Så har min Farmor

[Guest Ninkaninus2000]

Ja så fik min Farmor endelig fred hun sov ind i går lørdag ca. kl. 16.00

Er faktisk ikke ked af det for i mit hoved har hun været væk i mange år. Hun har boet hos mine forældre siden jeg var helt lille og indtil hun for 5-6 år siden kom på plejehjem. De sidste 4 år har hun ikke vist hvem vi var når vi kom på besøg og de sidste par måneder har hun klaget over ondt i ryggen (tror det er nyrene der ikke kunne mere). Så jeg er faktisk glad for, at hun er kommet et bedre sted hen.

Hun skal begraves ved siden af min Farfar der gik bort for ca. 23 år siden og deres datter der kun blev 19år.

Så nu skal vi til begravelse på torsdag 16 dage før vores bryllup. Heldigvis tager børnene det pænt og synes også det var det bedste og som de siger, det var da godt at det var nu og ikke i samme uge som vi skal giftes eller på vores bryllupsdag.

Så det er med et lettet hjerte vi tager til begravelse og uden skyldfølelse vi kan fejre vores bryllup ca. 2 uger efter. Det er heldigvis ikke i samme kirke begravelsen og bryllupet skal være fordi vi har valgt den kirke gemalen blev konfirmeret i.

Dagen efter bryllupet vil vi gå over med min brudebuket på Farmor, Farfar og Faster's gravsted.

[Guest nillemusen]

Det eneste jeg kan sige er at ved ved hvordan at du har det. Mistede selv min farmor i Januar månede. Men det vil altid være hårdt.

Jeg er glad på jeres vejne over at i kan se ingene på den måde som i gør.

I får lige en masse og tanker.

[Guest Mølle]

Det gør mig ondt

Majbrit

[Daisymus 0]

Det gør mig ondt - en masse varme tanker flyver afsted til jer...

[ryberg 1]

Jeg sender en masse afsted til dig og din familie

Det er kun positivt at i kan se hun fik fred.. Når livet først går den vej.. er det så overhovedet menneskeligt ?

Hun er gudskelov et andet sted nu, hvor hun har det godt sammen med sin sjælefamilie

heidi

[Guest krebs]

Kære Nina

Det gør mig ondt, at læse at din farmor er død. Men... som du også selv skriver, så var hun mæt af dage.

Det er altid dejligt når man når en vis alder, hvor man kan sige, de har oplevet en masse igennem et helt liv, og nu er din farmor og farfar sammen samt deres datter. Det er langt værre når det er en ung kvinde på 19 år som din faster, der forlader sine kære. Det er det værste man som forældre kan opleve.

Sorgen efter sine kære kan være lige stor om de var unge eller gammel, men man accepterer det nemmere når de når en vis alder end når det er et ungt menneske som har et helt liv foran sig.

Synes det er dejligt, at I bagefter lægger din brudebuket til dem. Jeres sidste farvel.

Have det godt Nina

Knus fra Krebsen

[Juni-bryllup 0]

Sender dig en masse

Sidder her og surfer rundt på forskellige sider for at få tiden til at gå. Jeg mistede selv min mormor i nat....

Jeg har det ad h********** til og har slet ikke lyst til at gå i seng... Det er en virkelig underlig fornemmelse når nogen går bort!

Heldigvis var min mormor også både syg og gammel - men alligevel, det er bare lidt hårdt lige nu.

[Guest krebs]

Juni brud jeg føler med dig. Selv om man ved de er syge og gammel, så føler man et eller andet sted en tomhed og savn. Minderne kommer frem til en og.... man føler bare det hele er slut.

Jeg sender dig masser af disse her

Håber du får sovet lidt i nat. Jeg har selv mistet min elskede mormor for 1½ år siden, og jeg savner hende især nu hvor brylluppet nærmer sig. Men jeg er taknemlig, at hun havde et godt liv og blodpropen i hjernen gjorde hende meget syg. Det var en uværdig måde at ligge på, så jeg er taknemlig at hun fik fred.

Mange kærlige tanker fra Krebsen

[Guest Ninkaninus2000]

Tusind tak for jeres beskeder, det varmer.

Til jer andre der har mistet lige et kæmpe

[Frøken Smil 2]

Åh, jeg føler med dig

jeg mistede også min mormor d.26.august, det var kl.17...sært tilfælde, ikke? Hun blev begravet d.1.september, der samtidig var min søsters 20 års fødselsdag, men min søster tog det pænt, selvom hun selvfølgelig var og er meget ked af det...

Du skal blot tænke på, at din farmor (og min mormor) nu er et bedre sted og at hun/de ikke lider mere...det var i hvert det, som trods alt trøstede min søster så meget, at hun kom igennem det at skulle til begravelse på sin fødselsdag..

Redigeret September 16, 2006 af Frøken Smil