Min far har kræft.

[Ulla I 0]

Jeg har lige brug for at skrive om min fars kræftsygdom.

Min far har kræft i begge lunger og der er ikke mere at gøre.

Han er trods alt kun 53 år gammel, ja så er han jo i mine øjne er han slet ikke gammel, i hvert fald ikke gammel nok til at jeg skal sige farvel til ham

Jeg ville høre om nogen af jer har erfaringer med det som pårørende?

[missekat0609 0]

Hej Ulla,

Ja, desværre har jeg også lidt erfaring med dette. Min mor fik konstateret tarmkraft i august, og jeg mistede hende i november tre måneder senere. Hun ville have haft fødselsdag i dag på Valentines og ville have fyldt 55 år. Vi havde allerede planlagt en del af vores bryllup sammen med min mor, og jeg blev selvfølgelig meget i tvivl om det hele da hun blev syg. Om hun ville være rask til vores bryllup, og hvad skulle gøre hvis hun ikke klarede det.

Da jeg så mistede hende, var jeg også meget i tvivl om vi bare skulle fortsætte som planlagt, eller udsætte det, rejse væk og blive gift osv. Til sidst faldt valget dog på at fortsætte som planlagt, da hun på denne måde også er lidt med til brylluppet, da hun var med til at planlægge det. Og jeg ved hun ikke ville have haft at vi udskød det eller droppede det.

Men det bliver godt nok lidt hårdt også uden hende....

Jeg har lige brug for at skrive om min fars kræftsygdom.

Min far har kræft i begge lunger og der er ikke mere at gøre.

Han er trods alt kun 53 år gammel, ja så er han jo i mine øjne er han slet ikke gammel, i hvert fald ikke gammel nok til at jeg skal sige farvel til ham

Jeg ville høre om nogen af jer har erfaringer med det som pårørende?

[Ulla I 0]

Hej Ulla,

Ja, desværre har jeg også lidt erfaring med dette. Min mor fik konstateret tarmkraft i august, og jeg mistede hende i november tre måneder senere. Hun ville have haft fødselsdag i dag på Valentines og ville have fyldt 55 år. Vi havde allerede planlagt en del af vores bryllup sammen med min mor, og jeg blev selvfølgelig meget i tvivl om det hele da hun blev syg. Om hun ville være rask til vores bryllup, og hvad skulle gøre hvis hun ikke klarede det.

Da jeg så mistede hende, var jeg også meget i tvivl om vi bare skulle fortsætte som planlagt, eller udsætte det, rejse væk og blive gift osv. Til sidst faldt valget dog på at fortsætte som planlagt, da hun på denne måde også er lidt med til brylluppet, da hun var med til at planlægge det. Og jeg ved hun ikke ville have haft at vi udskød det eller droppede det.

Men det bliver godt nok lidt hårdt også uden hende....

Tak fordi du gad lytte.

EDIT: Du få lige en

Min bror har allerede planlagt jeres bryllup i maj og nu ved han ikke om skal udsætte brylluppet.

Redigeret February 14, 2010 af Ulla I

[Miss-Lena 500]

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive til dig, men du får en stor krammer... men det er vist også det du har mest brug for lige nu.

Klem Lena

[Ulla I 0]

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive til dig, men du får en stor krammer... men det er vist også det du har mest brug for lige nu.

Klem Lena

Tusind tak for Lena.

[Guest BlueHearts]

Jeg føler med dig, så du får lige en

[Stikan 0]

Skodsygdom!!!!!

Har mistet min moster (hun var i starten af 40'ne), min farmor og flere af mine forældres venner til kræften.

Mht. brylluppet, har lægerne så sat en tidsramme? For nogle går der et par måneder - andre flere år.....

Øv øv øv!!

[Ulla I 0]

Det gik desværre sådan, at min far døde i nat på sygehuset.

Min far fik en blodprop i lungen.

[Guest BlueHearts]

Det gik desværre sådan, at min far døde i nat på sygehuset.

Min far fik en blodprop i lungen.

Det er jeg virkelig ked af at høre! Føler med dig og din familie

[mille1981 2]

Du får lige herfra. Det er bare ikke fair at man skal dø så ung!

Døden er dog en af de ting i livet man er sikker på kommer, så hvis I har kræfter til det, synes jeg I skal gennemføre brylluppet. Jeg er sikker på din far ikke ville ønske du skal udskyde festen, fordi han ikke er der. Men det er kun dig selv der kan svare på om du kan overskue det!

[rehhansen 0]

har intet at sige men du skal ha en kæmpe krammer...

[TanjaT 1]

Åh hvor forfærdeligt. Du får også lige et par stykker fra mig

[Guest Gertrud Sand]

Jeg føler med dig. Kræft er noget jeg ikke ville ønske for min værste fjende. Jeg mistede selv min mor, 47 år gammel, til kræft i januar sidste år. Lige netop dét, tror jeg fik mig til at sætte gang i bryllupsklokkerne, for livet er en forgængelig størrelse, det er med at nyde det i fulde drag mens man har det og hinanden. Og min mor er også evigt i mine tanker, så et sted føler jeg hun er med i planlægningen, som det altid havde været planen...

Efter hendes død er mit livssyn meget ændret. Der er ting jeg før ville have grublet og naget længe over, der nu flyver mig over hovedet. Jeg sætter oftere pris på det jeg har, modsat at længes mod noget andet.

Mht. brylluppet så synes jeg I alle skal snakke om det, og hvordan i alle ville have det med et bryllup nu her. Jeg tror personligt ikke jeg ville kunne klare at holde bryllup så kort tid efter min mors død. Men vi takler alle sådan en situation forskelligt, så jeg tror det er noget I skal snakke om og vurdere som familie alle sammen. Det kan jo godt være at selvom nogen er klar til bryllup, vil det stadig være alt for tæt på for andre.

Jeg var selv til konfirmation i maj sidste år, og bare oplevelsen af kirke fik mig simpelthen til at tude igen, for da gik tankerne kun på min mor og bisættelsen. Det var virkelig ikke sjovt at have det sådan på en ellers glædelig dag...

Jeg håber I alle kommer godt videre, som I bliver klar til det.

Tænk ikke i sorg at han er død, tænk i glæde at han har levet.

[missekat0609 0]

Det er jeg frygtelig ked af at høre. Håber du har nogen at støtte dig til og bearbejde sorgen med.

[Ulla I 0]

Det er længe siden jeg har været herinde, så undskyld at jeg ikke har svaret, men tusind tak for alle jeres søde ord, det varmer.

Min fars begravelse var bare så smuk og med mange flotte blomster fra familie, kolleger og venner.