MarieA

En PA i flæskets tegn

7 indlæg i dette emne

Jamen hurra altså.. Her sidder man så på en søndag og kan tænke tilbage på den FABELAGTIGE polterabend, man havde i går balloons.gif

Jeg skal jo først giftes til september, så jeg havde ærligt talt ikke regnet med, at det ville ske allerede nu :D Jeg havde på et tidspunkt overvejet, om mine piger kunne finde på at overraske mig allerede her i juni, for jeg ved, at der er mange, som skal på lange rejser henover sommeren og i august er der flere af weekenderne, som heller ikke helt passede.

I går skulle jeg på arbejde i DR-Byen på Amager, hvor jeg arbejder som rundviser. Jeg skulle have 3 ture (hvilket er mange - det er ret hårdt at være "på" så længe).. og jeg GAD ikke... Så jeg cyklede gennem KBH i mine egne tanker og nåede endelig til DR. Her stod jeg så og skrev mig ind i receptionen og skævede et par gange mod udgangen for at se, om mit hold, Kalundborg Turistforening, snart kom. Der var allerede kommet et hold, som skulle på en anden tur, så jeg lagde ikke mærke til, at der kom et par lyde. Jeg vender på et tidspunkt hurtigt hovedet og synes så , at det er lidt skægt, at der er en rundvisningsgæst, som ligner min veninde Anne Mette helt vildt meget. Så jeg overvejede lige, om hun mon skulle på rundvisning. og SÅ er det jo, at jeg ser en anden af mine veninder, og pludselig får jeg jo ligesom set, at HELE min venindeflok + kusine + svigerinde står der i møggrimme t-shirts med påskriften "Kalundborg Turistforening"... cheerleader3.gif

Jeg var mildest talt målløs, og de første mange ord var nogle mindre pæne såsom "Hold kææææft mand", "Ej for satan, det er fandme løgn", "Noooo"... Jeg blev simpelthen så overrasket, og det er godt nok svært at finde en grimasse, der kan passe, når man står i den situation. Craaaazyyy... - på den fede måde. Og den næste tanke var, at jeg da ikke kunne tage på PA iført mit rundvisertøj, som mildest talt er lidet flatterende for kvindekroppen. Vejle Kommune, som jo så rent faktisk var et rigtigt rundviserhold stod og måbede noget - jeg håber ikke, at de tror, at det altid foregår sådan, når vi skal vise rundt i DR toot.gif

Nå men afstig afsted med mig! Jeg er en rigtig tøsetøs med mange ting og ELSKER at gå i kjoler etc etc. Men en meget stor del af mig er også den side, hvor jeg simpelthen ELSKER at tage på værtshuse og spise rigtig mandemad. Jeg vil til en hver tid vælge et godt gammeldags brunt værtshus med flaskeøl frem for en posh og smart cocktailbar! Og det vidste mine veninder selvfølgelig godt! Så efter at have klædt mig lidt ud i skjorte, brunt vest og en sort læderkasket (I was lovely), var det første stop på vejen ét af mine stamværtshuse (ok, lyder som en vild alkoholiker nu - men det er ligesom bare noget, jeg gør med nogle af mine venner, når vi går ud :D)... Ejeren havde endda åbnet det en time tidligere bare for vores skyld! SÅ sødt af hende.. På værtshuset sad én af mine drengevenner og ventede på os, og så var han med til den del af festlighederne! Det var SÅ dejligt, for jeg har været liiiidt ked af ikke at skulle have mine drengevenner med på PA. Så det var skønt!

Herefter cyklede vi videre til én af mine absolutte yndlingssportsgrene - bowling. Jeg er ikke pro eller noget, men synes, det er frygteligt morsomt. Og her kom der så 2 af mine andre drengevenner, som jeg ofte er ude at bowle med, og det var jo simpelthen også så rart, at de var med der :) Jeg vandt i øvrigt i bowling :)

Herefter var vi ude at spise stegt flæsk med persillesovs efter alle kunstens regler - det var simpelthen så sjovt og hyggeligt og dejligt :)

Efter frokosten kørte vi til indre by, hvor vi var inde i Eventfactory. Der var en masse typiske pige-polterabend-aktiviteter som musikvideo, salsa, croquis etc - ting jeg alle synes er sjove og fornøjelige, men som jeg ikke har et særligt forhold til. Men igen igen viste det sig, hvor godt mine piger kender mig - vi skulle nemlig sumobryde med de dersens FRYGTELIGT tunge og ildelugtende dragter! Men hold nu op, hvor var det bare sjovt! Jeg grinede, så tårene trillede!

Herefter fulgte endnu et værtshus med lidt flere øl og nogle shots.. og SÅ fik jeg endelig lov til at tage noget andet tøj på :) Under frokosten måtte jeg ringe hjem til min kæreste, som så pakkede nogle ting og kom med dem til mig :) Og efter sidste værtshus skiftede vi tema, der blev tilpasset min anden store kærlighed - nemlig Kongehuset og Matador :D :D Så nu blev eneste udklædning diadem - jæs manner super.gif

Endedestinationen var hos min barndomsveninde, hvor vi spiste lækkert ost og pølsebord med MASSER af rødvin, masser af sange, som de havde skrevet til/om mig og mange andre sjove lege :)

Og så dansede vi, snakkede, grinede og fjollede rundt..

Sidst på aftenen forsvandt nogle af mine veninder pludselig ud i gangen, og så ringede det så på døren. Og der var jeg liiiiige ved at blive nervøs. For jeg har sagt til dem alle, at jeg ikke var glad ved tanken om en stripper, og at jeg helst ville undgå det. Så da jeg fik bind for øjnene og blev sat på en stol, mens der blev spillet en corny sang, var jeg simpelthen ved at skrige. Pigerne begyndte at huje, og pludselig var der et par mandehænder på mine skuldre og mine arme.. Jeg stivnede, men så fik jeg fjernet bindet og kunne så se, at det bare var min venindes kæreste.. Så det var, HELDIGVIS, kun et drilleri!!

Vi hyggede os til kl 2, og så var vi alle bare så trætte.

Jamen altså, det var bare den perfekte dag, og hold da op, hvor bliver man rørt over, hvor godt ens veninder kender én :) Hver eneste detalje havde de finpudset helt og aldeles for min skyld, og det kan man da ikke andet end RÅelske dem for :) Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre dag! Og så elsker jeg, at de totalt tog røven på mig. Normalt er jeg god til at gætte og regne ting ud, men den her havde jeg ikke set komme :) Og på en måde er jeg også glad for, at min PA kom til at være allerede nu - for nu kan jeg gå og glæde mig over alle minderne, mens jeg venter på brylluppet :)

Og her får I så lige et billede af en meget glad, lidt fuld og utrolig taknemmelig brud:

post-43885-0-97677900-1308480032.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ej hvor lyder det bare som en god dag! Hvor er det dejligt at dine veninder kender dig så godt... Jeg er også en pige der elsker både kjoler og drinks og så en flaske øl og et spil tænkeboks... Hver ting til sin tid :-)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hjerteligt tillykke med det forestående bryllup - og den veloverståede og vellykkede, velplanlagte polterabend

:respekt::respekt::respekt: til dine veninder.

Var jeg i en alder, hvor en polterabend ville være aktuel - og havde jeg en hel flok veninder, ville den nok være i tråd med din :thumbsupsmileyanim::cheerleader3: .

Ligesom dig, er jeg VILD med de københavnske værtshuse(de få, der er tilbage) :super: , og fortæller ofte min mand om, hvor forskellige de er fra de lokale samlingssteder i Brørup :wink: .

Min anden passion er MATADOR - og alle de gode gamle danske film, ligesom jeg synes vores kongehus er det nationale samlingspunkt :cheerleader3:

Jeg foretrækker også en latterfremkaldende bowlingsession frem for maleri eller tegning af nøgenmodel - kan ikke se det ophidsende i sådan en seance - men respekt for dem, der synes om det :biggrin:

Er dejligt for dig, at dine veninder kender dig helt til bunds, og holder så meget af dig, at de planlagde den ULTIMATIVE polterabend for dig - tør næsten vædde på, at på jeres bryllupsdag, vil de få en varm og hjertelig tak fra en dybt taknemmelig brud :cheerleader3:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det VAR bare den helt perfekte dag for mig :) Og her i ugerne efter har jeg også bare gået rundt med ét stort smil ved tanken om min dag. Det er virkelig rørende at være på PA 00000858.gif

Og ja, mrssicilia, du har helt ret : der er nu noget særligt over de københavnske værtshuse :) Og ja, du kan tro, at de får en tak fra en meget glad og taknemmelig veninde :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer