Endnu en depression...? :(

[Lenna1985 5]

Om blot 16 dage skal jeg sige JA til min dejlige mand, dette glæder jeg mig sindssygt meget til.

Men der er noget andet der virkelig tricker min psyke...

Fra februar til juni 2012 arbejdede jeg som SOSU hjælper i dagvagt, dette job var jeg utrolig glad for, mega søde kollegaer men jobbet ville udløbe september 2012, så et andet måtte jo findes...

Jeg søgte og fik så et vikariat indtil september 2013 som aftenvagt. Start 1/7. Og dette job har allerede fået mig til at gå ned med flaget!! Først og fremmest er der VILDT travlt, hvilket i sig selv kan være svært at takle, mange lidt besværlige borgere og flere der direkte har givet mig følelsen af jeg er dum/fatsvag. og med en fortid med flere depressioner skal der ikke meget til at knække mig....

Derudover SAVNER jeg min kæreste og søn så meget, så aftenvagt har ikke været det rette valg, men man reagere nok lidt i desperation da job jo seriøst ikke hænger på træerne pt.

Jeg har været på intro i 4 af ruterne, fik så et knæk i ryggen som jeg måtte sygemeldes for. Men inden da havde jeg en rigtig træls vagt som endte ud i jeg sad og græd i bilen bagefter da jeg følte mig total ubrugelig, og tænkte endda er dette det rette job for mig generelt. Nå men fik snakket med de andre kollegaer om oplevelsen som endte ud i dette. Det var ved et ægtepar som jeg kun havde været ved én gang før, og konen er så styg! Og da jeg ikke lige forstod hvad manden sagde på et tidspunkt og han måtte gentage det et par gange, da han mumlede, ja så sagde hun direkte at det da var let at høre hvad det var han sagde og jeg blev ret stødt der. og så mente hun ikke jeg lagde tøjet ordentligt sammen og diverse andre ting. Det endte med jeg rystede over hele kroppen som en reaktion på jeg var så nervøs for at fejle !

Jeg fik så at vide af de andre jeg skal ringe efter nattevagten der da man som regl er 2 der (flot jeg ikke vidste det, tænkte jeg) igår skulle jeg så køre samme rute og ringede så efter nattevagten som bad mig starte derinde, jeg gik ind og sagde natte vagten kommer lige og hjælper idag. Straks er konen på bagben og siger hvorfor dog det og det plejer de ikke. Jeg sagde så jeg havde fået andet at vide

Vi får besøget overstået og der var hele tiden noget hun skulle rette mig for.

Da jeg kommer ind og giver mig til at læse adviser (jornaler omkring borgerne så vi er indformeret hver især om borgerne) står der så lige de vil have slettet det med man kan ringe efter nattevagten. FLOT hvorfor fortalte de mig noget andet ??

Jeg var så ked af det og ville bare hjem, og det endte med jeg græd hele vejen hjem i bilen - 40 min! Fordi jeg bare følte mig så dum, ubrugelig og flov over jeg havde det sådan. Jeg kunne ikke sove da jeg kom i seng. Min kæreste sov og havde brug for at snakke med ham men vil heller ikke vække vores søn. Jeg var klar over jeg måtte sygemelde mig, da det ikke kunne gå det her. Jeg skulle helst ikke være bange for at tage på arbejde og vil ikke ende i en dyb depression og slet ikke nu lige inden vores bryllup

Der har været rigtig meget andet der har gjort mig ked af det i længere tid. Såsom noget splid mine søstre/mor imellem som gør min ene storesøster faktisk ikke ser min ældste storesøster privat mere...

At min lillesøster og ene storesøster ikke kommer med til mit polterarbend dette har de selv fortalt, blandt andet fordi de synes det er blevet for dyrt + min lillesøster ikke kan tage fri (hun arbejder samme sted som mig)

Og ellers nok alle de nerver jeg har på omkring det er bryllup om lidt, så tror simpelthen det hele er "kogt over" for mig.

Jeg ringede så idag og fortalte det som det er at jeg har det dårligt psykisk og ikke kan sortere de dårlige oplevelser fra, fra jobbet som jeg ellers burde kunne... Rigtig pinligt da dette var min første arb dag efter sygemeldingen med ryggen og jeg var så nervøs for at ringe...

Men hvad skal jeg dog gøre nu? Min kæreste viste stor forståelse og sagde det er jo bare et arbejde og ikke noget jeg skal gå og have det dårligt over. Jeg brød totalt sammen og græd da jeg fortalte ham om hvordan jeg har det. Og er da også ked af vores søn skal opleve mig sådan.

Jeg er jo også ked af det på jobbets vegne, de har jo travlt pt pga ferie så en sygemelding er ikke det de ønsker. Jeg bliver vel fyret bagefter, er jo i prøvetid i de første 3 mdr... Ligenu ved jeg bare ikke hvad jeg skal gøre, nok tage en snak med vores leder om det hele, og se hvad forslag hun kommer med. Men jeg vil ikke tilbage før efter bryllup og ferie, for kan mærke jeg slet ikke kan rumme det, har brug for RO omkring mig ligenu...

H

vad havde I gjort ?

Redigeret July 26, 2012 af Lenna1985

[Felinity 82]

Kære Lenna

Uden at skulle gøre mig klog på din personlighed - og uden jeg kender de dybere årsager - så tager jeg det gæt her, at din psyke ikke helt matcher det job, du befinder dig i.

Jeg vil ikke betegne det som en depression - til det kender jeg dig ikke godt nok.

Men det lyder umiddelbart som om, at du har brug for at blive bedre skærmet fra kontakten til mennesker, når den foregår på et så personligt plan, som i jobbet som aftenvagt med den type borgere.

Hvad er der sket mellem det første job og det nuværende job?

Hvad er forskellene, ulemperne og fordelene?

Måske det kan hjælpe dig at dele tingene sådan lidt op, så du bedre kan få skilt det ad, og derigennem bedre kan gennemskue, hvad der gør det svært lige nu?

Efter en depression kan det ofte være svært at komme helt tilbage, som "man var engang" - og psyken kan blive mere skrøbelig og langt mere modtagelig. Andre kalder det "at være sart" - en betegnelse der er latterlig, spørger man mig!

Kan du magte jobbet - så tager jeg hatten af for dig - at arbejde i den branche er efter min mening en af de allerhårdeste på det menneskelige plan - og samtidig en af de aller vigtigste.

Kan du ikke - er matchet dig og de mere besværlige borgere kombineret med travlheden imellem en for stor en mundfuld - så er det ærlig snak.

Tag vare på dig selv, og lyt til signalerne. Håber du kan se lidt klart, og finde den rigtige vej frem

Redigeret July 26, 2012 af Felinity

[Guest Babyrex]

Puha altså....

Men måske kan jeg kommer med lidt råd, input eller bare en anden vinkel på tingene.

Jeg er selv AV i hjemmeplejen, og jeg har også været i DV. Den aller største forskel på disse ting er mængden af besøg, og tid med kollegaerne. Der er mange flere forflytninger om dagen, og der er meget mere tid hos borgerne, og lange besøg med bad osv hvor man kommer tæt på dem.

Om aftenen derimod har man mange flere besøg, og hvis man kommer et sted hvor man blot skal hive støttestrømperne af, er det begrænset hvor meget man lære dem at kende. I DV derimod er der mere kotume for at have faste borgere, og med 7-8 stykker på en dag kommer man tæt ind på livet af dem, og føler sig bedre tilrette i deres hjem. Og de lære hurtigt dig at kende, og er derfor også mere tålmodige og går ikke op i detaljerne.

Om aftenen er der ikke så mange forflytninger, og man er derfor meget alene.

I min gruppe er vi ialt 4 aftenvagter. Vi køre sammen 2 og 2 og har så et 5-2 rul. Jeg er altid på arbejde med den samme - og vi er så kun os 2, og med assistenter og sygeplejersker som har hele kommunen. Der er 4 grupper, og vi er den mindste.

Jeg ved ikke hvor mange i er, men hos os hvor vi er 2 (Mig på 22 og en mand på 63) er man dybt afhængig af hinanden. Ramler det hos den ene koster det som oftes overarbejde for os begge.

Vi har de samme faste borgere, og det er geografisk planlagt. Jeg har et kompleks med 16 ældreboligere (kun 10 skal have hjælp om aftenen) og så har jeg et par småting i nærheden. Min kollega har så lidt færre besøg - men en del kørsel imellem dem.

Inden for den sidste måned har jeg fået en tung en med 2 besøg på min liste + at 2 andre er blevet svækkede og skal have længere hjælp, og indimellem skal have min kollega over og hjælpe med stålift. Min liste er så nu godt besat, men jeg skal ikke løbe for at nå det. Det gør så bare også at der ikke skal meget til at få planen til at skride, og jeg har ofte 15-20 mins. overarbejde.

Og netop det skal man være instillet på om aftenen. Om dagen kan det hurtig hentes hjem, og der er altid en kollega med overskud. Om aftenen kan et fald være katastrofalt for tidsplanen, og man skal være klar på at ens tider er vejledene.

Med et lille barn derhjemme og det du ellers fortæller lyder det ikke som om at det er noget for dig.

Om aftenen skal man desuden (i min optik) være lidt mere stærk i troen på at man er dygtig. Du må huske på at hvis ikke du selv tror på det, så gør de gamle heller ikke. Og så er de ikke samarbejdsvillige.

Selvom man er god til jobbet generelt så er der bare nogle som ikke duer til aften, og omvendt. Jeg personligt bryder mig ikke om at være i DV i hjemmeplejen, for jeg arbejder bedst på egen hånd. Andre er bedre til at "løfte i flok" - og ingen af os bliver jo en dårlig sosu'er bare fordi vi har forskellige egenskaber.

Dine kollegaer lyder nu heller ikke som de mest hjælpsomme og har vist ikke givet dig en særlig god oplæring. Man skal altså kunne stole på sine kollegaer, og man skal ikke føle sig mindre værd. For det er du altså ikke - heller ikke selvom et par gamle krager prøver at bevise det modsatte.

Og husk på at man ikke behøver være perfekt - du skal bare udstråle at du tror på dig selv og det job du udføre. Og måske være lidt mere kontant. Hvis de gamle er utilfredse med at du er ny og faktisk gør dit allerbedste - jamen så må de jo klare den selv eller forklare dig hvordan deres rutiner er så du kan lære dem.

Og blir der mere pis ud af det, jamen så går du bare din vej.

Så sent som idag havde jeg en der bare ikke gad noget som helst. Han ville først i seng kl. midnat. Jeg sagde så at jeg altså havde fri kl 22.30, og hvis ikke han snart fik rejst sig, så måtte han jo selv gå i seng, og jeg ville da med glæde ville lægge en ble frem og fjerne dynen, så det var nemmere for ham. - Og så fik han sku fart på, for han kunne jo ikke selv de ting, og han ville jo heller ikke sove i sin stol.

Men sådan er det om aftenen - man kan ikke være blødsøden for de kommer ikke nogen efter dig som kan hjælpe dem. Om dagen er det lidt nemmere for der kan AV jo bare gå ind gøre de småting som der end måtte være.

Jeg synes du skal tænke over om AV er noget for dig, eller om du skal søge tilbage til DV. Og hvis du virkelig ikke bryder dig om dit job synes jeg ikke du skal blive for enhver pris. Ja ja, jobbene hænger ikke på træerne, men det gør din psyke heller ikke, og hvis jobbet ødelægger dig er det IKKE det værd.

Håber du måske kan bruge noget af det

[Lenna1985 5]

Tak til jer begge fordi I vil læse min tråd igennem og komme med jeres indput!

Jeg tror også jeg har valgt forkert da jeg tog jobbet som aftenvagt. Jeg var aftenvagt et andet sted for 3,5 år siden hvor det bare var lykken! Men der var der slet ikke så travlt som her, der var der endda tid til at snakke med borgerne!

Jeg kan ihvertfald ikke dette, da jeg er bange for det ender med at gå helt ned med flaget til sidst, og det vil jeg bare ikke pga. et job! Jeg burde bare gå og glæde mig til vores store dag lige om lidt, men dette job fylder så meget i mit hoved og giver mig så mange spekulationer.

Jeg tror jeg må ringe til lederen i næste uge og være ærlig om at aftenvagt, det skal jeg ikke være længere. Jeg tror ikke jeg kan få en dagvagt der, der er i forvejen 40 min kørsel og hvis jeg skal møde kl 7 kan jeg ikke nå og afl. vores søn i DP også halv 7 det er nok slet ikke der jeg i det hele taget skal arbejde!

Jeg er i bund og grund glad for at være SOSU hjælper, men måske jeg også bør tænke lidt hvad andre job muligheder der kunne være mig. Selvom jeg lige nu ikke helt kan se hvad det skulle være

[dofo 11]

Jeg tager virkelig hatten af for jer som har disse job - i min verden er I helte og I burde lønnes derefter

-Specielt jer som midt i pressede arbejdstider og sygemeldinger og problemer med kollegaer formar at gøre en forskel for denne svage gruppe mennesker som I arbejder med

Jeg er selv meget sensitiv og ville ikke kunne klare mig i sådan et job i mere end 5 min...

Lenna - Pas rigtig godt på dig selv... I sidste ende er der ingen som kommer og klapper dig på ryggen hvis du ender med at gå helt ned med flaget (hverken kollegaer eller chefer) - det ved jeg af erfaring efter en sygemelding med stress...

Jeg kan sagtens forstå at du lige nu har det dårligt over for din ledelse og kollegaer, sådan ville jeg helt sikkert også selv have det..

Men det vigtigste er at du passer på dig selv - så du kan nyde dit bryllup og være der for din familie. Din kæreste har ret, i sidste ende er det kun et job og lige pludselig står du med noget der er så meget bedre for DIG...

I min verden skylder vi også vores arbejdsplads at finde frem til det sted hvor vi trives bedst, for på denne måde kan vi lægge en go stabil og helhjertet arbejdsindsats

Forkæl dig selv, se frem til dit bryllup og ta' så tyren ved hornene bagefter hvor du garanteret har mere styrke og overskud...

(smid den dårlige samvittighed langt væk - ellers får du det ikke bedre...)

Håber det bedste for dig

[Lenna1985 5]

Jeg tager virkelig hatten af for jer som har disse job - i min verden er I helte og I burde lønnes derefter

-Specielt jer som midt i pressede arbejdstider og sygemeldinger og problemer med kollegaer formar at gøre en forskel for denne svage gruppe mennesker som I arbejder med

Jeg er selv meget sensitiv og ville ikke kunne klare mig i sådan et job i mere end 5 min...

Lenna - Pas rigtig godt på dig selv... I sidste ende er der ingen som kommer og klapper dig på ryggen hvis du ender med at gå helt ned med flaget (hverken kollegaer eller chefer) - det ved jeg af erfaring efter en sygemelding med stress...

Jeg kan sagtens forstå at du lige nu har det dårligt over for din ledelse og kollegaer, sådan ville jeg helt sikkert også selv have det..

Men det vigtigste er at du passer på dig selv - så du kan nyde dit bryllup og være der for din familie. Din kæreste har ret, i sidste ende er det kun et job og lige pludselig står du med noget der er så meget bedre for DIG...

I min verden skylder vi også vores arbejdsplads at finde frem til det sted hvor vi trives bedst, for på denne måde kan vi lægge en go stabil og helhjertet arbejdsindsats

Forkæl dig selv, se frem til dit bryllup og ta' så tyren ved hornene bagefter hvor du garanteret har mere styrke og overskud...

(smid den dårlige samvittighed langt væk - ellers får du det ikke bedre...)

Håber det bedste for dig

TAK for dit indput

Min leder ringede til mig idag og vi fik en god snak. Det ser ud til jeg bliver opsagt, skal ned og snakke med hende på tirsdag. så skal jeg "bare" finde ud af hvad jeg så skal nu....Jeg var ærlig overfor hende og sagde hvordan jeg havde det.