Gode råd til bryllupsgæsten

Vi har taget hul på et ny bryllupssæson, og det betyder en masse dejlige bryllupper indenfor nærmeste fremtid. Vi guider dig her til, hvordan du som bryllupsgæst kan sikre dig, at brudeparret får den bedste dag.

Klæd dig rigtigt på

Når du skal iklæde dig til et bryllup, skal du huske på, at der både er skrevne og uskrevne regler for, hvad du (ikke) må iklæde dig.

Annonce ♥

Kvindelige gæster må ikke bære hvidt, da ingen kjole jo må blive forvekslet med brudekjolen. Så hvid kjole er totalt no-go.

Kvindelige gæster må heller ikke bære et helt sort outfit, da sort forbindes med døden. Nogen ser stort på dette, men der er også nogle der gerne ser dette overholdt. Så hvis du har tænkt dig at tage sort på, så er det sikrest lige at stikke en finger i jorden hos brudeparret først.

For de mandlige gæster gælder det, at gæster ikke må være finere klædt end gommen. Det vil sige, at hvis gommen ikke bærer kjole og hvidt, må gæsterne heller ikke.

Hvis du er inviteret til kirken, er det god skik at dække skuldre og have en passende længde på kjolen. En lang kjole til fest er altid en perfekt påklædning til bryllupper.

Annonce ♥

Husk bryllupsgaven

Til bryllupper hører der skønne bryllupsgaver til, men det kan være svært at finde på en original gave til et bryllup. Gaven skal passe til både gom og brud.

De fleste brudepar har en ønskeliste og ofte også en gavekoordinator, så du bør først og fremmest tjekke op på dette. Hvis det lykkelige par ikke har en ønskeliste, så skal du ud at være kreativ.

En god bryllupsgave kan for eksempel være noget til boligen. Typisk vil brudeparret i forvejen jo have mange ting til boligen, da de formentlig har boet sammen et stykke tid.

Et godt forslag kunne være en lækker dug, det er ofte noget, som mange sætter virkelig pris på at have og kunne dække et smukt bord, men som man måske ikke selv lige smider en masse penge efter. Værdsætter parret god kvalitet og smukt design – så prøv en damask dug.

En anden god gave kan være en oplevelse til brudeparret. Fx en middag ude i byen eller teater, musik, udstilling, hotel ophold, rejser og hvad du ellers kan finde på.

Annonce ♥

Mobil og sociale medier

Det er ok at tage et billede med din telefon, men ikke noget med lige at tjekke de sociale medier – læg telefonen fra dig igen med det samme. Apropos sociale medier, så er det ikke alle brudepar, der vil have lagt billeder ud fra deres bryllup.

Mange anser det nemlig som en meget personlig fest, som ikke skal deles på nettet. Så hvis du er i tvivl om brudeparrets holdning til dette, så spørg hellere en gang for meget fremfor at poste indlæg, som aldrig skulle have været postet.

Vis interesse for indslag

Ved bryllupper er der ofte familie eller venner, som har forberedt et festligt indslag. Så hvis der bliver holdt tale så læg din bestik fra dig og ret opmærksomheden mod taleren.

På den måde viser du respekt overfor taleren, og så er det bare virkelig dårlig opførsel at være fraværende. Hvis der er blevet skrevet en sang til brudeparret, så syng med.

Desuden skal du holde dig fra impulsive taler, de bliver sjældent gode. Hvis du ikke har planlagt og forberedt at holde en tale for brudeparret, så drop tanken om en impulsiv tale.

Vær den glade gæst

Selvom du bliver placeret ved festens kedeligste bord, har du stadig forpligtelse til at få det bedste ud af festen. Så prøv at skab en dialog med dine bordherrer- og kvinder. Det er din pligt som gæst til bryllup at være med til at skabe festen.

Løb med på kysserunderne og slå på tallerknerne og snup en ekstra svingom på dansegulvet, det vil gøre den helt store forskel for brudeparret, hvis de fornemmer, at folk har den sjoveste fest.

Men styr dig

Lad være med at drikke dig sanseløst beruset så du skal bæres ud fra festen eller ender med at ligge og lægge beslag på toilettet, fordi du er blevet dårlig. Det ødelægger den gode stemning.

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup