Efter at have kendt hinanden i 12 år blev Karina og Marc gift på en smuk og solrig august dag i Timotheuskirken i Valby.
Parret er helt enige om, at deres bedste køb i forbindelse med deres bryllup er fotografen Martin fra Applepark Photography, som fulgte dem hele dagen fra Karina’s forberedelser til brudevalsen.
Og det er ikke overraskende, for Martin har skudt nogle helt fantastiske billeder af det smukke brudepar. Se selv – og enjoy.
Annonce ♥
“Min søde brudeterne havde taget min skønne brudekjole med hjem fra USA, det er en White by Vera Vang. Og hårsmykket har jeg vundet gennem en konkurrence her på Bryllupsklar” – Karina
“Jeg er en af de piger, der har drømt om mit bryllup, siden jeg var helt lille. Ord kan simpelthen ikke beskrive, hvordan jeg følte, da jeg endelig stod i kirken, og indgangsmusikken begyndte at spille” – Karina
“Karina overraskede mig med en sangerinde, der sang “A moment like this” i kirken lige efter vielsen – dér var det svært ikke at lave en Kronprins Frederik” – Marc
“Den fine bil, der skulle køre os til vores 2 fotolocations, gik pludselig i stå kort før den første location. Jeg blev meget overrasket over, at jeg ikke flippede ud eller panikkede i den situation. Jeg tror, det var fordi, at jeg på forhånd havde besluttet mig for, at intet i verden skulle få lov til at ødelægge vores store dag. Bilen kom dog igang igen, inden vi var færdige på den første fotolocation” – Karina
“Vi fik taget nogle fantastiske billeder ved Carlsberg bryggeri og Apistemplet i Frederiksberg Have” – Karina og Marc
“Min elskede havde lovet mig mit drømmebryllup, men det bryllup vi endte med, var bedre, end jeg overhovedet kunne have drømt mig til” – Karina
“Bryllupsfesten blev holdt i romantiske rammer på Hotel Josty på Frederiksberg. Josty er oprindeligt bygget som Kongens the pavillon i 1813” – Karina
“Vi har brugt mange timer på at se billederne efterfølgende og mindes vores fantastiske dag. Jeg glæder mig til en dag at kunne vise billederne til den lille pige, der nu ligger inde i min mave og fortælle hende om den sommerdag, hvor mor var prinsesse for en dag” – Karina
“Jeg kan anbefale alle at lave “trash the dress” billeder efter brylluppet – alle piger bør få en ekstra dag i drømmekjole. Dette er mine 2 yndlingsbilleder, som også er fra Applepark Photography” – Karina
Tusind tak til Karina og Marc for at deltage i dette real wedding portræt.
Og tak til Martin fra Applepark Photography, der har leveret disse flotte billeder.












