Klik på en af de nedenstående bryllupstraditioner
|
Ankomst
til kirken, bruden |
Bryllupskage |
|
Ankomst
til kirken, brudgommen |
Bryllupsnat |
|
Ankomst
til kirken, gæsterne |
Frieri |
|
Afslutning
i kirken |
Just
Married |
|
Bekostning
af brylluppet |
Klippe
brudens slør |
|
Bordplan |
Klippe
brudgommens sokker |
|
Brud
og brudgom på bryllupsdag |
Kysseritualer |
|
Brud
bæres over dørtærskel |
Morgengave |
|
Brudebuket |
Placering
i kirken |
|
Brudeudstyr |
Ringe |
|
Brudevals |
Talerækkefølge |
|
Bryllupsdage |
|
|
Ankomst
til kirken, bruden
Bruden
skal sammen med sin far ankomme som den sidste til kirken.
Hvis brudens far ikke kan være tilstede denne dag, vil det
som regel være en bror eller et andet mandligt
familiemedlem, der fører hende op ad kirkegulvet. Når dørene
slås op, begynder orglet at spille, de fleste vælger
Bryllupsmarchen som åbningsmusik. Alle rejser sig med front
mod de to, som nu er på vej ind i kirken. Normalt er det sådan,
at bruden går ind i kirken til venstre for ham, der fører hende op,
hendes højre arm er stukket ind under hans venstre, og
hendes hånd hviler på hans underarm. Hvis der er
brudepiger og/eller -svende, vil disse gå bagefter. Når
bruden når op til alteret, må gommen gerne tage imod
hende, kysse hende på kinden og hjælpe hende på plads.
Bruden og hendes ledsager sætter sig i venstre side, bruden
nærmest alteret. Herefter sætter alle gæsterne sig ned
igen.
Top
Ankomst til
kirken, brudgommen
Brudgommen ankommer sammen med sin forlover en halv time
til tyve minutter før ceremonien starter. De sætter sig
oppe ved alteret i højre side, gommen tættest ved alteret.
Top
Ankomst
til kirken, gæsterne
Gæsterne
forventes at ankomme senest et kvarter før højtideligheden
begynder, hvor de hurtigt indtager deres pladser. Brudens
mor ankommer som en af de sidste, og hun ledsages til sin
plads af en mandlig gæst - som regel et familiemedlem.
Top
Afslutning
i kirken
Til
tonerne af f.eks. Bryllupsmarchen (må gerne bruges igen
selvom den blev spillet da bruden trådte ind i kirken), går
I arm i arm ned gennem kirken, bruden til højre for gommen.
Eventuelle brudepiger og/eller -svende følger efter, alle
andre bliver stående på deres pladser, indtil I er nået
til våbenhuset.
Og derefter følger gæsterne efter det princip, at rækkerne tømmes
efterhånden oppefra - dvs. dem der har siddet på de forreste rækker går ud
før dem, der har siddet længere tilbage i kirken. Udenfor kirken kaster gæsterne
rundhåndet ris efter jer (hvis kirken tillader ris kastning), og der bliver garanteret også
taget en del billeder af jer, inden I stikker af til
fotografen eller en køretur i det transportmiddel, I nu har
valgt til dagen. Top
Bekostning
af brylluppet
Det
er en gammel tradition, at brudens forældre betalte
udgifterne til deres datters bryllup. Grunden til denne
tradition er, at manden skulle bruge sine spareskillinger på
at uddanne sig godt sådan, at han senere kunne forsørge
datteren. I dag er det mere normalt, at brudeparret selv
betaler - måske med lidt hjælp fra forældrene.
Top
Bordplan
Nedenunder
kan I se, hvordan hovedpersonerne traditionelt
bliver placeret. De fleste vælger at følge denne
bordplan, men det er op til jer at beslutte.
(De glade ansigter er
tallkernerne - bruden sidder til højre for gommen).
Denne
bordplan overholdes som regel. Før i tiden var det normalt,
at resten af gæsterne blev placeret efter deres
"rang", dvs. tæt familie blev placeret nærmere
brudeparret end den øvrige familie og venner. Det er der
ikke så mange der bruger i dag, de fleste vælger at få en
fornuftig bordplan ud af det i stedet for.
Top
Brud
og brudgom på bryllupsdag
I
gamle dage var det almindeligt at bruden boede hjemme hos
sine forældre indtil hun blev gift. Det er knap så
almindeligt i dag, i hvert fald ikke i den danske kultur.
Men alligevel er der stadig mange par, der holder fast i
traditionen om, at de skal sove hver for sig natten inden,
og derfor ikke ser hinanden før i kirken, på rådhuset
eller hvor brylluppet nu skal foregå. Ifølge traditionen
bringer det nemlig uheld, hvis brud og brudgom forlader det
samme hus, inden de tager af sted for at blive gift.
Top
Brud
bæres over dørtærskel
Når
bryllupsfesten er overstået og brudeparret kommer hjem,
skal brudgommen bære sin brud over dørtærsklen. Dørtærsklen
er et symbol på overgangen mellem brudens gamle verden og
den nye, der venter hende. Derfor er det meget passende, at
brudgommen hjælper hende med at komme sikkert over den.
Top
|
|
Brudebuket
Der
er flere traditioner forbundet med brudebuketten. Bruden kan
vælge at kaste sin brudebuket ned blandt festens ugifte
piger. Ifølge overtroen vil den af pigerne, der griber den
blive den næste i rækken, som bliver gift.
En anden
tradition er, at buketten lægges på en nærtstående slægtnings
grav. Det skulle ifølge overtroen være lykkebringende, og
så er det samtidig en meget smuk gestus.
Bruden kan selvfølgelig
også vælge at beholde buketten som et minde fra dagen, det
er muligt at få den balsameret, så den kan holde sig smuk.
Hvis bruden vælger at beholde buketten, må hun ikke sætte
den i vand, for det er ensbetydende med, at ægteskabet vil
blive kort.
Top
Brudeudstyr
Bruden skal bære noget nyt,
noget gammelt, noget lånt og noget blåt.
Den lånte genstand
må ikke stamme fra en fraskilt kvinde, for det vil bringe
ulykke i den kommende bruds ægteskab.
Sløret
symboliserer renhed og uskyldighed, og bæres som regel kun
af kvinder, der bliver gift for første gang. Brudekjolen er
der også forbundet en del overtro med. |
|
Bruden må ikke selv sy sin kjole, fordi hvert sting hun
tager, bliver til en tåre i ægteskabet. Det sidste sting på
kjolen, skal tages på selve bryllupsdagen. Top
Brudevals
Brudevalsen
skal danses inden kl. 24. Gæsterne tager plads i en kreds
rundt om brudeparret og klapper i takt til valsen samtidig
med, at de gør kredsen mindre og mindre. Til sidst står
gæsterne
helt tæt på brudeparret, der ikke kan bevæge sig mere.
Top
Bryllupsdage
Dagene
efter brylluppet blev i gammel tid kaldt hvedebrødsdage
eller honningmåned. I gamle dage var det skik, at
brudeparret "skejede ud" ved at spise hvedebrød i
dagene efter deres bryllup. Det kan lyde lidt sært i dag,
men dengang blev hvedebrød betragtet som en luksus, fordi
det var dyrt brød, som kun blev sat på bordet ved særlige
lejligheder.
Top
Bryllupskage
Bruden
skal (med gommens hjælp) skære det første stykke af
bryllupskagen, ellers vil hun efter gammel overtro blive
barnløs. Det er vigtigt, at alle gæsterne får et stykke
af kagen, ellers varsler det ulykke for både gæsterne og
brudeparret. Top
Bryllupsnat
I
gamle dage skulle der være vidner tilstede på
bryllupsnatten, der senere kunne bekræfte, at ægteskabet
var fuldbyrdet. Et ægteskab var nemlig først juridisk gældende,
når den fysiske akt var gennemgået. Sådan foregår det
heldigvis ikke i dag - brudeparret får heldigvis lov at være
alene.
Top
Frieri
Selvom
der i dag findes mange eksempler på, at en kvinde har friet
til sin udkårne, forventes det dog stadigt, at det er
manden, der tager initiativet. Den mest traditionelle måde
at fri til en kvinde på er at falde på knæ foran hende
med en langstilket rød rose. Dog er der en dag, hvor
kvinden må fri, og det er hvert fjerde år nemlig på
skuddagen. Hvis en kvinde frier til sin kæreste på denne
dag, og han siger nej, skal han efter traditionen forære
hende 12 par handsker eller noget andet fint.
Top
Just
Married
Idéen
med at fastgøre dåser efter brudeparrets vogn, stammer fra
gammel tid, hvor man troede, at larmen ville skræmme onde
ånder bort. Det var også brugt at binde en højre sko
efter vognen, det ville bringe brudeparret lykke. I dag
bliver bilen desuden pyntet med bånd og sløjfer og et
"nygifte" skilt i bagruden.
Top
Klippe
brudens slør
Når
brudevalsen er danset færdig, bliver brudens slør revet i
stykker. Jo mere det bliver ødelagt, jo mere lykke vil hun
opnå i sit ægteskab. For gæsterne gælder det om, at de
skal have et stykke af sløret med hjem, for det vil bringe
dem held. Det er dog ikke alle, der er med på denne
tradition. Nogle brude frabeder sig dette, og det skal man
som gæst naturligvis respektere.
Top
Klippe
brudgommens sokker
Det
er en tradition, at de mandlige gæster overmander
brudgommen og klipper tåen af hans sokker. Det har været
tradition i et århundrede, og den egentlige forklaring skal
findes i, at gæsterne ønsker at forhindre brudgommen i at
gøre sine hoser (sokker) grønne hos andre kvinder.
Top
Kysseritualer
Kysseritualet
er af nyere dato. Det var først i 1970'erne, at man
begyndte på det. Når gæsterne under middagen slår
bestikket mod tallerkenerne, skal brudeparret stå op på
stolene og kysse hinanden. Hvis gæsterne derimod tramper i
gulvet, skal de kysse hinanden under bordet. I de aller
seneste år, er det også blevet sædvane, at bruden står
op på stolen og viser sit strømpebånd. En del af
morskaben under middagen består også i at kysse
hovedpersonerne, når modparten forlader selskabet for en
kort bemærkning. Dvs. når bruden er væk, er det tegn til,
at de kvindelige gæster må løbe op og kysse brudgommen.
Omvendt er det herrernes tur, når brudgommen forlader
bordet. Top
Morgengave
En
morgengave gives den første morgen efter brylluppet. Førhen
var det kun bruden, der fik en morgengave. Morgengaven var
en forhåndsaftalt pengesum, som skulle sikre kvinden særeje
i det tilfælde, at hun forblev barnløs, og derfor ikke
havde juridisk ret til at arve sin mand. I dagens Danmark
har en morgengave ikke denne betydning, og det er også
normalt, at både brud og brudgom giver hinanden en
morgengave. En morgengave bør være en personlig og varig
gave, eksempler herpå kan være en ring til bruden, og
manchetknapper eller slipsenål til brudgommen.
Top
Placering
i kirken
Hvis
man skal følge den gamle skik, skal kvinderne sidde i
"spindesiden", som er til venstre for altergangen,
når ansigtet vender mod alteret og mændene skal sidde i
"sværdsiden" dvs. i højre side. Men der er ikke
nogen regler for, hvordan man skal placere sig. Dog er det
brugt at bænkene nærmest alteret er reserveret til
brudeparrets nærmeste familie, medmindre der er opstillet
stole i koret.
Top
Ringe
I
1300-tallet begyndte man så småt i Norden at udveksle
ringe som tegn på, at der var indgået en aftale mellem to
mennesker. I dag er det helt normalt at udveksle ringe ved både
forlovelse og vielse. Hvis brudeparret har været
ringforlovet, kan de vælge at genbruge disse ringe som
vielsesringe. Der har været stor uenighed om, hvorvidt en
vielsesring skal sidde på venstre eller højre hånd. Nogle
siger venstre, fordi de mener, at der løber en åre direkte
fra hjertet og ned til venstre ringfinger. Men andre mener,
at det er forkert, ringen skal sidde på den hånd, som man
afgiver sit troskabsløfte med, og det er højre hånd. Det
er da også den hånd de fleste i dag vælger at bære deres
vielsesring på.
Top
Talerækkefølge
1.
tale: Værten byder velkommen og fortæller hvem der er
toastmasteren.
2. tale: Brudens far (hvis han ikke er tilstede, kan talen
holdes af brudens mor eller et andet nærtstående
familiemedlem).
3. tale: Brudgommen tale
4. tale: Forloveren
5. tale: Brudgommens far
6. tale: Bruden (frivilligt)
Hvis der er andre, der vil holde tale, gælder rækkefølgen,
at jo tættere man er på brudeparret, jo før kommer man
til. Top
|