Planlægningen af det smukkeste bryllup er en dejlig tid, som mange piger har drømt om i mange år. Og det at skulle ud med veninderne, mor og søster for at finde den perfekte brudekjole, er ét af de store højdepunkter, som mange brude ser frem til i månedsvis.
Men hvad gør du, når landet pludselig er i lockdown, og du endnu ikke har fundet din brudekjole? Normalt hedder det sig jo, at du med fordel kan købe din brudekjole helt op til 6 måneder før brylluppet, fordi der kan være meget lang leveringstid.
Det har vi på bryllupsklar.dk talt med Brudesalonen Kennedys om, og vi kan heldigvis spore stor optimisme.
Annonce ♥
Der er masser af brudekjoler på lager
Så godt som hele verden er i lockdown disse måneder, der er forsamlingsforbud og nogle steder endda udgangsforbud. Der bliver derfor ikke solgt nogen brudekjoler. Men designerne producerer dog stadig brudekjoler, da de regner med et kæmpe boom, når verden åbner igen.
Det betyder, at de har masser af de smukkeste brudekjoler fra kollektionerne 2021 på lager, som de står klar til at sende afsted samme dag. Danmark bliver forhåbentlig ét af de lande, der åbner først, og så er det jo også os, som får kjolerne.
Brudekjoleforretningerne har været i lockdown siden december sidste år, og selvom forretningerne har være lukkede, blev der ved med at komme nye kjoler ind ad døren i både december, januar og februar. Derfor er der også fyldt på alle hylder og stativer med de smukkeste brudekjoler fra de nyeste kollektioner, som slet ikke er blevet prøvet og som bare venter på, at forretningerne må åbne igen.
Her kan du se en oversigt over de bedste brudekjole butikker i Danmark
Så gå ikke i panik
Så skal du giftes i år, og har du endnu ikke fundet din brudekjole, behøver du altså ikke panikke og skynde dig at købe din dyre brudekjole over nettet uden at prøve den først. Du behøver ikke at skulle ”nøjes”, bare fordi der er lockdown. Og du behøver slet ikke blive snydt for den fantastiske luksus-oplevelse, det er at finde den vigtigste kjole i dit liv med dine kære omkring dig.
Book tid til brudekjole prøvning
Book en tid til det øjeblik, hvor forretningerne må åbne igen, så du har frit valg på alle hylder og kan vælge og vrage mellem de hundredvis af brudekjoler, der er i hver eneste forretning. Og skal din kjole bestilles hjem, så husk, at de har tusindvis på lager rundt om i verden, som kun venter på dig.
Eksempler på nye 2021 brudekjoler kjoler
Herunder kan du se et par eksempler på nogle af de nye 2021 brudekjoler, der hænger ude i butikkerne og venter på at blive prøvet af dig.

Randy Fenoli model Beth

Justin Alexander model 88153

Model Jardin d’amour fra Earth Hero kollektionen

Marylise model Soulsister

LILLY 08-4197

Marianne Carøe Bride model 12

Enzoani Etoile model Marjorie

Sincerity model 44219

Modeca Collection model Kingsleigh

Lilurose model 3220

Tres Chic model TC21201

Adore by Justin Alexander model 11100

Le Papillon by Modeca model Luna

Lillian West model 66131

White One model May

Alma Novia model WILKA

Pronovias model Lake