Brudeudstyr

Brudeudstyr er en super vigtig del af den opsætning. På din bryllupsdag skal du ifølge traditionerne bære noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt. Det nye (fx et smykke) symboliserer, at du denne dag træder ind i en ny tilværelse.

Det gamle (fx et smykke du har arvet) symboliserer, at du tager lidt af din gamle tilværelse med dig. Det lånte (fx en håndtaske) symboliserer held, idet du skal låne en genstand fra en kvinde, som er i et lykkeligt ægteskab. Det blå (fx et strømpebånd) symboliserer bestandigheden.

Brudeslør

Brudesløret har oprindeligt haft den funktion, at det skulle tildække gifte kvinders hår. Det var kun ugifte piger, som måtte have løsthængende hår. Først omkring midten af det 19. århundrede blev det sædvane at bære slør til bryllup, og det er også fra den tid, at traditionen med at rive sløret i stykker stammer fra.

Annonce ♥

Langt brudeslør med blondekant

Brudeslør fra LILLY

Efter brudevalsen er danset, river gæsterne sløret i stykker, og dem der får en bid af det med hjem, vil blive ekstra lykkelige i fremtiden. Hvis du ikke har lyst til, at dit smukke slør bliver revet i stykker, så kan du gøre opmærksom på dette ved festens start. Det er helt OK i disse tider.

Eller du kan købe et lille billigt slør og sætte det i håret lige inden brudevalsen, så gør det jo ikke noget, at det bliver ødelagt. Læs mere i vores bryllupsforum, om hvad brudene gør når det kommer til emnet skal sløret rives.

Brudesko

Ifølge gammel skik skal du spare kobbermønter sammen, så du kan betale dine brudesko udelukkende med mønter. I dag er der stadig nogle, der gerne vil holde liv i den tradition at betale med mønter.

Husk at stemme det af med den forretning, hvor du vil købe skoene, så du ikke risikerer at blive afvist ved betalingen. Du kan finde lækre brudesko i vores populære indkøbsguide.

En god idé er, at få nogle møntruller i banken, på den måde er det nemmere for butikken at tælle mønterne op og sværere at afvise din betalingsmåde. Du må ikke få skoene foræret af brudgommen, det betyder uheld.

Ivory brudesko i blonde og skind

Brudesko fra Bride Fashion

Du skal også passe godt på skoene efter brylluppet, for så længe de er intakte, vil jeres ægteskab også være det. Det er meget vigtigt, at du køber et par sko, som du kan holde ud at have på en hel lang dag. Køb skoene i så god tid, at du kan nå at gå dem til derhjemme, så undgår du vabler og ømme fødder på din bryllupsdag.

Se også hvilke smukke brudesko brudene har valgt i vores bryllupsforum.

Du skal også være opmærksom på, at dine fødder meget nemt kan komme til at hæve op i løbet af festen, så hvis du vil være helt på den sikre side, så køber du skoene i et nummer større, end du normalt bruger og lægger en sål i.

Hvis skoene begynder at klemme i løbet af aftenen, så tager du bare sålen ud. Hvis du vælger sko med en åben snude, og skal have nylonstrømper på, så husk at købe strømperne uden syning i tåen, det ser pænest ud.

Brudetaske

Du skal have en lille taske, hvor du kan have læbestift og andre småting i. Og så skal den selvfølgelig være pyntelig. Du kan finde taskerne i brudekjole butikkerne, men du kan også sagtens finde en i en helt almindelig taskeforretning. Det kunne måske være en fordel at købe en taske, som du kunne bruge efterfølgende til pænt brug.

Hvid brudetaske med metal lukning

Brudetaske fra LILLY

Headpieces

Headpieces er en nyere trend, som de danske brude for alvor har taget til sig. Det er fine hårsmykker kreeret i forskellige materialer såsom blonde, organza eller satin bånd og så er det pyntet med sten, perler, fjer og andet.

Du kan både opnå det gamle vintage look med headpieces eller et moderne look, der findes så mange forskellige varianter indenfor headpieces. Du kan læse mere om headpieces i vores artikel om emnet.

Headpieces med krystaller, perler og blomster

Headpieces fra SoBridelicious

Brudens diadem eller tiara

Er du ikke til headpieces, så kan du selvfølgelig stadig anvende et diadem eller tiara. Det kan fx være besat med perler, blomster eller sten.

Tiara med krystaller

Tiara fra Gadegaard Design

Du kan finde butikker med tilbehør i indkøbsguiden under Brudetilbehør.

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup