Topfigur til bryllupskage

Topfiguren til kagen har nok aldrig været så meget i fokus til bryllupper, som den er nu. Den er for mange blevet en rigtig vigtig del af kagen, der skal være unik, usædvanlig og ikke mindst afspejle brudeparrets personlighed.

Individualisme er generelt en gennemgående trend i dag. Vi følger ikke bare strømmen, men vil være noget særligt – specielt på vores bryllupsdag.

Den personlige topfigur

Før i tiden var topfiguren en generisk brud og gom i plastik, med en tot tyl som slør og i bedste fald matchende hårfarve med brudeparret. En lidt upersonlig figur, der slet ikke lever op til de krav mange stiller i dag.

Annonce ♥

Det er mere og mere normalt at få speciallavet en personlig topfigur, hvor brudekjolen er gengivet i detaljer og hvor hobby, husdyr, erhverv eller lignende indgår. En personlig topfigur kan dog også klikkes direkte i indkøbskurven i mange net butikker.

Udbuddet er kæmpe stort, så det er nemt at finde figurer til både fodboldspilleren, computernørden, romantikeren, danseren, den gravide, den uhøjtidelige og alle de andre. Se hvilke figurer vores brudepar har valgt i vores populære bryllupsforum.

En ny trend er, at topfiguren ikke nødvendigvis skal være et brudepar, men blot et smukt symbol på forening og kærlighed. Denne type topfigur gør kagen til en integreret del af hele brylluppets iscenesættelse og vælges ud fra festens ”tema” – det kan være farverne, årstider eller andre ting.

I USA og England har det fx længe været brugt at udsmykke kagen med et monogram i skinnende rhinsten eller nogle smukke blomster.

Et dejligt minde uanset om man følger traditioner eller trenden

Nu skal den gamle topfigur selvfølgelig ikke afskrives helt. For den kan jo i nogle tilfælde være med til at afspejle, at brudeparret lægger vægt på lidt kitchede traditioner – eller måske bare ikke synes, at en topfigur er så vigtig igen.

Uanset hvad man vælger, vil topfiguren – når kagen er spist – være et dejligt minde om en af de mest specielle dage to mennesker nogensinde vil have.

topfigur medusa brudepar topfigur hjerte og brudepar topfigur brudepar kysser
topfigur monogram rhinsten topfigur meget lykkeligt brudepar topfigur just married skilt

Læs også vores artikler Borddekoration og Gæstebog

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup