Som overskriften lyder, så var det i lørdags vores tur til at blive poltet.
Min kommende mand blev kaldt på brandstationen (han er frivillig brandmand) min boksaerobic var pludselig blevet udsat en time. Det og andre episoder gjorde, at vi havde en klar fornemmelse om at det skulle ske lørdag. Vi havde derfor pakket hver sin taske og jeg havde pakket en taske til vores datter, så hun kunne klare sig et døgns tid.
Kæresten blev mødt på brandstationen af 19 fyre. De havde medbragt morgenmad som blev indtaget i frokoststuen. Derefter blev han klædt ud i morgenkåbe og bjørneskindshat
Herefter lavede de et eller andet som jeg ikke må vide...
Dernæste var han ved kosmetolog hvor han fik fjernet behåring diverse steder på kroppen (han var dog forberedt, så han havde trimmet sig). Derefter var de ude og sejle i speedbåd på limfjorden i to timer (tror de var lidt trætte til sidst). Frokosten blev indtaget i gaden (aalborg), hvor det også blev til en kold pils inden det stod på boksning. Efter tre runder måtte Mathias dog give op, og overlade ringen til lillebroderen der dog også måtte give op.
Herefter gik turen hen til mine forældre. Det skal lige siges at hele dagen foregik i bus og Mathias har ikke kørt i bus siden han gik på handelsskole (han hader offentlige transport midler).
Efter kæresten var kørt væltede det ind med alle de skønneste tøser (14 stk) og de havde medbragt morgenmad og det grimmeste kostume
Jeg blev klædt ud som en nøgen dame med meget Store former og meget kønsbehåring de forskellige steder :fløjt:
Efter morgenmaden var indtaget kørte vi ind på musikkonservitoriet, hvor jeg indspillede en Cd. Jeg sang "ein bischen frieden" og "vågner i natten". Tøserne sang kor, og det var super sjovt. Derefter skulle jeg ud og stå på vandski, eller det var i hert fald meningen, men instruktørerne syntes ikke at jeg skulle gøre det, da vandet stadig er rigtig koldt (3 grader), så det blev to super ture i gummiring med pigerne siddende i båden med camera og brede smil Det var virkelig sjovt men også super koldt, så det var et tiltrængt varmt bad der ventede på mig.
Herefter spiste vi sandwich (eller pigerne gjorde, jeg kunne ikke få noget ned). Dernæst kørte vi til en swingerklub. Et meget spøjst sted, hvor vi blev vist rundt af ejeren af klubben. (Tænk at der er så mange mennesker der tænder på sådan et sted.) nå men jeg skulle selvfølgelig prøve de forskellige "redskaber" og der blev taget flere billeder. (jeg var stadig i dragten).
Dernæst kørte vi videre mod danseskolen, hvor den stod på sensuel dans (alle tøser var med) og vi svedte vist alle mere eller mindre som et svin. Det var også super sjovt (har I mon set den røde tråd??)
Jeg var efterhånden klar til hvad som helst og de kunne bare komme an. Jeg blev fulgt ind til en kosmetolog, hvor den stod på en ansigtsbehandling incl. massage - skønt. Efter endt forkælelse fik jeg lov til at komme hjem og klæde om til festtøj. Herefter tog vi op til mine forældre, hvor der var dækket op til fest
Drengene var også kommet og begge hold forældre og vores datter stod klar til at varte os op med mad fra grillen og diverse tilbehør. Det var super hyggeligt Resten af aftenen var der diverse underholdning og super stemning.
Manden blev kørt hjem omkring kl. 1. Det endte med at vi var 6 der tog videre i byen, så klokken nærmere sig 5 inden jeg var hjemme igen - træt og fuld af en hel masse indtryk