cryingheart

Jeg er nu returneret fra ferie hos svigermor og svigerfar og er kommet hjem igen til jer alle. Jeg har nu set at jeg glemte at give jer den dejlige besked, at min datter kom op til os den 19. dec. og vi fik givet hinanden julegaver... Jeg fik en dyr perfume af hende, hun er jo smag, den lille og kæresten en flot pennesæt... Jeg er bare heldig at have en datter som hende :wub: Tanker fra Nethe*der er i gang med at planlægge bryllup, der er kun 96 dage tilbage.... Det går pludselig meget stærkt*

Vi har været "fornuftige" og ønsket os ting vi kan bruge i tiden fremover... Dette har vi gjort ved at oprette en ønskeseddel i inspiration... Tanker fra Nethe*der var enig med kæresten i at vi skulle ønske os ting vi kunne bruge*

Nej det kan de ikke....Men butikkerne er jo i meget god tid(man kan købe julegaver i oktober, så man kan sagtens nå det) Tanker fra Nethe*der skal sin ene julegave i morgen*

Jeg blev færdig den 11. december...Tanker fra Nethe*Der nyder at hun snart har juleferie i en måned* :mellow:

Hvis man vælger at tage børnene med kunne man jo så også "ansætte" "naboens datter" til at tage sig af dem, hvis det ellers er en ansvarfuld pige. Der kan jo også ansættes to eller tre, på den måde er forældrene fri til at feste med jer og børnene har en legetante, der nok skal holde dem ud og putte dem i seng... Tanker fra Nethe*Der bare gerne vil komme med et forslag, selvom hun ikke selv skal have børn med*

Billederne af os kan ses på http://bryllup.reisbyconsult.dk/580/ Kjolen kan jeg ikke ligge ind, har ikke nogen billeder. Men indbydelserne kan i se(sættet til at fremstille 10 invitationer og tyve bordkort er købt i Panduro-hobby)

Det er Trige Kirke ved Århus...Jeg er bare i god tid, går jo i skole, inden brylluppet... TAnker fra Nethe*der glæder sig til at få juleferie i en måned*

Vores kirke...

Vi mangler stadigvæk bordplan Og Velbekommesangen, men den lover jeg at lægge ind, så snart den er klar. Gæstebogsforsiden kan I se her:

Vores Menu-kort

Vores velkomstsang:

Vores takke og velkomstkort får samme design udvendigt bortset fra at de bliver mindre og kun får et et hjerte... Forsiden af vores menu-kort:

Nu er det min tur til at skrive....Det er DIN fest, DIN beslutning og dig der bestemmer... Dine søskende kan ikke tillade sig at sige sådan til dig og hvis de ønsker at bestemme hvordan du skal holde dit bryllup, så forklar dem at det er altså din fest. Vi har selv valgt at vælge søskendebørn fra, derimod tager vi min datter og hendes plejesøster med, for at min datter har en at lege med. Da jeg nævnte det overfor min storebror kom der noget i retning af: "Hvorfor ikke festen bliver jo mere livlig af at de er med." Jeg gav ham så følgende grunde: Uro ved bordene Hensyn til at min datter ikke kender sin biologiske fætre og kusiner generelt ikke har set sin familie i tre år nu, så det bliver mange mennesker at forholde sig til. Og at vi ikke har plads til dem. Også understregede jeg også lige at det var min fest og dermed også mig der bestemte og hvis mente de ville blive væk, hvis ikke børnene var velkomne, jamen så var det deres problem, for så ønskede de ikke at deltage i vores bryllup og at feste sammen med os... Sjovt nok ændrede min storebror mening efter jeg havde sagt det sidste og sagde at det var rigtig at det var mit valg og han ikke kunne bestemme for os... Tak for det. Tanker fra Nethe*Der tror at alle gerne vil have deres børn med og at de vil bruge de fleste tricks for at få dem med*

PT er mine planer at give ham et billede af en Brooklyn Brigde i sort/hvid til at hænge op på væggen på selve dagen(læs: 30 års fødselsdag) og så dagen efter at forære ham de digte jeg selv har skrevet, digte jeg har skrevet før jeg lærte ham at kende og under min terapi og efter min terapi, det er mig disse digte beskriver og jeg synes ikke jeg kan give en mere personlig gave end dem.. Tanker fra Nethe*der gerne vil høre hvad I synes om den ide?*

Når du har haft en absolut "jeg hader mit job" dag, prøv dette: På vej hjem går du til apoteket og køber et termometer. Du må sikre dig at det er et termometer til brug i rektum og at det er af mærket Johnson & Johnson. Når du kommer hjem, låser du døren, trækker gardinerne for, trækker telefonstikket ud og tager behagelige, lette klæder på og lægger dig på sengen. Nu kommer det vigtige: Åben æsken med termometeret, tag termometeret ud og læg det forsigtigt på natbordet, sådan at det ikke falder ned og bliver ødelagt. Tag så brugsanvisningen ud af æsken og læs den nøje! Læg specielt mærke til det som står med småt i bunden. "Alle rektum termometre leveret af Johnson & Johnson er garanteret testet og godkendt". Efter at have læst dette, lægger du dig godt tilbage, lukker øjnene, og siger højt til dig selv 5 gange: "Jeg er så glad for at jeg ikke arbejder i kvalitetskontrollen hos Johnsen & Johnson!". Jeg vil også være med vil jeg. Den gang... ...Da Gud sagde: Adam, gå til dalen der borte... Adam spurgte: -hva` er en dal, herre? Og Gud forklarede. Derefter sagde Gud: Adam, ..kryds elven... Og Adam spurgte: -hva` er en elv? Og Gud forklarede. Senere sagde Gud: Adam, du må klatre over fjeldet... Og Adam spurgte: -og hva` er et fjeld? Og Gud forklarede. Gud sagde derpå: ..på den anden side af fjeldet, - der finder du en hule... Og Adam spurgte: -hva` er en hule? Og Gud forklarede. Gud forsatte med at sige: Adam,- i hulen vil du finde en kvinde... Og Adam spurgte: -og hva` er en kvinde? Og Gud forklarede og sagde: -Jeg ønsker, at I skal lave et barn Og Adam spurgte: -hvordan gør man det? Og endnu en gang måtte Gud forklare... og Adam gik... Gik til dalen, krydsede elven, klatrede over fjeldet, fandt hulen, fandt kvinden......og efter 5 min. kom Adam tilbage. Og Gud spurgte lettere irriteret: - Hvad nu??? Og Adam spurgte: -hva` er en hovedpine? Tanker fra Nethe*Der lige vil komme disse forslag*

Plejefamilien er klar over at jeg føler mig klar til at blive mor og de er gode til at håndtere det. Vi snakker også nogle gange om at hun jo skal hjem at bo.Men jeg har ligeledes lovet dem at de fortsat skal være en del af hendes liv, hvis hun engang kommer hjem at bo. Jeg har sagt til dem at de forbliver "forældre" til hende eller at de kan få en titel som tante og onkel alt efter min datters ønske. Jeg ønsker ikke at rive min datter op med rod bare fordi det passer mig, det skal være fordi hun gerne selv vil mig og fordi hun føler at hun kan stole på mig og mener at jeg kan være hende en god mor. Jeg er fuldstændig afklaret med at jeg aldrig nogensinde kan udfylde den plads plejefamilien har i hendes hjerte, da de jo har været en stor del af hendes liv i starten, og hvorfor skulle jeg også ville det?? Hun er jo stadigvæk mit barn, takket være min daglige telefonkontakt og vores trofaste(min kærste og jeg) fremmøde til samværene. Hun har ikke oplevet at blive svigtet af os overhovedet og det kommer hun heller ikke til. Vi skal se hende igen på fredag... Og jeg glæder mig for det er der vi skal have vores julegaver... Tanker fra Nethe*der elsker sin datter over alt på jorden*

Hvad er mere naturligt end at plejefamilien skal med? Min datter skal med o ghun er mest tryg ved plejefamilien og for at give hende en god oplevelse skal de alle sammen med...Tanker fra Nethe*der glæder sig at samle de mennesker jeg holder af omkring bordet, og helt ærligt, så holder jeg meget af plejefamilien, som gør det så godt for min datter*

Hejsa Alle Sammen Jeg ved ikke hvor dette indlæg hører hjemme, men da det drejer sig om brylluppet, om min kærestes lillebror og min tilkommende svoger, vælger jeg at placere den i Wedding. Jeg sidder med en noget underlig smag i munden. I går snakkede min kæreste med hans mor, hun fortalte os at hans lillebror, der lige er flyttet sammen med kæresten, i september faktisk ikke bor sammen i øjeblikket, de bor på hver deres i etager, de fungerer bare ikke sammen. Jeg har før sagt til kæresten, at en dem skulle have lært at bøje af for ellers vil det holde og den ene var min svoger. Hans kæreste er før kommet hen til mig og spurgt hvordan min kæreste og jeg fik det til at fungere, og det var mens vi bare var kærester i et landdistanceforhold. En telefon, computer med internet og papir og pen kan gøre meget, men problemet var jo netop at svogeren ikke gad gøre meget for kontakten og så videre. Svigermor havde så haft fat i hendes yngste søn og sagde til ham at deres forhold først kunne blive testet, når de flyttede sammen og som det ser ud nu, så er deres forhold åbenbarbart dødsdømt efter tre måneder hvor de boede sammen. Jeg har flere gange sagt til min kæreste at de var nødt til at lære at tage hensyn til hinanden og det kan de åbenbar ikke finde ud af og nu er det så det sker. Det er to meget stærke viljer der vil hver sin vej, og det er egentlig en skam for de klædte hinanden så godt. Men hvis de ikke fungere sammen efter kun 2 måneder kommer de nok aldrig til det. Men det var nu lidt langt at flytte til Hillerød for at finde ud af det. Så nu fik jeg lige luft for det, og det var så det. Nu kommer vi så til det det "rigtige" problem. I næste uge sender vi indbydelserne ud til vores bryllup i april(vi er i god tid ved vi godt, men så kommer de ud med julekortene og så får vi slået to fluer med et smæk). Vi vil helst ikke støde nogen og min kæreste og jeg har jo lavet indbydelsen med begges navne i. Jeg har heller ikke slettet hendes navn endnu, for jeg synes da de skal have chancen for at finde sammen igen inden brylluppet, og nu har vi jo kun hørt det fra kærestens mor og ikke fra broderen selv. Men hvordan skal vi forholde os? Hvad ville I gøre hvis I var os? Ville I slette hende, når der nu er kommet et lille snefnug, der fortalte os om de problemer, de to unge har sammen? Eller vil I lade det være op til lillebroderen om hun skal med? Jeg har tit haft lyst til at ruske i dem begge to og sige til dem at de var nød til at gøre lidt mere for hinanden, men man blander sig jo ikke. Min kæreste så mig i øjnene og sagde i går: "Åh havde jeg bare snakket med min lillebror om det. Han er i gang med at begå samme fejl som jeg begik i mit første forhold. Jeg blev opmærksom på en dag hvor vi snakkede sammen min bror og jeg, havde jeg bare fået taget en snak med ham. " Jeg føler med ham. Det må være hårdt for ham at se lillebror begå samme fejl. Og så kom det: "Vi to er også de eneste der ikke har holdt pause i vores forhold i min fars familie, selvom det indimellem er gået i knuder. Vi to er de eneste der ikke har givet fortabt og så forsøgt forfra igen, men det skyldes nok også din vilje til at få tingene til at glide min skat, du er simpelthen det bedste, man kan finde sig, og hvor har jeg været heldig at finde dig." Behøver jeg fortælle dig at mit hjerte lige slog et slag over efter den bemærkning og derefter sov jeg meget godt... Tanker fra Nethe*Der lige vil have styr på hvad I ville gøre. Vi vil ikke krænke dem, men heller ikke sårer dem*

Så kom svaret desværre Hejsa Alle Sammen Så landede der en mail i kærestens postbakke fra hans lillebror. Det ser ud som om hans lillebror nu er singel efter 4 års parforhold. De kunne ikke klare at bo sammen, desværre. Nu forholder det sig sådan at indbydelserne er sendt ud og hendes navn står i den og min kæreste har svært ved at sige nej til hende, hvis hun gerne vil med. Her er jeg nok mere "kold", det er ikke fordi jeg ikke kan lide hende, hun er virkelig en dejlig kvinde og det er synd for dem begge at deres forhold ikke holdt, men jeg mener ikke at hun skal med, for hvad er hun i relation til os? Ingenting, jow lillebrorens forhåndeværende kæreste, men ikke andet. Vi skal aldrig mere være sammen med hende til familiemiddage og andre familiearrangementer og det gør mig faktisk lidt trist, men sådan er livet jo. Jeg er nu også af den opfattelse, at legalisere man at hun kommer med til vores bryllup, skal man vel også kunne gøre det samme ved andre. Der er vitterlig mange kærestepar med til brylluppet... Jeg har sagt til ham at vi kan bringe det på banen når vi mødes med ham i julen og kan snakke med ham øjnene til øjnene og få sagt på en pæn måde, at hvis de ikke kommer sammen til vores bryllup, så er hun ikke velkommen, men hvis de er kærester igen, så er hun velkommen og dermed lade pladsen stå åben til hende... Tanker fra Nethe*Der kunne se ud fra mailen at hendes svoger lider under det endte forhold*

Jeg synes godt I kan nøjes med at holde en reception, eller I kan gøre som os. Viholder kun fest for forældre, bedsteforældre og søskende med påhæng og så de allernærmeste venner. Men hvis I føler at en reception er det rigtige, så er det I skal gøre... Tanker fra Nethe*der har været de planer i gennem og som nu skal holde fest for 30 mennesker(ja ja stor familie jeg ved det godt)*

Hejsa Alle sammen I dag har jeg lige snakket i telefon med min mor, som jeg ringede til for at høre om de havde modtaget julkortet for i år(det skal lige tilføjes at der medfulgte bryllupsinvitation), og det havde hun. Dette gør jeg fordi min far har ringet og sagt at min bedstemor som den eneste skal betale strafporto, fordi brevene vejer for meget, hvad de andres ikke gør, den må veje 50 gram og vejer kun 30-31 gram og der er nøjagtigt det samme ting i. I mens jeg har min mor i telefonen, fortæller hun mig at min mormor, lige er blevet opereret i dag, hendes stemme knækker over. Da jeg spørger hvad min mormor er blevet opereret for kommer det: Kræft. Jeg bliver blød indvendig og så kommer smerten. Den lille spirende smerte og den forbidskede frygt der følger med sådan en. Min mormor skal nu til at leve med stormi-pose, da det er tyktarmskraft hun har. Jeg er ked af det, frusteret, alle mine bedsteforældre har været ramt af kræft, min bedstefar døde af leverkræft, min morfar af prostatakræft, min bedstemor, the surviver, har fået fjernet noget af bugspytkirtlen pga kræft. Hun kan ikke spise normalt mad, men hun er i live endnu. En af mine klassekammeratter fik kræft, hende tog døden også, kun 13 år gammel, min mors veninde, som jeg har været på ferie hos da jeg var barn, tog kræften også, det var kræft i maven. Jeg har bare sådan en lyst til at begynde at græde, sådan en lyst til at gå under min dyne, spise tonsvis af chokolade og drikke en masse kakao-mælk, alt i mens jeg græder og har vildt ondt af mig selv. Jeg er glad for at jeg nåede at få sendt indbydelserne ud og nu håber jeg så på at jeg når at få min mormor med til det forestående bryllup... Jeg ved godt jeg er pesimist, men i mit tilfælde, hvor de fleste af de kræfttilfælde jeg har oplevet har kostet personen døden, er det svært at blive ved med at tro på. Jeg håber det bedste for min mormor, og håber at hun bliver rask igen. Jeg er så ked af at jeg ikke lige nu kan være nede ved min mor og tage hende i mine arme og give hende de knus hun trænger til, lige som hun gjorde for mig da jeg fik at vide at min klassekammerat havde kræft og bakke hende op i den tid hun går i gennem, men jeg bor for langt væk til at det kan lade sig gøre... Tanker fra Nethe*der lige nu længes efter at putte sig ind til kæresten og få lov til at græde i fred*

Hejsa ThayDin besked varmer mig dybt ind i mit hjerte og det gør I andres også.. Som tingene ser ud lige nu, er alt stabilt, så må vi da bare håbe på at det forbliver ved at være det. Hvad angår dit tilbud om hjælp. Jeg skal nå få mig taget sammen til at skrive en mail til dig snarest. Selvfølgelig er det rart, at jeg har en jeg kan læsse af på, når det bliver nødvendigt... Heldigvis har jeg en sød kæreste, der er god til at give mig et knus i ny og næ og pusle om mig, når jeg har brug for et, men jeg skal da gerne indrømme at jeg har taget diverse tudeture i den sidste uge, det undrer mig stadigvæk, hvor jeg har alt det overskud fra. Tanker fra Nethe*der indimellem går følelseskold og begynder at græde over små ting, men det kommer sig nok af, alle de store ting hun går og tumler med*

Hej Nethe...Det du skrev om din datter som siger at hun har kendt kong frederik... det er da helt vildt flippet !!!? Er det noget hun siger tit, den slags, og hvad svarer du hende ? Vi svarede nej det gør du ikke...Men hun har nogle sjove ideer engang i mellem, men mon ikke det kommer sig af at en eller anden i børnehaven er blevet kaldt kong Frederik?? Tanker fra Nethe*der synes datteren er for lille til at hun ville begynde at spørge ind til det*

Uha den slags historie kan jeg nogen stykker af...Min datter er en rigtig "guldkorns"maskine.. :mellow: Eksempel et: Aflastningfamilien sidder bænket omkring aftensbordet. Min datter starter en samtale omkring mødre, da vi når til den ældste af hankønsvæsnerne i aflastningsfamilien, fortæller han at hans mor er død, hvor på min datter ser på og lidt efter kommer det: "Du må godt få min mor" Takker mange gange, manden er altså dobbelt så gammel som mig.. Eksempel nr. 2. Vi er kommet ind på julegaveønsker, hendes første er ønsker er meget fromme, men pludselig kommer det: "Jeg ønsker mig en ny far, jeg kender jo ikke min "rigtige" far" Jeg foreslår straks min kæreste igennem tre år(min tilkommende mand), som den "nye" far, men nej han skal hedde Peter og så får jeg lige en masse forklaringer på hvordan man skal finde sig en kæreste over nettet og så fortæller hun mig at aflastningens yngste datter har mødt sin kæreste og så kommer der en meter sladder, eller mere om aflastningens familiens yngste datter.. Men kæresten vil altså ikke skifte navn pga hende, men vil stadigvæk gerne være hendes far.. Og så får jeg lige at vide, at de har fået samme historie i Rema1000, hvor min datter også har sagt at hendes nye far skal hedde Peter.. Eksempel nr 3. Min datter sidder ved aftensbordet og pludselig siger hun: Jeg har kendt kong Frederik.. Nej det har du ikke bliver der så sagt til hende. Da jeg bagefter kommer til at tænke på det, så går hun allerede i en alder af fire år ind for renkarnation eller også er hun synsk... Jeg vil slet ikke overveje hvad for en delene hun er... Tanker fra Nethe*Der elsker sin lille "guldkorn"smaskine*

Øl kan vi jo altid lade blive hjemme og det er dem vi har tænkt os at gøre det ved, vinen ved vi er god:D Vi køber en bestemt billig mærke og dem vi kender kan lide den, så den holder vi os til...Tanker fra Nethe*der glæder sig til at komme i gang*