Downfall

Og hvor ER I altså bare for dejlige og p****-søde!!!!!! Jeg sætter usigeligt stor pris på jeres ÆRLIGE input!! Birgit

Jeg har det "fantastisk" *host*Sådan lidt "på sidelinien" kan jeg fortælle at min far ringede mig op i går, fordi han havde hentet min mor hjem på besøg. Han stak mig hende i røret og hun spurgte lidt til børnene og haven - og så spurgte hun om jeg går med snor på hundene, når jeg går med dem. "Ja" svarer jeg "men tit er det jo J der har dem med når han er ude at løbe". "J", svarer hun - og spørger "hvem er han?!" "Mor, det er min kæreste........" For de af jer der ikke ved det, kan jeg fortælle at folk der behandles med elektrochok - som bivirkning - i en periode mister hukommelsen. "MOR, jeg savner dig og elsker dig" - skriger det inden i mig - og jeg siger det til hende. Mon jeg nogensinde får min mor tilbage, spørger jeg mig selv inden i - og forsøger at holde fast i de små 10 år, hvor hun var næsten almindelig og velfungerende - indtil det så igen gik galt. Men tjoh. Jeg er taknemmelig for at jeg har 31 timer i lufthavnen fordelt på 3 dage - så jeg ikke skal tænke (eller mærke!) og jeg smiler og servicerer - og så må jeg jo se hvad der sker... Kære Bettina; han VIL bare ikke - det er en del af den dybereliggende problamatik. Det er, efter hans mening, mig der har et problem - så han kan da godt gå med mig i terapi for at løse det, men ser i bund og grund ikke nogen grund til, at ændre sig selv: Hvis jeg har noget at "udsætte på ham", så elsker jeg ham bare ikke nok!!! Enig - og derfor prøver jeg også endnu engang! Men hvor langt skal man gå? Og hvor længe?Jeg har været forstående, støttende, konstruktiv og til tider selvudslettende herfra og ind i helvede! Jeg kan ikke li' den person jeg blev af det - og hende vil jeg ikke leve med!!! Så hellere alene - og som den person jeg kan stå inde for. Derfor er dette "last call"! Masser af flere *kram* tilbage til jer!! Birgit

Selvfølgelig! *kram* Og gud hvor har jeg været glad for det (jer!!!)!Det er bare let - også for mig - at blive grebet af en stemning. Jeg er lige så påvirkelig som alle andre - og jeres enorme loyalitet er jo "vand på min mølle". Det er bare så DEJLIGT at blive bakket op!! Men jeg skyder mig selv i foden, hvis jeg på den ene side beslutter mig til at give ham den sidste chance - og så på den anden side følelsesmæssigt ER gået! Derfor var min impuls lige at "dæmpe gemytterne" lidt ;) Jeg skal selvfølgelig nok fortælle jer hvad der sker - og sansynligheden for et bryllup i september er jo - desværre, men realistisk set - MINIMAL! Som min veninde sagde til mig; "selvom der kommer noget godt ud af den terapi - så ændrer det ikke på hvem han er og han VIL falde tilbage i den anden måde at være på; så det du skal gøre op med dig selv er, om du vil leve dit liv med ham fra terapi til terapi!!!" *kram* Birgit

Ellers kan du købe helt almindelig Thai-silke af udemærket kvalitet i Stof2000! Jeg mener prisen er 129,- pr. meter. Birgit

Hvor er du bare SMUK, sødeste Svale!!! Og go girl; bare giv dem ren besked Birgit

Min idé om - eller holdning til - hvordan det skal gå videre herfra, betyder blot at jeg fjerner mig mere og mere følelsesmæssigt. Jeg er fuldstændigt afklaret på, at jeg ikke igen vil blive den person jeg har været i løbet af de sidste par måneder; jeg vil ikke "købe" idéen om, at jeg er kilden til alle problemer - for det havde jeg gjort. Og så "blev jeg det" på én eller anden underlig måde!! Fordi jeg ikke har et gram af tillid til J tilbage (kun min flossede kærlighed et sted derinde!) så tænker jeg ikke "hvis", men "når". Jeg er her endnu.... Men jeg leder efter et sted til mig og mine dyr - og lukker flere og flere døre til mit hjerte.... Ikke let, nej. Ikke let. *kram* til jer, tøser - i er guld!!!

Mange tak for alle jeres kram og input!!! Jeg bryder mig helt klart mest om de af dem der er mest nuancerede - for hverken livet, J eller jeg er "enten/eller". Og selvfølgelig er det svært at se mange grunde til hvorfor jeg skulle blive, når jeg skriver alle de ulykkelige ting i sådan en tråd som denne. Men det er jo altså også fordi vinklen er lagt lidt fast på forhånd! Min beslutning - lige her og nu - ér ellerede truffet (og jeg har haft STORT udbytte af jeres hjælp!!): Jeg afventer udkommet af den terapi vi skal i OG den som J har booket til sig selv ved en anden terapeut. Jeg formulerer (nedskriver) hvilke ting der er "must" for mig i denne relation - og jeg tager konsekvensen fuldt ud hvis disse rimelige krav om respekt ikke bliver overholdt; dvs. at jeg ikke truer - men flytter - hvis han ikke overholder vores overenskomst mht. terapien.... Eller hvis jeg i øvrigt skal stå for skud uden grund! Jeg taler med ham om udsættelse af bryllupet, selvom jeg er klar over at han vil ta' det meget tungt - han vil (selvfølgelig!) høre det som "jeg elsker dig ikke"!! Jeg kan IKKE bare flytte i hverken 2, 3 eller flere uger; hvor er det lige jeg skal hen med 6 heste?!!!! Desuden skal jeg jo i sidste ende stå til regnskab for MIG SELV - og ikke JER ;) Det skal jeg altså lige huske - midt i al den kærlige og velmente hjælp!!! (Håber ikke I tager den formulering ilde op!!!! *kram*)

Kære Pia Upopulær bliver du ikke! Når jeg poster et emne der er SÅ følsomt, er jeg både forberedt på at folk skriver deres mening - og at den måske ikke passer mig. Ikke desto mindre, så griber du jo om nældens rod; jeg er i tvivl! Jeg vil se hvad tiden - og ikke mindst terapien bringer. Og jeg er IKKE bange for at aflyse bryllupet (heller ikke "ved alteret") hvis det viser sig at være det eneste der er for mig at gøre! *kram* Birgit

Du behøver da ikke undskylde! Fra J's side er det efterhånden blevet en tilbagevendende trussel - men jeg tror det startede som hans forsvar imod sin egen angst for at miste mig! For mit vedkommende var det en konstantering. En beslutning. Når ikke han overholder det løfte han har givet mig - når ikke jeg kan stole på at vi vil den samme vej - så kan og vil jeg ikke mere (se evt. også min tråd om børnene). Fordi det gik op for ham at jeg mener det - at det netop ikke er en trussel - så "skiftede han hest i vadestedet" - og så fik han mig overbevist om at han gerne vil både i terapi og holde op med at afreagere på mig (var der nogen der kaldte mig co-misbruger hér?!!), og jeg lod mig let overtale til at blive; det VAR jo det jeg havde håbet på, ét eller andet sted. Jeg tror grunden til at jeg ikke lige kan blive grebet af entusiasme netop er, at jeg ikke ønsker vores forhold skal bestå af trusler; jeg (sagde til ham at jeg) vil ikke ha' et forhold hvor rytmen er "vi går i terapi - jeg vil ikke med i terapi" - "jeg flytter - jeg flytter ikke" ... Det er simpelthen for hårdt!! Lige nu ved jeg bare ikke hvad jeg skal gøre... Skal nok bare ha' lidt tid til at mærke efter. Og så har vi i øvrigt en tid i terapi næste uge (vi har måttet vente i 6 uger på den eneste terapeut han har respekt for!) *suk*

Tillykke med fødselsdagen, søde Tina!! Håber du får en rigtigt dejlig dag!! *kram* Birgit - der næææsten kan tilgi' der ikke er billeder, når du du fylder år ;)

Jeg har hele tiden holdt håbet oppe netop på den aftale vi har indgået i løbet af de 3-4 måneder det har været et helvede for os (meget godt gået når vi nu har kendt hinanden i 15!).J kom så her forleden til den konklusion, at han ikke længere troede på vores forhold fordi 1) Jeg syntes det var en dårlig idé at han sætter "det gyldne håndtryk" (ca. 50.000) fra sin tidligere arbejdsgiver ind på en seperat konto - når vi i øvrigt har fællesøkonomi. Jeg sætter selv mine 30.000,- feriepenge + 50.000,- for solgte heste etc. ind på den fælles - for at redde vores 2) Jeg laver for lidt 3) Jeg tjener for lidt 4) Hans børn ikke gider være her i weekenden 5) Hans eks. skal på romantisk weekend i Portugal med sin nye mand 6) Hun er gravid og jeg vil sjovt nok ikke ha' et barn så længe vi behandler hinanden på dén her måde Desuden synes han det var noget pis at gå i terapi, så det ville han bare IKKE fremover - og han var ligeglad med om det var noget der betød noget for mig; jeg skulle i øvrigt ikke komme og presse ham! Jeg har bare for længst gjort op med mig selv, at uden netop dét, så er der ingen vej.... Så jeg resignerede. Jeg forklarede ham stille og roligt hvorfor jeg ikke kan holde til mere - og så spurgte jeg ham, hvordan vi skulle gøre det rent praktisk når nu jeg skulle flytte. Og så argumenterede jeg. Fortalte hvordan det føles at være mig. Ingen bebrejdelser. Ingen krav. Bare en konstantering af, at jeg ikke kan se noget håb for os - og at jeg tager konsekvensen. Og det var selvfølgelig det der skulle til. Han kunne selvfølgelig pludselig godt se at han kunne få en masse ud af at gå i terapi - og han synes det var "for let" at give op. Godt så. Nu venter jeg så bare på at han begynder at bebrejde mig at jeg ikke er glad; i morges udtrykte han sin utilfredshed med, at vi kommunikerer "for kort". Eller på næste gang han pludselig ikke synes vores forhold er en god idé. Og jeg er bare SÅ LANGT VÆK! Føler jeg er blevet hængende dér - ude på vippen. Med udsigt over afgrunden. Ville ønske han tog mig i sine arme. Gav mig lov til at sprælle lidt først, men holdt ved mig og sagde han ville mig...... Ville ønske han insisterede på nærhed - men i stedet blev han væk fra soveværelset den første nat, med det argument at han "ville give mig ro til at sove". JEG BEHØVER IKKE RO TIL AT SOVE (og det har jeg naturligvis forklaret ham). Men hjælp til at finde vejen tilbage.... Nærhed. Det får jeg bare ikke - og jeg synes vejen tilbage er så uoverskueligt lang (alene)!

Én af de ting jeg KAM mærke, er faktisk er jeg er helt vildt træt af at forklare mig selv. Argumentere. Hele tiden skulle kæmpe; for at "få lov" til at være den jeg er, for at "redde vores forhold", for at få J til at holde sine løfter, for at der skal blive bryllup, for at "få lov" til at beholde mine heste...... Men måske skulle jeg holde op! Gi' slip!? Og så må jeg se hvad der bliver tilbage. Og nej - jeg har måske ikke megen tiltro til min stakkels tilkommende. Men i retrospektiv KAN jeg også svært forstå hvordan hans eks kunne "få lov" til at gå konkurs 3-4 gange - og deres hjem på tvangsauktion. Jeg er nemlig vant til at ta' konsekvenserne på et langt tidligere tidspunkt når tingene er ved at ramle - og jeg MÅ indrømme jeg ikke stoler meget på, at han pludselig skulle begynde at ta' ansvar. Han knokler sig gerne halvt ihjel på jobbet - men han har lidt mere end almindelig modvilje mod at læse skriften på væggen!!

-ligt tillykke med de 100 dage til dig også, Signe Birgit

Både - og, Bettina. Var lige det sted - der hvor jeg hvilede i mig selv - da jeg mødte J (og havde været det i en rum tid). Men når jeg mærker mig selv NU, så mærker jeg ikke "bare" ro og harmoni - men også sorg og savn.....og mere sorg! Fordi det er det der ER. Fordi det er mærke ikke er en selektiv tilstand - men at mærke det hele, som det er!! Og med sorgen træder mit forsvar i kraft; der hvor jeg har "adskilt" mig. Så behøver jeg ingen andre. Har egentlig ikke lyst til at der skal være andre omkring mig end mine heste.... Og mine venner, som jeg ved er der. Det sted vil jeg ikke finde mig i mindre end godt. Der ser jeg på manden i mit liv og synes han er et skvat, fordi han ikke har min styrke - eller mine dyrtkøbte erfaringer. Jeg bliver utålmodig med hans umodenhed og forkælede, primitive forsvar - der kommer til udtryk som projektioner og ansvarsforflygtigelse. Jeg bliver ond over, at han ikke formår andet end at gøre mig ondt! Jo - jeg ved godt det er MIT lort og MINE valg. Det bliver det "sjovt nok" bare ikke lettere af Birgit

VIRKELIGT spændende projekt!!! Jeg synes det ser både meget, meget yndigt og rigtigt lovende ud ;) Birgit

Kære Lotte Tillykke tilbage til dig, dit søde menneske, med de 100 dage tilbage Jeg håber det hele flasker sig, til trods for at I også har jeres del af prøvelser!! *kram* Birgit

Lysene bliver vel ikke varme i bunden hvis ikke det er fyrfadslys - og de derfor ikke står i en metalbakke???Og tror I ikke at folk måske også selv holder en lille smule øje med deres lys? Der sidder jo 8 ved bordet - og de kan jo se hele bordet alle sammen. Desuden skal der altså noget til at sætte fut i en træskive; den er hård og vender den "uindbydende side" opad... Man kan jo i øvrigt også få "selvslukkende" lys ;) Jeg må lige undersøge om de kan fås i den størrelse jeg leder efter! Og så i øvrigt prøve ( i "kontrolleret miljø" ) at lade nogle almindelige små bloklys brænde helt ud - og så se hvordan lys/træskive "reagerer". Men godt tænkt piger - der er jo ingen af os der synes en brandsluknings-"øvelse" behøver være en del af festen!!!

Midt i vores iver efter at spare har vi hver især "fredet" noget som er meget vigtigt for os i forbindelse med vores bryllup. J's "fredning" er bryllupsrejsen (min er selvfølgelig kjolen ) og vi kigger nu efter et sted i Grækenland eller Italien hvor vi kan leje en lejlighed eller hytte. Vi vil gerne være i nærheden af vand (hav/sø/flod - bare der kan bades), men der skal også være nogle interessante byer (bare byer - ikke hovedstæder o.l.) indenfor køreafstand. Om vi bor i en lille flække eller helt ude på landet gør sig ikke så nøje. Jeg har været på en del hjemmesider allerede og har set mange steder - men det helt rigtige lader vente på sig. Er der nogle af jer der har tips? Det er måske bare den rigtige (lille) BY - den rigtige græske Ø - eller det perfekte lille "dukkehus". Eller måske er det et link til en masse geniale ferieboliger med MASSER af BILLEDER ;) Hvis I tipper, må I MEGET gerne skrive lidt om hvorfor!! OBS: Stedet for længst fundet - tråden er bare fremme igen ;) Birgit

Bliver helt nostalgisk. Den kjole "kender jeg" jo rigtig godt (se indlæg i min tråd for et års tid siden ;)). Jeg glæder mig MEGET til at se den "live"!!! Lover du at lægge billeder ind når den er kommet hjem og du har prøvet den??! Birgit

Uuuuh - der er jo længe siden Brugte mindst 50-60 timer (!) på at surfe og fandt det under ét af alle de steder der lejer ferielejligheder ud, men jeg har desværre ikke linket mere da vi endte med et sted i Toscana! Prøv at google øens navn og "appartment" + "holiday"??! Held og lykke! Birgit

Tjah - det er jo allerede skrevet på alle kunstens måder; FANTASTISKE billeder!!!! Og selvfølgelig har fotografen lidt med det at gøre, men mon ikke først og fremmest det er modellernes skyld!! ;) *KRAM* og mer' TILLYKKE Birgit

Waaaaaau!! SUPER flot udskæring Og ja - du er da nødt til at sætte nogle flere ind ;) Birgit

Godt skrevet, Lisen!!!Også en masse kram herfra !!! Sender lidt lykkestøv i din retning! Birgit

SUPER billeder!!! Jeg er mest vild med 2, 4 og 5. Birgit