Downfall

Hun ved det nu godt.I går - da vi så skulle spise - så kørte hun på igen; talte med munden fuld så maden væltede ud af munden på hende - gnavede direkte af gaflen osv. Kort sagt alle de ting hun ved jeg synes er mega træls at kigge på Og jeg..?! Jeg sad bare dér og vidste jeg ikke kunne/skulle sige noget... J's forståelse rækker heller ikke dybere, end at han - endnu engang - i går aftes gjorde mig det klart, at han til enhver tid vil gribe ind hvis han oplever jeg siger noget til hans børn der Et andet eksempel på hvordan vores liv med børnene fungerer, er i øvrigt et besøg hos børnenes mormor (der selvfølgelig elsker sine børnebørn....hmmm....med "næb og klør"): M på 16 vil til halbal om aftenen 50 km. væk og J siger til mig at han er træt af det og har tænkt sig at sige nej. Jeg foreslår en anden strategi - nemlig at sige at det er OK han tager afsted - men at han selv må finde ud af hvordan han skal komme frem (han skal sove hos sine bedsteforældre på mors side når det er slut). Da J snakker med ham bliver han ulykkelig og vred; han sidder udenfor på terassen og græder - J sidder hos ham og taler med ham. Jeg kommer ud og trøster ham lidt; har ikke hørt og ved ikke hvad de har talt om... J ender med at vælge at køre ham - hvilket for mig er OK. Jeg mener, det var jo som udgangspunkt ikke mig der ikke syntes han skulle til fest.... Og så tænker jeg ikke mere end det. Nu her, flere måneder efter, har jeg så J's mor med i bilen på vej til familie-tamtam. Pludselig siger hun, at hun ikke synes jeg skal blande mig i børnenes opdragelse for M har været SÅ ulykkelig fordi jeg har blandet mig ved den givne lejlighed! Resultat: Jeg føler mig både "hængt ud", uretfærdigt behandlet - og på samme tid husker jeg med smerte de gange hvor jeg rent faktisk hár tilladt mig at korrekse børnene (i starten - før jeg blev "banket på plads") og føler mig som verdens dårligste menneske Jeg grubler og grubler - og resultatet er at jeg trækker mig mere og mere; jeg forsøger ikke at være hjemme når børnene er der (har overvejet at leje et værelse, så jeg kan sove dér når de er), ikke at hente dem, ville helst ikke spise med dem etc. Øv!!! Jeg er så ked - og det er bare ikke holdbart B

Hvor er du sød Rikke!Det er faktisk ikke mere end et par uger siden jeg besluttede mig at flytte (!) - og så gik lidt af alvoren op for ham; jeg har sågar været i terapi for at forsøge at "ændre mig selv", men fik selvfølgelig ikke opbakning til dét - men derimod til at se på de vilkår jeg lever under. Det chock J fik, da han hørte jeg ville flytte og de efterfølgende samtaler vi har haft, har nu flyttet noget (selvom Rom ikke blev bygget på én dag). I dette tilfælde - her i dag - talte jeg med John da han kom hjem og oplevede for første gang at blive bakket op; måske fordi det er så indlysende urimeligt, det som S har haft gang i. Han siger så et par alvors ord til hende - det er bare stadig ikke "tilladt" for mig selv at lave regler eller irettesætte. Det er til at blive sindssyg af!

Puha, - hvor har jeg brug for jeres opbakning lige nu! TAK endnu engang fordi I bare altid er der!! *kram* Desværre er det her dagligdag, forstået på den måde at John fra starten gav udtryk for - også når børnene var her - at jeg ikke skulle/skal opdrage på hans børn. Min måde var og er forkert, fordi jeg konfronterer dem med det jeg oplever OG ham med hans måde at behandle dem noget hårdhændet på fra tid til anden. Resultatet er, at de hurtigt blev enige om at jeg var/er "forkert" og ikke skal blande mig i opdragelsen. Efterhånden har J (delvist) opdaget det har gjort mit forhold til børnene nærmest en umulighed; jeg har forsøgt at få ham til at se, at han er nødt til at kunne forholde sig loyalt til mig - men nu er det faktisk for sent. Den ældste af pigerne tror jeg rent faktisk har fået ondt af mig, for hun har på det sidste behandlet mig med venlighed.... Det er bare så forbandet, for jeg håbede så meget jeg ville "få en familie" - og nu er jeg endt med at føle jeg burde være alle andre steder end i mit eget hjem *suk* Birgit

Og et lidt sjovt billede taget ud igennem blonden ;)

Well, - så er den her endelig, den fiiiine blonde - men på rigtig bridezilla-manér så er jeg faktisk lidt skuffet Dels er den ikke helt hvid, sådan som jeg ellrs havde læst mig frem til - og dels synes jeg den er for tæt/tung i blonden. Nu tar' jeg den med til skrædderen i morgen - og så må vi se hvad der sker; jeg har jo et alternativ, hvis det bliver for meget på nogen måde... Her er så min blonde:

Oxo her, - men jeg glæder mig selvfølgelig allermest til at komme til GLOBRYLLUP ;) Birgit

Altså Jeanet!!! Og ja; KOM SÅÅÅÅÅÅÅÅ SANDRA ;) Birgit

Ikke endnu, men regner med at få det gjort

1, 12 og måske 13 - efter min ydmyge mening. Men lidt svært at se, når billederne er så små ;) Birgit

WAAAAAU, - skønne billeder........og sikk'et par!! Birgit

Uuuuuuuuuuh Very nice!! Godt man ikke er rig, for hvor skulle man dog gøre af alt det undertøj! ................... Birgit

Og det blir' bedre og bedre: Jeg mener, - hvor lang tid kan det ta' at køre fra Kolding til Give?!!!!! :butterfly: :butterfly: :butterfly:

Vi var jo gæster ved J's ældste datters konfirmation i lørdags (hendes mor + nye mand holdt den) - og jeg benyttede lejligheden til at øve mig i make up; synes allerede det blev bedre end sidst! Håret er sat af en kollega fra lufthavnen - det tog hende ca. 20 min. og jeg gav hende 100,-!!! Synes selv det var så sødt, at jeg næsten overvejer hende til bryllupet (hvor jeg jo ellers regner med at ha' det løst!). Pictures, my ladiez ;)

Velkommen til! Hyggeligt med sådan en hemmelig planlægning! Gæder mig til at "være fortrolig" ;) Birgit

Ved du hvad, det tror jeg - for hvem er det nu lige der vil lægge sig på lur under dit skørt (med et farveskema i hånden) ud over din tilkommende - og hvis han gør det, sødeste, så garanterer jeg dig han er der i et andet ærinde .............. Når du går vil man blot bemærke sølvet der glimter, den smukke facon - og skulle det gå helt galt, så garanterer jeg dig at der er 10-15 piger herinde der vil være interesserede i at købe dine sko ;) Alternativt er du velkommen her på farmen med en stofprøve

Lige netop, Lotte!!*kram* til både Lamsemettebamsen og den frække LotteCmedA ;)

Jeg har besluttet mig for Johns morgengave: En Garmin nüvi 350 G P S (navigator) til bilen ;) Han har "altid" gerne villet ha' én, men har ikke liiiige haft 5.000,- at kaste i nakken på den. Jeg forsøger at sælge mit guld - først og fremmest som de smykker de nu er, men hvis det ikke lykkes, så sælger jeg det sq til vægtens pris og har så i det mindste et par tusinde som "tilskud" til dimsen PS: Jeg trækker købet til så tæt på bryllupet som muligt - priserne falder nemlig hele tiden ;)

Hoooold da op, det er flot!! Godt lavet Birgit

Og her stod så på et tidspunkt min tale ;)

Er du VIMMER, en kjole!!! Den glæder jeg mig godt nok til at se på en rigtig kvinde (dig, min snut ;))! Hooooold da bare op!! Mon ikke jeg burde prøve den også?! :yllove: Birgit

Iiiiih altså tænk Jeg havde NÆSTEN glemt hvor hamrende smuk du er i den kjole!!! *suk* ;) Birgit

:yay: :yay: :carrot: :yay: :yay: Har tid fredag kl. 13 hos min super søde skrædder KamillaMarie, så det ser ud til at jeg kan ha' blonden med som planlagt. Desuden har jeg sendt hende billeder af mine sko, - så dem syntes hun bestemt også jeg skulle smide i tasken ;) Hvor er det underligt; pludselig sker der rent faktisk noget!! ....................... :butterfly: ...........................

Vi sover sammen! Jeg vil ikke undvære ham - og da bestemt ikke dén nat; vil ligge og putte og snakke om alle de ting der skal ske Til gengæld skal jeg finde ud af hvor jeg skal klæde om på dagen, da hele vores hus er fyldt med overnattende gæster. De skulle jo nødigt se mig i kjolen (og jeg ville ikke få ro til at forberede mig) så jeg grubler lige i øjeblikket! Birgit

Hva' pokker har jeg slet ikke fået skrevet?!! *tsk tsk* Trine, du ser HAMRENDE dejlig ud på de billeder - og "ham der du ved nok" er sq heller ikke værst *kram* og flere tillykker Birgit

Hmmm jeg synes måske der mangler noget!????? ;) Birgit