Cyqua

Hej, Læste bare lige din tråd, og så de kirker, du har forsøgt dig i.. Jeg er selv konfirmeret i Fillips kirken på Kastrupvej, som jeg synes er en helt fantastisk kirke, og hvis Jørgen Møller stadig er der, så er han en super dejlig præst, som altid var hyggelig at være sammen med... Det er godt nok nogle år siden, men kirken er stadig smuk... Håber du kan bruge det til noget.. Knus

Hej, I vores står der en lille sætning, som vi synes symboliserede vores forhold til hinanden og så vores navne (altså mit i hans og hans i min) Vi valgtee ingen dato da ringene både er forlovelse og vielsesringe, og dengang vi fik dem graveret kendte vi ikke vielsesdatoen endnu... Men det passer mig nu også fint.. Sætningen er : "Hos dig er jeg".. Det kan jo forstås på mange måder.. :blushsmiley:

Hej, Ja, jeg har jo også svaret på noget af det samme i en af de andre tråde, men jeg har stået i samme dilemma, og synes netop også at det er mærkeligt at skulle "gives væk" når nu jeg ikke føler at jeg tilhører nogen anden end mig selv... Hele pointen med brylluppet (eller det synes jeg ihvertfald) er jo at give sig selv til sin elskede, så ham kommer jeg til at "tilhøre".. Men det er efter min mening kun mig selv der kan give mig væk... og det gør jeg så.. det har desværre skabt nogle problemer i forhold til min far, der føler sig tilsidesat, men den slags problemer ser vi jo (desværre) dagligt herinde på siden... Men jeg har da også været lidt urolig for om jeg nu kunne uden nogen at klamre mig til (det er en lang kirke:)), men jeg har så valgt min bedste veninde, der er som min søster, at hun skal være min brudepige og være lige bag mig, så kan jeg da lige knuge hendes hånd inden jeg går ind:) Men jeg håber at du finder ud af det, og jeg vil bare sige som altid: det er DIT valg og bør ikke træffes for at tilgodese nogen andre end dig selv..

Hej, Ja, det er en svær beslutning, som jeg virkelig kan forstå! Jeg står selv i den situation at jeg er vokset op alene sammen med min mor næsten hele mit liv. Selvom min far også har været i billedet, og jeg jeg holder utroligt meget af ham, så har det ikke været naturligt for mig at vælge ham til at give mig væk. Det føler jeg nemlig ikke rigtigt at han kan, da han jo ikke som sådan har opdraget mig eller været min "rigtige" forælder. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er til sidst kommet frem til at jeg egentlig ikke føler at der er nogen som kan "give mig væk" til den mand jeg elsker andre end: mig selv. Derfor har jeg valgt at gå op ad kirkegulvet alene, men har istedet valgt at min ældste og bedste veninde skal være min brudepige og gå bag mig, så jeg har nogen der lige kan holde mig i hånden inden dørene går op. :blushsmiley: Ville ihvertfald bare fortælle at det også er en mulighed Håber du finder ud af det:)