Forlovet

Medlem
  • Antal besvarelser

    494
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Alle besvarelser af Forlovet

  1. Jeg havde min mand med og tog billeder af alle kjoler. Det var guld værd at komme hjem og se dem på og kunne sammenligne - pludselig var det meget tydeligt hvilke der klædte min figur og hvilke jeg bare havde forelsket mig i en eller anden detalje, men som egentlig ikke gjorde noget for mig. Det kan være svært at se når man står i forretningen. Min mand er meget modeinteresseret og er 100% ærlig, så det var skønt at have ham med - havde han ikke været kvalitficeret, så havde jeg nok taget en veninde med. Jeg endte så med at få skræddersyet drømmekjolen i 100% silke - så sad den perfekt, blev lige som jeg ville have den og jeg bryder mig ikke om det kunstige polyester brudesatin som kjolerne i de fleste af de store forretninger er lavet af, så det var lækkert at få den i ren silke selvom det kostede lidt ekstra. - Men alt i alt, hvis man regner tilpasning med, så tror jeg egentlig at prisen var tæt på en færdigkjole...
  2. Ingen grund til bekymring - lige netop en brudekjole er som skabt til at rette figuren, skjule det svage og fremhæve det smukke - det er jo netop dér hvor du kan blive korsetteret og løftet og draperet - den mulighed har man jo ikke med almindeligt tøj. Jeg fik syet min kjole hos en skrædder der er ekspert i korseterede kjoler med indbygget løft til store barme og på min bryllupsdag så det ud, som om jeg var helt "au naturel" uden bh og så videre og det hele sad bare perfekt og maven var helt flad fordi der var syet løft og strammer ind i corsagen - og fordi lår, hofter og overarme var gemt bag draperinger. Jeg vil vove at påstå at jeg så mange størrelser mindre ud end jeg gør normalt. Min skrædder hed Lily Philipson og bor en lille time fra København, men jeg syntes bestemt at det var kæreturen værd! Hendes hjemmeside hedder L-Design Så mit råd, NYD DET og få lagt lækker make up og sat håret og taget en masse proff billeder. Det er skønt at være helt perfekt for en dag og bare føle sig 100% smuk og det at man er lidt større end ønsket, er nemmere at skjule under en brudekjole end noget andet tøj! P.S. Også skal du lige vide at de modeller som de store kjolefirmaer bruger dels er meget tynde og dels typisk kun er 15-16år gamle og slet ikke fuldt udviklede. Sådan er der INGEN der ser ud som voksne - heller ikke de små størrelser...
  3. Det _er_ en sart ringtype. Ingen guldsmed vil kunne garantere at den kan holde til 25 års daglig brug. Men du skal da bare gøre som jeg har gjort og som flere af mine veninder efterfølgende har gjort - få en eternityring+en praktisk guldring. Du får dem begge på ved vielsen og kan så tage eternity ringen af i hverdagen når du laver noget praktisk. Det har fungeret fint for mig i de 4 år vi har været gift. :-) Mange hilsner Louise
  4. Hejsa, jeg har sådan en paraply som vi købte til vores bryllup men aldrig fik brug for. Den har aldrig været åbnet. Du må gerne købe den hvis du stadig mangler. Quatalis[snabela]hotmail.com :-) Mange hilsner Louise
  5. Hende brugte vi - og det var vi rigtig glade for! Efterfølgende brugte vores venner hende også til deres bryllup. Hendes pris var rimelig, billederne gode og hun var utrolig sød at arbejde med :-) Mange hilsner Louise
  6. Jeg gav min mand nogle smukke guldmanchetknapper, som han er rigtig glad for og tit har på på arbejde. - Men hvis din mand ikke er vild med smykker, så er det jo nok ikke et hit. Hvis han er vild med krig, så er der jo mange muligheder. En tur til Normandiet for at se slagmarken fra invasionen på D dag fx. en forlænget weekend? En tur på Teknisk Museum i Helsingør og se på gamle fly kombineret med en god middag? Eller Tøjhusmuseet i Kbh, hvis det bare skal være her i Dk. - eller prøv at kigge efter om der er nogen muligheder for at komme på en skydebane og skyde med gamle våben fra fx 2. verdenskrig? Eller en dag på en paintball skydebane med nogle af jeres venner? Check veteranbil klubberne om nogen har gamle militærkøretøjer han kan prøve at køre i. Eller en tur til Nakskov på Lolland hvor de har en rigtig russisk u båd liggende nede i havnen som man kan komme ned i. Det er en SUPER fed oplevelse hvis man er interesseret i det - den er indrettet som da den var i funktion og man føler virkelig at man er mange hundrede meter under overfladen med de andre soldater. Kan varmt anbefales hvis man er bare lidt interesseret i krigførelse. I kan også tage på weekend til Berlin - det er billigt med airberlin og der er bare SÅ meget at se der relaterer sig til både 2. verdenskrig og den kolde krig. Mange hilsner Louise
  7. Vi havde boet sammen i 8 år da han friede og vi blev forlovede og vi blev gift 8 mdr efter, på det tidspunkt havde vi været sammen i 9 år. Mange hilsner Louise
  8. Jeg har 2 vielsesringe - en robust, glat guldring og en sartere alliancering med brillianter. Når jeg skal lave noget praktisk som jeg ikke vil udsætte allianceringen for, så har jeg bare guldringen på alene og ellers bruger jeg dem sammen eller allianceringen alene alt efter hvad jeg er i humør til. Flere af mine veninder har samme løsning og er glade for det. Jeg valgte så en ring i eternity setting som dels er mere robust fordi stenene sidder beskyttet nede i skinnen og dels ikke hænger så meget fast i alting, som en traditionel alliancering gør det. Og så synes jeg også at den ser mere ud som en vielsesring og passer bedre til at sidde ved siden af en traditionel, glat guldring. Min ring ser nogenlunde sådan her ud: http://www.diamond.com/media/common/produc...ernity_Band.jpg Med venlig hilsen Forlovet
  9. Har I valgt nogle meget brede ringe - eller mere præcist, havde prøvesættets ringe præcis den sammen bredde som de ringe I valgte? For jo bredere selve ringskinnen er, jo større skal ringen være i størrelsen for ikke at stramme. Under alle omstændigheder - hvis der ikke er sten i eller andet kompliceret, så kan enhver guldsmed lave dem et nummer eller to større, så bare rolig... :-) Med venlig hilsen Forlovet
  10. Vi havde også Kasper fra Eyelight Productions til at lave vores bryllupsvideo og det var dyrt, men alligvel nogle af de bedste penge vi gav ud i forbindelse med brylluppet. Vi ser stadig det lille sammendrag tit og nyder at genopleve dagen præcis som vi oplevede den. Det havde slet ikke været det samme med en en lang, dårlig belyst, rystet og tilfældig klippet hjemmevideo. Med venlig hilsen Louise
  11. - At vi ikke gik på kompromis. - At vi ikke skulle stå for noget selv, men bare kunne koncentrere os om hinanden og vores gæster. - At vi havde levende musik hele dagen, både til vielse, reception og fest. - At vi havde både professionel fotograf og videograf til både vielse, reception og fest. - At vi tog på bryllupsrejse bagefter - det var super romantisk! Med venlig hilsen Louise
  12. Chokoladefontaine er sjovt og mange kan lide det, især børnene - men det egner sig dårligt til bryllup, efter min mening. Kombinationen af store mængder flydende chokolade og en stor hvid kjole er ikke specielt god. Jeg ville vælge en flot bryllupskage til brylluppet og så gemme chokoladefontainen til sommerfesten eller lignende... Med venlig hilsen Louise
  13. Vi havde Kasper fra Eyelight ude hele dagen til vores bryllup, både til vielse, reception og hele festen til brudevalsen - og ja, det var ALLE pengene værd. Især det lille sammendrag med musik over, som han lavede til os. Vi ser det stadig tit og mindes den dejlige dag, selvom det er over 1½ år siden vi blev gift nu. Med venlig hilsen Louise
  14. Er der nogen der har erfaring med hvor langt det strækker? Vi har købt en billig chokoladefontæne i Brugsen som skal være en del af serveringen til vores fødselsdag - men er lidt i tvivl om vi er for mange til een fontæne. Vi bliver formentlig mellem 40 og 60 voksne og ca. 10 større børn og med en kapacitet på 900 g chokolade bliver det jo kun ca. 10 g chokolade pr. person. Spiser man alle 900g eller skal der være en masse tilbage i den for at den kan "løbe rundt"? Vi har tænkt os at bruge ananas, honningmelon, æbler, jordbær og marshmellows som tilbehør. Er der andre ting der kan anbefales? - Og hvilken slags chokolade er bedst? Jeg har hørt at bitterchokolade bliver for kraftigt. Er en forholdsvis billig mælkechokolade ok eller bør man ofre en dyr "50-kr-pr.-100g" chokolade på projektet? Og hvordan fungerer det bedst? At folk bare tager frugtstykkerne med fingrene og stikker dem ind i fontænen eller at man lægger pinde/grillspyd som folk kan bruge til at stikke i frugten? Erfaringer modtages med kyshånd :-) Med venlig hilsen Louise
  15. Er der et sted i København hvor man kan købe store poser med isterninger billigt, ligesom man ser det i amerikanske film og tv-serier? Helst i indre Kbh. /Vesterbro. På forhånd tak! Med venlig hilsen Louise
  16. Det er meget almindeligt med forskellige vielsesringe - det har næsten alle vores venner. Med venlig hilsen Louise
  17. Vi holdt også vores bryllup på Moltkes Palæ og selvom vi er super-over-perfektionister der går vildt op i både mad, betjening og indretning, så var der ikke en finger at sætte på noget. Alt var perfekt. Efterfølgende var der også flere af vores venner og familie, der valgte Moltkes til deres bryllup og store fester. Det eneste sted jeg har været til bryllup, hvor mad og betjening var på samme niveau, var på Restaurant Noma. Med venlig hilsen Louise
  18. Vi søger nogle lækre (gerne lidt specielle, elegante eller "rå") selskabslokaler i Indre Kbh. V. Ø. eller K. De må gerne være rimelige i prisen og man skal selv kunne tage mad og drikkevarer med, ligesom der gerne må gerne må være tallerkener, glas og lidt køkkenfaciliteter. Loungeagtige lokaler har også interesse. På forhånd tak! Med venlig hilsen Louise
  19. Jeg kan varmt anbefale Kasper fra Eyelight Production også! Han lavede vores bryllupsvideo og her 1½ år efter, er vi enige om, at netop de penge var nogle af de bedste vi gav ud. Vi ser stadig det sammendrag han lavede med musik over, flere gange om ugen og det er skønt, at have en lille video der bare opsummerer alt det fantastiske ved dagen på 5 minutter, ud over den lange dvd med hele brylluppet, som man ikke sådan lige sætter sig og ser hveranden dag. Dengang vi skulle vælge fotograf, bestilte vi demo videoer fra forskellige fotografer og forhørte os hos venner og bekendte, men der var slet ingen tvivl da først vi fik Kaspers demo video - kvaliteten var absolut i en klasse for sig. http://www.bryllupsvideoer.dk/ Med venlig hilsen Louise
  20. Nu får du lige en opsang og en masse af de her Det er IKKE dig der er noget galt med. Du har ikke selv valgt dine forældre, du har ikke selv valgt din stedfar, det er ikke dig der ikke kan finde ud af dine følelser og pludselig siger fra midt i bryllupsplanlægningen. Nu skal du simpelthen holde op med at bebrejde sig selv, når folk ikke opfører sig ordentlig overfor dig! Jeg synes at du lyder som et dejligt menneske, der prøver at gøre det godt for alle, tænker på dine børn og har overskud til at give din kæreste en masse rum selvom han (efter min mening) lyder rigtig irriterende lige nu. Hvis han virkelig ikke kan finde ud af, om han "gider" gifte sig alligevel, så er spørgsmålet om han overhovedet fortjener en dejlig kvinde som dig! Du lyder som om, du er blevet "snydt" på familiefronten og har fået forældre der ikke er særlig meget værd og det kan man ikke selv gøre noget ved. Men du bestemmer selv hvem du gifter dig med og du har fortjent en super dejlig mand, der slet ikke er i tvivl om, at han vil livet sammen med dig! Jeg har en rigtig god veninde, der har oplevet præcis det du fortæller nu og det var en hård tid for hende. Men idag er hun gift med verdens dejligste mand, og er lykkelig og hviler i sit forhold på en måde, som hun aldrig gjorde med sin eks-forlovede og hun er så taknemmelig for, at hendes første bryllup endte med at blive aflyst. Det der til at starte med virker som en forbandelse, kan sagtens vise sig at være en kæmpe velsignelse efter noget tid. Det er ikke nok at du passer på dine børn og din kæreste - du har altså også en forpligtelse til at passe på dig selv og ikke finde dig i, at folk omkring dig, gør dig så ulykkelig. Jeg ønsker dig alt det bedste! Mange hilsner Louise
  21. Det er min erfaring at det med at være lykkelig (både i sit eget liv og i sit forhold) i høj grad er et spørgsmål om at vælge det og arbejde for det. Vi så heldige at være boblende forelskede på 10'ende år nu og det på trods af, at vi har været igennem nogle alvorlige helbredsmæssige ting, i perioder har levet for meget små midler og idag lever med et meget presset arbejdsliv der typisk kræver mellem 60 og 80 timers arbejde hver uge. Hvis man skulle koge opskriften på at være lykkelig i hverdagen ned til 3 tommelfinger regler, så skulle det nok være: 1. Husk livet består af en masse hverdage og ganske få mærkedage. Nyd hverdagen og lav en fest ud af hver dag! Hvis du er trist, så hank op i dig selv og opfør dig som om du er boblende lykkelig. Du risikerer helt at glemme hvad du var trist over. Opfør dig sådan som du gerne vil huskes. Le så meget du overhovedet kan i hverdagen. Tæl de ting sammen du har at være glad for (at du er i live og ikke fejler noget alvorligt, at du har din elskede, at I har tag over hovedet - alle de basale ting, som man pludselig lærer at sætte pris på, når man oplever alvorlig sygdom, kriser eller ulykker). 2. Sluk for tv'et eller smid det helt ud. Man bliver overrasket over hvor meget tid og overskud man har til at se hinanden i øjnene og kissemisse, når man pludselig ikke bruger en time eller mere hver aften på at se ligegyldigt tv. Tal sammen, spil brætspil, gå ture, massér hinanden, spil computerspil med hinanden, gå ud og drik en kop kaffe sammen, gå i bad sammen, pjat med hinanden, gå i biografen eller teatret, syng sammen mens I vasker op, lav varm cacao og skiftes til at sætte en god cd på mens i sidder i sofaen og hygger sammen. Lad hvert minut tælle - en kærlig berøring eller et kys tager ikke mere end 1 minut og det har alle tid til uanset ens hverdag. 3. Tal altid pænt til hinanden og husk at sige "tak" og "vil du ikke række mig?" i stedet for "gi' mig". Vær som minimum lige så høflig overfor din elskede, som du ville være overfor en fremmed til et selskab eller kollegaerne på arbejdet. Vær mod hinanden som om hver dag var den sidste I havde sammen. Det har i hvert fald virket for os. Vi har prioriteret ikke have een kedelig eller ligegyldig dag i vores forhold og er faktisk næsten mere nyforelskede nu end da vi flyttede sammen for over 10 år siden. Med venlig hilsen Louise
  22. Bryllupskage for Dummies. Foranlediget af en bekendt hvis arbejdskollega skulle holde bryllup på at absolut minimumsbudget og som var meget ked af at måtte undvære bryllupskage pga. det stramme budget, tog jeg imod udfordringen til opfinde et par opskrifter på bryllupskage til 50 personer med et maksimum budget på 350 kr. Kravet var, ud over prisen, at opskrifterne skulle være udførlige og lette at lave, med enkle ordentlige kvalitetsråvarer og være friske og hverken for fede eller for søde og vamle i smagen. Der er selvfølgelig tale om en lav-budget kage uden de finesser og det raffinement som man kan forvente af en konditor dessert med flere og dyrere råvarer, og til den tidobbelte pris eller mere, eller mere avancerede kager som kræver mere tid og øvelse at lave. Men holder man det "in mente" og sætter forventningerne derefter, kan det måske være til inspiration alligevel :-) Kagerne serveres på almindelige lagkagefade. Vil man have et mere traditionelt bryllupskagelook kan man enten købe et kagestativ til at sætte kagerne på Fx. fra www.kagekompagniet.dk som koster 299,- kr for et stativ til 3 kager og 399,- kr for et stativ til 4 kager - eller man kan arrangere kagerne på hjemmelavede piedestaler (fx. af bøger/mursten eller lign.) i forskellig højde, som man draperer en dug henover. Opskriften er for 2 kager som vil strække til 25 personer ialt, hvis den serveres til kaffen efter folk har spist 3 retter med dessert. Skal kagen bruges til reception eller som dessert efter et lettere måltid, vil de 2 kager strække til 16-20 personer alt efter hvor kageglade gæsterne er. 2 kager koster ca. 175 kr at lave. -------------------------------------------------------------------------------- Der er 3 forskellige muligheder alt efter årstid og smag. 1) Hjemmelavet bryllupskage med italiensk vanillecreme, chokoladefondant og frisk banan, overtrukket med ren marcipan og pyntet med marcipanroser. 2) Hjemmelavet sommerbryllupskage med vanillecreme og friske jordbær, overtrukket med ren marcipan og pyntet med marcipanroser 3) Hjemmelavet bryllupskage med vanillecreme, bærkompot og syltede pærer, overtrukket med ren marcipan og pyntet med marcipanroser. 1) Hjemmelavet bryllupskage med italiensk vanillecreme, chokoladefondant og frisk banan, overtrukket med ren marcipan (en året-rundt kage - var favorit af de 3 ved testsmagningen. Chokoladefondant'en kan evt. smagssættes med lidt Cognac eller Grand Marnier hvis man bryder sig om det) 3 pk. almindelige lagkagebunde - ca. 25 kr Vanille Creme: 3 æg - ca. 8 kr. 7½ dl. mælk - ca. 10 kr. 3 spsk. sukker - ca. 5 kr 3 spsk Maizena majsmel - ca. 5 kr 3 tsk. vanillesukker - ca. 5 kr. Chokoladefondant: 200-300 g. god 70% chokolade - ca. 35 kr. 1/4 liter piskefløde - ca. 12 kr 3-4 bananer i skiver 10 kr Marcipanlåg og pynt: 250 g 100% ren rå marcipan af god kvalitet (konfektmarcipan og sugarpaste duer ikke smagsmæssigt efter min mening) - 50 kr Nogle få dråber rød, grøn og gul frugtfarve til til blomster og blade (går ud fra at man har det i køkkenskabet) Flormelis - ca. 10 kr. Der går 4 bunde til hver kage. marcipan bund creme bund chokolade/banan bund creme bund Vanillecremen laves som følger: Majsmelet røres meget omhyggeligt ud i 1 dl. af mælken. Der må ikke være nogen klumper tilbage overhovedet! Sukker og æggene piskes i. Blandingen med majsmel, sukker og æg i røres i en meget tynd stråle mens man pisker hurtigt. Det hele varmes i en gryde til det koger. Der skal røres hurtigt, systematisk og over hele grydens bund og HELE TIDEN. Brænder mælken det mindste på, så smager hele kagen brændt. Cremen koges op i til den bobler under stadig piskning og koger et minut eller to. Cremen køles lidt af og vanillesukkeret piskes i. Stilles koldt 6 timer eller til dagen efter. Chokoladefondant'en laves som følger: Chokoladen brækkes i stykker og smeltes i vandbad (fx en i stor dyb tallerken, der er bred nok til at hvile på kanten af en gryde med lidt kogende vand i bunden). Når chokoladen er smeltet tilsættes en anelse fløde der piskes i. Processen gentages langsomt til fløden er brugt. Vil man have spiritus i fondant'en tilsættes det til sidst. Man lægger man 2 bunde på hvert sit fad eller stativ og dækker dem hver med det kvarte af vanillecremen. Så tager man 2 andre bunde og lægger dem på en plant underlag og smører dem hver med halvdelen af den lidt afkølede fondant. Derefter lægges de 2 fondantbunde oven på kagen og dækkes med et jævnt lag tynde bananskiver. Vær opmærksom på at holde igen med fyldet hvis det er nødvendigt. Det må ikke flyde ud over kanten. Derefter lægges endnu en bund på kagerne og resten af vanillecremen fordeles på de to kager. De sidste 2 bunde lægges på kagerne som låg og kagerne stilles på køl. Baner af Vitavrap tapes på køkkenbordet. Marcipanen der skal være stuetemperatur, æltes med flormelis til den er fast nok til at arbejde med. Man måler højden og diameteren på kagen og regner ud hvor stort marcipanlåget skal være, for at dække. Marcipanen deles i to og rulles ud på vitavrap'en og man bruger flormelis for at det ikke hænger i. Når låget er lidt større end nødvendigt rulles det sammen om kagerullen og ud over kagen. Dette kan godt volde lidt kvaler første gang. Går det helt galt, så må man rulle den ud een gang til. Når marcipanlåget et på, skæres det overskydende af og deles i 2 portioner. Lidt over halvdelen farves til roser og halvdelen til blade og kant forneden. Til sartrosa roser kan man bruge rød og en anelse gul frugtfarve og til bladene grøn og lidt gul. Der tilsættes flormelis så marcipanen ikke bliver for våd. Hvis du er i tvivl om, hvordan man laver roser og blade kan du se en vejledning her: http://www.kagekonen.webbyen.dk/vishjemmes...webside=4270943 Roser og blade fæstnes med lidt vand på en fingerspids eller en smule glasur og resten af den grønne marcipan rulles til en pølse der er så lang som kagens omkreds. Den lægges om kagen og gives et rille mønster med en kniv. Kagen bliver bedst hvis den bliver lavet 1 til 1½ døgn i forvejen. 2) Hjemmelavet sommerbryllupskage med vanillecreme og friske jordbær, overtrukket med ren marcipan (var en klar favorit hos dem der ikke kunne lide det alt for sødt og gerne ville have noget friskt. Smager lidt hen i retning af traditionel jordbærkage fra bageren) 3 pk. almindelige lagkagebunde - ca. 25 kr Lys Creme: 3 æg - ca. 8 kr. 7½ dl. mælk - ca. 10 kr. 3 spsk. sukker - ca. 5 kr 3 spsk Maizena majsmel - ca. 5 kr 3 tsk. vanillesukker - ca. 5 kr. Fyld: 400-500 g. friske, danske jordbær. Skal være modne og søde. - ca. 50 kr Marcipanlåg og pynt: 250 g 100% ren rå marcipan af god kvalitet (konfektmarcipan og sugarpaste duer ikke smagsmæssigt) - 60 kr Nogle få dråber rød, grøn og gul frugtfarve til til blomster og blade (går ud fra at man har det i køkkenskabet) Der går 4 bunde til hver kage. marcipan bund creme bund jordbær i skiver bund creme bund Vanillecremen laves som følger: Majsmelet røres meget omhyggeligt ud i 1 dl. af mælken. Der må ikke være nogen klumper tilbage overhovedet! Sukker og æggene piskes i. Blandingen med majsmel, sukker og æg i røres i en meget tynd stråle mens man pisker hurtigt. Det hele varmes i en gryde til det koger. Der skal røres hurtigt, systematisk og over hele grydens bund og HELE TIDEN. Brænder mælken det mindste på, så smager hele kagen brændt. Cremen koges op i til den bobler under stadig piskning og koger et minut eller to. Cremen køles lidt af og vanillesukkeret piskes i. Stilles koldt 6 timer eller til dagen efter. Jordbærrene renses for stilke, renses og tørres meget omhyggeligt med køkkenrulle. Derefter skæres de i skiver. Man lægger man 2 bunde på hvert sit fad eller stativ og dækker dem hver med det kvarte af vanillecremen. Så tager man 2 andre bunde, lægger dem på og fordeler jordbærskiverne på dem. Vær opmærksom på at holde igen med fyldet hvis det er nødvendigt. Det må ikke flyde ud over kanten. Derefter lægges endnu en bund på kagerne og resten af vanillecremen fordeles på de to kager. De sidste 2 bunde lægges på kagerne som låg og kagerne stilles på køl. Baner af Vitavrap tapes på køkkenbordet. Marcipanen der skal være stuetemperatur, æltes med flormelis til den er fast nok til at arbejde med. Man måler højden og diameteren på kagen og regner ud hvor stort marcipanlåget skal være, for at dække. Marcipanen deles i to og rulles ud på vitavrap'en og man bruger flormelis for at det ikke hænger i. Når låget er lidt større end nødvendigt rulles det sammen om kagerullen og ud over kagen. Dette kan godt volde lidt kvaler første gang. Går det helt galt, så må man rulle den ud een gang til. Når marcipanlåget et på, skæres det overskydende af og deles i 2 portioner. Lidt over halvdelen farves til roser og halvdelen til blade og kant forneden. Til sartrosa roser kan man bruge rød og en anelse gul frugtfarve og til bladene grøn og lidt gul. Der tilsættes flormelis så marcipanen ikke bliver for våd. Hvis du er i tvivl om, hvordan man laver roser og blade kan du se en vejledning her: http://www.kagekonen.webbyen.dk/vishjemmes...webside=4270943 Roser og blade fæstnes med lidt vand på en fingerspids eller en smule glasur og resten af den grønne marcipan rulles til en pølse der er så lang som kagens omkreds. Den lægges om kagen og gives et rille mønster med en kniv. Kagen bliver bedst hvis den bliver lavet maksimalt 16 timer i forvejen. 3) Bryllupskage med vanillecreme, bærkompot og syltede pærer overtrukket med ren marcipan. (en lidt anderledes og mere frugtagtig kage, som især egner sig godt til efterårssæsonen og kan varieres med de bær man holder mest af og man kan stænke lidt portvin over bundene for en mere voksen smag) 3 pk. almindelige lagkagebunde - ca. 25 kr Lys Creme: 3 æg - ca. 8 kr. 7½ dl. mælk - ca. 10 kr. 3 spsk. sukker - ca. 5 kr 3 spsk Maizena majsmel - ca. 5 kr 3 tsk. vanillesukker - ca. 5 kr. Jordbærkompot: 1 pose frosne bær eller et par bakker friske - og lidt sukker Marcipanlåg og pynt: 250 g 100% ren rå marcipan af god kvalitet (konfektmarcipan og sugarpaste duer ikke smagsmæssigt) - 60 kr Nogle få dråber rød, grøn og gul frugtfarve til til blomster og blade (går ud fra at man har det i køkkenskabet) Der går 4 bunde til hver kage. marcipan bund creme bund bærkompot med syltede pærer bund creme bund Vanillecremen laves som følger: Majsmelet røres meget omhyggeligt ud i 1 dl. af mælken. Der må ikke være nogen klumper tilbage overhovedet! Sukker og æggene piskes i. Blandingen med majsmel, sukker og æg i røres i en meget tynd stråle mens man pisker hurtigt. Det hele varmes i en gryde til det koger. Der skal røres hurtigt, systematisk og over hele grydens bund og HELE TIDEN. Brænder mælken det mindste på, så smager hele kagen brændt. Cremen koges op i til den bobler under stadig piskning og koger et minut eller to. Cremen køles lidt af og vanillesukkeret piskes i. Stilles koldt 6 timer eller til dagen efter. Bærkompotten kan laves af de bær man bedst kan lide, men vær opmærksom på at brombær, blåbær og andre mørke bær, samt bær med mange kerner (som hindbær) kan misfarve tænderne og kernerne kan sætte sig mellem dem og ødelægge smilet på bryllupsbillederne. Personligt synes jeg, at jordbær er mest velegnede. Bærkompotten laves som følger. 250-300 g. friske bær renses og tørres omhyggeligt. Hvis bærrene er frosne, tøes de op i en si og drypper af. Bærrene koges forsigtigt og smages til med sukker. Kompotten kan jævnes med lidt majsmel eller dryppe af, hvis den er for våd. Syltede pærer laves som flg. ½ kg. pærer skrælles, skæres i både og renses for kernehus. De koges forsigtigt i sukkerlage til de er møre. Afkøles og skæres i tynde skiver. Hvis det er ikke er sæson kan man også købe færdige henkogte pærer. Man lægger man 2 bunde på hvert sit fad eller stativ og dækker dem hver med det kvarte af vanillecremen. Så tager man 2 andre bunde, lægger dem på og fordeler først bærkompot og derefter skiver af syltet pære på dem. Vær opmærksom på at holde igen med fyldet hvis det er nødvendigt. Det må ikke flyde ud over kanten. Derefter lægges endnu en bund på kagerne og resten af vanillecremen fordeles på de to kager. De sidste 2 bunde lægges på kagerne som låg og kagerne stilles på køl. Baner af Vitavrap tapes på køkkenbordet. Marcipanen der skal være stuetemperatur, æltes med flormelis til den er fast nok til at arbejde med. Man måler højden og diameteren på kagen og regner ud hvor stort marcipanlåget skal være, for at dække. Marcipanen deles i to og rulles ud på vitavrap'en og man bruger flormelis for at det ikke hænger i. Når låget er lidt større end nødvendigt rulles det sammen om kagerullen og ud over kagen. Dette kan godt volde lidt kvaler første gang. Går det helt galt, så må man rulle den ud een gang til. Når marcipanlåget et på, skæres det overskydende af og deles i 2 portioner. Lidt over halvdelen farves til roser og halvdelen til blade og kant forneden. Til sartrosa roser kan man bruge rød og en anelse gul frugtfarve og til bladene grøn og lidt gul. Der tilsættes flormelis så marcipanen ikke bliver for våd. Hvis du er i tvivl om, hvordan man laver roser og blade kan du se en vejledning her: http://www.kagekonen.webbyen.dk/vishjemmes...webside=4270943 Roser og blade fæstnes med lidt vand på en fingerspids eller en smule glasur og resten af den grønne marcipan rulles til en pølse der er så lang som kagens omkreds. Den lægges om kagen og gives et rille mønster med en kniv. Kagen bliver bedst hvis den bliver lavet 1-1½ døgn i forvejen. Det var en sjov udfordring og jeg håber at der sidder nogen derude der kan have glæde af opskrifterne. Med venlig hilsen Louise
  23. guuud det vids ikke!!!!!! gælder det alle frosne frugter? laver nemlig mange smoothies... Det gælder sikkert i princippet alle frosne frugter, men frekvensen er meget stor for netop frosne hindbær. Der har faktisk været flere dødsfald i Danmark de seneste år efter netop infektioner forårsaget af frosne hindbær der var blevet spist uden at være blevet kogt først. Mange producenter er faktisk begyndt at skrive det på posen, men desværre ikke alle endnu. Med venlig hilsen Louise
  24. Vil lige tilføje til dem af jer der bruger frosne hindbær i jeres hjemmelavede bryllupskager, at hindbærrene skal varmebehandles (altså koge) før brug. Der er rigtig mange alvorlige salmonella og E-coli forgiftninger hvert år på den konto - og de bliver mere og mere almindelige, fordi folk laver smoothies og hjemmelavede kager med bær, som de glemmer at varmebehandle. - Det ville være rigtig ærgeligt, hvis det var 10 dage med akut knæk-og-bræk, som folk huskede ens bryllup for ;-) Med venlig hilsen Louise
  25. Ill reccomend Kristina Holt - send me a pm if you would like her number and homepage :-) /Louise