Hej hej allesammen
Jeg har godt nok allerede startet en bryllupsdagbog andetsteds, men der er desværre ikke alt for meget feedback pt. så jeg tænkte at jeg ville lægge den herind også
Lige til at starte med en liste over ting jeg mangler og har gjort mv.
Er i orden
Kirke: Balle Kirke kl. 15.00
Feststed: Balle Forsamlingshus (har det hele weekenden fra fredag morgen til mandag møgtideligt)
Kogekone: Jonna Sørensen
Mad: havde samtale med Jonna 3/3 og fik menuen på plads
Musik: Flashlight Gruppen (mobildiskotek + deres pianist)
Kørsel: Veteranbil (prøver at få fat i et billede)
Overnatning: Hotel Danica brudesuiten (bliver for vildt fedt!)
Kjole: Super flot Panayotis kjole, model La Sposa, Grey 2006
Slør: Også fra Panayotis, super romantisk
Sko: Endnu engang fra Panayotis, supergode at gå i selv om de er ret høje
Kransekage: Fætter har sagt han nok skal lave den
Kage til kaffen efter vielsen: Fætter er så sød at bage et par forskellige kager og pynte dem flot.
Sodavand købt (mangler dog lige en kasse dansk vand)
Øl: alm. pilsner og mørk fra Hancock, skal hentes tidligt d. 25/8 (mellem 7.00-8.00)
Vin og spiritus: HBL Vine. Leveres i forsamlingshuset d. 25/8 mellem 17.00-18.00
Invitationer: Lavet og afleveret
Makeup: BeautyZone kl. 10.15
Prøve makeup: 23/8 kl.14.00
Prøveopsætning var d. 26/7 håret skal se sådan her ud
Frisør: Klippestudiet kl.11.00
Farvetema: bordouxrød, guld og creme
Mangler at gøres
Pynt forsamlingshus: runde borde, cremefarvet dug, guldfarvet fad med "kegle"blomster (hvis det kan lade sig gøre), blomsterblade eller efeu strøet rundt om og bloklys.
Ringe: forlovelsesringene skal ændres lidt (ringene skal afleveres i slutningen af juli)
Brudebuket: Jonas' job (men skal da lige kigge rundt og få lidt inspiration til ham)
Brudepigebuketter: Dem sørger Jonas også for, så de passer til brudebuketten, men har da fortalt ham hvordan de ca. skal se ud.
Navneændring -skal ringe til kordegnen igen i starten af august.
Salmehæfter
Bordkort/velkomst- og velbekommesang
Alle er meget velkomne til at fortælle hvis jeg eventuelt mangler noget. Regner med at listerne bliver opdateret løbende efterhånden som jeg kommer videre og finder ud af flere ting vi skal have gjort.
Men ellers så tror jeg bare jeg vil lægge alt det ind jeg allerede har skrevet før, så i får hele historien med.
Først måske lige en lille præsentation af mig:
Mit navn er Annemette. Bor i Midtjylland. Er 25 år med fødselsdag d. 6. september.
Jeg er uddannet revisorassistent og i gang med HD (aftenskole til at kunne blive revisor og måske i sidste ende registreret revisor).
Pga mit arbejde og uddannelse har vi sat datoen sidst i august nemlig d. 26. august 2006 af helt praktiske grunde. Det er efter den hektiske tid for mig, med overarbejde og 2 grumme eksamener og i værste fald også en eventuel re-eksamen. Krydser dog fingre for at der ikke bliver noget med re-eksamen!
Jonas, min elskede, er to år ældre end mig. Desværre har han længe været arbejdsløs datamatiker med en alt for stor gæld og det var da også stadig tilfældet da vi besluttede os for at gifte os. Heldigvis fik vi den bedste gave nogensinde i julegave. Jonas fik job som IT-sikkerhedskonsulent hos PWC i Århus! Det er bare så fedt!!!! Specielt fordi det er noget som han virkeligt brænder for. Jeg har længe ønsket for ham, at han kunne få en lige så interessant hverdag som jeg har. Det er med stor spænding vi afventer d. 1. februar, hvor han starter.
Nå.... Ja skal vi starte med frieri?
Tja.... Hvad skal jeg sige om det?.... Jonas og jeg har været sammen nu i 7 år her i november. Her de sidste år har jeg lidt kommet med diverse hentydninger--- Endda klippet en annonce med forlovelsesringe ud fra avisen og lagt på hans skrivebord. Men hver gang emnet har været oppe at vende, har han sagt, at han ikke kan se hvorfor det er manden der skal fri. Hvorfor det ikke lige så godt kunne være omvendt... Nu ved jeg jo godt at det kun er på skuddagen kvinder må fri, men den chance havde jeg altså forpasset og ville ikke vente flere år endnu, så jeg tog sagen i egen hånd. En dag da vi gik inde i byen, foreslog jeg et smut forbi nogle smykkeforretninger udover de sædvanlig lidt kedelige forretninger hand altid gerne vil ind i. Det skal lige siges at vi nok ikke ligefrem er verdens mest romantiske par. I hvert fald så gik han lidt modvilligt med ind. Jeg tror det var den 3. forretning en lille intim guldsmedeforretning med en super service, der fandt vi nogle ringe som vi begge bare syntes var enormt pæne, ikke lige frem de billigste, men vi skal jo også gå med dem i lang tid Så dem købte vi. Ikke det store frieri eller fald på knæ. Men pyt, jeg elsker ham og det er det der betyder noget.
Nå men alt dette var vist nok en gang i april, en helt tilfældig dag i 2005.
2005.... Lidt af et hårdt sidste halvår for mig....
Da vi i april eller var det maj?... købte ringe satte vi ikke nogen dato.
Her kommer så historien om sidste halvår af 2005.
Mine gode veninde gennem stort set hele mit liv lider af knogleskørhed, men det har nu aldrig rigtig generet hende, ud over at hun brækket knogle nemt. I hvert fald så var hun et godt stykke henne i hendes 2. gradivitet, hvilket var super. I juli blev jeg så ringet op, at hun var faldet ned af trappen og havde brækket ryggen! Jeg var grædefærdig! Det kunne jo værre ufatteligt slemt! Var hun en grønsag, hvad med barnet alt det der. Heldigvis da jeg langt om længe kom op og besøgte hende dagen efter på hospitalet var det ikke helt så slemt som frygtet. Ufatteligt nok skete der ikke ret meget. Hun havde brækket ryggen 2 steder, men ellers var alt i orden. Sikke en forskrækkelse! I dag har hun det godt og fødsel gik godt og hændelsen er næsten glemt
4. august:
En god ven A skulle giftes d. 13. august, super god oplevelse! Men desværre tynget af en meget trist ting.
Vores gode ven S skulle være forlover. A ringede til S denne dag for at høre om han ville med til bryllupsforberedelserne i kirken mandagen efter. Da S havde taget telefonen fik han et epileptisk anfald. A var i vildrede, men fik gjort alt det rigtige. Ringede hjem på addressen og da ingen var hjemme, ringede han til 112 (A bor ca en halv times kørsel fra S) Ambulancen kom, men desværre vare der intet at stille op og vores gode ven døde. Vi var knuste! Denne tid til begravelsen ugen efter har nok været mit livs værste nogen sinde. Alle prøvede den der med at livet jo går videre og hver gang jeg fik den, ville jeg bare råbe ad dem. Det vidste jeg udmærket godt, men hvad hjælper det at høre, når man bare vil have hele verden til at gå i stå?! Til trods for denne oplevelse, besluttede A og hans kæreste at bryllupet skulle stå på den oprindelige dato alligevel (lørdagen efter begravelsen) hvilket jeg synes var utroligt stærkt af dem! De fik præsten til at sige nogle ord omkring vores ven og hændelsen, så andre gæster ville kunne forstå hvad der foregik i tilfælde af tristhed. Alt i alt gik der bryllup super godt og ud over præstens ord omkring det, var det kun glædestårer der kom den dag. Hvis A og E læser her, så vil jeg bare sige jeg beundrer virkeligt jeres håndtering af situationen og er super glad for den glæde i kunne dele ud af. Gid jeg kan dele vores glæde med jer til vores bryllup, dog helst uden triste begivenheder før.
6. september:
Min fødselsdag.
Jeg havde besluttet mig for at fri på denne dato. Lave en god middag og falde på knæ. Men da dagen oprendt virkede det bare ikke som det rigtige. I stedet spurgte jeg Jonas under et spil backgammon, om vi ikke snart skulle bestemme os for en dato. Vi blev så enige om sidst i august starten af september året efter altså 2006. Jeg havde allerede inviteret min nærmeste familie til fødselsdagsmiddag lørdagen efter og havde planlagt at fortælle dem nyheden der, men men men... Ja der er en del men'er.
Morgenen efter min fødselsdag ringede min mor til mig før jeg tog afsted på arbejde og fortalte mig at min mormor døde i løbet af natten. Ja min mormor døde på min fødselsdag faktisk
Det skal nok lige nævnes at min mormor har været megte syg meget længe. Som jeg ser det, var det på en måde en god ting. Det var på tide hun fik fred. På tide hun slap for hendes lidelser, men det gør jo ikke at det ikke er trist.
Begravelsen skulle stå om lørdagen. Ja den lørdag jeg havde tænkt mig at overbringe gode nyheder. Den plan blev lige ændret i en ruf. Min mor forstod ikke rigtig hvorfor jeg ikke rigtig ville holde fødselsdag lige efter. Vi kunne jo godt nå at komme over bagefter... Øh nej tænkte jeg bare. Og det er bare ikke lige sådan en stemning det skal være ved så gode nyheder. Så fødselsdagen blev udskudt en dag. Meget god ide tror jeg! Tror min mor blev lidt overvældet af hvor trist hun blev til begravelsen.
Til gengæld blev min fødselsdag rigtig god Og med en lille bitte smule afstand til tristhederne kunne vi allesammen glæde os over det gode ting.
Så alt i alt endte det godt. Tak for at jeg måtte dele alt dette med jer. Det er godt at kunne lufte det lidt.
Hold da op sikke en smøre jeg fik startet op med.
Tak for velkomsten
Ja det er i hvert fald min erfaring at det hjælper at snakke om det.
Grundet alt det der skete lige inden, kom jeg nok også til at blive lidt af en bridezilla. Det var lige som nemmere at kaste sig over planlægningen end at vente på at alt det triste fortog sig af sig selv.
KJOLEN
Som det første jeg gjorde, jeg vil gætte på at det er nogenlunde det første alle brude gør, skulle jeg da ud og prøve kjole!
Det det var i september jeg var afsted med ca et år til den lykkelige dag, regnede jeg faktisk med at ekspedienterne i brudekjoleforretningerne ville grine lidt ad mig og ikke rigtig tage det helt alvorligt, for jeg troede selv det var i enormt god tid. Der tog jeg åbenbart meget fejl!!!!
En lørdag tog jeg min gode veninde med til Gittes fest og brudekjoler i Hammerum. Vi skulle jo bare ud og kigge lidt og helt ærlig hvor tit er det lige at man kan prøve så fine kjoler med god samvittighed?
So off vi go.
Vi kommer dertil og Gitte er bare så sød til at hjælpe mig. Jeg anede ikke helt hvad jeg gerne ville have, men jeg havde da kigget lidt på nettet og fundet lidt kjoler som jeg syntes var søde. Jeg prøver efter bedste evne at fortælle hvad jeg kunne lide. Hun fortæller mig så at der er RIGTIG mange andre end mig som kunne lide den stil jeg havde forklaret hende, så derfor havde hun faktisk udsolgt af den slags. Så vi bliver enige om at jeg bare skal prøve lidt forskelligt, så jeg ender med at prøve kjoler i 2 timer ca. Til sidst fandt vi da også en som jeg bare syntes var super flot. En som jeg ALDRIG havde regnet med jeg ville kunne lide. Rent faktisk da min veninde kom med den på bøjlen, tænkte jeg bare MARENGS!!!! Men jeg prøvede den og wow!!!! Nå men jeg skulle jo ikke købe, bare kigge. Ville jo gerne i alle forretninger i nærheden og bare finde den perfekte
Under prøvningen var Gitte rigtig flink og spurgte en masse til hvordan planerne var osv. Det var her jeg fandt ud af at lige netop det tidspunkt som vi gerne ville giftes, var store Klub...bla..bla... nr.2! Vi havde ikke en gang fastsat datoen helt præcist endnu!!! Ikke engang snakket med kirke, ej heller feststed!
Der gik det pludseligt op for mig, hvor meget vi lige pludseligt skulle have på plads ret hurtigt.
Panik panik!
Og det er så her jeg tror bridezilla dukkede op :P
Nå men efter en rigtig hyggelig tid hos Gitte, drog min veninde og jeg afsted hjemad med 2 kameraer fuldt med billeder. skal prøve at se om jeg kan finde ud af at lægge et par stykker ind senere.
På vejen hjem kommer min veninde i tanke om den her forretning der vist nok ligger et eller andet sted i nærhede, så vi begiver os ud på ekspedition "find-brudeforretningen".
Langt om længe finder vi den da også.
Det ligner egentligt bare et almindeligt hus, men hvad... Vi ringer på og efter at have ventet lidt opdager vi et skilt der siger at der kun er åben efter aftale. Så vi begiver os tilbage til bilen, vi kan jo ikke bare komme og trænge os på. Men før vi når ret langt bliver døren åben og denne her lidt ældre dame siger at vi skal da bare komme ind. Vi undskylder mange gange for ulejligheden og siger da at vi bare kan komme tilbage en anden dag. Nej nej det skulle vi da ikke! så ind kommer vi. Og her er det så jeg finder ud af at jeg ALDRIG ville kunne finde på at købe en kjole hos hende.
Da vi er først er kommet ind virker damen pludselig ikke så flink længere. Hun er meget bestemt og da vi spørger til om visse kjoler ikke findes i min størrelse, bliver hun nærmest fornærmet. "Nej, hun havde kun én af hver kjole, for andre skulle jo helst ikke have samme kjole som bruden" Jeg helt korrekt, hvis det da ikke lige var fordi at hendes kjoler var de samme som i mange andre forretninger! Derefter kommer hun faktisk nærmest til at kalde mif for tyk, fordi hun ikke lige havde ret mange kjoler i min størrelse. Ikke nok med det, så er hun overhovedet ikke behjælpelig med et par sko, og da jeg spørger til skørt, siger hun at kjolerne er så store så det skal man da ikke bruge. I stedet bliver jeg pladseret på nogle telefonbøger, for at tilpasse min højde lidt. Jeg kunne ikke vente med at komme væk derfra igen. Jeg prøvede kun det antal kjoler som nu virkede høfligt at prøve for at hun ikke følte at hun havde spildt sin tid. Selv om jeg nu tror hun havde det sådan hele tiden. Efter min mening burde hun have bedt os om at komme igen senere, når vi havde aftalt en tid, hvis hun ikke havde tid og energi til at servicere os ordentligt. Vi var jo kommet uanmeldt, så det havde da været i orden.
Hold da op. Igen en smøre uden lige. Tror lige jeg vil holde en pause fra "stile" arbejdet og læse lidt i stedet
Fortsætning følger
KJOLEN PART TWO
Som lovet en fortsætning af kjolejagten. Jeg skal nok prøve at gøre mig en smule mere kortfattet, for hold da op! Sikke da en stil jeg fik skrevet før.
Jeg fik senere min storesøster med mig ud til Thorning for at prøve kjoler der også. Hold da op hvor blev jeg lige pludselig forvirret. Også her fandt jeg 3 kjoler jeg var ret ville med. De to af dem havde dog nogenlunde samme udforming. Den ene kom jeg lidt til at ligne en barbie i. Den var helt hvid med fersken og sølv farvede broderier, bare rigtig sød. Den anden der havde samme udforming var råhvid/creme med et tyndt lag tyl (ja er jo nok ikke tyl, men er bare ikke god til det med stof) og guldbroderi i "striber". 2 "striber" foran og 2 bagpå hvor det gik helt ud slæbet. Flot og rustik. Den 3. kjole var en "Mary" agtig kjole som ekspedienten sagde. Corsage hvor der lige under busten var en "Mary"sløjfe. Enkel og elegant.
Efter at have tænkt og tænkt så det knagede, fik jeg samlet min mor og igen min storesøster og så brugte vi ellers en rigtig hyggelig lørdag ved de to brudeforretninger til anden prøvning. Jeg fik til sidst skåret det ned til 2 kjoler. En ved hver, men må nok indrømme at det mest var den hos Gitte der trak. Desværre måtte jeg slukøret give min mor og søster ret, da de viste mig billeder af ryggen af den kjole, at det ikke lige så alt for godt ud og som minimum ville kræve at jeg taber mig 5 kg inden brylluppet og det tør jeg simpelt hen ikke løbe an på. Så vi endte med at tage hjem uden at have købt nogen kjole. øv øv tænkte jeg.
Et stykke tid efter spurgte min mor mig om vi ikke skulle tage til Vejle.
"Der var en forretning der hed et eller andet Pan-noget."
"Jojo lad os da bare det, men jeg tvivler på at jeg finder noget til vores budget"
Som den gode brud jeg nu er, gik jeg jo straks ind på nettet for at se hvad de havde. Av av nogle priser tænkte jeg og sikke en masse flæser. Men der var jo rent faktisk en del alligevel i mit prisleje som var rigtig flotte! Rent faktisk vil jeg sige at det er deres billige kjoler der er pænest, bare mere sådan min smag.
P.
Ikke så stor en butik, men ekspedienten var rigtig flink og fik fundet en masse flotte kjoler. Og pludselig så var den der bare! La Sposa 2006 model Grey. Enkel uden at være kedelig. klassisk, og med en masse detajler på corsagen. Og frem for alt behagelig at have på. Til at starte med var jeg dog ikke helt sikker. Jeg havde stadig den kjole hos Gitte i hovedet, men jeg endte med at prøve den efter hver eneste anden kjole jeg også prøvede herefter, så til sidst havde jeg været i den 5 gange
Tja... så tog det mig faktisk ikke ret lang tid derefter at beslutte at det bare måtte være den.
Det jeg først prøvede den, kom ekspedienten med et langt slør, jeg lige skulle prøve til. Ok tænkte jeg, men altså jeg havde nu ikke tænkt mig at skulle have et langt slør, det er da alt for besværligt.
Men vuptidu, så blev det lige ændret.
Sløret matcher kjolen så perfekt så der var ikke den helt store diskusion. Syntes nu godt nok det var rigtig mange penge at skulle betale for et slør, som folk bare skulle rive i, men det have ekspedienten da lige en løsning på. Så der bliver sat ektra tyl indenunder sløret som folk kan rive
Så er planen lidt at det rigtige slør kan bruges til f.eks en himmel til en vugge eller noget.
Alt det var i oktober. Hun sagde det ville tage ca. 3 måneder at få den hjem, så jeg venter med stor spænding på MIN kjole
I slutningen af november tog jeg så både min mor, storesøster og gode veninde med ned for lige at prøve kjolen igen, min søster og veninden havde jo ikke set den, det blev de da helt klart nødt til!
Men men men tror i så ikke at de sko jeg nu prøvede sammen med kjolen også bare lige faldt i min smag. Så vuptidu var skoene også lige ordnet. En post jeg havde afsat ca. 500kr til blev lige fordoblet, men nøj de var fine
Tja det var så, så langt jeg er nået med kjolen.
Glæder mig bare vildt meget til at den kommer hjem, så jeg kan prøve den igen. Og hente mine sko også!
