2006Brud

Nyt medlem
  • Antal besvarelser

    5
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Alle besvarelser af 2006Brud

  1. Lækre steder, der er nævnt! Vi valgte en lille uge i sommerhus på den jyske vestkyst, hvilket var lige i øjet for os. Vi rejser ofte på andre tidspunkter, men tænkte at vi nok ovenpå brylluppet mest af alt havde brug for bare at være sammen og slappe af. Og det viste sig at være lige, hvad vi havde brug for - snakke og snakke, være tæt på hinanden og så videre i den dur!!! Så ja - det var helt perfekt for os! At vejret så var det lækreste, varme solskinsvejr, gjorde bestemt ikke ferien dårligere! Kan klart anbefales, fordi der er forvejen er så ufatteligt mange indtryk i forbindelse med selve brylluppet. Knuz
  2. Vi inviterede en del venner af vores familier, fordi vi synes, at vi har et godt forhold til dem og gerne ville have dem med til vores bryllup, - og vi betaler selv for dem. Vi har også valgt at invitere venner, som vi ikke ser helt så ofte mere, fordi vi dermed kunne "samle lidt op" og forhåbentlig holde bedre kontakt i fremtiden. Hellere invitere for mange end for få, var vores parole - det ville være træls at fortryde, at vi ikke inviterede alle dem, som vi gerne ville dele dagen med. Det sker jo forhåbentlig kun én gang, at jeg bliver gift! ;) Slutteligt vil jeg lige nævne, at vi inviterede en hel del gæster kun til reception, som havde lang vej at køre (fx fra Sjælland til Vestjylland) - mange af dem kom, og så vidt vi ved, blev ingen den mindste smule fornærmede over "kun" at blive inviteret til reception. Så meget forskelligt kan lade sig gøre, - det gælder vist bare om at gøre det, man selv har mest lyst til! Kh Tulle
  3. Tag du bare dem alle med! Da jeg prøvede kjoler, var vi to kommende brude afsted med en fælles veninde og en søster hver. Det fungerede super! Hvis alle kan sammen, er rimelig diplomatiske og søde, så bliver det en fest!!! Glæd dig - jeg var kjolehøj i flere dage efter... Hilsen T
  4. Hej Vi har købt tøj til min gom i Nordsmark i Vemb i Vestjylland, og det var alletiders! Butikken har SÅ MEGET tøj, at det virker uoverskueligt, men med hjælp fra ekspedienterne kan man finde alt muligt! Priserne er meget rimelige - billigere end alt andet vi så, selvom nogle af mærkerne var de samme! Kan anbefales, hvis I er på de kanter! Knus T
  5. Hej Vi har just fremstillet vores bryllupskage, og den ligger trygt og godt i svigermors fryser. Vi skal giftes 6. maj. Det er kagen fra Karolines Køkken, som tidligere er omtalt i denne tråd, og den kan fryses ned, når bunder og cremer er samlet, og det hele er overtrukket med marcipan. Så det, vi nu mangler, er at tage kagen ud af fryseren 3 dage før brylluppet, lade den tø op, og dagen før brylluppet pynter vi den med hvid chokolade mm, sætter den på stativet, og så er den klar. Det er til at overskue, - jeg gider nemlig heller ikke at stå med den lige op til dagen. Vi har for en måned siden lavet en test af kagen, og det var intet problem at fryse den med marcipan og det hele! Så det kan hermed anbefales. På Arlas hjemmeside kan du finde oplysninger om, hvordan du kan fryse kagen ned. Og så smager den tilmed rigtig godt! God fornøjelse! Hilsen T