Kære xxxx
Jeg vil gerne sige et par ord, men jeg vil slet ikke starte med dig… Men derimod vores forældre.
Kære Svigermor og svigerfar.
Jeg vil gerne takke jer for at have fået xxxx, så han kunne blive til den mand jeg elsker, og i dag har giftet mig med. Og tak fordi at I har taget så godt imod mig og mine 2 børn.
Selvom i begge har mange andre ting at bekymre jer om og andre at se til, så er I der for os. Og Svigermor, jeg beundre, at uanset hvordan din verden ser ud, så har du altid tid til at hjælpe os på den ene eller anden måde. Jeg forstår ikke hvor du finder kræfterne henne, men du skal vide at din hjælp ikke kan gøres op i kroner og ører. Tak
Kære Mor og far
Tak fordi at i har taget så godt imod xxxx… Alle odds var imod ham, men alligevel kom han ind i varmen.. Og ja, endnu en tømre.. Ja, jeg sørger jo for at sikre at i nok skal lavet gavlen alligevel. Allan og jeg har haft nogle rigtig svære år og har sikkert også givet jer et par grå hår i hovedet. Så nu vil jeg benytte chancen til at sige tak for jeres hjælp og støtte. Uden den havde vi ikke været hvor vi er i dag. Og måske havde vi slet ikke stået her. Tak
Tilbage til dig xxxxx. ……eller skal jeg sige min prins?
Nogle venter hele livet på prinsen på den hvide hest..
Min prins kom på et tidspunkt, hvor jeg mindst ventede det, men nok havde mest brug for det.
Min prins kom da du, xxxx, trådte ind i mit liv.
Jeg mødte jo xxxxx en aften under mindre heldige omstændigheder, men vidste straks at jeg ikke måtte forspilde den chance, der var lige foran mig, man har jo kun ét liv… og nu står jeg her. Lykkelig og nygift.
Der er rigtig mange ting fra vores første tid sammen, som jeg husker klart som var det i går…
Jeg husker duften af Jean Paul Gultier, Pantene shampoo og hårvoks..
Jeg husker også aftnerne, hvor vi så Shreck eller lyttede til Scooter i din 1-værelses på englandsvej..
Jeg husker vores mange aftner på bænken foran min lejlighed på Kastrupkrogen med stearinlys, kakao og alle stjernene på himmelen.
Jeg husker vores ferie på Jesperhus Camping i en uge med pjask øs regnvejr….
Og jeg husker da jeg blev tvunget igennem håndklædetesten en af de første gange jeg mødte din bror..
Fra starten af vores forhold viste du mig at du kunne få mig til at smile og grine og du ville være der til at trøste mig, når verden syntes for hård.
Hvad mere kunne jeg ønske mig?
Og verden var hård de første par år...
Vi har nok haft mere modgang end de fleste. Med en masse uro udefra, en baby, flere flytninger, der kom samtidig med 2 forældremyndighedssager har vi haft nok at se til. Og selv om tingene nogle gange går skævt og vi ikke altid er enige om tingene, så har vi en evne til at finde tilbage til hinanden uanset hvad der sker. Du har været min støtte igennem alt den modgang og den støtte har været helt uundværlig for mig. Jeg tror først man ved hvem man har ved sin side, den dag hvor tingene ikke lige går som man regner med..
Du har taget godt imod mine børn. Det vil jeg også gerne takke dig for. min søn og min datter er meget glade for dig. Jeg ved det ikke har været let for dig at gå fra at være amagers drengerøv nr. 1 og single til at være familiefar til 3.. Men du skal vide at jeg beundre dig for at have taget udfordringen. Og jeg er taknemmelig for at du ikke er typen, der giver op på halvvejen..
For det gør du bare ikke.. Når du sætter dig noget i hovedet, så skal det gennemføres og helst her og nu… Igennem de sidste 5½ år har du haft mange ”projekter” i gang og mange ønsker om ting du gerne ville. Ikke alt er faldet i god jord hos mig... Og hvis ikke jeg satte stolen for døren engang imellem, så ville du hele tiden finde på noget nyt. Vores kælder ligner efterhånden en sportsbutik.
Bare for lige at skitsere.…
Da vi mødtes spillede du golf med Storgaard
-spillet på 1. holdet i Sundby KFUM (badminton)
-taget dykkercertifikat i 2 omgange.
-har tabt 17 kilo på vægtkonsulenterne og holdt det nogenlunde ved lige.
-har gennemført en marathon og et frieri.
-har dyrket spinning i det lokale træningscenter
-og hvis ikke der var kommet et dårlig knæ vejen, havde du sikkert også nået dit mål om en ironman. Nu har du kastet dig over cyklingen og tager til løb på hele sjælland og fyn og du spiller firmafodbold for Fisher og Kern...
Hver gang du har sat dig et mål har du gennemført og du er god til at gøre de ting, som du sætter dig i hovedet. En evne som jeg til tider hader.. men som oftest beundrer og misunder..
Men du har lært mig, at man skal give hinanden plads til at gøre de ting man brænder for..
Og det syntes jeg at vi er gode til…
Og det er din evne til at gennemfører ting, der har gjort at det blev muligt for os at få denne dag, som vi gerne ville have den… En fest blandt familie, venner og kollegaer. Du har gjort et kæmpe stykke arbejde det sidste lange stykke tid for at nå hertil og det vil jeg gerne sige dig tak for.
XXXXX. Du er ikke kun min mand, men også min bedste ven. Jeg glæder mig allerede nu til resten af livet med dig. For sammen med dig går livet aldrig i stå…
Et trefoldigt leve for min mand..