Trulte

Men så dum er jeg alligevel ikke!

Ja dit hår det var bare så flot . Jeg vil dog have min makeup lagt af en prof., så jeg er sikker på at det er ok..også fordi jeg gerne vil have lidt smokey eyes som jeg ikke selv har lyst til at eksperimentere med på dagen. Men overvejer dog også at få makeuppen lagt i en Matas eller Magasin, hvor de vist også har noget med at man får det billigere, hvis man køber makeuppen . Ville dog bare gerne undgå at skulle fare rundt til både frisør og så få lagt makeup. Takker Jeg kan sagtens forstå du vil have makeup'en lagt af en prof! Det ville jeg helt sikkert også have gjort hvis jeg skulle have smokey eyes! Sørg bare for at finde nogen du stoler på, tror måske det er vigtigt med en omgang prøvemakeup, hvis man kan få det. Jeg fik lagt make up til mit 3gs bal, og det blev forfærdeligt, mens jeg fik lagt prøve makeup af MAC i Magasin (måske du kunne få dem hjem til dig?) inden brylluppet og det blev helt fantastisk! Kan også godt forstå at du ikke vil fare så meget rundt på bryllupsdagen, man vil da helst undgå unødig stress den dag!!

Jeg kan varmt anbefale Vibeke Hedemann. Hun lavede 3-4 prøveopsætninger på mig i ganske forskellige stilarter, og derudfra kom vi frem til hvordan jeg skulle se ud på dagen. På bryllupsdagen var der er dejlig afslappende atmosfære (faktisk så fint at jeg aldrig nåede at blive nervøs før jeg var i kirken), og jeg fik simpelthen det flotteste hår nogensinde. Desværre ved jeg ikke om hun også lægger make up. Jeg valgte at selv lægge min make up, og så i stedet flotte mig med at købe en del nyt lige inden. Det var jeg rigtigt glad for, og så har jeg jo stadig masser af MAC sminke

Hmm, ja jeg er jo en rigtig blondine - både i hårfarve og opførsel, så mon ikke jeg burde kunne klare at komme med et par historier her?! Mit kælenavn i gymnasiet var faktisk Pip - fordi jeg sagde så meget som burde ***** væk Men underligt nok er den eneste blondie historie jeg kan huske fra gymnasiet lige nu, er fra da vi sat nogle piger med hjemmemixede drinks nytårsaften og den ene lige pludselig udbryder "gad vide hvorfor det egentligt hedder sugerør". Ehehm, men det var faktisk ikke mig! De værste historier om mig selv jeg kan komme i tanker om lige nu, er faktisk begge to fra arbejde. Gad vide hvad de tænker om mig derude? Nåmen, min arbejdsplads er egentligt et mødelokale, hvor vi kan sidde optil 9 studerende at arbejde. Der er en dør der altid plejer at stå åben, og ved siden af den er hele væggen ud til gangen af glas. En dag jeg har været henne og hente noget at drikke skal jeg tilbage til min plads. Jeg når lige at registrere at der ser da godt nok lidt tåget ud inde i vores lokale - og BANG. Døren var lukket så jeg forsøgte da lige som den mest naturlige ting at gå igennem glasset! God tur.. Den næste er endnu værre. Jeg skal på et tidspunkt ud og tisse. Siden jeg lige har spist et æble, tager jeg da lige skrotten med mig og smider den ud, i den der kæmpe sorte skraldepose der står ude i køkkenet. Jeg registrerer lige at det lyder da godt nok lidt tungt da jeg smider det deri. Nogle timer senere vil jeg lige ringe til manden og høre hvornår han vil hentes. Men jeg kan ikke finde min mobiltelefon! Men til gengæld ligger æbleskrotten der stadigvæk! Åh nej åh nej. Jeg skynder mig ud i køkkenet og forsøger at kigge ned i denne kæmpe pose fyldt med skrald. Hmm kan ikke se noget. Går tilbage til mit kontor og låner en af de andres mobiltelefoner, så jeg kan ringe til mig selv. Hele sækken begynder at vibrere, da mobil er på lydløs vibrator. Lige mens jeg så står med hovedet ned i sækken og forsøger at finde den, kommer en pige fra en anden afdeling så ind. V: "Eeeh, Torill hvad laver du?" Jeg ser ingen anden udvej end at forklare, og hun begynder så at hjælpe mig. Mens vi står der, kommer der selvfølgelig lige tre mænd der synes det her er så underholdende at de da skal stå der indtil vi er færdige... Er en person der er dum nok til at smide sin egen mobiltelefon i skraldespanden god nok til at blive optaget i blondieklubben?

Tak for i går, Maria! Det var skønt at møde så mange nye zillaer der ser ud til at bære traditionen godt videre ;) Jeg kommer nok til at holde et ekstra øje med jeres tråder fremover!

Hej Anne! Tak for i går! Det var meget hyggeligt at møde dig. Nu er jeg ved at være rimelig misundelig på jeres zilla weekend i januar

Hvor dejligt at det hele ordnede sig for jer! Hvordan kommer jeres bryllupper så til at ligge i forhold til hinanden nu her? Bare roligt - herinde er det slet ikke et skældsord at være zilla, det har vi alle sammen oplevet. Jeg blev f.eks. utroligt ked af det ca. en uge efter at vi var kommet hjem efter bryllupsrejse, sådan havde jeg heller aldrig troet jeg ville reagere. Og drømme/mareridt om bryllup, tror jeg snart alle sammen herinde har haft! Så bare roligt, jeg tror bare det betyder at du glæder dig!!

Det lyder ikke sjovt at vaere koert traet af sit arbejde - men godt at du vil goere noget ved det! Hvis du gerne vil arbejde paa kontor eller reception vil jeg tro at det de fleste steder er nok med et computerkursus. Saadan et kan man tage paa et par uger. Der er noget der hedder PC koerekort, saa burde du vaere fint stillet, tror jeg. Ellers taenker jeg paa om du paa en maade kunne kombinere dine nye oensker med din erfaring? Nu har jeg ingen forstand paa hvad der findes af muligheder i Oelstykke, men jeg taenker paa saadan noget som f.eks. hoere om Karoline har brug for nogen i sin "opskrifter til boern" afdeling eller noget i den stil. Kan desvaerre ikke hjaelpe saa meget, men jeg tror helt bestemt at du sagtens kan finde noget nyt uden at tage en uddannelse!! Held og lykke med det!

Tillykke med valget!! Jeg har ogsaa kun positivt at sige om Kolt forsamlingshus. Hvis du vil laese om mine erfaringer om at holde bryllup der, er det bare at laese i min traad (skulle gerne ligge link i signaturen). Ellers mener jeg ogsaa KatrineK planlaegger bryllup der, hvis du vil have en at foelges med!

Ja, jeg vil saa vaere Rasmus modsat her... Det er bare saa aergeligt hvis nogle bliver uvenner pga et bryllup, som jo skal vaere en lykkelig begivenhed. Saa jeg synes nok at du lige skal snakke med din kusine og blive enig med hende om hvad i goer (evt. lige hoere med de vigtigste ting i har booket om det overhovedet er muligt at skifte dato). Hvis hun har meldt ud sin dato nu, og du lige kommer og snupper loerdagen inden er der ingen tvivl om at hun kommer til at foele sig fornaermet. Vil ogsaa sige at det jo er hende det gaar mest udover, ikke jer, netop fordi i evt. har det foerste bryllup. Alt kommer selvfoelgelig an paa hvor taet i er, men synes helt klart du skal snakke med hende inden du foretager dig saa meget mere! Men uanset, stor fra mig, det er da en uheldig situation at komme i!!

Min brudebuket fra den 7/7 bestod vist af roser, brudeslør og fresiaer.

Det lyder som en god idé! Tjekkiet er et rigtigt dejligt land, man får altid en god ferie der!! Når det så er sagt, er der desværre ikke så mange gode råd jeg kan give, da vi mest har været der om sommeren. Men to gange har vi været der i januar. Den ene gang kørte vi i bil, og på turen fra Berlin til Marienbad (Marianske Lazne), lige over på den anden side, var der et skisportssted der så helt fantastisk ud! Men kan desværre ikke huske hvad det hed Hvis i gerne vil stå meget på ski, vil jeg ikke anbefale Marienbad. Der åbnede skibakken først kl. 15 eller 16 om eftermiddagen! Men der skulle vist være et skisted som man kunne køre til derfra, som vi fik at vide skulle være rigtigt godt, men vi testede det aldrig. Men hvis i vil kombinere et ophold med nogle skidage og noget billigt wellness kan Marienbad nok være en idé. Hvis i skulle beslutte jer for at tage derned, så kender jeg det mest fantastiske hotel som i bare SKAL bo på - så send mig en pm hvis det er

Jeg blev gift i halterneck og havde derudover det flotte smykkesæt på som jeg havde fået i gave af min mand:

Det første vi købte var invitationerne. Vi tog også den nemme løsning og købte dem færdige på internet, helt perfekt til os! Tror ikke at vi købte noget inden det..

Vi har vores vielsesring på højre hånd. Grunden til det er ret simpel - vi kiggede bare på hvad vores forældre gjorde, og der havde alle sammen vielsesringen på højre hånd

Cindy - eller Askepot29 - er også gravid Hun var dog endnu lidt hurtigere, mener det er i april hun har termin. (nu håber jeg godt nok ikke jeg husker altfor meget forkert!!)

Mit ægteskabelige forbillede er helt klart mine forældre. Da jeg var teenager var deres forhold ellers det sidste jeg kunne tænke mig at efterligne, men nu hvor jeg er blevet voksen kan jeg se alle de gode kvaliteter. Ærlig indrømmet, de har nok været lidt vel meget fokusert på deres børn (hvilket selvfølgelig var dejligt for os, men..), og jeg er stadig i mit naive sind overbevist om at sidste gang de havde sex var da de lavede mig Men man kan virkelig se at de er glade for hinanden, passer på og holder øje med hinanden, og hygger sig sammen. Vi var mange der var bange for hvordan det skulle gå når vi børn lige pludselig flyttet hjemmefra, men det er kun gået godt og jeg tror efterhånden de er glade for at bare være de to nu. Mine svigerforældre var indtil kort før vores bryllup også gode forbilleder. Men efter at min svigermor kom grædende hjem til os flere gange, og selv låste sig ind i vores lejlighed, sidste gang kun en uge inden vores bryllup, er mit forhold til dem blevet lidt dårligere. Er ikke så vild med tanken på at blive så meget uvenner efter over 30 års ægteskab... Begge sæt forældre har været gift i over 30 år. Stadig ingen skilsmisser i familien. Mine mors forældre nåede at fejre diamantbryllup, men der var min morfar for mærkelig en skabning til at have det som forbillede

Som den gifte kvinde jeg nu er, kan jeg jo komme med min erfaring. Min mand følte at han skulle holde tale (ikke pres fra mig, men hans forældre ville falde om på stedet hvis han ikke gjorde). Derfor holdt han en forholdsvis kort tale. Den var ikke noget superspecielt, men det gjorde mig ikke noget, da jeg vidste hvor nervøs han var for den. Han fik den overstået hurtigt, men nåede alligevel at sige hvor højt han elsker mig. Det var helt fint med mig, og nemmere for ham end slet ikke holde nogen tale, for på denne måde var alle ligesom tilfredse. Jeg havde derimod intet pres på mig. I min familie er der ikke den store talertradition, jeg var brud, og lige brudene i svigerfamilien plejer ikke at holde tale. Måske netop derfor valgte jeg at holde en tale. På den måde følte min mand at jeg delte byrden med ham og at han kunne slappe lidt mere af. Jeg tog mig på en måde af "underholdningsdelen", da min tale var den sjove. Min mand vidste at jeg kom til at holde en tale, men ikke et ord om hvad jeg kom til at sige. Min far var meget meget nervøs for sin rolle på dagen. Han er også ved at være gammel (lige fyldt 72). Han fik fortalt mig, at han ikke turde holde talen, men gerne ville følge mig opad kirkegulvet. Det var også det vigtigste for mig. Min far fik mine to brødre til at holde talen i stedet for, sådan at han følte der alligevel var nogen fra vores familie der bidrog. Det fungerte rigtigt fint. Som du kan se findes der mange løsninger. Der er også nogle brude herinde der har holdt tale sammen med manden, og jeg ved at f.eks. min far i hvert fald heller ikke holdt tale til deres eget bryllup. Men det er vigtigt at han har det godt med beslutningen der tages! Så kan han jo også bedre nyde dagen

Stooort tillykke!! Såmænd den anden 777 brud der får en lille en i maven medmindre jeg husker forkert - jeg er da ved at være helt bagud. Tillykke tillykke!

Ja, jeg fik altså lige brug for at brokke mig lidt... Håber i kan tage det, og at jeg kan få et par trøstende ord Jeg har mere eller mindre været syg siden september. Været plaget med ekstremt meget hovedpine, nogle gange kvalme, ondt i maven og andre småting. Ikke noget jeg har lagt mig syg over, men noget der gør at jeg har utroligt lidt energi i forhold til hvad jeg plejer at have. Kan kun lige klare mig igennem de ting jeg "skal" (arbejde, skole osv). Den sidste uge er det så blevet værre. Jeg har været plaget med brystsmerter. De føles ligesom om at nogle af ribbenene er brukket lige over, og at når jeg bevæger mig, så stikkes de ind i nogle af mine organer. Men det kommer og går hvor slemt det er, og jeg har ikke lavet noget hvor jeg kan have brukket noget, så det er noget andet. Dette begyndte i tirsdags. Derudover er min hovedpine så slem ligenu at jeg ved ikke hvad. Og jeg er alene hjemme hvilket jo heller ikke er sjovt Jeg har ringet til lægen nogle gange for at bestille tid. Men først var hun på ferie, og i dag da jeg ringede var hun så på kursus, så jeg måtte først ringe igen på mandag

Tak skal du have Jeg må nok indrømme at jeg nogle gange har en stresset hverdag. Så det kan da godt være at det er det. Men synes bare at jeg til tider har haft mere stress og samtidig været mere utilfreds med hvordan tingene er. Lige nu er jeg jo for det meste glad hver morgen over de ting jeg skal, og det burde jo ikke være skidt, vel? Men uanset så skal jeg på ferie fra onsdag til mandag, det kan være det hjælper på det! Men tak for at du minder mig på det, jeg skal nok forsøge at holde øje med det så godt jeg kan. Ved du om der er nogle specielle ting man skal kigge ekstra godt efter?

Tak Bettina Jotak, jeg har det lidt bedre nu, så håber snart det går helt over

Tak søde Anne! Du ved da også altid hvordan du skal trøste Ja, jeg har også tænkt på at komme en tur ud og besøge dig - gætter også på at du har det superhyggeligt nu hvor man så småt kan begynde at julehygge. Nu skal jeg jo lige ovre og besøge min bror i næste uge - så jeg skriver til dig efter det!

Tak for jeres omsorg piger, det varmer Ligesom dig, Camilla, er jeg også normalt meget plaget af hovedpine. Normalt uden andre smerter ved siden af. Den verste af slagsen (som er den jeg har nu) er der når jeg vågner om morgenen, bliver nærmest kun værre af at tage piller, og er der stadig når jeg går i seng. Jeg er blevet undersøgt for det, og desværre kan de ikke finde ud af at sige andet end spændingshovedpine (for fanden da folkens, det har man da ikke så lang tid... ) Det ville være dejligt hvis det var så enkel løsning på problemet som at jeg var gravid, men det tror jeg nu ikke. En pille hver aften burde jo hjælpe på det "problem" Derfor er jeg egentligt ikke så bekymret for at jeg fejler noget alvorligt (selvom tanken da har strejfet mig på de mørke dage), men det er bare utroligt irriterende at blive så meget generet i hverdagen. Og det irriterer mig nærmest endnu mere at det kommer på et tidspunkt hvor jeg egentligt synes det hele er perfekt, altså bortset fra sygdommen. Så det er i hvert fald i psykisk. Jeg er glad for min skole og mit speciale, glad for mit arbejde (for det meste da ), min mand er bare den sødeste i hele verden og om en uge skal jeg på besøg til min storebror Nu går jeg i seng, og håber på at det hele er bedre i morgen. I morgen aften får vi Rasmuses søster med tre børn på overnatningsbesøg, hun er læge, så jeg kan jo spørge hende omkring det, og så regner jeg med at kontakte lægen igen på mandag. Jeg føler ikke jeg har det så skidt at vagtlægen er nødvendig, og håber jo ikke at det bliver værre (er optimist til trods!). Tak for støtten!