MsBoe
Medlem-
Antal besvarelser
58 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af MsBoe
-
Hej, Et lidt mærkeligt problem måske.... mine albuer er altså ikke særlig pæne! :-) De har sådan lidt en mørk farve - er nok nærmest lidt røde, og er altid tørre. Jeg har prøvet alt muligt skrubbecreme, hamphandsker, creme etc, men har nu opgivet dem lidt og tænkt, at der nok var vigtigere ting i livet! ;-) Men nu skal jeg jo ha hvid kjole på - og evt bare arme.... :-) Har nogen et råd til hvordan man får prinsesse-agtige albuer? /Tanja
-
Jeg forstår ingenting - min krop har åbenbart en helt vanskabt facon! Er nærmest grædefærdig: Først var jeg rundt i hele Århus for at finde en corsage efter strenge ordrer fra hende som skal sy min kjole - det kunne jeg bare ikke finde i min størrelse som i BH hedder ca. 80E. Kunne nu heller ikke finde noget i 85D. Dernæst bestilte jeg én på Figleaves.com i 80E- den var lidt for lille. Så sendte jeg den retur - og byttede til 85DD. Den burde jo passe - og det gør den også, dvs den sidder overhovedet ikke stramt, og der er ligesom ikke noget der buler ud hverken foroven eller forneden... :-) MEN - stiverne sidder helt vildt mærkeligt! De krøller sig nærmest sammen - eller slår ligesom sådan nogle buler "indad" og "udad". Betyder det at den stadig er for lille?? Er bare bange for at den glider ned hvis jeg køber den meget større... Ved godt at det lyder helt åndssvagt, men jeg er bare så frustreret og ulykkelig!! Jeg mener, så unormalt overvægtig er jeg sgu da heller ikke - og nogle af de lidt større undertøjsmodeller ser da ikke meget mindre ud end mig. Fatter ingenting.... Kender nogen problemet - og måske ovenikøbet en løsning, så vil jeg være evigt taknemmelig!!! /Tanja
-
Tusind tak for alle svarene - lyder fornuftigt at finde en corsage med metalstivere... :-) Nogen der ved, hvor man kan købe sådan én? :smilie_oster05: /Tanja
-
Hmm...jo, jeg har jo nok en smule ekstra på sidebenene.....! :-) Men kan bare ikke rigtig forstå, hvad de som bruger en større størrelse end 85D så gør? Eller det handler måske snarere om, hvorvidt man har "blødt maveskind" end om, hvad størrelse man er....? :-) Nå, måske skal jeg se mig om efter en helt anden løsning....
-
Hej, Hm - ja, det kunne måske misforståes: Ovenstående "citat" var ikke et forsøg på at "skrive talen med mine ord", men mest for at illustrere hvad jeg mente, da et eksempel som regel gør tingene mere forståelige... Undskyld, hvis det kom til at lyde som "sådan skal du skrive din tale!" Sådan var det ikke ment! /Tanja
-
Hej, Ja - fin tale! :-) Jeg er selv meget i tvivl om jeg skal holde en, men synes på en eller anden måde at jeg "bør"... Hvis du gerne vil ha talen lidt mere personlig, og måske ikke så meget en "historisk" gennemgang af jeres liv sammen, kan du jo tage udgangspunkt i de ting han betyder for dig - hvad du elsker hos ham - og så bruge "historien" som eksempel. Som f.eks.: "Jeg elsker at vi er sådan et supergodt team - det har jeg især mærket i arbejdet med huset: Vi har fået gjort meget på det - og det er stadig en del tilbage, men jeg ved at vi vil få det gjort fordi vi arbejder så godt sammen.... Det er også fantastisk altid at have en som støtter mig, uanset hvad jeg gør.....som nu hvor jeg lægger meget energi i at tabe mig, og hvor du ikke har noget imod at spise kedelige grønsager og havregrød sammen med mig, selvom du sikkert hellere ville ha en bøf" osv osv... Så bliver den lidt mere personlig - og gæsterne ved med det samme, hvorfor du vælger at fortælle netop DEN detalje (om hus-renovering f.eks.) fra jeres liv sammen. Det var bare en lille idé - modigt at du lægger talen ud til kritik... Håber, at jeg tør det samme, når den tid kommer! :-) /Tanja
-
Hejsa, Ville lige høre - da jeg af og til har skimtet "Grenaa" i indlæggene - er her nogen fra Grenaa? :-) Vi skal giftes i Grenaa men er ikke selv fra byen - og overvejer at blive fotograferet ude ved bygningerne fra det gamle dampvæveri. Da vi synes, at de er vildt flotte, på sådan en lidt rå måde! Se nedenfor... Men kan man det? Altså, er det "lovligt" at være på grunden - og kan man overhovedet komme derind? :-) Jeg ved at nogen af bygningerne har været brugt til noget kultur/musik, og regner da også med selv at skulle ud og snuse rundt - men tænkte at hvis jeg var rigtig heldig, var her måske nogle "lokalkendte"! A long shot, I know... /Tanja
-
Hejsa, Tusind tak for idéen om Museumsgården - den skal klart overvejes. Vi skal giftes oppe i Baunhøj Mølle faktisk - og den er jo ret fin i sig selv. Jeg er bare lidt i tvivl om hvorvidt man må gå ud på siden af den etc. Nå, men det er ihvertfald rart med nogle idéer - skal også ha kigget lidt nærmere på det der anlæg! /Tanja
-
Hejsa, Tusind tak for svaret - ja, jeg havde godt hørt at de vist skal til at bygge en Kvickly, og det er jo ikke verdens mest romantiske foto-location! :-) Må lige tage ud og se på, hvor langt de er nået... /Tanja
-
Hejsa, Vi skal fotograferes i Grenå på dagen, af en superdygtig fotograf som hedder Martin Gravgaard - han vil gerne komme ud fra Århus til Grenå, imod dækning af transport-udg. på 3,35 kr pr km fra Århus: http://www.martingravgaard.dk/Forside/ Tror iøvrigt, at de fleste fotografer i Århus for eksempel har sådan en transport-ordning... /Tanja
-
...hvis du skal være helt bridezilla-agtig: http://www.i-dressup.com/fashion/Monique_L...ing_Dresses.php /Tanja
-
Hejsa, Jeg overvejer boudoirbilleder i morgengave til min kæreste... Det er ret grænseoverskridende for mig, da jeg ikke helt har modelmål....og måske ikke er helt så selvsikker , når det gælder min krop! Måske netop derfor kunne jeg godt tænke mig at prøve det, og hvis ikke nu, hvornår så? :-) Så jeg tænkte på, om nogen kan anbefale en fotograf i Jylland...? Ved ikke helt om det skal være en mand eller en kvinde, men det er måske også underordnet - har kigget lidt på en i Silkeborg, Juul Fotografi....har nogen prøvet dem? /Tanja
-
Hejsa, Jeg har en lidt vag idé om at mit hår til brylluppet skal været et eller andet diva-agtigt, noget med nogle stooore krøller (gerne sådan nogle Carmen-curlers agtige nogen! :-) ) der er sat sådan lidt løst op med en blomst eller noget. Jeg tænker: Lauren Bacall, Marilyn Monroe eller Grace Kelly eller nogen af de der gamle filmdivaer. Problemet er bare, at når jeg så finder billeder af dem, har de slet ikke sådan noget hår alligevel! :-) Jo, Lauren Bacall, men mit hår når ikke helt ned til skuldrene som hendes på de fleste billeder. Så måske er det nogle helt andre filmstjerner jeg tænker på.....? Er der nogen af jer, som ved hvad jeg mener? og som har fotos eller ved hvor jeg kan finde dem? For så er det måske lidt lettere at forklare en frisør.... /Tanja
-
Kan du huske hvor hun fik dem taget? http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/loveflag.gif /Tanja
-
Hmm...du har faktisk ret! Og hvor er du fin i de sidste to kjoler - altså dem uden ærmer. Måske behøver jeg alligevel ikke min bolero-jakke... Godt at se "eksperimentet" med ærmerne! :-) /Tanja
-
Hej, Jeg har fundet hende her - og jeg synes at ha læst, at andre havde fået det gjort der, og at det var en succes! :-) Men er ikke sikker...og ved selvfølgelig ikke lige hvor i DK du bor: http://www.kamillamarie.dk/ /Tanja
-
Hej, Clinique Deep Cleansing Emergency Mask kan anbefales. En gang om måneden hiver jeg telefonstikket ud og leger skønhedsklinik... Bruger først en let skrubbecreme i ansigtet, hælder så kogende vand i min håndvask og sætter mig med ansigtet ind over den (under et håndklæde) så min hud bliver dampet, i 5 minutter ca. Og så putter jeg Clinique masken på og lægger mig ind på sofaen og hører musik 10 min.... Derpå renser jeg masken af, putter skin tonic + min normale ansigtscreme på....og næste dag er min hud helt babyblød og føles frisk og ny! :-) Det ser sikkert lidt sjovt ud, når jeg render rundt med el-kedler, ansigtsmasker og håndklæder - og er ikke helt så luksuriøst som en kosmetolog. Men det er billigere - og ansigtsmasken er super! /Tanja
-
.....ja, det kan da heller ikke passe at ingen har gjort det før os!? /Tanja
-
Vildt! Slet ikke til at forstå.......men glæder mig! /Tanja
-
Hejsa, Jeg har samme funderinger! :-) Jeg tror at min kæreste ville synes, at det var lidt fedt - og at han helt bestemt ikke forventer det, da han slet ikke kender begrebet med at gi det i morgengave. Samtidig er jeg jo en str 46 +....og ja, det kan bare let komme til at se så kikset ud, synes jeg.... Er meget i tvivl! :-) Jeg kunne dog aldrig finde på IKKE at få dem taget hos en professionel fotograf, da jeg tror, at de kan lige præcis de "rigtige tricks" for at få mine deller til at forsvinde på magisk vis! Og det er faktisk ikke så dyrt... Ligenu spekulerer jeg lidt på en kvindelig fotograf i Århus, som virker dygtig - men måske er det bedre med en mand? :-) Jeg kunne også godt tænke mig at se nogle billeder - på fotografernes websider er det jo ofte de tynde modeller man ser - samtidig ved jeg at det jo er meget personligt og måske ikke lige noget man publicerer på nettet... Men så tips og erfaringer da? Knus Tanja
-
Vores lyder sådan....men vi kæmpede også lang tid med den, blandt andet pga at vi har den lange eftermiddag mellem vielse og middag: "Kære... I anledning af vores bryllup lørdag d. 23. juni 2007 vil det glæde os at se jer til bryllupskage, efterfulgt af middag og fest i .................................., kl. 15.00. I er også meget velkomne til selve vielsen i .............................kl. 12.00. Efter vielsen tager brudeparret til .............................., hvor der er hygge med forfriskninger etc. indtil kl. 15.00. Alternativt kan man bruge tiden til check-in på hotel, udpakning eller en gåtur ved stranden. Vi glæder os meget og håber, at I vil være med til at fejre denne store dag – og aften - med os. Program, rejsetips, overnatningsmuligheder og ønskeliste kan findes på http://home1.stofanet.dk/bz/bryllup.html Børn er velkomne, men ikke obligatoriske… De kærligste hilsner fra Pär-Ola og Tanja S.U. senest d. 5. maj på tlf. ..............eller mail: .................." ....formuleringen omkring børn er måske også lidt sjov - men tror at den passer meget godt til vores "målgruppe". Ellers kan man finde nogle skabeloner på det der websted, som hedder noget med bordplan....under invitationstekster. Kan ikke få lov til at sætte linket ind her af en eller anden grund... Held og lykke med det! :-) /Tanja
-
Dronningens Ferieby, Grenå, kan anbefales! Vi skal holde vores der - med vores egen medbragte kok (dog har de ekstra personale dernede, som man kan leje, hvis der er brug for det... De er vildt søde, det er lige ned til stranden - lokalerne er kæmpestore og lyse....og ja, vi synes faktisk ikke, at det kan blive meget bedre. Dyrt er det heller ikke... /Tanja
-
Hejsa, Ja, lige præcis sådan har jeg det også! Må tage mig selv i at tjekke på daglig basis, om der har været nye besøgende på bryllups-websiden! Helt åndssvagt! Og hvorfor har ingen ringet og sagt tak for invitationen? Kan dog også få det helt mærkeligt, hvis man lige selv kommer til at glemme det....gud, nå - nej, det er jo den dato vi skal giftes - nej, så kan jeg ikke alligevel.... tænk at jeg kunne glemme det, når det nu er så "vigtigt"! Jeg tror, at man bliver sådan lidt skør af det der bryllupsræs. Synes ikke selv, at jeg er så "tøset" med den slags, men pludselig fylder det bare enormt meget og man er hyllet ind i alle mulige små beslutninger omkring brudekjole, borddekorationer osv. Derfor er det også mærkeligt, at hele resten af verden bare kører videre som sædvanligt - hvorfor forstår ens kæreste ikke umiddelbart hvad man mener, når man siger: "Jeg synes altså at vi skal servere forretten kl 12, have sandfarvede servietter, sætte moster Hanne ved siden af Børge, starte med at udbringe en skål til.... osv osv osv" "Hvad mener du?" "Ja, til brylluppet, fjolle! :-)" I alle vennernes liv står den stadig på afhentning af børn i børnehaven, planlægning af sommerferie osv. så derfor har de ikke lige haft tid til at ringe og sige tak, tillykke eller hvad man nu gerne vil ha at de siger. Det er ihvertfald det jeg siger til mig selv. Men det kan selvfølgelig også være at det er fordi ingen kommer....åhh, gys! :-) Hvad jeg egentlig ville sige var, at jeg tror at det er ret normalt med sådan en "midtvejskrise"... /Tanja
-
Min mand får en croquis-tegning af mig i fuld figur. Så jeg skal i næste uge stå model (ja, det er nøgenmodel!)... Hej, Det var da en supergod idé - hvor kan man få sådan én henne? :-) /Tanja
-
Hejsa, Jeg har tænkt det samme - for jeg vil danse!! Men jeg får syet min kjole - og min skrædder har en smart idé med at sætte en lille knap bag på kjolen, så man kan "knappe slæbet op". Det har hun gjort før på brudekjoler - og det er vist normalt en succes. Siger hun! Men nu ved jeg ikke helt hvor langt du er nået i det.... :-) /Tanja