simsallabim

Jeg kan slet ikke forstå at den nye kæreste vil med til det bryllup, efter han har været "ham den anden" igennem 8 måneder, og indtil nu ikke kender familien. Jeg syntes du skal holde fast i din beslutning og fortælle din moster at invitationen galdt hende og din onkel, det var deres navne der stod derpå, og det står I ved. AT han så imellemtiden er blevet skiftet ud, er sådan det er.

Jeg har endelig besluttet mig for at sælge min fantastiske brudekjole. Det er en Nexia og det er str. 44. Den er renset men har ligget i skabet pakket godt ind. Jeg forestiller mig en pris på 1500 kr. Hvis nogen er interesseret kan jeg maile flere billeder.

Vi fik vores bryllupskage fra guldbageren i Hadsten. Det kostede 35 pr. kuvert og den smagte himmelsk. Hende konditeren er SÅ sød. Ellers tror jeg faktisk også at kvickly i Hadsten laver bryllupskager.

Har sendt dig en pm

Søde Christina. Hvorfor kan I ikke tillade jer at tage til konfirmation, selvom I ikke inviterer de pågældende til bryllup? DE har jo bestemt hvem DE ønsker at se til konfirmationen, I har bestemt hvem I ønsker at se til jeres bryllup, hvilket jeg på ingen måde, kan se noget galt i. Hvis de spørger til den manglende invitation, må I jo bare være ærlige og sige, at I ikke har inviteret dem, fordi ..... Ved godt at det lyder super helligt, og jeg ville nok også selv være tilbøjelig til at melde fra til konfirmationen, men det er altså ikke morals forkert, at komme til en fest, selvom man ikke selv inviterer de pågældende til egen fest. Kan måske godt forstå din tilkommende, for selvom det er forældrene der holder en konfirmationsfest, er det jo for den unge, og hvis nu det betyder noget for den unge, at se jer?

Må indrømme at jeg stejler lidt over din udtalelse om, at et så lille barn kan passes af andre, for det er altså ikke så lige til. Når man ammer er det lissom det barnet lever af, og hvis man så pludselig giver flaske (modermælk eller erstatning), så risikerer man at barnet fremover ikke vil ammes, da det skal bruge flere kræfter på, at suge ved brystet end af en flaske. DERFOR skal man ikke bare give flaske for sjov. Jeg håber virkelig at I får en dejlig bryllupsdag alligevel.

OG ikke at forglemme at man risikere at ødelægge amningen, når børn først får flaske, og et barn på 3 måneder har bedst af at blive ammet.

Det har du nok ret i, men jeg siger det jo også sådan at vi holder fast i vores i beslutning, og så er det jo bare synd for dem som ikke vil med til vores store dag fordi de er for snæversynet. Jeg føler måske lidt at det der er blevet skrevet er en løftet pegefinger imod vores beslutning. Men som sagt vi er jo alle forskellige, og hvad vi gør, gør andre ikke og omvendt. Vh Anja Jeg MÅ altså opponere mod det du her skriver, fordi DE er for snæversynet. Kære Anja ( tag det ikke ilde op), men jeg syntes måske nærmere det er dig/jer der er lidt snæversynet, hvis I ikke kan leve med at jeres gæster ikke ønsker at blive pålagt, hvad de skal have på til jeres bryllup. I har jeres grunde til at I ønsker at gæsterne bærer dit og dat, men nogle gæster har måske deres grunde til at de IKKE ønsker dit og dat. Om det er økonomi eller det, at de måske ikke føler sig tilpas i så fint tøj, det mener jeg så at I burde respektere. Men igen, jeres fest, jeres valg, men kald ikke jeres gæster for snæversynet fordi de ikke ønsker at følge jeres dresscode. De har jo nok deres grunde.

Jeg mener sagtens at I kan vælge de nærmeste børn til og fætre og kusiner fra, men et barn på 3 måneder nix. Hvis jeg fik besked på at jeg da sagtens kunne lade mit barn passe en hel aften og så bare malke ud, ville jeg tænke, bare vent til du selv bliver mor, for jeg vil under ingen omstændigheder lade mit spædbarn passe en hel dag /aften.

Jeg tænker lidt, 3 voksne og 3 børn, passer det ikke meget godt? Jeg havde 2 voksne brudeterner og vores lille datter på (dengang) 2 å. Jeg synes det var skønt at lade dem tage hende, da jeg ikke vidste hvordan hun ville arte sig i kirken. Ellers vælg med hjertet, lad teenager være teenager og gør som du selv ønsker.

Nu bliver jeg nok temmelig upopulær, MEN jeg bryder mig simpelthen ikke om dresscode. Jeg syntes det er noget pjat at man ikke vil se jeans til sit bryllup, for mange unge mænd er skide smarte i jeans. Til vores bryllup kom min fætter i et par jeans, en rød bluse og en blå jakke og hvide tennissko. Han er studerende og det er sådan noget tøj han plejer at have på, når han er ude. Jeg kunne da aldrig drømme om at forvente / forlange at han skulle investere i tøj, fordi han skulle til bryllup hos os. I det hele taget syntes jeg at mange forventer meget af deres gæster. Jeg siger ikke at gæster kan tillade sig at stille krav til brudeparret osv. Men jeg syntes helt ærligt heller ikke at man som brudepar kan tillade sig at stille krav til gæsterne, i forhold til hvad de skal have på. Man inviterer vel gæsterne fordi man ønsker at tilbringe dagen med dem. Jeg var inviteret til min bedste venindes bryllup mens jeg læste. Jeg var på su og ejede ikke en kongens mønt. Hvis hun havde stillet krav til, hvad jeg skulle have på, var jeg blevet væk fra hendes bryllup. Jeg tog en pæn sommerkjole på, de andre kom i gallakjoler, og vi havde alle en fantastisk fest. Jeg forstår ikke hvorfor I forlanger at jeres gæster skal have dit og dat på, hvorfor ikke bare være glade for at de kommer og fejrer jer, på jeres store dag?

Øj Christina, hvor er det fedt at du sådan går og overvejer hvad du skal give HENDE. Det er nemlig en af de ting vi har talt om herhjemme, for da JEG fødte min datter fik JEG ingenting af diverse mennesker (kun af min mand), men vi fik en helvedes masse tøj og diller daller til barnet. Det var selvfølgelig også dejligt, men helt ærligt, så følte jeg mig en lille smule forbigået. Ved godt at det måske lyder åndsvagt, men sådan havde jeg det. Ikke engang en buket blomster kunne det blive til. Nå men, den bedste gave vi fik til datteren, var et dejligt blødt tæppe som hun kunne svøbes i. DET har vi godt nok brugt meget, og nu giver jeg altid tæpper i barselsgave, og det bringer altid lykke, sammen med det jeg giver den nybagte mor. En anden ting jeg lige vil sige er, at når det nu er andet barn, syntes jeg det er lige så vigtigt at have en gave med til den store. Det behøver ikke være noget særligt, måske bare sæbebobler eller lign. Når jeg om 3 måneder føder igen, så håber jeg virkelig at folk vil tænke over det, og så tage noget med til den store, for babyen er ligeglad. Og, måske en eller anden lille ting til mig, for det ville godt nok være dejligt med den opmærksomhed.

Jeg kan sagtens forstå din reaktion og syntes bestemt ikke din veninde kan være sin opførsel bekendt. MEN jeg kan ikke lade være med at tænke på, HVORFOR vil hun ikke komme, hvis pigen ikke må komme med? Har du egentlig spurgt hende om det? Der må jo være en årsag til hendes reaktion.

Der er jo mange brude der ikke ejer men lejer deres brudekjole, mon forretningen ville syntes om at få en lejet kjole retur, der var klippet i? Til vores bryllup sagde jeg allerede i velkomsttalen, at jeg godt vidste at der var mange mærkelige traditioner forbundet med bryllup og at en af dem var at klippe i slør, men MIT slør havde kostet 1000 kr. så hvis nogen så meget som rørte det, fik de et erstatningskrav, da jeg regnede med, at det skulle gå i arv. Der var INGEN der klippede i mit slør. Jeg ved at nogle syntes jeg var sippet, men jeg er kold. Jeg er glad for at jeg stadig har mit slør og jeg håber at det en dag, vil blive brugt af min datter eller en anden nærtstående.