Wisp

Medlem
  • Antal besvarelser

    1,318
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Alle besvarelser af Wisp

  1. 1000 tak .. Det må jeg hellere lige få undersøgt så..
  2. Der må gerne grines af min Hajforbi, det kan jeg godt tage .. Og ja det ligner da ikke noget at hendes mand ikke var inviteret, det kan jeg da godt forstå hun blev sur over ..
  3. Super flot kjole!! ...
  4. nu har vi jo snart fået det hele på plads, og jaa altså jeg PRØVEDE at gøre det kort.. At det så ikke helt lykkedes er jo en lidt anden sag Egentlig er vi enige, vi har bare hver vores måde at sige det på .. Altså i bund og grund mener jeg ikke, at små babyer ikke skal have mulighed for at komme med til fester (jo nogle skal.. Det føromtalte par's børn må ALDRIG komme med til mine fester ).. Det jeg hele tiden har været fortaler for er, at man lige giver lyd inden man tropper op med babyen, hvis børn ikke er inviteret. Du mener de skal have lov at komme med, og det mener jeg sådan set også, vi har bare hver vores tilgang til det. Men nu gik spørgsmålet fra trådstarter jo på, hvad de skulle gøre. Og når de så har frabedt sig børn, ja så er sagen jo ikke længere. Som du skriver, at du, som ven, ville være meget ked af ikke at kunne komme med, kan jeg udemærket godt forstå, jeg ville have det på samme måde. Jeg ville heller aldrig sige til en veninde, at hun ikke kunne komme med pga at hun have en lille ny. Var det et par et stykke ude i familien som vi alligevel ikke rigtig havde noget at gøre med, var det nok en anden sag Ja min familie er ikke helt normale (men de er også kun papfamilie så det trøster jeg mig lidt med .. Nej det med amningen får jeg nok aldrig nogen til at forstå *suk*.. Jeg kan også godt selv se, at det er underligt, men ved ikke helt hvad jeg skal gøre ved det (Jeg er også bange for, at der er hajer i svømmehallen, hvilket jo også er komplet idiotisk, men det ændre ikke ved noget, når jeg kommer ned i den dybe ende ).. Min kæreste "forstår" mig heldigvis godt. Ikke at han har det på samme måde, men han kan godt se min pointe. Er ikke helt sikker på jeg tør kaste mig ud i en forklaring for det vil nok bare skabe endnu mere hovderysten Så runde 4 må slutte lidt mere stille end tidligere runder
  5. Jeg vil faktisk, til hver en tid, hellere sidde med olde
  6. ÅÅÅÅÅHHHH altså det er jo nærmest selvtortur det her!!! Jeg vil SÅ gerne ud at rejse nu, LIGE NU, og så hjælper dine billeder altså bare slet slet ikke .. Men EJ, hvor ser det altså bare super super lækkert ud og det er godt nok nogle flotte billeder I har taget.. Kæresten sad også og kiggede med og spurgte, hvilket kamera det er I har brugt?? Svømmeturen med delfinerne, er det noget alle kan komme til? For det ser godt nok ud som en stor og sjov oplevelse
  7. Det er jo ikke sådan når der hele tiden blir sagt ting den anden blir nødt til at svare på Nå, men altså jeg prøver at gøre det kort (det tror jeg godt jeg kan).. Altså hvis du ikke bare ville komme med babyen, så er vi jo også helt enige!. Hvis du lige ville kontakte værtsparret først, så er det jo som det skal være, så er der jo også en mulighed for, at de overveje, hvor vidt de vil have dig med (i så fald at de vælger at holde fast på, at små babyer heller ikke er velkomne) eller sige, kom du bare. Du kan tro jeg er helt og aldeles ligeglad med om folk bliver sure fordi jeg ikke lige har vist interesse overfor deres barn. For min skyld kan de være vrede herfra og til verdens ende .. Det er ikke det, at de er sure på mig, der gør mig irriteret (og irriteret er her nøgleordet). Dét, der gør mig irriteret er den debat, der kom i vores familie efterfølgende, hvor jeg skulle sidde og forsvare overfor min, den aller nærmest familie, hvorfor jeg havde sagt og gjort som jeg havde. Mens vi var sammen med hele familien i den famøse weekend, var jeg også genstand for, at man helst ikke ville tale med mig, og det er for mit vedkommende også helt fint. Det irriterer mig bare, at det skal være sådan, for jeg forstår det ikke. Så det er ikke fordi jeg på nogen måde er ked af, at folk bliver sure på mig, det er mig bare helt umuligt at forstå, hvorfor man absolut SKAL vise interesse når den lille sidder ved bordet og er helt gasblå i hovedet fordi hun sidder og laver i sin ble (pige var ikke helt ny må jeg nok lige tilføje. Hun var vist lige omkring et år). I det andet tilfælde, hvor jeg har været ude for at sidde til bords med en helt lille ny (tror hun var 3 uger) skete det samme. Jeg viste ingen interesse og pludselig var der ingen ved dét bord, der ville tale med mig (undtagen min kæreste selvfølgelig ) og jeg forstår bare ikke folk gider blive sure over sådan noget, jeg blir jo heller ikke sur over, at de sidder og taler om barnet .. Det jeg ikke bryder mig om ved babyalarmer er, at jeg synes det gør mange (jeg siger ikke alle) forældre en smule FOR opmærksomme på selv den mindste lille bitte lyd, der kommer fra barnet og det tror jeg i bund og grund ikke er helt sundt http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/smile.gif.. Igen er det værste eksemple det føromtalte par i min familie som igen var til familiemiddag og de var på intet tidspunkt tilstedet begge to, fordi HVER gang, der kom en lille lyd (vi siger jo alle i ny og næ lyde når vi sover) og dét syntes jeg var helt groteskt. Har man en med, fordi man, som du siger, er til fest og barnet ligger i et andet rum, kan jeg godt se, at det er en ok ting at have. Mht amning så er det også en af de ting jeg gang på gang diskuterer med folk .. De lyde jeg henviser til, er såmend bare de lyde små babyer nu engang laver når de ammer. Jeg har endnu ikke hørt en eneste, der er HELT stille. Så det er bare de helt små suttelyde der får det til at løbe ned af ryggen på mig.. Nu siger jeg ikke, at et par skal blive væk fordi jeg ikke vil have dem dér. Det var ikke sådan jeg mente det.. Hvis jeg er inviteret til fest og jeg ved der er børn med, så håber jeg bare, at jeg ikke bliver placeret i nærheden af dem (hvilket jeg jo gerne bliver, for vi unge vil jo så gerne sidde sammen *suk*) og hvis der er valgfri pladser går jeg så langt væk som muligt (til stor forargelse for mange, men jeg har brede skuldre, så jeg kan godt tage det). Men dét jeg hentydede til var, at i hele denne diskussion er der blevet lagt stor vægt på, at alle må da kunne forstå at babyer skal med (og jeg forstår godt at man ikke kan lade en 2 måneder gammel baby blive hjemme, det har ikke været min pointe). Jeg skrev så bare, at når vi var inde i hele denne diskussion, var der også andre faktorer der kan spille ind generelt, og så fortalte jeg bare om min uheldige oplevelser. Altså jeg siger ikke, at man ikke må tage sin baby med pga af mig, det jeg ville med det, var sådan set bare at fortælle dem, der mente at babyer skal da med, at det er ikke alle, der ville synes det ville være lige sjovt at sidde sammen med sådan en ..
  8. En 2 mdr. gammel baby er ikke et barn...det er en baby...en baby som lever af sin mor...som for 8 uger siden lå inde i hendes mave og er helt hjælpeløs og dybt afhængig af sin mor...og så sover de fleste babyer (generelt) 19 timer i døgnet..de er kun vågne når de skal spise og skiftes og sover hurtigt derefter igen...med undtagelse af en ½ times kiggen op i loftet eller øjnene på sine forældre...det er en baby for pokker! Nogen af de kommentarer der har været undervejs i denne tråd har virkelig chokeret mig...det er sku ikke en hundehvalp man lige får passet.. Og ja, så kan man sige nej til at komme...men det er ikke ens eget valg, synes den bliver taget for en hvis værtsparret siger at "børn" (inkl. babyer) ikke er velkomne. Ja, så kan jeg ikke forstå at man har sendt en invitation til det pågældende par...i mine øjne er babyen en der følger med når den er så lille... Synes desuden det er dybt mærkeligt at man kan føle sig truet af en baby...at man er nervøs for at den tager al opmærksomheden...for pokker da mennesker! Hvad er det lige for en verden vi lever i? Det er en baby, ikke en gogo danser som står oppe på et bord midt i lokalet....alle har set en baby før, og ja de er da nuser og man skal liiiige kigge til den, men så er det også bare det....det er immervæk mange timer man er til bryllup og nej, man sidder ikke og glaner på bebsen hele aftenen.... Og det med at børn ikke hører til en voksen fest, den er jeg skam enig i...men synes det er lidt noget andet med sådan en lille bebs...for det første så sover den alligevel bare i en barnevogn i et andet lokale/udenfor det meste af tiden. For det andet, så render den ligesom ikke rundt og skaber ballade/larm/uro under festen, vel?!Ofte mærker man slet ikke at der er små spædbørn til fester...og hvis man sku være så uheldig at have en bebs som bliver urolig, så ville man jo vælge at gå ud af lokalet..gå en tur med barnevognen til den lille sover igen....eller i værste scenario, tage hjem...men tilgengæld har man så også været der... Knus herfra, Nanna Jeg ved godt at en 2 mdr gamle baby er en baby ( men det er dog stadig et barn), det er jeg helt på det rene med. Men det ændre ikke på det, at man stadig må udøve helt almindelig høflighed overfor andre mennesker. Hvis man får en invitation, hvor der står uden børn, så burde man lige tage kontakt til værterne og forhøre sig om det også gælder ens lille baby. Hvis jeg stod i den situation, at en af mine gode veninder lige ville have født et par måneder før mit bryllup og hun ringede og forhørte sig omkring, hvordan mulighederne var for at tage den lille med, så ville vi finde en løsning. Kom hun bare med babyen uden lige at høre om det var ok, ville jeg blive rasende. Så i mine øjne handler det bare om respekt for andres ønsker (men lige præcis dét er der MANGE småbørnsforældre der glemmer for en stund, men det er jo en HELT anden diskussion ..). Lige meget hvilke grunde, der gør, at man ikke lige kan opfylde de "krav" et værtspar stiller til diverse fester, er det altid mest høfligst lige at tage kontakt til føromtalte par og så kan man for det meste altid finde en løsning sammen. Nu er jeg ikke en af dem, der tror, at en baby på nogen måde kan stjæle opmærksomheden fra et bryllup, det ville være FOR underligt. Som en anden en så godt fortalte, så var der nogle af dem de havde sendt invitation til, som ikke endnu havde fortalt de var gravide, og så ved jeg ikke helt, hvordan man kunne have undgået det .. Man skal også tage hensyn til de mennesker som ville skulle sidde sammen med de forældre som evt har et lille barn med. Det er ikke alle, der synes det er lige sjovt at sidde sammen med nybagte forældre og dem skal der også tages hensyn til ( jeg siger ikke, at man skal sidde og tage hensyn til hver enkel gæst hvem de mon ikke vil sidde med osv. Men når vi nu taler om det, at det da er naturligt at tage små børn med, så er der også andre faktore man lige skal tænke på. Især når man taler om fester, hvor der er blevet sagt at små børn ikke er velkomne). Jeg bryder mig f.eks ikke om at sidde sammen med nybagte forældre, og slet ikke hvis de sidder med deres lille ny. Det har intet at gøre med at jeg ikke kan li små børn, men jeg føler mig bare ikke godt tilpas sammen med dem når jeg ikke kender deres forældre rigtig godt.. Jeg har været til en fest, hvis vi unge blev placeret sammen og dér var nemlig et nybagt forældrepar med. Deres lille pige lå udenfor i en barnevogn og forældrene havde så en babyalarm med (hvilket jeg i øvrigt syntes er et frygteligt instrument!). meget af samtalen ved bordet handlede om denne lille pige, og da jeg ikke finder sådanne samtaler interessante sad jeg og kedede mig bravt, hvilket også er fint nok da jeg sandelig ikke har noget imod at kede mig,. På et tidspunkt henter de så pige og hun var også vældig sød (og sagde ikke en lyd) men alligevel blev jeg utilpas da hun kom ind. Der ligger et vist pres på en når der kommer sådan en størrelse ind, for det er nærmest en synd ikke at sidde og smile og sige "Neej hvor er hun sød" og man skal i hvert fald slet slet ikke prøve at tale om noget andet end den lille (har efterhånden oplevet det nogle gange, og det er altid mig, der er noget galt med i de situationer.) og så er jeg altid frygtelig nærvøs for, at jeg sidder med en mor som syntes det er den mest naturlige ting i verden at begynde at amme. Havde jeg besøgt dette nybagte forældrepar selv, så ville jeg gerne sidde og høre om den lille og se hende og hygge mig med hende, men til fester vil jeg ikke være i nærheden af dem da jeg på ingen måde hygger mig. Så dét skal man også tage hensyn til. Det undre mig bare, at der ikke helt er plads til de folk, som altså bare ikke bryder sig specielt meget om små børn (inkl babyer) i større forsamlinger . Men almindelig høflighed synes jeg nu alligevel altid er en god ting . Men det er jo en skøn menigsløs diskussion. Lige meget hvad, vil vi, der har forskellige meninger, aldrig kunne blive enige på dette punkt. Det eneste vi kan er, at acceptere, at vi alle er forskellige og respektere dette. Der skal jo gerne være plads til os alle. Jeg ville aldrig spørge, men påpege at jeg jo har den lille med...og hvis det ikke kan lade sig gøre, kom jeg ikke..ikke i protest, men fordi det rent ud sagt ikke er muligt..og jeg er ikke en pylre mor, men har oplevet hvordan det er at have et barn der nægter at tage flaske...og som jeg sagde er en 2 mdr. et spædbarn som man ikke kan forvente bliver passet... Så som jeg har sagt før og andre også har sagt er der ved kun en ting man kan tale om når trådstarter stiller sådan et spørgsmål. Hvor vigtigt er det for dig, at dette par kommer med? Forresten, hvis man skal spørge om lov..lægger det jo op til et muligt afslag...hvorfor så spørge hvis man ikke vil komme uden babyen..som stadig er 100% afhængig af sin mor (selvom nogen mener man bare laver en flaske og får den passet...ikke alle kan det).. Jeg ville klart gøre opmærksom på at jeg havde den lille med (uden at spørge, men bare minde parret om det..). Hvis så det er imod deres ønsker, ja så kom jeg ikke...og det ville jeg være frygtelig ked af..men har intet valg... Desuden melder jeg mig ud af denne diskussion nu, synes den har taget en underlig drejning med nogen af de meninger her...jeg begriber ikke at man kan have det underligt pga. et barn...altså helt ærligt! Kan lidt godt se din mening, men det er ikke barnet der er problemet det er din takling af situationen..man kan jo bare have det fint med at man ikke gider at bruge tid på en bebs til en fest, i stedet for at sidde og have "dårlig samvittighed" over at man ikke snakker med forældrene om den lille...hvis forventninger er det lige? Og det med baby alarmen...ja, helt ærligt...tænk at det kan være et problem for nogen...hvad så med mobil telefoner og lignende... Og JA, det er sku det mest naturlige at amme sit barn...man behøver bare ikke at blotte hele sit bryst når man gøre det, men læg noget over så man ikke ser en dyt som tilskuer...det har jeg altid gjort og jeg vil gerne se den der kan påstå at de nogensinde har set mere af min krop, end når jeg har en strop bluse på, fordi jeg har ammet... Mvh Nanna NU håber jeg ikke du er helt væk fra denne tråd, for vil nu gerne lige svare . Det at spørge om lov indebære helt rigtigt et muligt afslag, men som jeg ser det, er folk bare meget mere villige til at finde en løsning på, hvilket som helst "problem", hvis man sammen kan tale om det, og ikke bare får en "Sådan gør jeg altså bare, og så kan du li det eller lad vær´" holdning til tingene. Som sagt, hvis en af mine veninder havde et lille barn og jeg havde frabedt mig børn til festen, ville jeg ikke være til at tale med, hvis hun bare kom med babyen. Hvis hun derimod lige havde kontaktet mig forinde ville vi helt sikkert finde ud af det. For mig handler lige dét her dybest set om respekt ;). Jeg siger heller ikke på nogen måde, at det er barnets skyld, at jeg ikke føler mig godt tilpas i nærheden af helt små børn. Det er helt og holdet mig, men det ændre jo ikke ved det .. Det er ikke noget jeg bare kan sige "nå ja" til og så hygge mig videre. Jeg bliver anstrengt og jeg føler mig bare alt andet end godt tilpas, og det kan jeg ikke gøre noget ved. Jeg synes børn er vældig søde og alt muligt, men til større ting, som familiefester og lign, bryder jeg mig ikke om det (og jeg kender en del, der har det på samme måde, så helt unormal kan jeg ikke være http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/smile.gif..).. Jeg får sandelig heller ikke dårlig samvittighed over, at jeg ikke har lyst til at tale med forældrene om deres lille pus. Det har jeg ingen problemer med. Det er omgivelserne, der har et problem med det. Jeg har været til noget familiehalløj over en weekend, hvor der var en lille pige med, og da dagene var ovre, var jeg genstand for stor debat i familien fordi jeg netop ikke havde vist interesse og havde holdt mig på afstand, og moren sagde ikke et ord til mig under hele weekenden, så sådan kan det jo også gå. Mht min kommentar om babyalarmer, så var det en generel kommentar vdr de alarmer. Jeg synes det er en grusomt instrument og det er ikke fordi jeg på noget tidspunkt har været ude for at blive generet af dem (som du også selv siger, så er mobiltlf meget mere generende). Jeg bryder mig bare ikke om konceptet, så det var bare en indskydelse og ikke møntet på, at den larmede til den pågældende fest Mht til amningen, så er jeg også fuldt ud klar over, at det er helt naturligt osv osv.. Det er heller ikke så meget det, at man måske kan se noget bryst, men egentlig det hele (lyden og i det hele taget bare det, at jeg synes det er "væmmeligt", hvilket jeg godt ved vil gøre mange sure, for gu er det da naturligt, men jeg kan ikke helt gøre for at at jeg har det på den måde). Dér bliver min grænset overskredet og jeg kan slet slet ikke være i nærheden af det. Igen er det mig, der helt sikkert har et problem, men det ændre ikke ved, at det er dér og jeg synes man bør respektere, at folks grænser bare ikke altid er hvor ens egne er
  9. Stort stort tillykke med brylluppet herfra også!! ... Sikke nogle billeder!! Som en anden også sagde, så kan man høre havets brusen og mærke varmen! Super flot!. Og så ser I jo fuldkommen lykkelige ud på de billeder .. Det er smukt er det!.. Jeg synes især det billede med blomsterbladene er helt fantastisk! Glæder mig til at læse resten af beretningen
  10. Det er ikke rigtigt. Den længstlevende ægtefælle arver IKKE det hele - han/hun får bare lov at "udskyde skiftet", så at sige. Der er nemlig væsentlige begrænsninger i længstlevendes råderet over boet. Blandt andet kan enhver arving, som kan påvise at længstlevende ægtefælle formindsker boet væsentligt genenm ufornuftige dispositioner, kræve boet skiftet straks. Hvis længstlevende vælger at gifte sig igen, skal der ligeledes skiftes, FØR ægteskabet kan indgås. Så nej, længstlevende arver ikke det hele - han/hun "administrerer" det bare. Ja så langt er jeg med .. Men hvis man administrer det, og kan dokumentere for, at man f.eks har brugt det hele fornuftigt er det vel i orden ikke?.. Egentlig synes jeg det er noget underligt noget det hele. For mig at se burde den efterladte arve hele beløbet, da de værdier, der er i familie er noget parret sammen har stået for at samle og når den ene er væk, skal den efterladte jo stadig bruge penge osv. Så synes det er underligt, at man har lavet det på den måde. Meen der er jo så mange underlige regler derude, så hvorfor ikke en mere ..
  11. Det er helt i orden, håber ikke at jeg er for træls med mit jura, du kan jo kun svare ud fra det, som du har prøvet Og det er en "myte" som man hører rigtig tit, så derfor ville jeg lige blande mig Jeg kender nemlig også masser af eksempler på det, du beskrev; at i levende live er alle gode venner, men lige pludselig dør en person, og så står der ellers lige pengegriskhed i øjnene på ellers venlige mennesker! Det er derfor, folk siger "Man kender ikke sin familie, før man har arvet med dem...!"! Trist, men sandt. P.S. Man kalder det "uskiftet", fordi man ikke skifter... Altså; i et alm. dødsbo skal man gøre boet op, registrere aktiver, tage stilling til om huset f.eks. skal sælges osv. osv., og dele arv ud = et "skifte" (i princippet også selvom kun én person f.eks. skal arve det hele, når man ingen børn har). I et uskiftet bo gennemgår man ikke den samme proces med et skifte, man "undlader" at skifte og lader bare den efterlevende leve videre som før, uden at pille ved for meget... Håber at det giver mening ;) Jo det giver mening .. Men altså jeg er stadig forvirret.. Stiller det lige op i punkter. 1: Man har fælles børn og når den ene dør så arver den anden 1/3 del og børnene 2/3 dele. Altså børnene får med sikkerhed arven med det samme. 2:Igen fælles børn og den ene dør. Man får lavet et uskiftet bo så den efterladte får hele arven og børnene får ikke noget før den anden part er væk. Men hvis ingen skal skrive under på, at man vælger et uskiftet bo, hvad er så hele ideen med det? Hvorfor vælger man så ikke bare fra starten af, at den efteladte får det hele og så selv kan dele ud af pengene hvis personen har lyst. Hvis man alligevel ikke skal gøre noget for at sidde i uskiftet bo, så er jeg ikke helt sikker på, at jeg forstår hvad det skal gøre godt for. Eller sagt på en anden måde, så forstår jeg ikke der skal være de to forskellige punkter Hmm som jurist vil jeg da også godt blande mig i debatten og prøve at forklare... Jeg er dog lidt usikker på, hvad der er du undrer dig over.. men sådan er man nok lidt "fag-blind". Man kan vælge at sidde i uskiftet bo, såfremt man har fælles børn. Det er nemlig kun "sær-børn", der skal give samtykke til at en "pap-forældre" sidder i uskiftet bo med dets afdøde fader eller moder. Fordelen med uskiftet bo er at den efterlevende ikke skal udrede kontante værdier til sine fælles børn i forbindelse med den ene ægtefælles død, da børnene jo til sammen arver 1/3 af arven efter afdøde. Sidder man i uskiftet bo fortsætter den efterlevende blot med rådden over boets aktiver. Der er dog en betingelse om, at efterladte ikke må misligeholde boets midler. Børnene arver så sine forældre efter sidstlevendes død. Et par deltajer man skal huske i diskutionen er, at der jo er begreber som arveafgift og gaveafgift man ikke må glemme. Ægtefæller betaler ikke arveafgift efter hinanden, hvorimod børn skal betale 15 % af det beløb, der overstiger ca. 220.000 kr. (bundgrænsen reguleres hvert år). Endvidere har forældre "kun" mulighed for at give sin børn værdier (evt. i kontanter) for max. ca. kr. 54.000 om året i levende live, da der skal betales gaveafgift af højere beløb. Slutteligt kan jeg ikke undlade at nævne, at der også kan være mulighed for ægtefælleudlæg ved død, hvorved boet kan udlægges til den efterladte, såfremt boets midler ikke overstiger en beløbsgrænse på kr. 170.000 (Denne beløbsgrænse ændres også hvert år og er nok nærmere 200.000 kr. på nuværende tidspunkt - kan ikke huske den i hovedet!). Til alle jer der er endnu mere forvirrede nu: Ja, der er en grund til at det tager flere år at uddanne sig til jurist, og netop DERFOR er det vigtigt at få én med viden og erfaring til at se på netop jeres families situation... der er bare SÅ mange faldgrupper, og en enkelt oplysning kan ændre alt... Tag hellere hånd om alle sprøgsmålene nu, da det kan være for sent senere.... Håber I kan bare over med mig, og min fag-idioti!!! ;) Det jeg undrede mig over var bare hvorfor der er to muligheder, hvis det i sidste ende alligevel er den efterladte, der bestemmer om han/hun vil sidde i uskiftet bo eller ikke .. Men nu har jeg i hvert fald styr på en hel del mere end før jeg kom ind i denne tråd med fejlagtige oplysninger .. Et lille sidespørgsmål. Er det kun familie, der må give gaver på 54000 om året, eller er det noget venner også må give venner f.eks.?
  12. Det er helt i orden, håber ikke at jeg er for træls med mit jura, du kan jo kun svare ud fra det, som du har prøvet Og det er en "myte" som man hører rigtig tit, så derfor ville jeg lige blande mig Jeg kender nemlig også masser af eksempler på det, du beskrev; at i levende live er alle gode venner, men lige pludselig dør en person, og så står der ellers lige pengegriskhed i øjnene på ellers venlige mennesker! Det er derfor, folk siger "Man kender ikke sin familie, før man har arvet med dem...!"! Trist, men sandt. P.S. Man kalder det "uskiftet", fordi man ikke skifter... Altså; i et alm. dødsbo skal man gøre boet op, registrere aktiver, tage stilling til om huset f.eks. skal sælges osv. osv., og dele arv ud = et "skifte" (i princippet også selvom kun én person f.eks. skal arve det hele, når man ingen børn har). I et uskiftet bo gennemgår man ikke den samme proces med et skifte, man "undlader" at skifte og lader bare den efterlevende leve videre som før, uden at pille ved for meget... Håber at det giver mening ;) Jo det giver mening .. Men altså jeg er stadig forvirret.. Stiller det lige op i punkter. 1: Man har fælles børn og når den ene dør så arver den anden 1/3 del og børnene 2/3 dele. Altså børnene får med sikkerhed arven med det samme. 2:Igen fælles børn og den ene dør. Man får lavet et uskiftet bo så den efterladte får hele arven og børnene får ikke noget før den anden part er væk. Men hvis ingen skal skrive under på, at man vælger et uskiftet bo, hvad er så hele ideen med det? Hvorfor vælger man så ikke bare fra starten af, at den efteladte får det hele og så selv kan dele ud af pengene hvis personen har lyst. Hvis man alligevel ikke skal gøre noget for at sidde i uskiftet bo, så er jeg ikke helt sikker på, at jeg forstår hvad det skal gøre godt for. Eller sagt på en anden måde, så forstår jeg ikke der skal være de to forskellige punkter
  13. Men børnene kan jo ikke skrive under som feks 5 årig??????? Jeg bøjer mig i støvet og indrømmer, at jeg ikke ved noget som helst .. Det gælder åbenbart kun, hvis der ikke er tale fællesbørn.
  14. P.S. (kunne ikke dy mig) : Det er en MYTE (ligesom vedr. fugle og ris), at børn skal skrive under på, at deres forældre må sidde i uskiftet bo, hvis det er FÆLLESBØRN. Dvs.: Man kan ikke forhindre sin EGEN mor/far i at sidde i uskiftet bo efter ens egen far/mor, det er kun i det tilfælde, at den ene har et barn, som den anden ikke er forælder til, at det kræver samtykke. Men i det hele taget er uskiftet bo en dårlig idé, medmindre man er meget, meget gammel og helt sikker på at man aldrig skal giftes igen, for hvis man gifter sig igen skal man bare hen og skifte det hele, og dermed smide penge ud til advokat osv. TO gange! Så er ægtepagter og testamenter på forhånd en smartere løsning... (og nu skal jeg nok holde inde med alt den jura ) Jeg var ikke klar over, at der var forskel på uskiftet bo .. Jeg ved det kun fordi da min far døde skulle jeg skrive under på at hans mand (som jo selvfølgelig ikke er min biologiske far) kunne sidde i uskiftet bo. Så egentlig gik jeg ud fra, at når man talte om uskiftet bo så skulle børnene skrive under også selvom det var ens egne (har jeg også læst om flere gange i de der "spørg juristen" ting, der findes), men så kan jeg jo lære ikke bare at gå ud fra at ting er sådan og sådan, inden jeg fortæller dem videre Men hvorfor så overhovedet kalde det uskiftet bo? Hvis et par er gift og den ene dør, så arver den anden jo alligevel det hele. Hvis børnene alligevel ikke får noget, hvorfor så kalde det uskiftet bo?
  15. En 2 mdr. gammel baby er ikke et barn...det er en baby...en baby som lever af sin mor...som for 8 uger siden lå inde i hendes mave og er helt hjælpeløs og dybt afhængig af sin mor...og så sover de fleste babyer (generelt) 19 timer i døgnet..de er kun vågne når de skal spise og skiftes og sover hurtigt derefter igen...med undtagelse af en ½ times kiggen op i loftet eller øjnene på sine forældre...det er en baby for pokker! Nogen af de kommentarer der har været undervejs i denne tråd har virkelig chokeret mig...det er sku ikke en hundehvalp man lige får passet.. Og ja, så kan man sige nej til at komme...men det er ikke ens eget valg, synes den bliver taget for en hvis værtsparret siger at "børn" (inkl. babyer) ikke er velkomne. Ja, så kan jeg ikke forstå at man har sendt en invitation til det pågældende par...i mine øjne er babyen en der følger med når den er så lille... Synes desuden det er dybt mærkeligt at man kan føle sig truet af en baby...at man er nervøs for at den tager al opmærksomheden...for pokker da mennesker! Hvad er det lige for en verden vi lever i? Det er en baby, ikke en gogo danser som står oppe på et bord midt i lokalet....alle har set en baby før, og ja de er da nuser og man skal liiiige kigge til den, men så er det også bare det....det er immervæk mange timer man er til bryllup og nej, man sidder ikke og glaner på bebsen hele aftenen.... Og det med at børn ikke hører til en voksen fest, den er jeg skam enig i...men synes det er lidt noget andet med sådan en lille bebs...for det første så sover den alligevel bare i en barnevogn i et andet lokale/udenfor det meste af tiden. For det andet, så render den ligesom ikke rundt og skaber ballade/larm/uro under festen, vel?!Ofte mærker man slet ikke at der er små spædbørn til fester...og hvis man sku være så uheldig at have en bebs som bliver urolig, så ville man jo vælge at gå ud af lokalet..gå en tur med barnevognen til den lille sover igen....eller i værste scenario, tage hjem...men tilgengæld har man så også været der... Knus herfra, Nanna Jeg ved godt at en 2 mdr gamle baby er en baby ( men det er dog stadig et barn), det er jeg helt på det rene med. Men det ændre ikke på det, at man stadig må udøve helt almindelig høflighed overfor andre mennesker. Hvis man får en invitation, hvor der står uden børn, så burde man lige tage kontakt til værterne og forhøre sig om det også gælder ens lille baby. Hvis jeg stod i den situation, at en af mine gode veninder lige ville have født et par måneder før mit bryllup og hun ringede og forhørte sig omkring, hvordan mulighederne var for at tage den lille med, så ville vi finde en løsning. Kom hun bare med babyen uden lige at høre om det var ok, ville jeg blive rasende. Så i mine øjne handler det bare om respekt for andres ønsker (men lige præcis dét er der MANGE småbørnsforældre der glemmer for en stund, men det er jo en HELT anden diskussion ..). Lige meget hvilke grunde, der gør, at man ikke lige kan opfylde de "krav" et værtspar stiller til diverse fester, er det altid mest høfligst lige at tage kontakt til føromtalte par og så kan man for det meste altid finde en løsning sammen. Nu er jeg ikke en af dem, der tror, at en baby på nogen måde kan stjæle opmærksomheden fra et bryllup, det ville være FOR underligt. Som en anden en så godt fortalte, så var der nogle af dem de havde sendt invitation til, som ikke endnu havde fortalt de var gravide, og så ved jeg ikke helt, hvordan man kunne have undgået det .. Man skal også tage hensyn til de mennesker som ville skulle sidde sammen med de forældre som evt har et lille barn med. Det er ikke alle, der synes det er lige sjovt at sidde sammen med nybagte forældre og dem skal der også tages hensyn til ( jeg siger ikke, at man skal sidde og tage hensyn til hver enkel gæst hvem de mon ikke vil sidde med osv. Men når vi nu taler om det, at det da er naturligt at tage små børn med, så er der også andre faktore man lige skal tænke på. Især når man taler om fester, hvor der er blevet sagt at små børn ikke er velkomne). Jeg bryder mig f.eks ikke om at sidde sammen med nybagte forældre, og slet ikke hvis de sidder med deres lille ny. Det har intet at gøre med at jeg ikke kan li små børn, men jeg føler mig bare ikke godt tilpas sammen med dem når jeg ikke kender deres forældre rigtig godt.. Jeg har været til en fest, hvis vi unge blev placeret sammen og dér var nemlig et nybagt forældrepar med. Deres lille pige lå udenfor i en barnevogn og forældrene havde så en babyalarm med (hvilket jeg i øvrigt syntes er et frygteligt instrument!). meget af samtalen ved bordet handlede om denne lille pige, og da jeg ikke finder sådanne samtaler interessante sad jeg og kedede mig bravt, hvilket også er fint nok da jeg sandelig ikke har noget imod at kede mig,. På et tidspunkt henter de så pige og hun var også vældig sød (og sagde ikke en lyd) men alligevel blev jeg utilpas da hun kom ind. Der ligger et vist pres på en når der kommer sådan en størrelse ind, for det er nærmest en synd ikke at sidde og smile og sige "Neej hvor er hun sød" og man skal i hvert fald slet slet ikke prøve at tale om noget andet end den lille (har efterhånden oplevet det nogle gange, og det er altid mig, der er noget galt med i de situationer.) og så er jeg altid frygtelig nærvøs for, at jeg sidder med en mor som syntes det er den mest naturlige ting i verden at begynde at amme. Havde jeg besøgt dette nybagte forældrepar selv, så ville jeg gerne sidde og høre om den lille og se hende og hygge mig med hende, men til fester vil jeg ikke være i nærheden af dem da jeg på ingen måde hygger mig. Så dét skal man også tage hensyn til. Det undre mig bare, at der ikke helt er plads til de folk, som altså bare ikke bryder sig specielt meget om små børn (inkl babyer) i større forsamlinger . Men almindelig høflighed synes jeg nu alligevel altid er en god ting . Men det er jo en skøn menigsløs diskussion. Lige meget hvad, vil vi, der har forskellige meninger, aldrig kunne blive enige på dette punkt. Det eneste vi kan er, at acceptere, at vi alle er forskellige og respektere dette. Der skal jo gerne være plads til os alle. Så som jeg har sagt før og andre også har sagt er der ved kun en ting man kan tale om når trådstarter stiller sådan et spørgsmål. Hvor vigtigt er det for dig, at dette par kommer med?
  16. Ingen af os har nogle værdier som sådan, så dét "problem" har vi ikke . Dog har jeg sagt, at jeg gerne vil have en ægtepagt mht pension, da det kan gå grueligt galt, hvis det ikke blir lavet og det en dag står til skilsmisse. Jeg synes det er ting man bør tage stilling til og da jeg nævnte det for min kæreste kunne han også godt forstå jeg gerne ville have det. Det er ikke fordi jeg går og regner med, at vores ægteskab ikke varer ved, men i tilfælde af, at der sker den ene eller anden ting (jeg kan desværre ikke se ud i fremtiden og der kan ske MEGET på den tid vi forhåbentlig har tilbage), vil jeg bare gerne være på "den sikre side" så at sige .. Mht dét med børn og uskiftet bo, så kræver det stadig, at børnene vil skrive under på, at den ægtefælle, der er tilbage må få lov at sidde i et uskiftet bo. Jeg har hørt og læst mange mange eksempler på, at familien godt kan blive noget grådige når et medlem dør, og derfor er det ikke alle, der vil skrive under på, at det er ok med et uskiftet bo. Disse ting er bare ikke sjove at tænke på for man vil jo gerne tro det bedste om alle, men sådan er det bare desværre ikke altid. Desuden siger mange eksperter også, at den nye lov omkring pension er helt forfærdelig for især kvinderne og, at de godt ved, at mange kvinder kommer til at "lide" under den, fordi de netop ikke vil tale ægtepagt osv. Jeg kunne godt li samligningen med, at man jo også har forsikringer, men ikke går og tror eller håber, at det hele vil brænde ned en dag
  17. Jeg kan ikke forestille mig, at barnet vil tage opmærksomheden fra jer. Så ville det i hvert fald være et meget underligt familie- og vennekreds I har .. Men når det er sagt, så synes jeg, at man skal tage hensyn til værtsparret. Når der er skrevet "Uden børn" så menes der "uden børn". Har man så en lille ny, må man ringe og spørge værtsparret om det er iorden, at man tager barnet med. Dem, der vælger bare at tage barnet med, synes jeg har misforstået en hel masse omkring respekt for andre folk. Jeg ville blive edderspændt tosset, hvis jeg havde inviteret til fest uden børn og der så alligevel troppede nogle op, bare fordi de var helt små. Jeg synes det er ganske almindelig høflighed lige at ringe til værtsparret først. Desuden synes jeg det er en lidt morsom diskussion. I har skrevet, at I ikke vil have børn med. Længere er den egentlig ikke. At, der så er andre, der mener, at "Det kan man da ikke når barnet ikke er ældre" og "mor og barn hører sammen" finder jeg underligt. I vil ikke have børn med. Sådan er det bare. Det kan man ikke diskutere omkring. Nogle vil gerne have børn med til diverse fester, andre vil ikke. Vi må jo respektere, at vi alle er forskellige. At I skal betale et værelse for, at de kan komme med, synes jeg er helt hen i vejret. Det er ikke dit og din mands problem, det er og blir forældrenes problem. Det, det i bund og grund handler om er: Vil I have forældrene med eller gør det ikke noget, hvis de ikke kommer. Og forældrene skal vælge: Vil vi med eller vil vi ikke med. Den er egentlig ikke længere. Hvis I gerne vil have dem med, må I respektere deres ønske om, at barnet skal med. Gør det ikke noget, hvis forældrene ikke kommer, ja så er beslutningen jo op til dem. Så det er jo egentlig det eneste I skal tænke på. Vi vil f.eks heller ikke have børn med til vores bryllup, men vi er også så "heldige", at ingen i vores vennekreds har børn (eller er gravide for den sags skyld) og familien har ingen små børn. Var jeg i den situation, at min bedste veninde havde fået en lille ny, ville jeg tale med hende om det og vi ville sikkert nå frem til en løsning, der passede os begge så hun kunne komme med, men det er også kun fordi det ville være vigtigt for mig at få min veninde med. I det hele taget forstår jeg slet ikke, hvorfor dette spørgsmål altid afstedkommer en større diskussion. Når vi får barn på et tidspunkt vil jeg have fuld forståelse for, at visse folk bare ikke ønsker små børn med til deres fest. Hvis jeg så havde et barn, der ikke kunne passes af andre, af den ene eller anden grund, ville jeg ringe og melde afbud, UDEN at lyde fornærmet, men sige, at jeg rent faktisk godt kunne forstå deres ønske. Hvis børn var inviteret, ville jeg stadig ringe og forhøre mig om de nu var sikre på, at det ikke var noget problem. Havde jeg et barn, der kunne passes, ville jeg lade det blive hjemme også selvom børn var inviteret, men det er fordi jeg ikke rigtig mener børn har noget at gøre til større fester og, at de sikkert ville hygge sig meget mere derhjemme ..
  18. Tillykke med de to streger .. Hvordan gør I egentlig med navne for jer. Altså Sophie er jo moren. SÅ hvad er Lisette så? Er Hun også mor? Eller "bare" Lisette, eller hvordan?
  19. Super flotte lygter I dér har fået jer (tror I skal begynde at leje Lisettes kreative evner ud ).. Og sikke en skøn morgengave!! Elsker Rom!! Og synes helt klart I skal tage en tur til Pompei. Rom er skøn, men der mangler noget, men det der mangler, det finder man i Pompei, så det er helt klart en tur værd. Ved at Mytravel har en dagstur derned fra Rom og mener prisen er omkring 1000 kr pr. person, hvilket jo er mange penge, men man kan nok gøre det billigere selv. Hvis I kan li tiramusu kan man få verdens bedste (som de selv siger, og jeg gerne vil skrive under på) tiramisu på en iscafe dernede. Den hedder Pompi og ligger på Via Albalaonga 9 (man kan finde den i "turen går til Rom" hvis I har den ... Har sågar overvejet om jeg ikke kan sende en af mine bryllupsgæster til Rom og lige hente Tiramisu til 60 personen og så komme hjem til festen med det
  20. 2 kg peanuts!! I er altså simpelthen sjove når I sådan går amok ... Meen tror i hvert fald helt sikkert, at der nu er slik som alle kan li .. Super flotte ringe og sikke en service fra deres side!!..
  21. Ja mit spørgsmål lyder om man kan få sin kjole farvet og om det kommer til at se pænt ud? Jeg vil så gerne have en farvet kjole (rød eller blåhvid), men det er noget nær umuligt at få herhjemme (med mindre man vælger en festkjole, men det er jo ikke det samme ), så jeg har overvejet, at hvis det slog helt fejl med at finde en herhjemme, kan det så lade sig gøre at få den hvide kjole farvet??
  22. Ja l-design har jeg også haft luret lidt på.. Må se hvad det bliver til, men det undre mig bare ret meget, at det er så besværligt at finde en kjole som ikke bare er hvid, mokka eller creme farvet.. Men det kommer nok når jeg ikke har brug for det længere
  23. super sagt!!
  24. Må istemme koret af kvinder, der siger det er en rigtig flot kjole du har valgt! .. Jeg synes egentlig de alle ser rigtig pæne ud, især den første synes jeg er rigtig flot (altså af dem du ikke valgte) og så stråler du jo rigtig og det gør jo også en hel del
  25. I skal have mange tak for svarene ... Jeg må ud og lede og lige pludselig finder jeg nok noget.. Har heldigvis en veninde, der er helt opsat på at køre land og rige rundt med mig for at finde lige netop det jeg vil have.. Hun er lidt mere optimistisk end mig, så det ender nok godt til sidst