quote name='Rikke F' date='Oct 5 2006, 15:0 PM' post='390940']
Nå men det hele bli'r så upersonligt, hvis det bare er billeder, billeder, billeder - så nu ka' I lige få historien om Ole og jeg:
Vi mødtes i august 1997 til en weekend-sommerhusfest, hvor vi havde fælles venner. Vi havde begge kæreste på daværende tidspunkt, men forholdene gik ikke ret godt, så det brugte vi faktisk det meste af weekenden på at snakke om... både dag og nat!
Selvom jeg syntes han var meget sød og forfærdelig nem at snakke med, så tænkte jeg ikke på ham som en potentiel kæreste, men det gjorde han med mig!
Vi mødtes igen i oktober til Halloweenfest på et kollegie i Århus, hvor jeg boede dengang (vi var begge blevet single). I løbet af aftenen købte han øl til mig og forsøgte at score mig, hvilket jeg overhovedet ikke fattede!
Jeg skulle sove hos en veninde og én af Oles venner manglede et sted at sove, så vi tog ham med... Ikke noget i det overhovedet, han skulle jo bare ha' et sted at sove, men det havde Ole i første omgang misforstået - det havde virkelig gjort ham ked af det... (SUK! Er det ikke bare sødt!?!).
Da vi så mødtes igen var det til fastelavnsfest på mit kollegie, hvor jeg - stadig uvidende om Oles følelser for mig - scorede hans daværende bedste og ældste ven! Vi var sammen i 3 måneder indtil han skodede mig for en anden! (Oles ven vidste godt, at Ole var forelsket i mig og det blev enden på deres venskab, da han dumpede mig).
Så d. 7. juni 1998 tog min veninde og jeg helt impulsivt til Hobro for at gå i byen med "drengene" (heriblandt Ole). Det var så her, han scorede mig på dansegulvet til "Stand By Me"... meget sødt, for han HADER at danse men bød mig alligevel op!
Jeg havde så fødselsdag 2 dage efter og da der lige pludseligt dukkede 12 langstilkede roser op var jeg helt og aldeles solgt!!
Til et svendegilde for 5 år siden indtog han scenen og - desværre - karaokeanlægget...manden kan slet ikke synge... det er faktisk værre end hans dans, men gud hvor jeg elsker ham endnu mere for det! Anyway, han "sang" Stand By Me og faldt derefter på knæ og spurgte om jeg "vil giftes med ham engang", hvilket jeg jo self sagde "ja" til! Jeg har dog ikke taget frieriet så bogstaveligt, fordi han var fuld, men han ka' nu stadig godt huske det alligevel!
Vi er nu flyttet i hus i Hobro, hvor vi jo mødte hinanden, har lige startet egen butik - som vi allerede må udvide! - og skal jo så giftes til maj næste år!
Pyha... sikke en smøre! ;) Hvis du stadig hænger på fortjener du så absolut et KÆMPE
Hold da op
det er da helt vild ....bare det var mig ........
held og lykke og god tur
