bridget

120 - store, tætte familier og venner fra forskellige sammenhænge. 45 fra hver familie og resten venner. Kan egentlig godt lide tanken om, at man inviterer fordi man er i familie, også selvom man ikke har så meget sammen - bare det at man er familie er grund nok for mig. Jo flere der er til at feste jo bedre må det blive - håber jeg...

Der er en butik i Højbjerg, som jeg har hørt skulle være rigtig god - hun har kjoler i alle prisklasser. Hvis du ikke skulle sy selv, ville jeg anbefale dig Ellen Høilund, som har en butik på Dr. Margrethes Vej. Hun designer og syr selv, men har også et udvalg af stangkjoler. Der er vist også for det meste et stativ med udsalgskjoler, så man kan godt finde noget til en fornuftig pris. Det kommer an på hvilken stil du er til - hun er til det enkle uden for meget pynt. Det er jeg også, så jeg får syet min kjole hos hende. Hun er omhyggelig og lydhør - og måske lidt dyr. Men som sagt, jeg kan varmt anbefale hende. Hvis du ikke selv vil sy altså.

Egentlig virker den situation som du beskriver i dit indlæg ikke som et dilemma i ordets egentlige forstand - det virker mere som en beskrivelse af dine grunde til ikke at ville med til din brors bryllup. For allerede i det første indlæg virker det som om du har besluttet at du ikke kan holde ud at tage med. Måske du blot havde brug for bekræftelse i at din bror opfører sig rædsomt og at du er i din gode ret til ikke at tage med? Jeg er enig med Tyara og Ten i, at det nok er på tide at tage konsekvensen af den bagage din familie har udstyret dig med og "cutte" båndene til en familie, som ikke ved hvad det vil sige at være ordentlig familie! Stineras har ret i at der er forskel på situationerne, det var ved nærmere eftertanke heller ikke så heldigt at skrive den kommentar netop i denne tråd - for det er nok nærmere situationerne med mostre, mødre, venners kærester jeg sigter efter. Sorry. Jeg ved ikke hvad det er du gerne vil høre, Nethe, men beslutningen virkede fra starten til at være taget.

og så lige en tilføjelse: Held og lykke med at tage den rigtige beslutning, Nethe. Mavefølelsen som en af jer andre skriver om er nok fin at have med i sine overvejelser.

Nethe, du kunne også "bare" tage med i kirke og med til middagen - og så tage tidligt hjem. Altså gøre gode miner til slet spil. Lad som ingenting, smil og sig tillykke - men tag tidligt hjem og undlad at tale med de mennesker som gør dig oprevet og ked af det. Er din mand inviteret med? Tag ham i hånden under det hele og del dine tanker om det hele når I kommer hjem. Så fornærmer du ikke nogen, og du slipper for at spekulere på reaktionerne fra din familie. Hold dig for god til at overtage hans ubehøvlethed! Jeg har ikke deltaget herinde før, blot fulgt lidt med fra sidelinjen. Generelt er jeg meget uenig med den dominerende holdning, de fleste brugere herinde har til forpligtelser overfor sin omverden. Misforstå mig ikke, dette er ikke ment som et angreb, I virker til at være en flok søde og kærlige piger - men mantraet som mange herinde gentager igen og igen: Gør som I vil, det er JERES dag - er jeg ikke vild med. Man har nogle gange forpligtelser og nogle gange bør man undgå at skuffe folks forventninger. Medmindre det i voldsom grad går på tværs af det man selv ønsker. Gæsterne og familien har en meget vigtig del i ens bryllup. Og man har selv som gæst og familie en del i andres bryllup.