MaikenHolm

Medlem
  • Content count

    1,248
  • Joined

  • Last visited

Everything posted by MaikenHolm

  1. Jeg skal have lavet risposer til kirken, men kan ikke finde ud af, om de skal være 15*15 cm eller 20*20 cm? Så jeg vil gerne høre hvor store I har lavet jeres + eventuelt et billede af det... Maiken
  2. Hej Var ved at kigge på min liste over ting, som jeg skal have styr på... Jeg mangler stadig at finde: En god FRISØR til dagen - gerne en brudepakke med både makeup og håropsætning + prøvesætning Et sted de laver en flot BRUDEBUKET - er til det enkle og grafiske Og en kosmeteolog til at få lavet geléNEGLE Gode råd modtages med kyshånd. I må gerne skrive PRIS og ERFARINGER. Jeg er simpelthen ikke tålmodig nok til at gennemtrawle samtlige frisører/blomsterbindere/kosmeteologer i Ålborg midtby, men vil stadig gerne have det bedste...
  3. Ja, jeg har en løsning.... Mit skørt du tidligere har spurgt på (har først set beskeden i går) er stadig til salg, og det er ikke stift, men meget behageligt at have på... ;) Maiken
  4. Jeg har lige købt en guld taske - og byttet den igen... Jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal have taske med? For ud over en læbestift / gloss, ja, hvad har jeg så brug for? Kan slet ikke finde ud af om behovet er der? Det var egentlig en super fin kuvert taske, som jeg havde købt mig. Men nu er den byttet, da jeg synes det måske er mere praktisk med en taske med hank? Hvad gør I?
  5. Jeg lavede selv kvadratiske invitationer og købte lækre kuverter i Salling, Ålborg. Der havde de (så vidt jeg husker) både dobbelt kort og kuverter i mange farver. Jeg kan se du bor i Randers, så der er jo ikke frygtelig langt til Salling i Århus... Ellers har de altså også mange kort (også kvadratiske) i almindelige boghandlere og panduro - så prøv også at kigge der. Selvfølgelig er det billigere at lave dem selv, men nolge gange er det også rart at kappe en hæl og hakke en tå... Maiken
  6. Hej! Efter jeg læste om nogle der har brugt 1600 kr på invitationer, så er jeg blevet nysgerrig. Det lyder da umidbart af meget? Hvor meget har I brugt for? - og hvordan ser de ud? Vi har brugt ca. 500 kr for alle materialer (frimærker inklusive) til invitationer og bordkort... Vores invitationer er her:
  7. INDEX: Bryllupsdagen... - planlægning Kirken & Feststed Brudekørsel - en sej FIAT 600 Sangerinde til kirken - musikforslag! Menu til reception & festen Unik quiz / spørgeskema underholdning til kæresten! Bruden & Gommen - bryllupstøj, håropsætning, buket, ringe mv. Inspiration til håropsætning Modelbillede af brudekjole + båndinspiration Mig i brudekjolen & Nye billeder af brudekjolen - test af det røde bånd! & Afhentningsbilleder af kjolen - med færdigsyet bånd Mine lækre guldsko & gamle fine guldtaske Gommens tøj - et snigbillede... Ringene - min i rødguld med bling, hans i hvidguld & Vores ringe ankommet fra Chanti (billeder) Inspiration til brudebuket Kreativt gejl - invitation, bordkort, tudeprinsen & tudeprinsessen, gæstebog... Invitationer Bordkort & vejledning til servietfoldning Gæstebog & bogmærke "tudeprinsen & tudeprinsessen" & foldevejledning her Risposer Menukort Salmehæfter Bordplan oversigt Blandede bolscher! Vores fine Medusa topfigurer - og idéer til bryllupskagen & Inspirationsbilleder til bryllupskagen & nye funky inspirationsbilleder! Udkast til ønskeliste Sort/rød/hvid inspiration fra Christling Bestilt mini honey-moon & billeder af fantastisk restaurant vi skal spise på... Polterabend mistanker... & Polterberetning - lang & (forhåbentligt) sjov! Vil have lavet bodoir billeder som morgen gave! & Se boudoir billederne! ____________________________ Intro besked_________________________________________________ Hej BK'er Nu har jeg luret tilpas længe, skrevet adskillige indlæg og... brugt temmelig lang tid på at surfe rundt herine! Så det må være ved at være på høje tid at oprette en planlægningstråd... Jeg hedder Maiken og er 27 år. Fagligt er jeg uddannet Sociolog og arbejder pt. som videnskabelig assistent på AAU. Min kæreste hedder Karsten og er lige blevet 30 år. Hans beskæftigelse er noget så sexet som Økonomisk Konsulent i en nordjysk kommune... Så er vi ligesom sat i de kasser (køn, alder, geografisk placering og uddannelse) - og så kan vi komme videre i teksten! Efter en hel del øl, pinlige eskapader og vilde byture :smolf: blev vi kærester for lidt over 5½ år siden, efter vi havde været tutorer sammen på AAU. Efter den vilde tid havde vi jo ligesom lært hinanden indgående før vi blev kærester - både hinandens flatterende (og mindre flatterende) sider. Faktisk kendte vi hinanden inden vi blev tutorer sammen, men ret sporadisk. Når det hele jo efterhånden er blevet så fornuftigt med endt uddannelse, arbejde mv, så er det jo fantastisk at have en uudtømmelig kilde af sjove, pinlige historier. En enkelt historie kan der lige falde af: Var "super single" uden ambitioner om fast parforhold forløblig, da vi blev tutorer. Derfor lavede jeg den klassiske scanning af medtutorerne i korpset, da vi holdt møde første gang. Hurtigt konstaterede jeg, at den eneste interessante var Karsten. Og det kom da også til at holde stik! De pinlige historier vil jeg ikke komme nærmere ind på her, da de vist ikke er stuerene nok. Haha Med Karsten var der en pakkeløsning, da han har en datter fra et tidligere forhold. Han blev far som MEGET ung, hvilket betyder, at jeg har en pap-datter, som næsten er lige så høj som mig (læs: 12 år). På trods af vi hver især har været på udenlandsophold under studietiden, ja så er vi pt. blevet i Ålborg, hvorfor vi også har fundet det meget naturligt at holde vores bryllup her... Så vi har valgt hele Ålborg-pakken, hvilket vil sige en af de flotteste gamle kirker (Vor Frue Kirke), som ligger et stenkast væk fra lejligheden & fest på Skydepavillionen, der har den flotteste udsigt ud over byen og fjorden + naturligvis et godt renommé! :carrot: Det var en lille intro til os. Jeg vil hurtigt få lagt en liste ind over vores planlægning, tema, kjole, billeder mv. God læselyst & mange hilsner Maiken - Jeg håber I har lyst til at følge med, kommentere og se mine (forhåbentlig) humoristiske indslag til dagen!
  8. TILLYKKE! IH, hvor er det dejligt for jer! Det var da fantastisk at det lykkedes for jer hurtigt! Jeg havde tænkt på hvordan det går dig, så det var dejligt at se en så glædelig nyhed. Jeg krydser fingre for at graviditeten går vel! Knus fra navnesøsteren!
  9. Søde Anne Tak for din dejlige hilsen. Jeg lusker lige omkring din tråd i aften - er pt på arbejde - så jeg blive lidt opdateret med hvordan det går dig. :jul 15: Maiken
  10. På visit igen... Ja, det er efterhånden forfærdelig længe siden jeg har været herinde... Tror bare jeg havde brug for at få lukket lidt ned fra alt det bryllups-halløj, som jeg brugte rigtig lang tid på. I stedet har jeg fokuseret mere på arbejde (tiltrængt), venner og sport... Men tak for de søde hilsner... Men lige en kort opdatering: Det gifte liv går rigtig godt - og i morgen har vi 3 måneders bryllupsdag. Måske det var en undskyldning for at gå ud at spise? ENDELIG har jeg fået et job, som jeg er super glad for. Det er bare SÅ fedt. Jeg får rigtig brugt min faglighed og nyyder det! Som udgangspunkt var min ansættelse 3 måneder, men nu har jeg fået forlænget fra nytår og frem til udgangen af juni. SKØNT! Jeg har noteret mig at flere af jer har planer om at rykke over på babyklar, men jeg skal vist have mere fast arbejdssituation før vi arbejder på den sag! Og så lige plads til en lille bitchen! Vi har fået digitale udgaver af bryllupsbillederne, men har ventet 1 måned (!) på at fotografen snøvler sig sammen til at få lavet mappen og fotorammen færdig! SLAMBERT! Taget i betragtning at det i morgen er 3 måneder siden vi blev gift, så er det vist også på høje tid at jeg får lavet en bryllupsberetning. I aften er jeg alene på skansen, så måske jeg kan snøvle mig i gang? :jul10: Julehilsner Maiken
  11. Vi gjorde flere forskellige ting... 1) et par dage før sidste SU frist lod vi det sive gennem familie kanaler (læs: forældre) at vi ikke havde hørt noget. Eksempelvis VIDSTE vi at Karstens tante + fam havde bestilt overnatning på et hotel, men de havde bare glemt at give besked til os! 2) et par dage efter svar fristen sendte jeg 2 sms til mine fætre, der endnu ikke havde svaret. Den ene + hans kæreste var jeg ret overbevist om de ikke kom, men et lille svar er da ikke af vejen! (de kom ikke) Men vi fik - som de andre skriver - også en del svar lige op til og efter svarfristen, så du må væbne dig lidt med tålmodighed endnu. Samme dag som jeg havde tegnet bordplanen op (6 dage før brylluppet) fik vi afbud fra min kærestes fætter, og så måtte jeg tegne den om igen. På selve bryllupsdagen fik vi afbud fra fætterens yngre bror, men heldigvis fik jeg ikke besked om det, så jeg opdagede det først midt under middagen. Hvis jeg havde fået besked før ville jeg nok have synes det var temmelig ufedt! Så rådet herfra lyder - lav først den endelige version af bordplanen lige op til!
  12. Jeg kan genkende lidt af det du beskriver... Min kæreste har egentlig aldrig haft vilde bryllupsdrømme og ville lige så gerne på rådhuset. Vi kom i kirken og alt hvad dermed følger. Og han gjorde i høj grad for min skyld, men nød også det i fulde drag selv. Så TILLYKKE med at du har en mand, der vil ændre sine egne ønsker og prioriteter for at gøre DIG glad! Nogle gange ville jeg ønske at min kæreste engagerede sig lidt mere, da jeg lavede hovedparten af brylluppet. Men igen, han havde bragt den største ting - nemlig at ville giftes på mine præmisser. Det betød så bare at de kreative ting, meget af planlægningen osv var på mine skuldre. Så jeg fik da i høj grad lov til at bestemme det meste, men han var inde over alle større beslutninger, som vi traf sammen. Vi havde da også mange diskussioner omkring HVAD der er nødvendigt i forhold til et bryllup. Dybest set ville han lige så gerne have haft købe-invitationer mv, men efter brylluppet ved jeg, at han synes mine kreationer var rigtig flotte og var stolt af det hele var så gennemført. Men han ville have haft en lige så god fest uden det gejl - men det betød noget for mig. Det er egentlig mere ift prisen på forskellige ting, hvor vi havde flest diskussioner. Min kæreste havde en noget naiv tilgang til omkostninger efter min mening. Især brudekuketten var et stort emne! Men vi fandt kompromiser, som vi begge kunne leve med - og gift blev vi jo! ;) SÅ op med hovedet! Du får stor handlefrihed og bestemmeret, men du kan ikke tvinge din kæreste til stort engagement. Prøv at uddelegere nogle opgaver til ham (fx overnatning, køb af eget tøj, kontakt til fotograf eller lignende), men vær realistisk omkring hans engagement. Og ikke mindst respekter at det er DIN drøm der bliver udlevet mere end hans drøm! Da vi havde lavet bordplan mente min kæreste det måtte være nok for den uge! Men ting som morgengave og især hans tale til mig brugte han utrolig meget tid på... TRO MIG, han skal nok synes det er en fantastisk dag! Selvom min kæreste bitchede over mit engagement og at han også skulle kunne se sig selv i det bryllup, så var han MINDST lige så overvældet og lykkelig for dagen!!! Men du skal nok tage ham under armen og få købt de ringe, da det er ved at være oppe over! Maiken
  13. Ja gæt hvem der glæder sig til billederne??!! MIG MIG MIG!! :carrot: SUPER! Så er vi to!
  14. NYT JOB - STARTER PÅ MANDAG! Ja, det er sidste dag på jobbet. Og jeg er faktisk helt alene på skansen! De andre er til institut seminar, men jeg skulle have det famøse rapport udkast færdigt, så jeg sprang over. Puha, nu gider jeg heller ikke den rapport mere... Har ALT for travlt med at lave den lige nu - men det er min egen skyld jeg er lidt bagud! Så nu bliver det bare enormt dejligt at skulle starte på noget nyt. Det er godt nok stadig en projektansættelse, der løber indtil nytår, men med mulighed for op til 2 mdr's forlængelse afhængig af midler og evaluerings ambigition. Jeg skal lave slutevalueringer på et EU socialfondsprojekt vedrørende Iværksætteri. Det er 3-4 små evalueringer af varierende omfang. Selve projektet ligger under administrationen i AAU, så det bliver rart at komme til nogle fysisk andre omgivelser end hvor jeg har studeret. Det er også en lidt mere dynamisk arbejdsplads med mere intern kontakt og kommunikation, hvilket også bliver en kærkommen forandring. Men altså, nu er jeg da i det mindste sikret beskæftigelse indtil nytår & måske 2 måneder mere. Men SUK hvor vil det være dejligt snart at få en fastansættelse et eller andet sted frem for hele tiden at leve på en stakket frist! Karsten har også sidste arbejdsdag på hans job i kommunen og skal starte hos KMD på mandag, så det er sgu en lidt mærkelig dag. Men forandringen bliver nu noget større for ham! Så mon ikke der er en sommerfugl eller to i maven på mandag?
  15. Ved ikke lige hvordan man gør, men ville lige smide et kompliment! Det ser super flot ud! Lækker stil!
  16. Et bette råd fra en gift quinde! ;) UHA, det er stadig lidt grænseoverskridende at kalde sig gift quinde! Anyways. Vi blev gift kl 14 og det var ikke ét minut for tidligt. Jeg er glad for at det ikke var senere. HVIS I ikke kan rykke det frem til kl 14, så vil jeg kraftigt overveje kl 13. Mon ikke også I kan få lov til at få kagebuffet én time før, hvis vielsen eventuelt bliver kl 13? Vi valgte at blive fotograferet lige efter vielsen, mens gæsterne tog til reception på restauranten. Her var der frugtfade, småkager, kaffe, the og sodavand til gæsterne. Mens vi blev fotograferet fik jeg to onkler til at tage gæstefotografering. Gæsterne havde også fin tid til at kigge på bordplanen, læse i gæstepræsentations hæfterne & skrive i gæstebogen inden og efter vi kom til receptionen. Da vi kom 1½ time efter vielsen skar vi bryllupskagen for, drak lidt kaffe og pakkede gaver op. Vi gik tidligt til bordet - kl 17.30, hvilket var dejligt, da toastmaster ikke skulle skynde det hele hurtigt igennem. Så der var god styring på indslag og tid til det hele. Vi var færdige ved bordet kl 23.15, hvorefter gæsterne fik kaffe/the og bandet begyndte at spille. Vi dansede brudevals lige inden midnat - og så var der band til omkring kl 2, hvorefter vi fik natmad. Vi tog afsted til hotellet vi skulle overnatte kl 3. Dagen gik bare så uendeligt hurtigt, så du vil sætte pris på de par ekstra timer med gæsterne! Jeg er rigtig glad for at vi fulgte rådene om at starte tidligt, både i kirken og med middagen. Det gav et godt flow hele dagen uden at tiden blev presset... Maiken
  17. ENDELIG... ...FÅR VI FOTOGRAFENS BILLEDER! Nu har jeg endelig hørt fra fotografen, som har lovet at vi får en cd med rå-billeder senest på lørdag! Jeg synes godt nok der er lang leveringstid på det, så de har bare af at være gode! Når vi har fået rå-billederne skal vi jo så til at vælge dem ud, som han færdigbehandler. Jeg er mest hooked på sort/hvid billeder, så jeg er meget spændt på hvordan det bliver! Vi fik taget billeder i Hjelmerstad (gammel bygade med de mest smukke huse) og lidt på havnen. Jeg ville gerne have haft flest billeder med havn / industri, men der blæste helt vildt + vi kom i tidsnød, så kun en brøkdel er derfra. Og så regner jeg med, at vi kører ud til ham, så vi kan finde ud af hvilke og hvad vi vil have bestilt. Indtil videre tror jeg bare vi skal have en mappe. Jeg ved ikke helt om vi også vil have nogle til væggen? Jeg er ikke så meget for sådan noget... Efter min mening er der en hårfin grænse mellem hvornår det er flot og kikset... Vi skal også have bestilt en forældre-mappe, da min svigermor vil begå mord for at få sådan én! Egentlig ville vi bare give vores forældre et billede hver, så da hun gerne vil have en hel mappe vil hun betale den selv, hvilket jeg ikke protesterer imod... Gæt hvem der glæder sig til billederne?? :carrot:
  18. Venter også spændt! Har lige sendt dig en PM, så du kan få et lille smug-kik! Maiken
  19. WAU! Hvordan har du gjort det? Det er virkelig smart. Vi kunne godt bruge den idé! Vil du ikke eventuelt sende mig en PM og forklare hvordan man gør? TAK! Og fantastisk flotte billeder, hvor er I bare super flotte & fantastisk location for billederne! Maiken
  20. IH, hvor er dine negle blevet fine! Det ser altså bare SÅ flot, elegant, feminint og sexet ud med sådan nogle negle! Hvis ikke det var fordi, at de ikke holder evigt (vokser ud med lynets hast) og at de koster en ½ bondegård at få lavet, så ville jeg ALTID have så lækre nogle negle!!! Hvor meget måtte du give for at få dem lavet?
  21. HEY, man kan altså godt tage billede af venstre hånd mens man betjener kameraet med højre! ;) A prøver lige..... Det lykkedes i hvert fald for mig for 3 uger siden! ;)
  22. Hænger bestemt i bremsen, men jeg kan afsløre at det ikke kun gælder bryllupsberetning! Bruger BK som den ultimative overspringshandling lige nu, da jeg skal aflevere første udkast til en rapport inden på mandag!Skal starte ny ansættelse mandag og motivation er bare minus lige nu! ØV! MEN du har jo som en lille eksklusiv udvalgt skare jo fået lov til at smugkigge! ;)
  23. HEY, man kan altså godt tage billede af venstre hånd mens man betjener kameraet med højre! ;)
  24. Vi havde glemt liiige præcis at forberede det. Så vi improviserede bare. Da vi kørte fra fotograferingen op til feststedet aftalte vi hurtigt hvad vi skulle nævne. Vi bankede på glasset inden vi skulle ind til middagen (vi havde reception og middag samme sted) og sagde kort opridset: Tak fordi gæsterne var kommet + alt det arbejde de havde gjort (æresport, pyntning af bil osv) Tak for alle gaverne Fortalte hvem der var toastmaster ...ja, og vist også lidt mere? Da vi kom til bordet rejste toastmaster sig op, og så sagde vi ikke noget før det hver især var vores tur ift talerækken. Med andre ord, så tror jeg ikke I skal stresse over det... I behøver ikke skrive en længere epistel til velkomsten... Maiken
  25. DET lyder sgu som en lækker wellness idé. Er fluks gemt i erindringen!