Dejligt, at dine kollegaer fik arrangeret noget for dig, og at I havde en hyggelig dag!!!
Jeg er faktisk næsten i samme situation som dig.
Hele vores familie bor i Jylland og vi bor på Sjælland, hvor jeg læser. Jeg har inviteret nogle af mine veninder herovre fra med til brylluppet, fordi jeg rigtigt godt kunne tænke mig at have dem med til den store dag. Da jeg inviterede blev de allesammen rigtigt glade og sagde at de næsten ikke kunne vente med at arrangere min polterabend.
Men ak, vi har allesammen haft travlt med eksamen, og fik først ferie for 14 dage siden. En uge inden vi fik sommerferie ringede min storesøster til en af veninderne og spurgte om de skulle arrangere noget. Det kunne hun altså ikke lige overskue på daværende tidspunkt. Det var ikke fordi hun ikke ville, men hun kunne ikke lige overkomme at tænke på det.
Så min stakkels storesøster fik ligepludselig travlt. Hun opgav at snakke med mine veninder og improviserede rimelig hurtigt en eftermiddag sammen med mine 3 svigerinder. Så jeg fik en ansigtsbehandling, en lækker middag og en biograftur. Alt i alt var det faktisk en rigtig hyggelig dag, selvom jeg godt kunne mærke, at de ikke havde haft alt for lang tid til at arrangere det i. Jeg snakkede lidt med min søster om det, og hun lød faktisk lidt skuffet på mine vegne. Hun kunne ikke helt forstå at de ikke lige kunne overkomme det.
Så jeg forventer egentlig ikke noget fra veninderne, selvom de godt nok har truet med en masse ting som jeg skulle prøve. Men jeg kender dem allesammen lidt for godt og ved at der nok ikke er nogen af dem der kan tage sig sammen til at arrangere noget. Nu er sommerferien jo også startet og mange af dem har travlt med at tjene lidt penge for at supplere SU'en - men det kunne da være hyggeligt at mødes med dem allesammen inden brylluppet og have en hyggelig dag sammen - jeg stiller slet ikke store krav, og det behøver jo ikke at koste noget særligt at have en sjov og hyggelig dag.
Knus
Anne-Marie