goodbyehansen

Næ, tosset er du ikke. Jeg finder, at det er dejligt at have en hobby - og især af den slags, der bringer en rundt i landet og bringer kontrakt til en masse mennesker. Jeg er ikke selv et "hunde"-menneske, men er mere til katte. Og for nogle år siden besøgte jeg flittigt (som gæst) katteudstillinger. Jeg fornemmede, at udstillerne der hyggede sig rigtig godt med hinanden. mvh goodbyehansen ps - jeg er godt generelt utryg ved/bange for hunde, men alle billederne på denne tråd ser hundene da meget søde og ufarlige ud.

Tillykke ! Hvis din mand ligner min - så er det noget med en kedelig/mærkelig/uønsket gave først og så senere noget rigtig lækkert, måske en af de små pakker fra guldsmeden. Skriv lige, hvis han har samme mærkelige form for humor. mvh goodbyehansen

He,he - "flodhest i strutskørt". Er selv en str. 46, og da jeg prøvede brudekjoler tænkte jeg mere end en gang "overbagt marengs" - men det har måske også noget med min alder at gøre. Der er rigtig mange af billederne her, der signalerer, at man sagtens kan være flot, selvom størrelsen ikke lige siger 36. Det handler blot om at finde den rigtige kjole (læs - få den rigtige rådgivning). mvh goodbyehansen

Jeg blev ikke gift i en brudekjole - ej heller en galakjole. Mit bryllup var et formiddagsbryllup med efterfølgende reception - derfor valgte jeg en dragt i "guld" og råhvid. Jeg prøvede brudekjoler og galakjoler, men følte allerede ved disse kjoleprøvninger, at det var forkert. På selve dagen var jeg oven ud tilfreds med mit valg. Så mit råd til dig er - gør, hvad din mavefornemmelse siger. Det er oftest det rigtige mvh goodbyehansen

Ja, ja - grin I bare, men måske har jeres mand, far, onkel eller andet også brug for en sådan. Min elskede mand fylder rund lidt senere på året - og det er et tilbagevendende problem, hvad ønsker han sig. Og fra mig skal det selvfølgelig være noget helt specielt. Han bliver jo ikke helt lige så glad som jeg for de små pakker fra guldsmeden (he,he). Jeg stødte tilfældigt ind i denne hjemmeside http://www.vejrhaner.eu/index.htm I disse timer udfærdiges en vejrhane, som er lavet helt specielt til min mand, der har interesse i flyvemaskiner. Man kan enten sende en tegning eller få dem til at tegne, hvad man har brug for (heste, løver, biler, motorcykler - kun fantasien sætter grænser). Vær dog opmærksom på en vis leveringstid. Jeg håber - næ, jeg jeg er ret sikker på, at min mand får glædestårer i øjene, når han pakker gaven ud. mvh goodbyehansen

I aften skal vi have braiseret oksebov med blommesauce og kartoffelmos. Opskriften findes på www.alletiderskogebog.dk - blot til en advarsel - det tager 2 timer at lave, men til gengæld smager det himmelsk - hvis altså ikke blommerne er for sure. mvh goodbyehansen

Selvfølgelig kan du være bekendt at give din kunst til din svigerinde. Specielt hvis du har afstemt farver og motiv med hendes smag. Men du må ikke blive ked af det, hvis det ikke får helt den placering i hjemmet, som du havde forestillet dig. For det med smag er jo meget forskelligt. Jeg har selv 2 billeder hængende i min gang, som et familiemedlem langt ude har malet. Det passer ikke helt i hverken stil eller farver til resten af hjemmet, men jeg er meget glad for dem, og hver gang jeg støver dem af tænker jeg på den smukke tanke, der ligger bag. I øvrigt har jeg også et "kunstværk" hængende i soveværelset, som min søn har lavet. Det tog godt nok lang tid før den rigtige placering, var fundet. Men i dag tror alle, at det er "købe-kunst", der er købt til lige netop det sted og med de farver. Så klø du bare på - jeg bliver i hvert fald blive glad, når nogen betænker mig med en personlig gave, og specielt når det er så smukt, som det du laver. mvh goodbyehansen

Tjek lige nedenstående link. Da jeg blev gift i sensommeren fik jeg rigtig god service her - Annie er i øvrigt (eller var) bruger her på BK. Jeg fik syet strømpebånd efter mål og i det design, jeg selv ønskede. Udover strømpebåndet fik jeg også syet et par trusser med mit nye efternavn - som min mand i øvrigt fandt utroligt morsomt og et yndigt lommetørklæde med mine nye initialer - og det var ikke dyrt. www.annies-sloer.dk Held og lykke med det mvh goodbyehansen

Jeg er ret enig med Rikke. X-factor skal vel vindes af en/nogle, der har noget helt specielt. Jeg havde ret stor fidus til Vocaloca (eller hvad de nu hedder) inden fredagens optræden. Men jeg synes ikke det klær dem at få musikledsagelse - blot min mening. Jeg tror nu, at det bliver den unge Martin (er det ikke det, han hedder, ham der åbnede showet) eller måske Heidi, der vinder. mvh goodbyehansen

Altså Rikke - hvor er det synd for dig. Det gør mig bedrøvet, at du skriver, at du ikke ved, om det er slut om 2-3 uger - jeg formoder, at det dækker over, at hvis det planlagte bryllup "går i vasken", så slutter jeres forhold. Jeg kender jo hverken dig eller din kæreste - og der kan være mange grunde til, at jeres forhold slutter, hvilket jeg har forståelse for, hvis argumenterne er i orden. Men jeg opstiller lige nogle forskellige problemstillinger, der roder lidt rundt i mit hovede: Først det positive: Jeres forhold behøver da ikke slutte - det virker da som om, at han er utrolig glad for dig. Rigtig mange lever et helt - og meget lykkeligt liv - i et papirløst ægteskab. Så de lidt mere mørke tanker: Det er et tillidsbrud først at fri for efterfølgende at trække frieriet tilbage - i gamle dage kunne man vist komme i fængsel for noget sådant. Et sådan tillidsbrud kan være svært at komme sig over. Det giver gevaldige ridser i lakken på ens selvtillid. Herudover kunne jeg godt tænke mig at ruske din kæreste godt og grundigt - hvad bilder han sig egentlig ind - først at drage jeres ægteskab i tvivl for herefter at overøse dig med kærlighed - jeg synes at det lugter lidt af manipulation - "jeg vil gerne have dig - men kun på min måde" - - Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg ville have gjort, hvis jeg var i dit sted. Umiddelbart tror jeg, at jeg havde stukket halen mellem benene og var løbet. Både fordi jeg ville have svært ved at takle den form for afvisning, og så ville jeg have svært ved at skulle forklare familie, venner osv. om situationen - jeg vist meget fej ! Når du ikke er løbet - så vidner det for mig om, at du er stærk og at du har mod - og det kan jeg kun beundre. Hvis det viser sig, at din kæreste gerne vil dele hele livet med dig - blot det er uden den formelle velsignelse, og du kan/vil leve med dette. Så er det vel heller ikke så galt - eller ? Uanset, hvad der sker, og hvad du vælger - så skal vi her på BK nok stå dig bi - det lover vi !!! Mange hilsner goodbyehansen

Skinke, broccolisalat og hjemmbagt flüte. mvh goodbyehansen PS - det er ellers lækre ting, der serveres rundt omkring hos zillaerne

Hej Marianne Hold da op - det ligner godt nok ikke en str. 46/48. Vil da gerne se flere billeder - også af den frække slids. Godt gået mvh goodbyehansen

Nu ved jeg jo ikke, hvad slags musik, du har i tankerne, men hvis det handler om 60'er musik, så er her link til nordjyllands bedste band http://www.thesixties.dk/bandet.html God fornøjelse. goodbyehansen

Hvor er jeg ked af det på dine vegne. Øv altså - jeg har læst dit indlæg flere gange nu, og jeg bliver lige ked af det hver gang. Skriv endelig, hvis der er noget, vi her på BK kan gøre. Uanset med hvad, så er vi så mange herinde med forskellige forudsætninger, at der nok skal være nogen, der kan hjælpe. Jeg ville så gerne kunne skrive noget, der kan trøste, men igen ord kan sige nok. Jeg håber for dig, at alt løser sig til dit bedste ! Mange hilsner goodbyehansen

Hvad får forældre til at reagere negativt, når deres kære børn fortæller, at de skal giftes. I langt de fleste tilfælde (håber jeg i hvert fald), så handler det om, at de vil det bedste for deres børn. Jeg husker tydeligt, at jeg i en alder af 19 år fortalte mine forældre, at jeg skulle giftes første gang - jeg havde (selvfølgelig) taget min tilkommende med, så mine forældre sagde ikke så meget - jo de sagde da tillykke, og der blev talt om økonomi (min forældre betalte bryllup og bestemte i store træk også hvem der skulle med, sted, menu osv. - men det foregik jo også for længe siden - 1981). Mine forældre havde dog en længere snak med mig ved en senere lejlighed - hvor de næsten direkte sagde, at jeg var for ung til ægteskab, og at det ikke var den rigtige mand, jeg havde valgt. Men jeg var hverken til at hugge eller stikke i. Så gift blev jeg. Det var sgu lidt svært 5 år efter at komme krybende hjem og bede om husly, da det hele revnede med et kæmpe brag. Nå men de var nu søde - jeg kan i hvert fald ikke huske, at de sagde, hvad sagde vi. Men de har nok tænkt det mange gange. Jeg har ingen ret til at bedømme, om andre er for unge til at ægteskab - kun vi selv kan høste de erfaringer i livet, der gør, at vi træffer de rigtige beslutninger. Så jeg synes kun der er 2 muligheder: Fortælle dine forældre at sådan er det, og det står ikke til debat Spørge dine forældre, hvad de synes - og være åben for, at de ikke er enige med dig. mvh goodbyehansen

Jeg ser kun 2 muligheder: Lad manden tale eller sig til ham i god tid inden festen, at hans tale ikke er velkommen. --- Sjovt at læse, at der i mange familier er en sådan onkel - det er der også i min. Den sjoveste episode var til en konfirmation for nogle år siden. Han havde vel talt i ca. 5 minutter, da hans kone kom i tanke om, at hun havde glemt at starte videoen - korfirmanten skulle have båndet som et minde. Tænk - så begyndte han helt forfra på talen. Jeg var heldigvis placeret et det modsatte hjørne af taleren og sammen med en anden meget humoristisk onkel, så vi hørte ikke ret meget af talen p.g.a. latterkramper, hvilket for øvrigt meget tydeligt kunne høres på videoen. mvh goodbyehansen

Åh... jeg elsker bare Husse's indlæg. Endelig en, der forsvarer svigermødrene bare en lille smule. Jeg er bestemt ikke uenig i, at det er brudeparets dag. Men, men, men forældre og svigerforældre vil gerne bidrage med den erfaring, de nu sidder inde med, og når nogen antyder, at blot fordi forældre/svigerforældre betaler, så er det gammeldags, at de også vil bestemme. Hm.... måske gammeldags, men det er jeres forældres/svigerforældres surt optjente penge, så lidt skal de vel også have til gengæld - eller hvad ?? Hm... jeg kunne skrive stolpe og og stolpe ned om dette emne - men som på hjemmefronten med mine 2 meget søde svigerdøtre, så er det nok bedst ikke at sige så meget. En ting vil jeg dog gerne sige til jer kære zillaer - jeres svigermødre er også mennesker med følelser. mvh goodbyehansen

For tidligt - tja... det kan vi andre ikke bedømme. Vi kan kun bidrage med vores erfaringer, og andres erfaringer kan du nok ikke bruge til ret meget. Jeg selv blev gift første gang, da jeg var knapt 20. Det endte med en skilsmisse efter 5 år (burde være sket længe før). Jeg er i 2007 blevet gift for 2. gang i en alder af 46. De erfaringer jeg har kunne drage af mit første ægteskab har været, at jeg var alt, alt for ung og havde for få erfaringer til at kunne gennemskue, om det var manden i mit liv, jeg gav mit ja. I den mellemliggende periode har jeg boet sammen med en mand i 16 år, som pressede og pressede for at vi skulle gifte os. Han var sød og rar, og ingen tvivl om, at det var en dejlig og også lykkelig periode, men se os blive gamle sammen, det kunne jeg nu aldrig - så gift blev vi ikke. Jeg boede så en kort periode alene, hvor jeg mødte min nuværende - og efter en den første forelskelse, lidt sliben kanter og sådan, så var der ikke tvivl i mit sind. Her var manden, jeg gerne ville dele resten af mit liv med. Og heldigvis havde han det på samme og faldt på knæ. Min erfaring er altså - jeg var for ung til et ægteskab, da jeg var 20. Men jeg kunne aldrig drømme om, at fraråde eller blande mig, hvis andre vil gifte sig helt unge - det er deres valg. Vi skal alle selv høste vore erfaringer. mvh goodbyehansen ps - min søn blev for øvrigt gift, da han var 23 og hans kone 21. Det var i går 2 år siden og det holder da endnu.... Nej spøg til side, de er meget lykkelige.

Jamen dog - sikke dog noget. Jeg ved ikke, om du står i fagforening, men hvis du gør, så har du forhåbentlig taget kontakt til dem ???? Hos dem kan du få den fornødne bistand uanset om det handler om at "komme efter" din arbejdsplads eller om det handler om noget psykologisk hjælp til dig. Hvad så med fremtiden ? har du et andet job i kikkerten ? - - En ting mere - pas rigtig godt på dig selv. Du skriver noget om at "gå ned med flaget" - er du på vej ned, så kontakt din læge - der er hjælp af hente. - - Mobning kan medføre gener på lang sigt, så tag det alvorligt. mvh goodbyehansen

Jeg kan nu godt forstå, at du spørger, hvad vi på BK synes - kjolen ser godt nok noget stor ud, men jeg er vil tro - som de øvrige, at en dygtig skrædder kan udvirke mirakler. Men væsentlige er, at du har tabt dig 10 kilo - det er bare så stærkt, og du skriver, at du regner med at tabe yderligere - det er da bare superflot. Hold du bare på med diæt og motion - så skal skrædderen nok sørge for, at kjolen kommer til at passe. Håber du vil holde os orienteret om slankekur og om, hvordan det kommer til at gå med kjolen. mvh goodbyehansen

Det skal du nok klare - hvis du har brug for hjælp, så skriv endelig her på BK, og vi hjælper gerne. mvh goodbyehansen

Føj for pokker - sikke dog noget. -- Det nu mærkeligt, at vores beskæftigelsesminister og øvrige politikere hele tiden taler om manglen på arbejdskraft nu og i fremtiden - når opbremsningen i byggeriet allerede nu sender mange ud i ledighed. Jeg håber for dig, at der virkelig er ledige jobs at få - at du meget hurtigt finder et, som du kan blive rigtig glad for. -- Kast endelig dine frustrationer ud her på BK - vi skal nok stå dig bi i den vanskelige situation. Skriv også, hvis vi kan være til anden hjælp. Nogle af os bor jo i Jylland. mvh goodbyehansen

Hmm..... elsker denne tråd. Har i mit snart lange liv som blondine lavet adskillige dumheder. Kom lige til at tænke på en..... Det var en vinter tilbage i skoletiden, og vi var 3 elever fra en lille annex-skole, der var til elevrådsmøde på den store skole. Mødet blev afholdt i et lille lokale helt oppe under loftet. Ud på eftermiddagen stod pedellen pludselig i døre og spurgte, hvad vi lavede der, for skolen var lukket p.g.a. sne og alle elever var sendt hjem. Og han kunne i øvrigt oplyse at sidste tog (som vi skulle med for at komme hjem) kørte om ganske få minutter. Vi 3, der skulle med toget, løb alt hvad vi kunne ned på stationen, igennem ankomsthallen og ind i det ventende tog. Og vi var kun lige kommet ind i toget, så lukkede dørene og toget satte i gang. En af de andre sagde så pludselig - jeg tror, at der er noget galt. Da vi løb igennem ankomsthallen stod der et hav af mennesker, hvorfor var de ikke steget på toget - og hvorfor kører toget den gale vej ? - den gale vej sagde jeg, vi er altså i Nakskov og det er endestation, så toget kan vel ikke køre den gale vej ? Vi kiggede os omkring - vi var helt alene i toget. Og rigtig nok toget kørte mod remisen. Heldigvis kunne vi ved at banke på døren få kontakt med togpersonalet, der fik standset toget - midt ude i ingenting, og der var bare langt tilbage til stationen, og vi kunne se, at det "rigtige tog" nu var ankommet. Vi måtte så vade igennem snedriverne og det tog tid - men heldigvis ventede toget, da de venlige folk fra det første tog havde givet besked - men der var ikke kun givet besked til personalet, men det var annonceret via højttalerne, så rigtig mange ventede med at stå på toget for at klappe og huje os tilbage til stationen. Vi var bare så røde i hovederne på hele den togtur hjem - både af anstrengelserne men også fordi vi var så flove. mvh goodbyehansen

Jeg føler virkelig med dig. Jeg er ikke uenig med de øvrige, der har svaret dig - men motivationen ved at søge alternativ behandling skal blot være, at dit problem bliver afhjulpet generelt. Det vil måske sætte dig under for stort pres, at helbredelsen skal komme for at du kan gennemføre den store dag - håber du forstå, hvad jeg mener ? Jeg vil foreslå, at du taler med din tilkommende om dit forslag til bryllup. Trenden er godt nok i øjelbikket at et bryllup skal være stort - med mange mennesker og et hav af taler, sange, indlæg osv., men det forhindrer jo ikke nogen at gå imod strømmen. Men det skal jo være jeres dag - og både du og din tilkommende skal have en god og minderig dag - og det kan man altså godt få med få gæster og en tur på motorcyklen. Håber, du vil holde os orienteret om, hvordan det går i fremtiden. Mange god ønsker goodbyehansen

Hvad med familiebesøg ? Min barndom var præget af forlængede weekender i Jylland hos familien. Det var bare så hyggeligt. Jeg ved godt, at det ikke er så moderne mere, men det behøver jo ikke afskrække jer. Hvis I har familie rundt i landet, så klø bare på, det fleste er glade for besøg. Lav nogle aftaler med værtsfamilien (eller familierne) om, at I kan skiftes til at stå for maden, og at I ikke er hjemme om dagen, men tager på oplevelse. Så ved værterne, at I ikke skal underholdes hele tiden, og at de evt. godt kan passe deres arbejde mens I er der. Hvis alt andet går i vasken - så send mig en PM, så kan jeg sikkert hjælpe med en mindre men velisoreret hytte/sommerhus i det midtjyske, hvor du kun skal betale for forbrug af el. Held og lykke med feriejagten. mvh goodbyehansen