minsally

Som mange andre herinde har jeg også lavet en liste med tlf numre og mail-adresser. Men jeg skrev ikke bare dem ned, jeg syntes skulle med til polterabend, jeg skrev alle de hunkøn, vi har inviteret, med en kort beskrivelse af, hvem, de forskellige er - mor, søster, min eller Michaels kusine etc. - og så håber (ved) jeg, at dem der planlægger, kender mig så godt, at de godt ved, hvem jeg vil have med og ikke vil have med. F.eks. synes jeg ikke det er nødvendigt at tanter kommer med, men for det meste kun "vores" (altså os, brudeparrets) generation. Jeg er så ved et uheld kommet til at finde ud af, hvilken dag det bliver - og det er på lørdag, 2. august. Det var ikke meningen, selv om det ikke var overraskende at det er lige præcis den dag. Det havde vi regnet med. Der var tre dage, det kunne være, og af de tre, var det den mest "logiske". Så jeg har taget mig fri fra arbejde den dag, så de ikke skal døje med det. Og så har vi snakket om at vi vil stå tidlig op den dag og dække bord og lave kaffe til de kommer... Men det var nu mest for sjov, de skal ikke vide (endnu) at vi godt vidste, hvilken dag det blev. Vi glæder os til at se, hvad de har fundet ud af:) - Camilla

Hej tøser. Min kære Michael og jeg skal giftes den 16. august, og vi har de sidste 3-4 måneder gået og været spændte på hvornår de mon har planlagt vores polterabend til. Vi har prøvet at bruge udelukkelses-metoden, så vi ved, hvilke dage/weekender det ikke er. Det endte emd at der var tre dage, det kunne blive, og vi har indtil for nylig ikke haft nogen anelse om, hvilken af de tre dage, det ville blive. Men så for et stykke tid siden skulle jeg skrive noget i min mors kalender (hun bad mig om det) på den 6. august, og da jeg så blader igennem kalenderen for at finde 6. august, kommer jeg jo så først til sidste uge i juli og dermed også lørdag 2. august. Og der står der med stor skrift Camilla Polteraften (ja, det var det, der stod... )... Senere har der så været en masse andre ting, som bare ahr bekræftet at det bliver den dag. Min svigermor arbejder f. eks. på en campingplads, og hun arbejder HVER morgen. Men den 2. august har hun altså fået fri. Ligeledes min svigerinde. Jeg har selv sørget for at få fri fra arbejde den dag, men så dem der skal planlægge dagen ikke skal døje med det. De ved naturligvis ikke, at jeg selv har sørget for at få fri. Men nu er spørgsmålet - skal vi fortælle dem, at vi godt ved det???? Eller skal vi vente til dagen er overstået? Jeg mener, det er naturligvis sjovere - både for dem og for os - hvis vi ikke ved det, og jeg ved, at hvis det var mig der skulle planlægge polterabend for en, ville jeg blive ked af/træt af, at personen vidste det på forhånd hvilken dag det ville blive. Så et eller andet sted burde vi måske fortælle dem, at vi godt ved det, men de kan bare næsten ikke nå at finde en anden dag - og det er også begrænset, hvor mange dage de efterhånden har at vælge imellem, da den 16. august jo er lige om hjørnet. Hvad siger I? - Camilla

Vi har fået hende der skal levere brudebuketten til også at pynte kirken. Og lave knaphulsblomster og brude-pige-buketter, så vi er sikre på, at alt bliver i samme stil/farve. - Camilla

Jeg havde min kommende mands brors kone (er hun også svigerinde for mig???) med. Min mor ville rigtig gerne have været med, men hun bor i Spanien, så det var lidt svært at få det til at hænge sammen med at finde en dag begge kunne og så samtidig få hende "hjem" dernede fra... Men jeg sendte min mor billeder af den kjole jeg havde valgt. - Camilla

Ok, det kan godt være det er mig der er underlig - men jeg fik tårer i øjnene bare ved at læse jeres indlæg... Det er vel naturligt at man har mange følelser i kroppen når man skal giftes, det er jo et stort skridt. Og for mit vedkommende, så er jeg ekstremt ordensmennske med stort O og perfektionist til det sidste, så alt skal være PERFEKT. Jeg ligger også tit om aftenen og tænker på alt det jeg skal nå inden og om jeg nu har glemt et eller andet. Det er der sansynligvis ikke, for jeg har gennemgået min tjekliste om og om og om og om og om og om igen - og hver gang får jeg bare bekræftet at "jo, der er styr på det". Men alligevel er jeg lynende bange for, at der er en eller anden lille detalje jeg har glemt. Og oveni det hele er vi ved at flytte samtidig med, og min kæreste (kommende mand) og jeg bor pt to forskellige steder, fordi vi har arbejde i hhv Skagen og Århus. Så vi er midt i et flytterod, ser ikke hinanden, og skal samtidig sørge for at få vores datter passet når vi (jeg - hun er hos mig) er på arbejde. Så ja, der er totalt stress på... Og jeg ved, at det bliver ikke mindre efterhånden som tiden nærmer sig. Og så har jeg bedt min far om at følge mig op ad kirkegulvet - hvilket er stik imod min mors ønske (det er en længere historie, men kort går det ud på, at hun sagde for et halvt års tid siden, at hvis min far skulle følge mig op ad kirkegulvet til vors bryllup, ville hun ikke komme). Så oveni alt det her mangler jeg lige denne lille detalje at få fortalt min mor den - i hendes øjne - "dårlige" nyhed... Jeg kan ikke bestemme mig for, om jeg skal fortælle hende det på forhånd så hun kan nå at blive sur og så blive god igen inden brylluppet (vi tror ikke på at hun kan få sig til at blive væk, selv om hun har truet med det) eller om jeg bare skal lade som ingenting og så bare vente og se hvad der sker på selve dagen (så risikerer jeg selvfølgelig bare at hun ødelægger vores dag fordi hun er sur og tvær. Hvad synes I? Skal hun have det at vide eller må hun bare vente og se? Men altså, bortset fra det - så er du ikke alene om at have det sådan. Det er en stor dag og ting skal bare være i orden. Og man siger ja til en person for resten af livet, det er lidt skræmmende... Jeg kommer i hvert fald til at tude hele dagen på selve dagen, så jeg skal have en hel stak Kleenex med overalt den dag. Nå, nu blev det en hel stil det her, det var ikke meningen... - Camilla

God morgen! Nu har vi godt nok ikke holdt bryllup endnu, men vi har bestilt kage til 77 personer (hvoraf der er 14 børn) og vi skal give 3000 kr for den, inkl. levering på hotellet hvor festen skal holdes. Pernille, som skal lave den, er min svigerindes kusine, og hun laver ALT helt fra scratch - køber kun alle råvarerne. 3000 kr lyder umiddelbart som mange penge, men det er under 40 kr per person, så jeg synes ikke det er så galt. Hun laver fyld, farver og pynt på kagen akkurat som vi ønsker det. Vi har før været til familie-halløj, hvor hun har lavet kagen, og der er altid rigeligt - og det smager FANTASTISK!!!! Jeg ved ikke hvor i landet du bor henne, men hun kan i hvert fald anbefales. Hun har en hjemmeside: www.egholmskager.dk - tjek den ud. Håber du kan bruge det til noget... - Camilla

Hej Louise Ja, jeg kan kun tilslutte mig alle de andre herinde - hold da op, hvor var/er du smuk!!! Jeg sad og fik helt tårer i øjnene da jeg så billederne... Efter alle de flotte ord du ahr fået, føler jeg mig lidt beæret over at kende dig og endda var med nede og hente kjolen den dag:) Knus Camilla Og thumbs up til Mick for hans guitarsolo!!!

Jeg hænger mig på et apr af de andre og siger at jeg egentlig ikke er yderlig vild med nogen af dem... Skal de være grønne??? Jeg synes pasformen på toeren er flot, men kjolen i sig selv er ikke noget specielt. Etteren sidder bare ikke pænt. Jeg synes så til gengæld at brudepigerne skal være ens... Men jeg er måske lidt "kedelig" når det gælder sådan noget. Er brudekjolen hvid? Og hvad med brudebuketten? Kunne man ikke prøve at finde kjoler som matcher nogena f farverne i buketten?? Nu ved jeg ikke hvronår den store dag er, men kan man ikke nå at få syet nogen? Så får I det akkurat som I vil have det. Det koster måske lidt mere, men...??? - Camilla

Dem prøvede jeg også Men jeg fandt også et par andre sko i samme butik, så købte begge to med hjem for at prøve dem sammen med kjolen. Jeg valgte dog de andre, og det var med vemod at jeg afleverede dem her tilbage. De er bare så dejlige at have på, og hvis jeg havde været millionær (eller bare tæt på) havde jeg beholdt dem til en anden anledning. - Camilla

Jeg ved ikke hvor langt der er fra Silkeborg til Vejle, men jeg vil på det varmeste anbefale Panayotis i Vejle. De er super-søde og mega-professionelle og servicen (og champagnen:-) ) er bare helt i top!!! Else, som arbejder der, er specielt sød - hun har været min kontakt helt fra dag et og hun er bare den dejligste lille "hjælper". Er hende dybt taknemmelig!!! De har kjoler i alle prisklasser. Og sikkert stadig tilbud på de kjoler fra sidste år. Finder du ikke kjolen dernede, så er det alligevel et besøg værd!! Om ikke andet, så i hvert fald for at få lidt inspiration... Håber du finder ud af noget:) - Camilla

Min kjole er købt i Tyskland... Jeg prøvede den hos Panayotis i Vejle, men den kostede 13500 kr, og det var for meget i forhold til vores budget. Men det var DEN kjole jeg villle have, ingen anden!!!! Så jeg surfede nettet rundt i en hel uge i håb om at jeg kunne finde en brugt et eller andet sted. Jeg fandt tre - den ene var for lille, den anden var forkert farve og den tredje var blevet solgt... Surt show. Havde opgivet håbet, da jeg ved et tilfælde fandt den via ebay i en butik i Tyskland. Det er sidste års kollektion, og de havde derfor en eneste tilbage som de gerne ville af med. Prøvet et par gange, men ellers helt ny. Lige min størrelse og min farve - og kun den ene tilbage. Slog til med det samme. Pruttede lidt med prisen og det endte emd at jeg fik den for 8500 kr inkl fragt. Og bortset fra at den skulle lægges lidt op, sad den som et skud. Så jeg var bare så glad - og er det naturligvis stadig. Og glæder mig så meget til at vise den frem den 16. august:) Modellen hedder Olga (navnet passer dårligt til kjolen...) fra Pronovias, i cremefarve eller den der hedder ivory. Jeg har ikke noget billede af mig selv i den på denne computer, så har kun vedhæftet billeder af modellen. Det skal så lige siges at billederne ikke er særlig gode, da de ikke viser kjolen forfra rigtig. Og den blomst på siden har jeg taget af. - Camilla

Hej. Nej, bruden SKAL ikke holde tale, men som der er belvet sagt, hvis du synes du har lyst, er der intet der forhindrer dig i at gøre det. Personligt er jeg ikke meget for at stille mig op og sige noget åp den måde, så jeg vurderer at synge en sang for min udkårne i stedet for. Ingen skal selvfølgelig vide noget på forhånd... Jeg ved bare ikke hvilken sang jeg skal vælge. Så hvis nogen har nogen ideer, tager ejg gerne imod??? - Camilla

Min svigermor har helt frivilligt og uden videre overtalelse selv sagt at hun gerne vil stå for transporten for os fra kirken og til feststedet. Vi ved heller ingen ting, og det synes jeg er dejligt. Overraskelser er altid hyggeligt Jeg har ingen anelse om hvad hun finder på, men jeg har længe snakket om at jeg rigtig rigtig godt kunne tænke mig (at køre i) en Audi TT sølvgrå, så jeg kunne måske forestille mig, at hun har fundet ud af noget med det. Meeeen med størrelsen på min kjole (godt med fylde) og størrelsen på en Audi TT - så kan det være, jeg bliver nødt til at sidde på taget... Hun har også snakket om en lad-cykel, I ved, sådan en som Buster har i "Busters Verden", som han kører ud med varer på. Men jeg tror - og håber - at det kun er for sjov, for der er kige knap 35 km fra kirken til festlokalet. Så det kan godt være det vil tage os lidt tid... Jeg ved ikke om det er en tradition at brudeparret ikke selv skal stå for det, men jeg har godt nok flere gange hørt om det. - Camilla

Ifølge "traditionerne" skal skoene være helt nye, ikke brugt før, men altså traditioner os her og traditioner os der. Det ville da være supert hvis du kunne bruge din mors sko:) Og som en anden også har skrevet, det funker rigtig fint som det lånte. Jeg har også brede, store fødder, men jeg har fundet et par sko i Deichmann Sko (Århus, men de findes også andre steder). De er creme-farvede, ikke særlig høje - lidt hæl, men ikke meget, ganske enkle, til 199 kroner. De passer perfekt til min kjole rent farvemæssigt!! Hvis du vil, kan jeg lige give dig artikel-nummeret på dem, hvis du vil ind og se/prøve et par. - Camilla

Jeg er også helt tryg. Jeg fik min kjole hjem i en stor kasse fra Tyskland og den stod på vores soveværelse i en måneds tid uden at han rørte den. Han synes selv, det er en god tradition med at manden ikke må se kjolen før den store dag, så han vil gerne overraskes på dagen. Som han selv sagde, "hvis jeg virkelig ville se den, så havde jeg gjort det for længe siden" - og det er selvfølgelig rigtigt. Billederne ligger her på computeren, men der kigger han ikke. Og skulle han ved en fejl komme til at trykke på mappen Billeder, skal han selv trykke på mappen Brudekjoler for at se den, og så skulle han jo "komme til" at trykke forkert to gange i stræk, det gør han ikke. Lige nu er kjolen til skrædder, så den er slet ikke herhjemme, så han kan se den. Når den kommer hjem, hænger jeg den ind i skabet pakket ind i den der stofpose som den kommer i, og så ved han godt at han ikke skal kigge der. Jeg snakker om kjolen hele tiden, så naturligvis er han spændt, men nu har han ventet i næsten 3 måneder med at se den, og så kan han da ligeså godt vente de sidste to måneder indtil brylluppet. Jeg stoler 120% på ham!!! Det er man jo nødt til - Camilla

Vi har også problemer med bordplanen, det er et helvede at få den til at gå op... Men det er så ikke fordi vi "mangler" en forælder - tværtimod. Jeg har to forældrepar og to bedstemødre, mens min kæreste kun har hans "rigtige" forældre og ingen bedsteforældre. Så den bliver tricky. Min mor er gift med en ny mand, som jeg slet ikke har noget til overs for, så han skal ikke sidde ved siden af mig. Men ham og min mor skal jo sidde sammen. Min far har fået kæreste, og de skal naturligvis sidde sammen, men min far og mor skal ikke sidde sammen, og min fars kæreste skal ikke sidde tættere på mig end nogen af de andre, da hun er sidste "nyankomne" i familien og jeg kender hende slet ikke. Min kærestes forældre skal naturligvis helst heller ikke splittes ad, og jeg vil gerne have at min mormor og farmor sidder på hhv min mors og fars side. Men så bliver der bare ubalance i antal, for Michael og jeg skal jo sidde på midten af bordet og lige mange på hver side. Så et af vores forældrepar bliver nødt til at blive splittet ad. Men min stedfar er norsk og noget for sig selv, og han er meget svær at snakke med. Så vi kan næsten ikke være bekendt at sætte nogen andre end min mor (og mormor) ved siden af ham. Ergo, han skal nok sidde yderst, længst væk fra os. Min far kan sammen med alle, og jeg vil gerne have at han skal sidde ved siden af mig, men hvis hans kæreste skal sidde ved siden af ham, kommer hun jo tættere på mig end den der sidder på den anden side af hende. Så det er virkelig ikke let. Og så bliver vi et så dejligt antal som 77 mennesker, det er bare et træls tal at skulle få til at gå op i en bordplan... Nu vi er ved bordplan. Jer der har børn, små børn. Skal de sidde sammen med jer ved bordet? Altså ved jer og jeres forældre, bedsteforældre etc., eller skal de sidde blandt de andre gæster, evt sammen med en til at "holde øje med dem"? Vi har nemlig en datter på lidt over halvandet år på bryllupsdagen, og i princippet ville vi gerne have hende til at sidde sammen med os, men vi synes måske alligevel, at det ville være bedre at sætte hende sammen med nogen af gæsterne. Vi har placeret hende mellem min søster og min kærestes søster, så det skal nok gå. De er super-glade for hende og vil rigtig gerne hjælpe os den dag, og vi får mere ud af dagen hvis vi ikke hele tiden skal "døje" (ikke misforstå, vi elsker hende overalt på jord) med hende den dag, men kan nyde dagen uden hende (igen, ikke misforstå). Hvad siger I? Er det underligt at hun ikke skal sidde sammen med sine forældre? Det skal så lige siges, at vi har arrangeret at hun bliver hentet i løbet af aftenen når hun bliver træt, så det er ikke hele aftenen at vores søstre skal passe hende. - Camilla

Jo, I kan sagtens tillade jer at bede dem om at få lavet dem om!! Det ville jeg have gjort. Det er da for dårligt af dem. Jeg har en gang oplevet at guldsmeden har graveret sit navn ind i en af mine ringe - og guldsmeden hed så akkurat det samme som min onkel, så det var lidt komisk. Kan man ikke bare bede dem om - helt konkret og direkte - ikke at indgravere guldsmedens navn? De kunne da i det mindste skrive jeres navne med samme skrifttype. Jeg ville helt klart tage dem med tilbage til dem og få dem til at gøre det om igen - uden at det skal koste jer en krone, naturligvis:) - Camilla

Nu ved jeg ikke, hvad kjolerne på ebay sådan ca koster, men jeg har et billigt tip til brudepigekjoler. Det er ikke så specielt egentlig, men jeg synes det er en super god ide. I H&M kan man købe sådanne små, hvide (eller lyserøde) bomuldskjoler. Ganske enkle, men med lidt blonder. De koster 129 kr per styk (vi skal have tre), og så vil jeg købe sådanne små lyserøde blosmter i en hobby-butik, som jeg kan sy på. Det kommer til at koste ca 150 kr alt i alt per kjole. Og så skal pigerne (vores datter på halvandet år og vores tvilling-niecer på 3 et halvt) have lyserøde sko på - det bliver så adorable (kan ikke lieg finde det danske ord)... Og så kan kjolerne bruges bagefter også. Og nu kan jeg så se inde på H&Ms hjemmeside, at kjolerne er på tilbud til 69.50 - typisk, når man lige har købt dem... Men pyt! - Camilla

Nu ved jeg ikke, hvor meget gravid du vil være på den store dag, men hvis det stadig er tidligt i graviditeten tror jeg ikke det bliver noget problem. Da jeg var gravid, kunne man ikke rigtig se noget før i 3.-4- måned, men folk og graviditeter er jo forskellige... Hvis kjolen er for lille pga maven, tror ejg det kommer til at se mærkeligt ud, men som der allerede er blevet sagt, så snak med en "proffessionel", det kan være hun har et godt råd. - Camilla

Hej. Jeg er i lidt af et dilemma. Jeg ved ikke hvem jeg vil have til at følge mig op ad kirkegulvet. Det mest naturlige ville være min far, men min far og jeg har ikke altid været lige gode venner. Jeg ved ikke om han har fortjent det... Min mor og far gik fra hinanden da jeg var lille, og min mor kan slet ikke acceptere hvis jeg vælger at min far skal gøre det. Hun vil derimod gerne gøre det, selv om jeg har sagt mange gange at det skal hun ikke. Sådan er det bare!! Næste mulighed er min lillebror. Han vil gerne, men er det ikke bare lidt forkert?? Den mulighed som min mor synes er den bedste er at vores datter på 15 måneder (halvandet på bryllupsdagen) gør det. Det havde været rigtig sødt, det er jeg sikker på, men alligevel er det ikke helt rigtigt. Jeg har i alle år sagt, at når jeg skulle giftes, skulle min elskede morfar føre mig op ad gulvet. Men han døde desværre sidste år... Min farfar lever heller ikke længere. Min mor føler virkelig stærkt for at min far ikke skal gøre det. Hun har sagt, at hun ikke kommer til brylluppet hvis han skal gøre det. Tror ikke hun mener det, men... Hjælp, hvad gør jeg? Skal jeg bare trodse min mor og gøre stik modsat af hvad hun synes? Eller skal jeg tage min lillebror? Eller vores datter? Det er jo vores bryllup, og min mor skal selvfølgelig ikke bestemme, men jeg vil også være ked af hvis hun ikke kom. Min kæreste/mand siger, at jeg skal gøre hvad jeg synes er mest rigtig og hvad jeg har lyst til, men jeg ved slet ikke hvad jeg vil længere... Nu blev det godt nok en hel stil det her... - Camilla

Jeg kan kun sige at jeg er enig med panelet her. Totalt tarveligt gjort af din søster - det kan hun ikke være bekendt. Det kan da godt være, at de gerne vil giftes på deres 10 års dag, men det skulle de have tænkt på lidt før så. Nu ved jeg ikke hvordan du har det med din søster til daglig, men du burde snakke med hende og fortælle hende klart og tydeligt, hvordan du har det. Råddent gjort af hende!!! Hvad siger din tilkommende? - Camilla

Jeg var i tre forskellige butikker og har nok prøvet 50-60 kjoler før jeg fandt MIN KJOLE. Ekspedienten sagde til mig, før jeg begyndte at prøve, at når man får KJOLEN på, så kan man mærke det. Jeg tog det med et smil, og tænkte "jaja" - men hold da op, hvor havde hun ret. Efter at have prøvet alle kjolerne i butikken og stadig ikke have fundet den helt rigtige (der var ligesom et eller andet "galt" med dem alle sammen). Den aller sidste kjole jeg prøvede var en, der egentlig var blevet solgt, og derfor hængt ned i kælderen. Det var sidste års kollektion, så de havde kun den ene, som jeg jo så ikke kunne købe, men jeg måtte gerne prøve den. Jeg tænkte at nu havde jeg jo prøvet så mange kjoler, så en til eller fra... Men helt ærligt, hvor var det bare fantastisk at få kjolen på!!!! Det var lige akkurat den det skulle være, jeg var ikke et sekund i tvivl. Jeg begyndte at tude, men prøvede at skjule det, fordi jeg måske syntes det var lidt tåbeligt. Min svigerinde, som var med mig, syntes den var SÅ smuk, og vi blev enige om, at det var den, det skulle være. Og det skal så lige siges, at det bestemte jeg mig for, før jeg fik prisen at vide... For den var nemlig meget, meget for dyr til vores budget. Den kostede 13500 kr. Var nede hos dem et par uger senere og prøve et par andre kjoler, som alle sammen var fine, men de var bare ikke i nærheden af "min" kjole. Så uanset hvilken anden kjole jeg fandt, ville jeg fortryde at jeg ikke havde den "rigtige" kjole på på selve dagen. Så mig hjem og surfe på nettet, for at se om jeg kunne være så heldig at finde en, der havde akkurat en sådan kjole i rigtig str og farve, brugt, til salg. Jeg sad foran computeren en hel formiddag - glemte faktisk tiden, så jeg kom ikke i skole... Men det var det værd. Jeg fandt en brudebutik i Köln, som havde akkurat den kjole i den rigtige farve og den rigtige str og kun den ene tilbage, fordi det var fra sidste år. Jeg bestilte den, og fik den ti 8500 kr inkl fragt her til DK. Og nu kan jeg bare ikke få armene ned igen - hold kæft, hvor er den bare perfekt!!! Hmm, moralen er altså, at hvis din mavefornemmelse siger dig, at det er rigtig, så kan du være sikker på, at det er rigtig. Omvendt, hvis din mavefornemmelse siger dig, at der er et eller andet forkert, så ville jeg nok se, om jeg kunne finde en anden kjole. Jeg er ked af at sige det, men sådan har jeg det. Du skulle jo nødig stå på bryllupsdagen og så fortryde eller ikke føle dig godt tilpas. Hvis du forstår... Det var måske ikke lige sådan et svar du havde håbet på eller ønsket, men jeg håber alligevel at du kan bruge det til noget... Kan du ikke afbestille kjolen? Og så prøve lidt flere inden du bestemmer dig helt totalt? - Camilla

Hej. Jeg ved ikke hvad man normalt gør, men jeg kan fortælle dig om mine oplevelser med brudekjole. Jeg skal giftes til august 2008 og jeg begyndte at kigge efter kjole i oktober 2007. Jeg har været tre forskellige steder, det ene af stederne har jeg sågar været to gange, og jeg tror jeg har prøvet 50-60 kjoler alt i alt. Havde en ide om, hvordan min kjole skulle være før jeg startede med at kigge efter kjole, men jeg endte op med noget helt andet. Så et godt råd: prøv alle de kjoler du overhovedet kan komme til!! Selvom stilen, formen, modellen måske ikke lige ser så pæn ud når den hænger på bøjlen, så prøv kjolen alligevel. Man kan blive overrasket - den kjole, som så helt vildt flot ud på modellen i bladet, kan godt gøre at man selv kommer til at ligne en sæk kartofler og andre gange kan det være, at den kjole, ekspedienten har fundet frem, ser noget kun bedstemor-agtig ud, men når man så får den på, så er det den smukkeste kjole man nogensinde har set. Man ved aldrig, det kunne jo være at det var lige akkurat den kjole, du ikke prøvede, som egentlig var drømmebrudekjolen. Nu har jeg fundet drømmekjolen, og købte den for en måneds tid siden. Jeg er super-glad for, at jeg startede i så god tid med at kigge og prøve, for så havde jeg masser af tid til at tænke over hvilken jeg skulle vælge og sammenligne priser (og service...) på de forskellige kjoler. Jeg fandt min kjole på nettet (Tyskland), det var sidste års kollektion, så jeg fik den billigt, men havde jeg bestilt den her i DK, havde der været 3-4 måneders leveringstid. Det var rent held at jeg fandt min i en butik i Tyskland - de havde en tilbage, i min str og min farve... Og så fik jeg den 5000 kr billigere end den koster her i DK. Nu ved jeg ikke, om man må drive reklame her, men jeg vil gerne anbefale Panayotis brudebutikker!! Selv har jeg brugt den der ligger i Vejle, men ved, at de også har en afdeling i Kbh og Odense. De er bare super-søde og professionelle og har altid tid til dig/bruden. Og så serverer de knald-god champagne og kransekage - Camilla

Vi har valgt, at på oversigten over, hvor folk skal sidde, vil vi skrive kort, hvem der er hvem. Altså på den store "plakat" med tegning af alle bordene, hvor der står hvem der skal sidde hvor... Lena - brudens mor, Allan - gommens bror etc. - Camilla

Vores datter på 16 måneder og vores tvilling-niecer på 3 år (hhv 19 måneder og 3 ½ på bryllupsdagen) skal være brudepiger. Jeg har købt disse kjoler fra H&M til dem alle tre. De er helt hvide, men jeg vil have syet nogle små blomster eller lignende på. Jeg kender en der vil gøre det gratis. Jeg syntes ikke det var nødvendigt at bruge alt for mange penge på kjoler, de skal have på den ene dag - i den alder er det jo begrænset hvor længe kjolen er ren... Så jeg har betalt 129 kr per styk, men blomster-på-syning bliver det vel nok 150 kr per styk. Vi synes det er en super-god løsning!! - Camilla