-
Antal besvarelser
332 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
-
Days Won
1
Alle besvarelser af Søvnig
-
Ja, det lyder da lidt mærkeligt.. Hvis du ikke ved hvad det er, hvor har du så hørt det henne?
-
Mange tak for jeres svar Nathasia: Det gik rigtig godt med banken! Vi fik lov at låne det vi ville, og vi fik oprettet en fælles budgetkonto og opsparingskonto så det er der bare helt styr på. Og ja det er virkelig fedt at vi har fundet lejlighed. Vi overtager den i morgen Pernille og Marie: Tusind tak, det er da heldigt at smykkerne ser dyre ud, for de ligger i den billige ende af dem jeg har set på
-
Virkelig flotte invitationer!!!
-
Det passer også meget fint. Vi sendte vores indbydelser ud 4 måneder før, og det var ikke alle der vidste de skulle med. Hvis alle havde vidst det, kunne jeg godt finde på at vente til 3 måneder før. Så det synes jeg sagtens du kan.
-
Ej hvor er de fede allesammen. Hvis min forlovede havde været lidt mere vild med biler, havde jeg helt sikkert købt et sæt til ham
-
Hej Rikke, virkelig flot arbejde! De ligner lidt dem jeg skal have på, men også kun lidt Hvis jeg må have lov at stille et par spørgsmål, kunne jeg godt tænke mig at vide - hvor har du skaffet materialer, og er de lavet helt fra bunden? - hvad har det kostet dig? Jeg er bare lidt nysgerrig
-
Hurraa jeg har nået de 300 besvarelser og er nu "Total bryllupsklar"
-
Samtale med feststed og Kaspers tøj Så har jeg fået aftalt tid med vores feststed - Gyrstinge Skovkro. Vi skal tale med dem på torsdag i næste uge. Jeg har lige fået lavet en liste med ting vi skal huske at spørge dem om, og så skal vi også have aftalt menu osv. Det bliver helt vildt spændende, og jeg har kun hørt gode ting om det sted så det er jo bare dejligt. Tirsdag i næste uge skal Kasper ud og se på tøj. Han troede ellers at han skulle til København, men så fandt vi ud af at en af butikkerne her i byen, forhandler det tøj han kunne tænke sig. Så det er jo bare perfekt. Han kunne godt tænke sig noget der er lidt anderledes, og ikke bare det som alle har på. Så jeg er meget spændt.. Jeg er nemlig mest til det traditionelle ;) Spørgsmål til feststedet: Strøm til anlæg, computer, mikrofon osv. Sluttidspunkt - evt. ekstra timepris Er der plads til dans? Er der prøvemiddag? Må gaverne ligge der til næste dag? Må der kastes med ris inde/ude? Skal der betales før eller efter festen? Kontant, check eller konto? Hvordan bliver farver på servietter, blomster osv.? Endelig bestilling af menu og antal hvornår? Kan bryllupskagen blive leveret og evt. stå på køl? - Skal vi betale for at tage kagen med udefra? Må man selv tage klaver med? Må vi stå på stolene? Hvornår skal vi bestemme borde / bordopstilling? Hvornår skal vi aflevere bord/menu kort? Husk at sige hvis der skal være børnemenuer, diabetiker eller evt. allergi - hensyn der skal tages.
-
Hold da op hvor er den flot! Det er nok en af de flotteste kjoler jeg har set herinde Jeg er helt vild med den blondekant der stikker op bagpå. Det gør kjolen sådan lidt gammeldags på den romantiske måde. Jeg tænker på kjolerne fra den tid med korsettet (Pirates of the Caribbean, Stolthed og fordom og lignende) Konklusion: Jeg er helt vild med den
-
Jeg skal ikke have strømpebånd på. Jeg hader tanken om at skulle vise mit ben til samtlige onkler og tanter. Og jeg er imod konceptet: at gøre noget fordi alle andre gør det. Så hvis de begynder at råbe på strømpebåndet trækker jeg bare på skulderen og smiler lidt af det. Det kan de få lov at se til næste bryllup i familien ;)
-
...jeg synes da også fem salmer lyder lidt vildt, eller er det bare mig?
-
Mange tak, jeg er også virkelig glade for dem!
-
Her er så halskæden Og til sidst et samlet billede af øreringe og halskæde
-
Smykkerne er købt Så har jeg endelig fået købt mine smykker. Jeg købte dem i Slagelse i onsdags, på min og Kaspers ugentlige fridag sammen. Jeg har selvfølgelig købt de smykker jeg omtalte på side 9, af mærket "flora danica". Og jeg valgte den kollektion der hedder "Marguerit" (ved ikke om det er rigtigt stavet..) Jeg er virkelig glade for dem, de er i forgyldt sølv, hvilket lettede prisen en del ;) De skulle nemlig være guldfarvet da der kommer til at være guld på min kjole. Det var meget sjovt, for jeg spurgte damen i brudekjoleforretningen om der var nogle smykker der ikke ville passe til min kjole. Og hun svarede at bare det var guld så kunne jeg have næsten hvad som helst på. Hvorefter vi begge kiggede på min forlovelses-/vielsesring som er af hvidguld hmm.. Den skifter jeg altså ikke bare sådan lige ud Men her kommer smykkerne. Først i den flotte æske jeg fik dem i Og så et billede af øreringene
-
Hej Bodil Mange tak for din hilsen og din ros af indbydelse, kjole og kirke. Ja, i min tid som korsanger i en kirke med trapper, har jeg også set mange sjove eksempler på brude der ikke kom helt godt ud af det med de trapper. Men endnu engang tak fordi du kiggede forbi
-
Ja den er jeg også ret vild med! Det er nok den jeg næstbedst kan lide efter "maguerit"
-
Vi har også købt vores i Panduro. Det hed vist ekslusivt papir eller sådan noget, og det kan man vist udskrive på med næsten hvilken som helst printer
-
Jeg har kun ét sæt undertøj for at holde lidt på budgettet. Det er ikke specielt frækt, sexet eller noget, men praktisk og sidder utrolig godt. Og det har Kasper set. Jeg tror alligevel ikke der bliver brug for nogle "overraskelser" for vi dumper på hovedet i seng ligeså snart vi kommer hjem.
-
Det indlæg kunne ligeså godt være skrevet af mig Jeg skal vies i kirken fordi både min kæreste og jeg tror på Gud, og fordi vi tror på at han af kærlighed har valgt os. Selv kan vi intet gøre ( som du "englebrud84" skriver er Gud ikke en noget-for-noget Gud) Vi skal vies i kirken fordi vi på den dag foran Gud vil vælge at elske hinanden til døden os skiller. Læg mærke til at det kræver en indsats af os som mennesker, at elske. Det er noget man vælger, og ikke bare noget der naturligt sker. Og vi vil gerne have Guds velsignelse over vores ægteskab. Det er det der betyder allermest for mig - os! På den måde, bliver vielsen i kirken også højdepunktet på dagen for mig.
-
Jeg er lige ramlet ind i en totalt forvirrende periode, hvor jeg absolut intet overblik har. Der er kun snart 3 måneder til vores bryllup, og jeg føler bare at jeg mangler alt! Ifølge vores huskelister er vi rimelig godt med, men jeg har bare intet samlet overblik over det jeg skal. Jeg føler jeg har glemt et eller andet, og synes bare overhovedet ikke jeg føler mig klar til at skulle giftes om tre måneder. Altså mht. hvad vi skal nå. Jeg er absolut klar til at få manden i mit liv, men føler bare jeg er stået af planlægningsmæssigt. Kender I det?
-
Hvor er det dejligt at læse, at det ikke er mig der er helt galt på den. Jeg er også sikker på at det nok skal gå, og jeg er ikke typen der går i panik fordi brylluppet ikke bliver PERFEKT. Det er nok bare mere stress, og en følelse af ikke at have det store overblik. Men jeg tror I har ret i at det nok skal komme. Jeg skal bare lige slappe lidt af og tage en dyb indånding ;)
-
Hej allesammen. Jeg står i den situation at jeg har fået en gæstebog i julegave af min far og hans kone. Den er alt andet end hvad jeg havde tænkt mig til et bryllup - havde måske forestillet mig en helt hvid eller cremefarvet. Denne her er lavet i Norge, er af træ og med vores navne malet på foran. Stilen er ret gammel, og virkelig typisk norsk hyttebogsagtig. Jeg er i lidt af et dilemma, for på den ene side er det virkelig en sød tanke at de har fået den lavet til vores bryllup, men på den anden side er den bare ikke specielt pæn.. Faktum er nok at vi vælger at bruge den, for jeg ville ikke kunne bære at såre min far. Men det er med et lille stik i hjertet, for det var slet ikke sådan noget jeg havde tænkt mig. Her får I lige et billede: Jeg skal nok lige sige at blitsen gør den meget skinnende at se på, og det er den ikke i virkeligheden. Den er mere grumset og ser meget mere mørk ud i virkeligheden.
-
Inspiration til smykker I går var jeg ude og vandre Slagelses smykkeforretninger tynde. Det var godt nok svært at finde noget i starten. For det første skal det være guld (eller i hvert fald noget der ligner) fordi jeg har guld på min kjole. Og derudover må det ikke være for dyrt, for så mange penge har vi heller ikke. Men til sidst faldt jeg over et mærke som hedder Flora Danica, og jeg er absolut vild med det! Jeg har fundet en side på nettet hvor de har dem, og priserne er faktisk okay - måske en smule dyrere end jeg havde tænkt i starten.. Men de er bare så flotte. Der er desværre copyright på billederne, men klik ind på deres hjemmeside Flora Danica og kig under Flora. Dem jeg godt kunne tænke mig er mimose, syren eller marguerit. Og selvfølgelig både halskæde, armbånd og ørestikker
-
Hej Marie Et forsinket velkommen hjem fra skiferien, det ser rigtig dejligt ud på billederne. Det gad jeg virkelig godt prøve! Så fik jeg mig også lige opdateret i din tråd. Det ser virkelig godt ud med invitationer, smykker, kjole og det hele. Og ja 450 dage er bestemt en milepæl