Det her er lige et emne jeg har brug for Jeg var ude at finde drømmekjolen i fredags , og havde også et budget inde i mit hoved inden jeg tog afsted (ca. 6000). Jeg havde en fantastisk dag med mor, svigermor og to veninder. Vi var to steder, og det første sted prøvede jeg så mange kjoler, men manglede de der blinkende lamper der skulle lyse over mig når jeg stod i den helt rigtige kjole. Det næste sted, prøvede jeg én kjole, og der var den. Jeg var selv ved at fælde en lille tåre, da jeg så mig i den. Min mor gjorde det. Da så prisen blev afsløret, 10.500 vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Min mor sprang til og sagde at hun og min far ville betale halvdelen, og kjolen blev købt
Jeg har brugt flere dage på at forsvare over for mig selv at jeg har købt så dyr en kjole. Men igen skal så bare tænke på den følelse jeg havde, da jeg så mig selv i spejlet og hvor smuk jeg synes jeg så ud. Jeg har nu (næsten) vænnet mig til tanken, og kan ikke vente til den 19-09-09, hvor jeg skal slå benene væk under min dejlige kommende mand.
