Rikke L

Så må jeg heller få fortalt om vores store dag. Da jeg efter alt skulle få vores billeder fra fotografen i orgen vil jeg starte småt ud. Har ingen billeder af dagene op til. glemmer altid at tage billeder. Min skønne veninde havde sovet sammen med vores ældste søn og mig der hjemme. Hun fik taget dette fra morgen maden. Den smulle jeg fik ned. Bare rolig jeg blev meget kønner Min skønne frisør gik i gang, gud hvor ser man dum ud under vejs. Men hvad gør man ikke for skønheden.

Nå sengen kalder. Forsættelse følger.

Min brudepige og mig. Jesper og hans forlover.

Jesper og hans forælder. Fældes billede med forælder og Andreas der lige ville lave sjov. Uden fjolle Andreas

Mellen hovederetten og deserten fik vi taget lidt familie billeder. Jesper, Andreas og mig. Mine smukke søstre og mig. Min mor, far og mig.

Vi kom op på stolen. Mange gange og under boret, men har kun billeder af på stolene. Så blev det min svigerfars tur. Har heller ikke hans tale men lige som min far fortalte, hvor meget han og min svigermor holder af os og vores børn at, de sætter pris på at vi bruger meget af vores tid sammen med dem. Her gemmer jeg mig, fordi min svigerfar fortæller historie om hvordan de mødte mig første gang. Godt våd aften/ nat. puha den var slem.

Vores fantatiske toastmaster. Han var så go, både til at få det hele til at flyde og til at få alle ind igen efter ryge pauser. Så gik Jesper på toilettet. Det er ikke fordi jeg ikke vil kysse af denne mand. Det er min frisør. Han sagde jeg skulle sidde stille så han ikke fik tværede min make up ud som de andre gjorte. Elsker den mand for at tænke sådan. Store sønnen skulle da også mysse mor. Vores utrolig dejlige ven John. Det var altså et kindkys.

Den første taler var min far. Har ikke hans tale på papir, men han talte om hvor glad han og min mor var over at jeg for 5 år siden besluttede mig for at min ven ikke kun skulle være min ven. At jeg er en vidunderlig mor, at de var så taknemlig over, at vi havde lyst til, at bruge vores tid sammen med dem. Min far er en meget blød mand flere gange under hans tale måtte han holde pause fordi stemmen knak. Men min far er en mand der altid fortæller dem han elsker, hvordan han føler og vores bryllupsdag var ingen undtagelse.

" Vild dyret vi fik til middag. Og om bord i maden vi gik. Menuen var: Tolilias ruller med flødeost, babyspinat, parmaskinke og peberrod. Buffe- Helstegt pattegris med tilbehør. Bryllupskage.

Så var det næsten slut og vi var tilbage ved limoen igen. Min smukke buket som min mor bandt til mig. Lige som jeg havde ønskede mig, så smuk. Så ankom vi til feststedet. Mig og min smukke buket igen. Jesper får en krammer af hans mor.

Jeg har det på samme måde med din kjole. En mor i min inst. der fortalte at hun hver år på deres bryllupsdag låser sig inde i deres soveværelse og hopper i hendes kjole. Har bestemt mig for at den ide snupper jeg. Hver år den 5.6 vil jeg hoppe i min kjole og snurre lidt rundt.

TAAAAAAAAAK

Nå nu kalder sengen. Meget mere i morgen.

Så syntes min drengerøv lige at der manglede en bestemt slags billeder for ellers ville det ikke være billeder af ham, så lige pludselig stod min mand sådan her. Så skulle vores fotograf skifte camera men var hurtig nok til at fange disse billeder.

Nå vi ankom til Asserbo slotsruin hvor vi skulle have taget billeder. Her er det vores søde chaffør der hjælper mig ud. Vores ringe

Så sad vi der og ventede på at skulle afsted. Vi blev viet i mit barndoms hjem og mine forælder havde været rundt med sedler til alle at vi nok ville fylde lidt med biler den dag. Men da vi holdte der og ventede kørte der en bil op bag os og begyndte at dytte af os. som om vi kun holdet der for at genere ham. Det er en nem vej. Han kunne have bakkede tilbage og kørt uden om og der efter kommet ind til dem han skulle besøge. Nå men vores venner og familie blev lidt sure over at han blev ved med at dytte af "deres" brudepar. Da vi køre, køre han også og de ser at hans vindu er rullet ned, ja hvad gør man så, man tager de resterende ris og riser manden.

Vi blev pænt om at vente mens der blev delt risposer ud, som min mor havde lavede Så kom ris regnen Ind i beskyttelse med os. Eller det troede vi, for vores gæster fik lov til at kaste ris inde i limoen så ris over det hele.

Noah blev i bedre humør da der kom juice og mad på bordet Og humøret blev straks beder da overraskelsen fra mine svigerforælder kom.

Så får Jesper sin ring på Så er vi mand og kone Et par billeder med drengene inden vi skulle ud og tage billeder uden dem Stolte Andreas og min meget stolte far (bonus far)

Så kom vi endlig frem. Noah syntes bestemt ikke, at han skulle være hos farmor når nu hans mor stod lige der så han måtte en tur på hoften. Trine (byråds medlemmet der viede os) holdte en fin tale for os. Hun havde været så nervøs forbi det var hendes første vielse, men hun var også bare så stolt over, at vi havde spurgt hende. Vielse af Rikke og Jesper Musik: Alex: Hvad nu hvis… Sikke en kærlighedserklæring at komme ind til! En smuk sang, som jeg kan forstå er blevet valgt af dig, Andreas? Det har du sørme været god til! Alex synger om det, der betyder noget, og om at have brug for hinanden. Han siger bl.a, at ”ingen fortjener at leve alene”. Nej vi fortjener alle fællesskab og tryghed, og det er også det, dagen i dag handler om. En helt særlig form for fællesskab – nemlig ægteskabet. Jesper og Rikke, I har jo været kærester i 5 år, og for 10 mdr. siden besluttede du, Jesper at fri til Rikke med en buket røde roser på hendes fødselsdag – og hun sagde heldigvis ja. Nu står vi her i dag i det smukkeste solskin, og dagen er planlagt, sådan som lige præcis i 2 har ønsket det. I afslappede rammer med helstegt pattegris og hygge, og hvor der er lagt op til, at alle skal kunne hygge sig. I sangen vi lige har hørt, blev der sunget om, hvad nu hvis stjernerne er væk, hvis regnen udebliver og solen ikke viser sit ansigt. For livet er jo ikke altid en dans på roser i solskin. Det har I også mærket, f.eks. i den periode, hvor jeres dreng Noah var syg og familielivet var turbulent. Men I har gjort som i sangen: kæmpet lidt og elsket lidt.. Og I har fortalt mig, at I løfter hinanden, når det er svært og at I er gode i kriser. I er kommet styrket ud af de svære perioder, og der skal meget til at forskrække jer, når I har hinanden. Et rigtig tydeligt eksempel på det med, at ”sammen er vi stærkest” – også i det fælleskab, vi kalder ægteskabet. I har henvendt jer til Halsnæs Kommune for at indgå ægteskab ved borgerlig vielse, og jeres ønske skal nu bekræftes. Inden vielsen foretages, ønsker jeg at minde jer om betydningen og vigtigheden af det løfte, I nu vil give hinanden. Ægteskabet giver jer både rettigheder og forpligtelser, og det forudsætter et løfte om samliv i gensidig kærlighed, venskab og tolerance. Ægteskabets mål er ikke nødvendigvis at tænke ens, men at tænke sammen. Og det rummer en grundlæggende forpligtelse til at hjælpe hinanden og stå sammen i alle livets forhold. På denne baggrund ønsker jeg for jer, at I ægteskabet igennem – under alle omskiftelser – må leve i et harmonisk og meningsfyldt fællesskab Så blev det tid til, at få ringe på. Her er Andreas igang med at give os vores ringe.

Så kom vi endlig. Andreas havde den sidste time spurgt mig: " er du klar mor for nu er det snart" Lige inde vi så skulle gå sagde han så: " er du klar mor, for nu er det nu?" Og klar var jeg og især Andreas, tror han havde glædet sig næsten mere end os. Her comes the bride.

Nå jeg må videre. Mens vi var på vej ud af døren, stod min skønne mand og ventede på at vi kom.

Det er sådan noget base for at få øjene til at holde på make up'en eller det var hvad jeg fik afvide det sannm glæder læberne:) Hvor er du bare sød. Der skulle gerne komme mere snart.

Så skulle vi af sted. Ind i bilen med os og afsted. Da vi har kørt ca. 10 min kommer jeg i tanke om at jeg har glemt brudebuketten. Så vi vender om og køre hjem igen. På den måde sikrede jeg da at bruden kom forsent ca. 15 min. UPS. Fortsætter i morgen. Det tager sku tid at up loade alle de billeder:)