Jubii endelig friede min dejlige kæreste Helge til mig.... Og jeg kan skrive om det herinde, og få lov til at gå lidt bridezilla
Nu vil jeg så se om jeg kan finde ud af at oprette en ordentlig planlægningstråd
Om os.
Frieriet.
Tjeklisten.
Kirken.
Historie om Asdal Kirke.
Stregtegninger af Asdal Kirke.
Kirkehæfterne.
Overraskelsen til Helge.
Feststedet.
Historie om Hotel Strandlyst.
Stemningsbilleder fra feststedet.
Bryllupskagen.
Kagefiguren.
Inspiration til brudekjolen.
Kjolen.
Min Brudekjole.
Smykker.
Undertøjet.
Inspiration til brudebuketten.
Pynt til brudebuketten.
Save the date kort.
Bøvl med Vistaprint.
Bordkort + Menukort.
Nye bordkort + menukort.
Manchetknapper.
Snakken med min far + gaven.
Digtet til min far.
Hårpynt.
Tasker & sko.
Flere tasker.
Indbydelserne.
Nye indbydelser.
Cd cover & hæfte.
Vandflasker.
Tudeservietter.
Toastmaster.
Svar fra Toastmasteren.
Om os:
Jeg hedder Louise og er 26 år, og min kæreste (forlovede) hedder Helge og er 26 år. Vi flyttede sammen i Viborg sidste sommer.
Jeg er uddannet socialrådgiver, og har senest arbejdet på et jobcenter i integrationsafdeling, og derefter ½ år på et krisecenter for voldsramte kvinder.
Pt. står jeg uden arbejde, da det var et vikariat - og der er ingen jobs at søge.
Jeg er oprindeligt fra Hirtshals - derfor vi skal giftes deroppe. Men jeg læste og boede i Esbjerg da Helge og jeg lærte hinanden og kende.
Helge arbejder som omsorgsmedhjælper på et bosted for psykisk og fysisk handicappede, imens han samtidig læser på VUC, så han kan komme ind på pædagogseminariet til næste sommer.
Helges version af hvordan vi mødte hinanden:
Da Helge mødte Loui…
Den 16/6 2006… Jeg sad i toget på vej mod Esbjerg.
Jeg havde de opfølgende dage chattet med en sød pige på nettet, og vi var blevet inviteret til en fest sammen i Odense. Pigen, Louise, havde takket nej til invitationen da hun skulle på arbejde, og først kunne komme efter festen var startet. Da hun ikke ville komme senere end alle de andre, mest fordi det ellers var ukendte mennesker, havde hun besluttet sig for at blive hjemme.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at møde Louise, og havde derfor tilbudt hende, at jeg kom til Esbjerg dagen inden festen, og så kunne vi følges ad til festen – For sammen at komme for sent. Det ville tage lidt af opmærksomheden fra hende.
Jeg tænkte meget på, hvordan jeg skulle fremstille mig selv, når vi engang mødtes i Esbjerg. Meningen var vi skulle mødes på en bænk foran Brugsen på Kongensgade i Esbjerg. Jeg ville ankomme lidt før hende, fordi hun skulle med bus, og jeg kom med toget. Hun havde desuden også nogle ting hun skulle på gågaden – Så det ville være langt det nemmeste.
Jeg har aldrig været i Esbjerg før, ikke rigtigt i hvert fald. Hvor mon gågaden lå? Skulle jeg fare vild, og hun kunne komme og redde mig? ”Narj… Det ville være lidt for tøset.” Jeg skulle naturligvis bare stå på det aftalte sted, på det aftalte tidspunkt – Om ikke andet for at vise jeg var pålidelig.
Jeg havde jo, som før skrevet, chattet lidt med hende. Og hun virkede som en rigtig betænksom, frisk, moderne og sød kvinde. Under en ret seriøs uddannelse… Socialrådgiver, en uddannelse jeg selv havde tænkt på at tage, men da jeg ikke er så god til bøger og lignende teoretisk arbejde, ville jeg aldrig gennemføre en sådan uddannelse. Dog havde jeg meget respekt for dem som kunne. Ellers havde vi ikke mange interesser til fælles, men vi havde mange generelle bløde ting til fælles… Der gik nemlig teenager i den, under en sms-samtale… Den ene skrev Rødvin eller Hvidvin, og den anden svarede og sendte et lignende spørgsmål tilbage.
Jeg havde ikke nogen videre forventninger til mødet, andet end at vi skulle hygge os aftenen inden festen med lidt god mad og snakke om en fælles interesse, nemlig Jubii-Debatten.
Aftalen lød indtil videre at Louise skulle i en butik og bytte en trøje, og så skulle vi lige handle ind til en god middag med rødvin, rød bøf og noget lækkert salat.
Det hele gik nu fint, og mine bekymringer var ubegrundede. Vi mødtes på bænken som aftalt, fik handlet og spist. Snakken gik fint hele aftenen, og natten..!
Festen næste dag gik også rigtig, rigtig godt. Det var hyggeligt og sjovt. Aftenen startede på Mongolian Barbeque i Odense, og efterfølgende drukfest hos arrangøren.
Louise og jeg havde hygget os rigtig meget – især sammen. Så vi aftalte at mødes den efterfølgende weekend. Samme efterfølgende weekend hvor vi begyndte at være sammen som et par.
Frieriet:
Jubii endelig friede min dejlige kæreste Helge til mig.... Og jeg kan skrive om det herinde, og få lov til at gå lidt bridezilla
I april 09 fik min kæreste og jeg en del penge af hans bedsteforældre, da de havde solgt deres gård. Min svigermor sagde i sjov (tror der var lidt alvor i det) at hun da synes vi skulle bruge pengene på bryllup, da vi ikke ved hvornår vi har så mange penge igen. Og samtidig sagde hun at de gerne ville sponsorere penge til bryllup. Men kæresten og jeg var blevet enige om at de penge skulle bruges til vores gæld.
Alligevel sagde Helge få dage efter, at han faktisk havde overvejet det hans mor havde sagt, og min kæbe var ved at falde ned - jeg var ret chokeret.... Vi snakkede frem og tilbage om det. Mine forældre har altid snakket om at de vil give et beløb til deres døtres bryllup, men de havde ikke sat beløb på. Jeg måtte ydmyg ringe til mine forældre for at høre om de havde snakket beløb, og det havde de, de ville give det samme beløb som mine svigerforældre.
Nå, men så var tanken da ikke så fjern - vi tog sammen ud og kiggede på ringe. Den første guldsmed vi var inde i, er så absolut min yndlings, en lille lokal Iransk guldsmed. Og jeg kiggede ikke ret mange ringe før jeg fandt den det skulle være. Vi prøvede ringene og fik dem bestilt, men derefter skulle jeg gå udenfor og Helge ville betale dem, og få bestilt indgravering.
Og ventetiden har bare været så lang, for jeg har hele tiden vidst at ringene lå oppe i vores tøjskab, jeg var så nysgerrig, men samtidig meget bevidst om hvor skuffet jeg ville blive, hvis jeg kiggede dem og dermed vidste hvornår han ville fri, så jeg nærede mig....
Og planlægningsmenneske som jeg jo er, og idet jeg vidste at han på et tidspunkt ville fri, så fik vi snakket om at jeg gerne vil giftes i den kirke hvor jeg er døbt og konfirmeret - Helge havde ingen mening om dette, så det fik jeg lov til at bestemme. Jeg fik ringet til præsten, og bestilt ham og kirken til den 5. juni 2010 - han var godtnok meget overrasket over at jeg var i SÅ god tid, men jeg ville være rigtig ærgelig hvis jeg ringede om ½ år, og det ikke kunne lade sig gøre. Lige den dato betyder nemlig meget for mig - det er min afdøde morfars fødselsdag.
Onsdag den 17 juni var jeg så syg at jeg troede jeg skulle dø, og jeg var blevet kaldt til jobsamtale, som jeg desværre var nødt til at aflyse, da jeg ikke kunne befri mig fra toilettet (nu vil jeg dog befri jer for yderligere detaljer) lad mig sige - jeg var rigtig syg. Jeg fik det bedre i løbet af dagen, og Helge fortalte mig at vi var nødt til at køre til Randers, da der var noget vi skulle og han havde bestilt bord på en sushi restaurant - jeg undrede mig over hans vedholdenhed, når jeg var syg - og jeg fornemmede at der skulle ske noget. Jeg sagde ja, og vi kørte, dog med en del stop på vejen.
Da vi pludselig kom til et skilt hvorpå der stod Esbjerg, 25 km, gik det først op for mig, at vi var sgu da ikke på vej til Randers (folk har derefter sagt at det var fejt at bruge min geografisk uvidenhed til at snøre mig)
Men vi kom til Esbjerg, og han ledte mig hen til gågaden, og pludselig ser jeg min veninde gemme sig i en sidegade - Helge fører mig op til den bænk hvor vi mødte hinanden allerførste gang, og den var bare pyntet så fint med blomster, og der lå en buket røde roser. Jeg skulle sætte mig på bænken, og han gik på knæ, og friede til mig. Jeg havde det så skidt, at tingene ikke helt gik op for mig, men jeg fik sagt ja, og fældede en tåre - hvis jeg havde været ved min fulde fem, havde jeg stortudet Min veninde kom frem fra sit skjul og ønskede tillykke!
Det var så også datoen vi mødte hinanden for første gang, for 3 år siden .....
Vi snakkede om at tage ud og spise, jeg skulle intet have, men Helge var sulten - så vi gik på kinesisk restaurant, som var vores yndlings da jeg boede i Esbjerg. Helge fik buffet, og jeg fik en stor cola og en pandekage med is - meget romantisk
Og lige et billede af min smukke ring Helges er magen til, bare uden sten. Vi har snakket om at den også skal bruges til vielsesring - men den er allerede ved at blive ret grim og ridset i sølvet, så vi ser hvordan den ser ud når vi kommer nærmere.
Skrevet af Helge, Louises kommende ægtemand
Helges version af frieriet.
Den 17/6 2009… Louise skulle have været til jobsamtale, men havde det skidt og var derfor blevet hjemme. Til min store bekymring! Jeg var ikke bekymret for hende, for det var bare skidtmads med opkast og hvad der ellers hører til. Mere fordi jeg havde en aftale der involverede hende og en længere køretur… Flere gange måtte jeg ringe afbud til Louises veninde, og ligeså mange gange måtte jeg ringe til hende og sige at planen var på banen igen!
Vi skulle nemlig fra Viborg til Esbjerg… Jeg fik dog lokket Louise med… Jeg fortalte hende at jeg havde bestilt bord på en kinesisk restaurant i Randers, hvor vi skulle have frisklavet Sushi – Louises yndlingsspise. Det var i forbindelse med at jeg var et hundrede procent overbevist om at hun ville få jobbet og det skulle naturligvis fejres!
Jeg havde dog en skumme bagtanke – Vi havde nemlig et par måneder for inden, været inde hos en guldsmed og kigge på forlovelsesringe.
Jeg havde fået indgraveret en dato, nemlig den 17/6 2009. Den reelle dato vi havde mødt hinanden. Ja, vi mødtes ganske vist den sekstende, men ikke sådan rigtigt før den syttende.
Louise troede jeg ville fri den fireogtyvende, for det var den dato vi begyndte at være kærester.
Jeg fik, som skrevet, overtalt Louise til at tage med fra Viborg til Randers – Hun kunne jo bare bestille en lille portion… Bare for hyggens skyld, og hun valgte at tage med.
Så startede den lange tur fra Viborg mod Esbjerg, ikke Randers…
Jeg havde en aftale med Louises veninde at hun skulle tage fra Ribe til Esbjerg, for at pynte den bænk foran Brugsen som vi mødtes på første gang, tre år tidligere.
Opgaven for mig var at holde Louise uvidende om at vi ikke skulle køre 45 kilometer, men der imod 200 kilometer.
Flere gange spurgte Louise om vi snart var der, for hun syntes godt nok det tog lang tid – jeg brugte undskyldninger som… ”Jaeh, den ligger lidt uden for Randers…” og så videre – og først ved Grindsted, ca. 35 kilometer fra Esbjerg opdagede Louise et skilt hvor der stod Esbjerg, og ikke Randers. Først der gik det op for hende hvad der var i gærde…
Vi kom til Esbjerg, ned til bænken vi var mødtes ved første gang. Bænken som Louises veninde havde pyntet så pænt, med hvide og lyserøde vilde blomster. En buket røde roser lå også på bænken. I lommen havde jeg vores røde hjerteformet fløjlsbeklædte ring-æske med de forlovelse ringe vi havde udvalgt sammen – Indgraveret med vores navn, dagens dato d. 17/6-09 og specialdesignet to hjerter som overlappede hinanden.
Midt på gågaden i Esbjerg, fredag aften, ved nitten tiden – med masser af mennesker på gaden, faldt jeg på frier-knæ for Louise, mit hjertes udkårende. Jeg fortalte hende hvorfor det netop var dette sted, og hvorfor det netop var hende, jeg ville tilbringe resten af mit liv med. Jeg spurgte hende ”Louise, vil du gifte dig med mig – Og for altid være min og kun min?”
Til mit held, (hvilket jeg dog også forventede) sagde hun disse ord, som gjorde mig til jordens lykkeligste mand.. Ordene hun sagde, var…
”Ja, det vil jeg rigtig gerne! ”
Skrevet af Helge, Louises kommende ægtemand
