august o5 - jeg var taget til Borris med en veninde og hendes storebror på weekend hjem til deres mormor og morfar i Borris som ligger i Vestjylland 8 km ud fra Skjern. En dag var vi nede for at handle, og der var så den her fyr som hele tiden kiggede på mig, til sidst lod jeg som ingen ting men det var ret svært i starten, da vi så kom ud derfra var han og hans venner gået et stykke længere op ad vejen og de skulle den modsatte vej af os, pludselig hører jeg en råbe ‘’ dig med nederdelen go’ røv ‘’
Jeg blev forbløffet over det, jeg var 14 på vej til de 15, og han var på vej til de 19 år
Jeg vendte mig om og råbte tilbage, ‘’ kom her ned og sig det hvis du tør? ‘’ Han og hans ene kammerat løb ned i mod os, så da vi kom ned for enden af vejen og drejede løb vi alt hvad vi kunne. Jeg fik også en skideballe af min venindes storebror, det var ham der havde ansvaret for os. Han mente bestemt at det der kæresteri var noget vi godt kunne vente med til vi blev lidt ældre og han sagde at vi var i den alder hvor vi syntes at alle fyre var lækre. Vi tog tilbage til sjælland og jeg havde ingen kontakt med ham fra brugsen, og jeg kendte ingen som han også kendte.
Men jeg har stadig ikke glemt hans ansigt.
Maj 06 - jeg var igen med min veninde og hendes storebror i Borris denne gang var vi til Dalager marked, jeg var 15 år, denne gang gik der jo druk i den, Min veninde og jeg var jo blevet ældre og når man er de der 15 vil man vise sine forældre man er gammel nok til at have mere ansvar og få lov til mange flere ting. Men vi drak os fulde og det resulterede i at jeg blev æske stiv, og gik over og kyssede en vildt fremmed fyr på munden, min venindes storebror tog et billede af det, ( uheldigt for mig). Det viste sig at den fyr på billedet som jeg gik over og kyssede på Dalager marked var den samme fyr fra brugsen 05.
Igen tog jeg hjem derfra uden at have kontakt med ham.
Fra Min dagbog 07
Jeg har aldrig sagt til en fyr at jeg elsker ham, da jeg synes at man ikke skal misbruge og at det ikke er et ord der skal misbruges for så ender det med at det ingen betydning har og det er ikke det meningen er med det ord. Og jeg ved at når jeg engang siger ordet så er det ikke til hvem som helst, men jeg ved ikke om jeg nogensinde finder en at sige jeg elsker dig til og jeg tror heller ikke at jeg er bange for at binde mig til folk, jeg tror bare at det er et spørgsmål om at finde den rette og jeg er jo kun 16 år gammel så jeg har mange år til at finde den rette, hvis den rette altså findes, det er i hvert fald ikke noget der haster, jeg har hørt at når man finder den rette så er man parat til at slå sig ned og opgive festerne til fordel for ham men når jeg ikke selv har oplevet det så synes jeg at det er svært at vurdere, jeg har da haft kærester før men for dem ville jeg ikke droppe venner, veninder og byture og jeg har aldrig følt at de var de rigtige at være sammen med, de var i hvert fald ikke noget for mig og det skulle ikke være dem. Jeg er kommet så meget i tvivl på det sidste om jeg virkelig skal tro på kærligheden ? Der er bare sket så meget de sidste dage.
Den 13 januar 07
jeg var i Borris med min veninde og hendes bror hos deres Mormor og morfar, jeg var nede i brugsen alene for at handle lidt ind, og selvfølgelig købte jeg mere end jeg kunne bære, så jeg tabte det jeg havde købt ude foran brugsen og der kom så den her fyr & hjalp mig med at samle dem op, vi kiggede forsigtigt og genert på hinanden, også kiggede vi hurtigt ned på de ting jeg havde købt, pludselig spurgte han lige så forsigtigt om han måtte få mit nummer, han fik et nummer som jeg ikke brugte så tit, og vi begyndte så at skrive sammen, og vi aftalte at vi skulle mødes nede ved brugsen om aftenen, jeg skulle være hjemme når det blev mørkt, for jeg kendte ikke byen og min venindes storebror var ikke så vild med den ide at jeg skulle mødes med en fyr, han syntes ikke at jeg var gammel nok til det pjat.
Den sidste aften Rasmus & jeg var sammen den 18 januar 07 udviklede sig til noget smertefuldt, jeg har virkelig aldrig oplevet noget så smertefuldt før, jeg følte virkelig at der var blevet stukket en kniv igennem mit hjerte og at den blev siddende. Man kunne tydeligt se at der var en gnist mellem os, vi havde meget svært ved at give slip på hinanden, og det endte med at vi stod og kyssede, så tog han min hånd vi dansede tæt, også sagde han at han havde holdt øje med mig, Det føltes som om vi svævede væk Det sekund blev jeg forelsket i ham, det var som om jeg bar' smeltede og jeg kunne ikke helt lade være med at tænke tanken ham & mig, hvis bare jeg havde vist hvad der skulle til, jeg ledte efter noget at sige, det var som om at alle ord forsvandt, jeg ønskede ikke at denne dag skulle få en ende, det hele føltes som en af de der kærlighedsfilm, men det var virkelighed, jeg fik lidt røde kinder og vidste ikke helt hvad jeg skulle sige, da vi gik hver vores vej, fik jeg en sms fra ham hvor der stod, jeg har fået følelser for dig og jeg er ved at få mange flere, en tåre trillede ned ad min kind og den blev til flere og flere, jeg satte mig op på værelset og jeg græd, for jeg vidste at det vi havde gjort var forkert, for jeg har aldrig villet være den der kom imellem et forhold eller være grunden til at et forhold skulle ende, på den ene måde har jeg dårlig samvittighed og på den anden måde så har jeg ikke, skulle jeg bare lade min egen lykke i stikken? Er det ok at være egoistisk når det gælder kærlighed ? Jeg har engang hørt at i krig og kærlighed gælder alle kneb men er det rigtigt ? og det var jo ikke sådan her jeg ville have at det skulle ende mellem os, han var jo en kanon sød fyr & jeg havde håbet på at det ville føre til et venskab, og senere hen til noget mere, jeg tror at for første gang er blevet forelsket, Ulykkelig forelsket. men jeg vil ikke kunne klare at se ham efter den her aften, for det var alt for smertefuldt for mig, jeg skiftede mit simkort, for jeg havde et ekstra der hjemme, hvor han ikke havde det nummer, jeg græd fordi at jeg hadede mig selv for det der var sket, jeg havde kysset med ham og han havde en kæreste, jeg er ikke typen der vil ødelægge andres forhold, for jeg hader virkelig sådan noget, men jeg kunne bare ikke styre mine følelser som jeg havde fået for ham, og derfor valgte jeg så ikke at fortælle ham om mine følelser som jeg havde fået for ham for det ville være langt under min værdighed at gøre sådan noget, jeg sad og hørte Jessica simpson & Nick Lachey med Where you are' & jeg græd endnu mere' det mindede mig på en eller anden måde om ham, og jeg var bare så knust over det og jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal komme mig over det her, og jeg har aldrig før været så knust over noget som har med en fyr at gøre. Jeg kunne virkelig ikke lade være med at tænke tanken ham og mig. For i hans øjne så jeg det som gør mig glad inden i, det var som om at lynet slog ned, jeg blev ramt lige med et, og mit hjerte brændte for ham, jeg fik sommerfugle i maven bare at kigge på ham og når vores blik mødte hinanden så blev jeg helt varm inden i, og jeg skulle lede efter noget at sige, jeg ved godt at jalousi er en grim ting men altså hans kæreste skulle skamme sig, når man har sådan en sød kæreste som Rasmus så behandler man ham bare ikke som lort. Det er bare helt utilgiveligt i mine øjne, hun fortjente ham virkelig ikke, Sådan en dum københavner snude, Undskyld jeg ved godt at jeg selv er en københavner snude, men altså hende der hun skal da bare smutte, når hun ikke kan behandle ham ordentligt.
Jeg ved at jeg ikke kan snakke med min mor om alt det her, hun vil bare sige sikke noget pjat og at jeg skal komme videre men sådan forholder det sig jo ikke, man kan ikke bare lige glemme sådan noget, eller det ved jeg ikke om man kan. Men lige nu kan jeg altså ikke og jeg tvivler på at jeg overhovedet kan komme til det. Men heldigvis har jeg nogle gode veninder som godt vil hjælpe mig igennem det her så godt at de kan men det kræver jo bare at jeg vælger at fortælle dem om det. Så de kan hjælpe mig så godt som de nu kan. Men jeg tror altså at denne gang vil jeg prøve at klare det hele selv så godt som jeg nu kan gøre det på min egen måde, Også må det koste hvad det vil., det her må jeg bare klare selv, jeg vil ikke fremstå som en svag person, jeg vil prøve at være stærk og ingen skulle se mig græde over en fyr, da jeg aldrig har gjort grædt over en fyr før.
Den 14 december 07
Rasmus og jeg syntes ikke rigtigt at det skulle være os to sammen afstanden var for stor, og det er så let at misforstå en sms så, vi blev enige om at det bedste var at gå hver til sit, og bare være venner som skriver sammen engang i mellem, Selvom at vi blev enige om beslutningen så var det meget svært for mig, jeg følte at jeg havde et tomrum i mit hjerte som ikke kunne fyldes ud igen. Jeg havde det dårligt og begyndte at græde, Jeg har altid sagt der er ikke en spand fuld, der er et land fuldt, men hvorfor begyndte jeg så at græde som om at han var den eneste i verden ? Jeg har aldrig grædt over nogle fyr før det hele var så nyt og jeg ved ikke hvad der sker med mig, hvorfor græder jeg over en fyr hvad betyder det ? Jeg ved virkelig ikke hvad der sker med mig, det hele føles så underligt jeg kan snart ikke kende mig selv mere, det er ret skræmmende at det ændre sig i den sammenhæng.
Lyden af et hjerte der knuses, er en stille, næsten ikke eksisterende lyd man kan ikke se det udenpå, men inden i er der tusinde stumper. Synet af et hjerte der sprækker, ville være frygteligt, hvis bare man kunne se. Men det gemmer sig under overfladen. Smagen af blodet der løber er, af jern, smerte og en masse tanker løber rundt i munden og forhindrer ordene i at komme ud. Kaos løber i blodårerne og hjertet producerer tårer det kan ikke beskrives med ord, alt i mens er jeg bare mig der stille går til ro.
Aldrig før havde mit hjerte været så knust, det føltes som de der kærlighedsfilm og virkede som om at det var den eneste ene man havde mistet.
Jeg tror Inderligt at Rasmus var min helt store Kærlighed, og endda den første.
Den 18 Januar 08
Kunne vi ikke klare det mere, og vi fandt sammen igen og blev enige om at skulle det være os to, så ville det lykkedes for os, denne gang og vi ville bevise at man sagtens ville kunne overleve et langdistance forhold.
Den 18 Januar 09 - havde vi 1 års dag, Rasmus friede til mig, selvom at jeg kun var 18 år og ikke tænkte på bryllup osv, lige med det samme sagde jeg ja for jeg vidste at det var det jeg ville om mange år og jeg vidste at han var den rette.
Den 1 juni o9 - flyttede jeg så over til ham
Den 18 Juli - overtalte han mig til at blive gift i 2010. Da han godt ville giftes efter hans storebror, som blev det her i sommeren 09 det er et stort skridt at tage som 18 - 19 årig men hvis man føler at det er det rette så bør man vel tage skridtet ?.
Den 13 marts 09 - Bliver jeg fru Møller.