juristen

Medlem
  • Content count

    129
  • Joined

  • Last visited

Community Reputation

0 Neutral

About juristen

  • Rank
    Damn - jeg er ved at blive afhængig af forumet
  • Birthday 11/03/1976

Kontakt

  • Hjemmeside
    http://

Profile Information

  • Vielses dato
    09.07.2011
  • Type vielse
    Kirkelig
  • Køn
    Kvinde
  • Lokation
    Sæby
  1. Det var vel nok en dejlig beretning - sikke en dag I har haft. Hjertelig tillykke
  2. Åh hold da op et bundt nerver du har rendt rundt med uden på tøjet - fantastisk beskrivelse, griner jo helt! Du ser skøn ud med hollywoodkrøller og smuk make-up. Glæder mig til fortsættelsen Anne
  3. Vi tilhører så gruppen, som ikke lige havde overskud til det, hverken fysisk eller mentalt. Ingen tvivl om at man er meget fyldt med kærlighed til hinanden netop på denne dag, men vi havde så bare rigtig meget brug for at tale om alt hvad der var sket - så det brugte vi tiden på efter vi var kommet i seng. Selvom vi var rigtig trætte, så var det bare rart at få snakket om alle oplevelserne - og vi havde jo ikke rigtig haft tid før...! Men som Gittepit, så tror jeg helt sikkert det er vigtigt, at man ikke har sat næsen op efter at man skal - eller at man gør det af pligt. Anne
  4. Ok - har da en ide mere, som vi selv overvejer til min venindes bryllup til september. Den koster godt nok lidt, og kræver at man kender nogen som kan puste heliumballoner op, men.... Postkort, frankeret, med brudeparrets adresse, samt tekst øverst: "venligst notér på kortet, hvor du har fundet det og smid det i postkassen" Der udleveres postkort samt balloner til alle (evt. parvis, for at spare porto) - gæsterne bedes skrive en hilsen til brudeparret, og binde kortet til ballonens snor. Efterfølgende går alle ud og sender ballonerne til vejrs. Min søster har prøvet det til et bryllup og brudeparret modtog næsten kort fra alle gæsterne i månederne efter brylluppet. Ikke alle kort var lige pænt ved ankomsten, men de har jo nok også været mange steder henne. Anne
  5. Ved vores bryllup for 14 dage siden, holdt mine to veninder en kort tale (mest til mig), og så blev min mand og jeg sat med ryggen til hinanden på to stole ude midt på gulvet. Vi fik hver et stykke rødt og et stykke blåt papir - og så stillede de en række spørgsmål: Hvem har skiftet flest lortebleer, hvem har styr på økonomien i hjemmet osv. Vi kunne jo ikke se hvad den anden svarede, men skulle bare række den farve i vejret, som vi mente var svaret - altså rød for mig og blå for min mand, hvis du forstår. Der var jo ingen rigtig facitliste til spørgsmålene - gik vist mest ud på at lave lidt sjov og få vores gæster til at grine. Det var rigtig sjovt at sidde der, og høre dem grine uden at vide, om det var fordi vi svarede det samme eller om det var fordi vi var uenige om et eller andet. Måske du kender den "leg", men det synes jeg da ihvertfald godt du og dine brødre kunne få lavet lidt sjovt med til din fætters bryllup - også uden at kende bruden særlig godt. Held og lykke med det. Anne
  6. Slips og strømper blev klippet, men jeg var jo fredet fordi jeg ikke havde noget slør. Vi dansede i to timer for fuld drøn - til Limelightdisco fra Aalborg (Søren) - og så var der natmad og generelt opbrud. Det var en fantastisk dag og aften som vi aldrig vil glemme. Slut på min lille beretning - håber dem der læser med har nydt den, ligesom jeg har nydt at fortælle. Anne
  7. Så blev det kaffetid - mine "tøser" og jeg tog lige en runde på gulvet til "Hvor skal vi sove i nat" min solosang fra polterabenden, og så blev der ellers ryddet op og sat kaffe med sødt på bordene. Klokken var ikke mere en 23.15 så vi nød lidt ro omkring kaffen inden der blev danset brudevals kl. 23.45
  8. Kysserunder når henholdsvis jeg og Christian var på toilet, samt klirren på tallerkner og trampen i gulvet slap vi jo ikke for - men det er da også en sjov del af en bryllupsfest, så vi nød det. Christian får store kys i panden Forloveren "overfalder" mig Og så lidt op på stolene Og et par boksershort Strømpebåndet lå trygt i min taske hele aftenen, og blev bare lige viftet lidt da man spurgte efter det. Ikke af blufærdighed, men fordi jeg simpelthen ikke gad tage det på igen, når det nu bare faldt ned hele tiden.
  9. Ja også kunne vi ellers gå til bords - til en fantastisk middag, perfekt servicering og nogle virkelig dejlige timer. Vi havde i invitationerne frabedt os sange, da ingen af os bryder os om festsange af nogen art. Men taler og andre indslag var jo naturligvis velkomne. Min far holdt en god tale som jeg ingen billeder har af. Christian holdt en sjov og sød tale Forloveren holdt en morsom tale Min svigermor holdt en kort tale Min mor holdt en rørende tale (hvor jeg for første gang måtte tørre øjnene) Mine søstre holdt en fantastisk tale om min polterabend - hvor jeg fik udleveret et flot glasfad som vi havde lavet i fællesskab på dagen, en bog fra dagen og cd'en vi havde indspillet. Mine to bedste veninder fra Jurastudiet holdt en sød og sjov tale, som endte med en lille leg(I kender den der hvor man sidder med ryggen til hinanden og skal besvare spørgsmål ved hjælp af et rødt og et blåt kort)
  10. Da vi kommer tilbage til restauranten venter alle vores gæster på os - klar til riskastningen. Bordene er smukt pyntet, lige som jeg havde aftalt det med restaurantens ejer og køkkenchef, vores gaver er pakket fint ud og noteret (mine to veninder og min søster Karen havde stået for det), og alt er bare så fint. Vi fik så utroligt mange gaver - og jeg netop i går skrevet næsten 60 takkekort, som nu ligger og venter på at blive sendt eller afleveret. Og så ankommer vi endelig kvart i seks - så i rigtig god tid til at byde velkommen med et glas Cremant de Alsace Jeg får mig en lille snak med min søster og Christian leger model med forloveren, som han har kendt siden børnehaveklassen
  11. Vi har fået så utrolig mange skønne billeder fra fotografen - dem ved jeg bare jeg kommer til at "skatte" forevigt. Som I nok kan se på nogle af billederne, så stormede det faktisk pænt meget den eftermiddag ved stranden - men jeg synes (lige på nær nogle af dem hvor mit hår står lige op i vejret), at billederne bare har fået noget "ekstra" ved at der var så meget gang i havet og himlen og ikke mindst min kjole.
  12. Herefter følger nogle af fotografens billeder - både af os med pigerne og os alene.
  13. Efter lykønskninger fra alle de rare mennesker som havde delt øjeblikket i kirken med os, havde vi ønsket os et stort fællesbillede inden vi skulle afsted i den super fine limousine til stranden Pigerne havde taget plads i limousinen Og så kører vi mod Sæby strand med vores piger - og barnepige og fotograf følger efter. Heldigvis tager vi den med ro, så vi lige kan nå at nyde øjeblikket lidt. Vores gæster begiver sig til restauranten, hvor der bliver serveret frugt, snacks og øl og vand.
  14. Og lige pludselig var det forbi! Vi havde sunget: I østen stiger solen op, Det dufter lysegrønt af græs, Nu takker alle gud og Det er så yndigt at følges ad. Vi var mand og kone og kunne gå ud i solskinnet hånd i hånd Ude i solen ventede vores fotograf og hun fik skudt så mange fantastiske billeder, som vil kunne minde os om denne dag, resten af vores dage. Første kys som ægtefolk
  15. min far må lige have Frederikke ved hånden - hun gider ikke lige gå sammen med storesøster. Men Sofie skrider op ad det kirkegul, som om hun aldrig har lavet andet. Jeg nyder den lange gang op ad gulvet i Sæby kirke - 53 meter er der! Musikken er fantastisk og jeg hører den faktisk - og jeg får smilet og nikket til rigtig mange af vores dejlige gæster, samt globryllupsgæster. Jeg kan godt se Christian er noget berørt, og hans mor og min mor tuder nærmest om kap - men jeg er virkelig selv bare så glad indeni, at jeg slet ikke kniber den mindste tåre. Dog begynder gangen at blive lidt besværet, da mit strømpebånd faktisk glider ned om min ankel. Jeg taber det da vi skal op ad et lille trin, og min mor skynder sig så at samle det op og lægge det i min taske som hun holder. Det er en smuk vielse - præsten tale til os er fin og rammende og det var en skøn fornemmelse at stå der hånd i hånd foran præsten. Christian siger bagefter, at han godt kunne være blevet stående der i meget lang tid.