juristen

Det var vel nok en dejlig beretning - sikke en dag I har haft. Hjertelig tillykke

Nå piger, selvom jeg ikke har været den mest aktive i min planlægningstråd (noget med en operation og et hussalg der hele tiden tog min tid), så skal I da ikke snydes for en lille beretning fra vores absolut fantastiske dag d. 9 juli 2011. Alt det kreative havde jeg styr på længe inden dagen - så meget endda at jeg nogle gange var bange for at jeg havde glemt noget, eller at jeg bare havde lavet for lidt. Men vi havde bestemt os for et rimelig enkelt bord - og det blev det! Så jeg havde lavet menukort, bordkort som skulle sidde på glassene og små favouræsker med: tyggegummi, plaster, panodil, tandtråd og chokolade.

Åh hold da op et bundt nerver du har rendt rundt med uden på tøjet - fantastisk beskrivelse, griner jo helt! Du ser skøn ud med hollywoodkrøller og smuk make-up. Glæder mig til fortsættelsen Anne

Vi tilhører så gruppen, som ikke lige havde overskud til det, hverken fysisk eller mentalt. Ingen tvivl om at man er meget fyldt med kærlighed til hinanden netop på denne dag, men vi havde så bare rigtig meget brug for at tale om alt hvad der var sket - så det brugte vi tiden på efter vi var kommet i seng. Selvom vi var rigtig trætte, så var det bare rart at få snakket om alle oplevelserne - og vi havde jo ikke rigtig haft tid før...! Men som Gittepit, så tror jeg helt sikkert det er vigtigt, at man ikke har sat næsen op efter at man skal - eller at man gør det af pligt. Anne

Ok - har da en ide mere, som vi selv overvejer til min venindes bryllup til september. Den koster godt nok lidt, og kræver at man kender nogen som kan puste heliumballoner op, men.... Postkort, frankeret, med brudeparrets adresse, samt tekst øverst: "venligst notér på kortet, hvor du har fundet det og smid det i postkassen" Der udleveres postkort samt balloner til alle (evt. parvis, for at spare porto) - gæsterne bedes skrive en hilsen til brudeparret, og binde kortet til ballonens snor. Efterfølgende går alle ud og sender ballonerne til vejrs. Min søster har prøvet det til et bryllup og brudeparret modtog næsten kort fra alle gæsterne i månederne efter brylluppet. Ikke alle kort var lige pænt ved ankomsten, men de har jo nok også været mange steder henne. Anne

Ved vores bryllup for 14 dage siden, holdt mine to veninder en kort tale (mest til mig), og så blev min mand og jeg sat med ryggen til hinanden på to stole ude midt på gulvet. Vi fik hver et stykke rødt og et stykke blåt papir - og så stillede de en række spørgsmål: Hvem har skiftet flest lortebleer, hvem har styr på økonomien i hjemmet osv. Vi kunne jo ikke se hvad den anden svarede, men skulle bare række den farve i vejret, som vi mente var svaret - altså rød for mig og blå for min mand, hvis du forstår. Der var jo ingen rigtig facitliste til spørgsmålene - gik vist mest ud på at lave lidt sjov og få vores gæster til at grine. Det var rigtig sjovt at sidde der, og høre dem grine uden at vide, om det var fordi vi svarede det samme eller om det var fordi vi var uenige om et eller andet. Måske du kender den "leg", men det synes jeg da ihvertfald godt du og dine brødre kunne få lavet lidt sjovt med til din fætters bryllup - også uden at kende bruden særlig godt. Held og lykke med det. Anne

Slips og strømper blev klippet, men jeg var jo fredet fordi jeg ikke havde noget slør. Vi dansede i to timer for fuld drøn - til Limelightdisco fra Aalborg (Søren) - og så var der natmad og generelt opbrud. Det var en fantastisk dag og aften som vi aldrig vil glemme. Slut på min lille beretning - håber dem der læser med har nydt den, ligesom jeg har nydt at fortælle. Anne

Kysserunder når henholdsvis jeg og Christian var på toilet, samt klirren på tallerkner og trampen i gulvet slap vi jo ikke for - men det er da også en sjov del af en bryllupsfest, så vi nød det. Christian får store kys i panden Forloveren "overfalder" mig Og så lidt op på stolene Og et par boksershort Strømpebåndet lå trygt i min taske hele aftenen, og blev bare lige viftet lidt da man spurgte efter det. Ikke af blufærdighed, men fordi jeg simpelthen ikke gad tage det på igen, når det nu bare faldt ned hele tiden.

Så blev det kaffetid - mine "tøser" og jeg tog lige en runde på gulvet til "Hvor skal vi sove i nat" min solosang fra polterabenden, og så blev der ellers ryddet op og sat kaffe med sødt på bordene. Klokken var ikke mere en 23.15 så vi nød lidt ro omkring kaffen inden der blev danset brudevals kl. 23.45

Ja også kunne vi ellers gå til bords - til en fantastisk middag, perfekt servicering og nogle virkelig dejlige timer. Vi havde i invitationerne frabedt os sange, da ingen af os bryder os om festsange af nogen art. Men taler og andre indslag var jo naturligvis velkomne. Min far holdt en god tale som jeg ingen billeder har af. Christian holdt en sjov og sød tale Forloveren holdt en morsom tale Min svigermor holdt en kort tale Min mor holdt en rørende tale (hvor jeg for første gang måtte tørre øjnene) Mine søstre holdt en fantastisk tale om min polterabend - hvor jeg fik udleveret et flot glasfad som vi havde lavet i fællesskab på dagen, en bog fra dagen og cd'en vi havde indspillet. Mine to bedste veninder fra Jurastudiet holdt en sød og sjov tale, som endte med en lille leg(I kender den der hvor man sidder med ryggen til hinanden og skal besvare spørgsmål ved hjælp af et rødt og et blåt kort)

Da vi kommer tilbage til restauranten venter alle vores gæster på os - klar til riskastningen. Bordene er smukt pyntet, lige som jeg havde aftalt det med restaurantens ejer og køkkenchef, vores gaver er pakket fint ud og noteret (mine to veninder og min søster Karen havde stået for det), og alt er bare så fint. Vi fik så utroligt mange gaver - og jeg netop i går skrevet næsten 60 takkekort, som nu ligger og venter på at blive sendt eller afleveret. Og så ankommer vi endelig kvart i seks - så i rigtig god tid til at byde velkommen med et glas Cremant de Alsace Jeg får mig en lille snak med min søster og Christian leger model med forloveren, som han har kendt siden børnehaveklassen

Vi har fået så utrolig mange skønne billeder fra fotografen - dem ved jeg bare jeg kommer til at "skatte" forevigt. Som I nok kan se på nogle af billederne, så stormede det faktisk pænt meget den eftermiddag ved stranden - men jeg synes (lige på nær nogle af dem hvor mit hår står lige op i vejret), at billederne bare har fået noget "ekstra" ved at der var så meget gang i havet og himlen og ikke mindst min kjole.

Herefter følger nogle af fotografens billeder - både af os med pigerne og os alene.

Efter lykønskninger fra alle de rare mennesker som havde delt øjeblikket i kirken med os, havde vi ønsket os et stort fællesbillede inden vi skulle afsted i den super fine limousine til stranden Pigerne havde taget plads i limousinen Og så kører vi mod Sæby strand med vores piger - og barnepige og fotograf følger efter. Heldigvis tager vi den med ro, så vi lige kan nå at nyde øjeblikket lidt. Vores gæster begiver sig til restauranten, hvor der bliver serveret frugt, snacks og øl og vand.

Og lige pludselig var det forbi! Vi havde sunget: I østen stiger solen op, Det dufter lysegrønt af græs, Nu takker alle gud og Det er så yndigt at følges ad. Vi var mand og kone og kunne gå ud i solskinnet hånd i hånd Ude i solen ventede vores fotograf og hun fik skudt så mange fantastiske billeder, som vil kunne minde os om denne dag, resten af vores dage. Første kys som ægtefolk

min far må lige have Frederikke ved hånden - hun gider ikke lige gå sammen med storesøster. Men Sofie skrider op ad det kirkegul, som om hun aldrig har lavet andet. Jeg nyder den lange gang op ad gulvet i Sæby kirke - 53 meter er der! Musikken er fantastisk og jeg hører den faktisk - og jeg får smilet og nikket til rigtig mange af vores dejlige gæster, samt globryllupsgæster. Jeg kan godt se Christian er noget berørt, og hans mor og min mor tuder nærmest om kap - men jeg er virkelig selv bare så glad indeni, at jeg slet ikke kniber den mindste tåre. Dog begynder gangen at blive lidt besværet, da mit strømpebånd faktisk glider ned om min ankel. Jeg taber det da vi skal op ad et lille trin, og min mor skynder sig så at samle det op og lægge det i min taske som hun holder. Det er en smuk vielse - præsten tale til os er fin og rammende og det var en skøn fornemmelse at stå der hånd i hånd foran præsten. Christian siger bagefter, at han godt kunne være blevet stående der i meget lang tid.

Og så ankommer vi.... Pigerne og min søster Karen venter på os sammen med kirketjeneren i våbenhuset. Karen får mig gjort fin med slæb osv. og så går hun ind i kirken Kirketjeneren vil gerne have os helt op og stå på øverste trin ved døren ind til kirken, inden han slukker for klokkerne og giver tegn til organisten. Jeg er slet ikke nervøs nu længere - står bare og snakker med mine søde piger og ved godt at vi har god tid. Klokkerne holder op, kirketjeneren lukker dørene op imens organister begynder at spille Shuberts Ave Maria - åh ha da som hårene lige kunne rejse sig i nakken der....

I mens i kirken H2B er ham til venstre som ikke vil kigge direkte i kameraet Min mor og svigerforældre venter også

Og så blev det endelig min tur - jeg har været så spændt på den kjole - og den har været så utrolig længe undervejs. Men hvor var den bare det hele værd. Jeg havde selv tegnet den - og så havde en bekendt fra Odense syet den for mig. Hun er fantastisk dygtig, og kunne følge mine ønsker hele vejen, selvom mange af detaljerne var noget hun aldrig havde prøvet før. Og nu lader jeg bare lige et par billeder tale for sig selv. Og så var vi klar!!! Pigerne kører med mine søstre - og jeg bliver pakket ind på bagsædet af min fars bil med et lagen omkring mit skørt. Naboerne vinker, og jeg kan godt mærke maven ikke helt er fulgt med. Jeg har det som om jeg skal til eksamen og er virkelig rystende nervøs - indtil min dejlige far siger han er nervøs! Så glemmer jeg mig selv, og beroliger ham og nyder turen gennem Sæby midtby og ned til den smukke kirke på havnen, som jeg ved venter kun på mig.

Kl. 11 blev Christian sendt afsted ind til hans forældre i Frederikshavn - han skulle klæde om derinde sammen med forloveren, og køre med dem tilbage til kirken kl. 15 Jeg hentede frokost til dem som skulle passe mine piger (og til mig selv, men det var ikke meget der blev spist af den) Og så stod den ellers på ro og forkælelse ved frisøren. Hun vaskede mit hår og gav mig en lækker hårkur - så blev det fønnet, glattet og tupéret lidt op på baghovedet. Tilsidst fik jeg hårbøjlen på hovedet, og blev sprayet til med hårlak og shine. Følte mig virkelig fin og klar da jeg kørte fra frisøren (Karina hos Hairdresser by Lisbeth Kristensen i Sæby) - men blev lige pludselig også meget nervøs. Kunne mærke at nu begyndte tiden at gå hurtigt og jeg blev med et bange for at jeg slet ikke kunne nå det. Det kunne jeg selvfølgelig - faktisk er det det som betegner hele vores dag - at vi hele tiden var i god tid, og nåede alt det vi gerne ville. Alligevel sidder man selvfølgelig nu med en trist fornemmelse af, at dagen gik alt for hurtigt, men det er jo nok ligeså meget erkendelsen af, at dagen er forbi og aldrig kommer igen. Min yngste lillesøster havde hentet min og pigernes buketter Og mine to søstre fik også gjort pigerne klar til afgang, alt imens jeg lagde min egen make-up. Jeg havde fået lidt inspiration fra de dygtige piger med Mac-standen i Salling Aalborg, og også brugt en del penge der på produkter - men det var/er så sandelig også alle pengene værd. Det er så nemt at lægge deres produkter, de holder sig fine hele dagen, og man føler stadig ikke at man bare er klistret ind i alt muligt - en anbefalelse hermed givet til andre som gerne vil lægge deres egen make-up.

Så oprandt dagen endelig - den 9 juli 2011 - som jeg havde ventet på siden november 2010, hvor vi var blevet enige om at gifte os (ja, knap så romantisk, men trods en meget rar beslutning) Jeg vågnede meget tidligt - efter som ovenfor beskrevet, en lang nat uden særlig meget søvn. Det første jeg lagde mærke til var, at solen var begyndt at skinne - juhu!! Efter al den regn dagen før var det simpelthen en kæmpe glæde der bredte sig i mig mens jeg lå der i sengen og kiggede på solen der skinnede ind gennem sprækken i vores gardin. Støvkornene i luften blev ramt af lyset og skinnede som små sølvglimt i luften. Jeg ved det lyder lidt skørt, men jeg følte at dagen pyntede sig for os!! Kort efter mente vores yngste Frederikke også at det var tid at stå op, så jeg hentede hende ind i soveværelset - og så gik jeg ellers i bad. Håret skulle ikke vaskes, for det ville min frisør helst selv (selvom jeg ikke har langt hår, skulle jeg ikke snydes for oplevelsen af at få håret fint sat) Rundstykkerne og morgenkaffen kunne nydes udenfor - og imens vi sad der, kom også mine forældre, et hold venner og tilsidst min ældste lillesøster Karen og hendes mand Kenneth til kaffe. Karen skulle hjælpe med at ordne mine piger, og tilsidst få mig i kjolen. Vejret var simpelthen fantastisk og vi havde tid til bare at nyde timerne om formiddagen. Det var næsten det bedste ved dagen, at vi ikke havde travlt og bare kunne sidde og glæde os.

Dagen før dagen - fredag. Hold nu op hvor det regnede denne fredag d. 8 juli i Nordjylland. Jeg skulle egentlig ikke lave særlig meget, men alting blev bare besværliggjort af regnens plasken. Vi har jo to piger, Sofie og Frederikke - de skulle selvfølgelig være brudepiger, og med til fotograferingen, men så sluttede festen også for dem. De skulle hjem til Frederikkes dagplejemor og mand, hvor de begge er trygge ved at være. Så fredag skulle vi aflevere alle deres overnatningsting der - og så skulle vi hente glassene til kirkeudsmykningen, aflevere alt det kreative til restaurant Frk. Madsen's Spisehus i Sæby. Sidste på eftermiddagen ankommer mine yngste lillesøster Emma og hendes kæreste Rune, hos os (de bor i Svendborg), og kort tid efter dem mine forældre og min gamle farmor på 87, så også skulle med til fest. Vi spiser et lækkert stjerneskud som vi henter på en af byens dejlige fiskerestauranter, for jeg gad bestemt ikke lave aftensmad til nogen den dag. Vi får lige mulighed for at tale min tidsplan igennem, og alle glæder sig rigtig meget tror jeg. Christian og jeg havde bestemt os for at sove sammen den sidste aften før brylluppet. Ingen af os sover særlig godt når den anden ikke ligger lige ved siden af, og vi har jo også kendt hinanden i 9 år nu og har to piger sammen - så ja, vi syntes bare ikke det var en tradition vi gad holde fast i. Derfor havde vi også mulighed for bare at hygge os sammen fredag aften - vi fik lige øvet brudevalsen en sidste gang (jeg har selv undervist Christian i den kunst, da jeg er gammel danselærer fra Svendborg). Og så fik vi hygget os med et glas vin og talt en masse om hvor meget vi glædede os til lørdagen, og hvor svært det ville blive at sove for bare spænding. Faktisk endte det med ikke at være så svært alligevel - ihvertfald ikke for Christian...han sov lige da hans hoved ramte puden. Så var det værre med mig - tror ikke jeg sov særlig mange timer sammenhængende. Heldigvis tog jeg det ikke så tungt - var på en eller anden måde klar over, at uanset hvor lidt søvn jeg ville får, så ville jeg ikke komme til at føle træthed på min bryllupsdag.

Risposer havde jeg selv lavet rigtig mange af - og lavet en super sød kurv som de kunne stå i ude i våbenhuset - men men men.....ved vores samtale med præsten finder jeg jo så ud af, at kirken helst ikke ser man smider med ris uden for hos dem Så er gode råd dyre! Men jeg aftaler med restauranten, at vi gerne må få ris når vi ankommer der til, og så kan den fine kurv bruges til kirkehæfterne! Udsmykningen af kirken måtte vi gerne selv stå for - og vi var så heldige at vi kunne få alle de små glas med hjem så vi kunne stå derhjemme og lave arbejdet. Det blev jeg enig med min mor om, at det ville vi gøre tidligt lørdag morgen, og så skulle mine forældre nok køre blomsterne til kirken når vi var færdige.

Vores menu: Forret:Rødtungetimbale med kammuslinger og spinat.Serveret med marinerede ris nudler og brød Hovedret:Duet af kalv.Serveret med jordskokkepure, smørdampet asparges, kraftig trøffel glace og kartofler Dessert:Choko Chok Kaffe med sødt Natmad:Saml selv hotdogs

Tusind tak - jeg var vist blevet doven af at kigge de mange sider igennem. Anne