-
Antal besvarelser
264 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
-
Days Won
1
Alle besvarelser af beyond
-
Tak for tippet Camilla. Men så skal man vel næsten vide hvilket kamera man skal brug først... Hmm... Så må vi på jagt i vennekredsen igen
-
Jeg ved slet ikke hvor man får fat i sådan en selvudløser - men jeg må til at spørge mine venner og bekendte med "kameratække" om den del. Og det var en god idé at få nogen til at stå og tage billeder af folk i starten til receptionen. Vi har et par frivillige hjælpere og jeg tror godt jeg kan finde en deriblandt til det... Ipad eller pc med webcam er helt sikkert en rigtig god nødløsning hvis det bliver alt for dyrt med sådan en selvudløser.
-
Tårer over bryllup! Ja så kom dagen, lidt over en måned efter h2b's friere hvor jeg sidder og stortuder over vores bryllupsplanlægning. Ikke af frustration over ting der ikke vil gå op, pengeproblemer eller mangel af tid. Jeg sidder simpelthen og græder snot fordi jeg er så heldig at jeg skal giftes med verdens dejligste mand. Jeg troede slet ikke jeg var så sentimental, men man kan åbenbart blive overrasket... Og det er bare den følelse her jeg skal holde fast ved, når frustrationerne i planlægningen helt sikkert kommer senere... Derudover fandt jeg en masse lækre glas på genbrug og hjemme hos svigermor i dag, samt en kurv jeg nok kan bruge til toiletkurv og en enkelt fin ramme... 116kr Det kommer i bryllups-budgetbogen med det samme! Men Hr. kommende mand kommer snart hjem igen, og i aften skal vi både prøvesmage et par villige mousserende vin og øve brudevals for første gang, så det duer ikke at jeg bliver siddende her og tuder af lykke. PS: Fik jeg fortalt om bryllups-rødvinen. AU, til 149kr for 6 flasker i Tyskland. Og den smager bare fantastisk. Nu skal vi så bare lige finde tid til at køre til Tyskland og handle, hverken for tidligt eller for sent i forhold til bryllupsdatoen (til kennets svendegilde og 25 års fødselsdag købte vi ind i lidt for god tid, så vi endte med at måtte købe nye øl i Bilka inden festen )
-
Genbrugsfund I morgen skal jeg, Kennet (H2b) og svigermor i et par genbrug for at finde ting til at pynte til brylluppet. Har lavet en lille huskeliste til hvad jeg skal kigge efter, kom endelig med tilføjelser (inden kl. 9 i morgen tidlig ) - To store fine rammer til fotovæg - Alt der kan hænge og være pynt (rispapirlamper, honeycombs, lyskæder osv.) - Mindre rammer til gavebord, gæstebog, forklaring af fotovæg, og hvad jeg nu ellers finder på - Glas i alle størrelser, syltetøjsglas osv. til lys til pynt på bordet (med bånd og blonder om er tanken)
-
Så har jeg fundet et nyt "projekt" jeg da lige kunne gå i gang med. Playliste til henholdsvis reception og fest. Når nu der ikke er råd til dj så må det blive løsningen - og mon ikke det nok stadig skal blive godt. Det håber jeg i hvert fald meget! Så forslag til stille, melodiske sange som baggrund til reception (og evt. middag, men overvejer at slukke er for ikke at skulle bøvle med at slukke og tænde til indslag osv.) samt mere "festlige"sange til om aftenen (hvor vi forhåbentligt skal hygge os på danseguldet det meste af natten) søges !
-
Ej hvor lyder det bare som nogle gode planer i har for jeres kommende bryllup Jeg glæder mig meget til at følge med herinde, og forhåbentligt også blive lidt inspireret
-
Ih altså - jeg bliver nødt til smart at tage mig sammen og poste nogle af de hundredevis af inspirationsbilleder jeg har liggende på computeren. eg tænker at temaet for pynten bliver sådan lidt romantisk / afslappet hyggestil. Vil gerne have meget (som i MEGET) i loftet, har kig på forskellige lyskæder, honeycombs og pomponer lige nu, er bare aldrig så glad for det med at bestille fra f.eks. hongkong pga. leveringstid og ikke mindst ekstraregninger fra postdanmark med moms og gebyr. Kan bare mærke at der sker mere på bryllupsfronten oppe i mit hoved lige nu. Der er en del ting jeg snart vil have afklaring på, f.eks. hvilken pynt jeg skal bestille hjem (så jeg kan nå at have det i ordentlig tid), hvor bryllupskagen skal være fra, hvilke aftener vi skal øve brudevals (har sat nogle ind i kalenderen nu, og sat mousserede vin-smagning ind på samme aftener, nu hvor rødvinen er fundet). Ja altså har ikke fået lavet nogle rigtige inspirationsbilleder endnu, men kan da lige poste et enkelt af de inspirationsbilleder jeg har kigget på mens jeg går og planlægger pynt Derudover går jeg også i tanker omkring den fotovæg jeg gerne vil have til receptionen, i stedet for de kedelige parbilleder. Jeg tænker at nogle af de kreative / hændværks-agtige mandfolk jeg kender må kunne bakse en plade op som jeg kan tapetsere og så skære et enkelt hul til en ramme (billede) hvor folk kan stå bagved. Så en stol foran i gammel stil og vi er "go". Det bekymrer mig egentlig ikke så meget. Tilgengæld aner jeg ikke hvordan man gør det med kameraet. Skal vel have fat i et eller andet forholdsvis godt kamera og et stativ. Men vel næsten også en selvudløser, hvis jeg ikke skal have nogen til at passe kameraet hele tiden, og så bliver der jo ikke meget reception for dem.? Og hvd med lys når nu det er i de mørke december-dage? Hmmm... Må lige i tænkeboks.
-
Så blev det til til at skrive en kort update fra mig igen. Har lige lavet en ny detaljeret huskeliste i starten af tråden, som måske kan hjælpe mig med at have lidt overblik over alle opgaverne. Invitationerne er sendt ud (billeder ovenfor) og jeg synes selv at de er blevet rigtig fine. En af mine forældres venner vil gerne lave forretten rigtigt billigt til os, omkring 10kr per kuvert (eksl. brød), så det er der også styr på, og så snakker vi meget om en løsning lige nu hvor vi kun bestiller hovedretten ude og så selv bager chokoladekage til dessert der så skal serveres med is og frugt. (og evt. jordbærsauce sidder jeg og tænker lige nu :D ) Vi har også fundet rødvinen det skal være (efter alt for mange vinsmagninger allerede), så nu er der kun tilbage at finde hvidvin, samt mousserende vin til reception / velkomstdrink. Jeg går så småt og finder inspiration til noget pynt. Vil gerne have en hel del hængende i loftet. Overvejer både lys, vimbler, honeycombs / pom-pom'er og i svage øjeblikke også rispapirslamper. Det bliver nok ikke det hele, men en eller anden skøn blanding afhængigt af hvad jeg kan finde til rimelige priser. Jeg kan ikke helt finde ud af om det kan betale sig at lave selv, da jeg synes papir til de forskellige ting i sig selv faktisk også koster en del. Så det går jeg og overvejer imens ebay og etsy bliver undersøgt flittigt. Fotografen er nu bestilt, dog kun til vielse, portrætbilleder og en enkelt time ved receptionen. Det blev Per Zangenberg , og jeg tror at det bliver rigtig godt. Er i hvert fald ret vild med de bryllupsbilleder han har på sin hjemmeside - og min kæreste var ret vild med prisen. Planen er så at finde en endnu billigere amatørfotograf (evt. et familiemedlem der egentlig kun skulle med til receptionen) til at tage nogle flere billeder resten af dagen. Jeg har også besluttet at jeg skal prøve kjolen igen. Jeg kan ikke lade være med at kigge på andre kjoler, og selvom jeg ikke kan finde andre der er "mere mig", så bliver jeg en lille smule i tvivl. Så jeg er nødt til at prøve den igen, og se om det virkelig er KJOLEN. Jeg har købt et brugt skørt nu, så skal bare lige have fundet skoene og så kan min farmor der er syerske heldigvis lægge den op for mig. Har også købt 66 champagneglas (tilsammen har mig og min søster 30 allerede) til 5kr. stykket, som min mor har lovet at ville købe nogle af efter festen så vi har fremover til familiens store fester. Det er det eneste service der umiddelbart mangler på feststedet, så det er dejligt at have styr på det også nu... Jeg tror at det var nyhederne fra denne gang
-
Så fik jeg også lige taget et par billeder af vores invitationer til receptionen..
-
Tusind tak skal i have Der sker en masse nyt, og har bare så travlt at jeg set ikke får opdateret. Invitationerne skal i dog se. Disse er til selve festen, dem til receptionen har jeg åbenbart ikke fået taget billede af - men det gør jeg inden længe
-
Tak Camilla Indbydelserne er næsten færdige, mangler at printe det sidste med dato og tidsplan og klistre i og så skal de sendes afsted. Men sendte datoen til alle der skal med i går. Maden ringer vi til i dag og jeg har sendt en mail til fotografen Receptionsinvitationerne mangler dog en smule men håber at kunne få sendt alle invitationer ud i slutningen af denne uge.
-
Så er det officielt. Vi skal giftes den 6 December. Med lidt under 4 mdr til begynder jeg at mærke at jeg har en smule travlt.. Lister, lister og lister skal der til. Kommer nok med en opdateret huskeliste herind til og så skal der nok også snart komme en laaaang række updates med ting efterhånden som vi begynder at få styr på flere detaljer (og overordnede ting som mad, fotograf, osv)
-
Muligvis ny dato nu. Den 6 December. Så snart jeg har helt styr på det så vil jeg lige overveje om jeg skal rette i den her planlægningstråd eller om det simpelthen ville være nemmere at oprette en ny i stedet!
-
Spændende... må vist hellere skynde mig at trykke "følg" her - især nu hvor det godt kan se ud til at vores dato kommer til at ligge ret tæt på jeres Jeg synes det er nogle fantastiske inspirationsbilleder du har til pynt og "stemning" i festlokalet...
-
Øv altså! Så viser det sig at feststedet vi vil booke ikke kan garantere at de ikke går i gang med at renovere fra Januar. Hvilket vil sige at hvis vi vil have de lokaler (hvilket jeg jo rigtigt gerne vil) så skal brylluppet flyttes til før jul. Der kan den præst jeg gerne vil have dog som udgangspunkt ikke... Vi har flere løsninger oppe at vende lige nu, og kan ikke lige se hvilken der er den rigtige. Årh....
-
Da jeg var i Lilly så fandt jeg bare de 2 kjoler til 1000kr i min størrelse som jeg kunne lide. Så bad jeg ekspedienten om hjælp til at prøve dem. Og så var det jo at jeg fandt kjolen! Men var jo så heller ikke ude for at købe kjole, men bare for at kigge lidt hvad udvalget var og finde tid til at tage på rigtig prøvning ;)
-
Sikke nogle fine invitationer. Hvor / hvordan har du lavet jeres monogram? Jeg tænker at bestille det som stempel vil være lidt cool - Og jeg er sikker på at min h2b ville elske det! Og så er det da også lidt sjovt at følge en anden vinterbrud (Februar) herinde. Jeg tror ikke umiddelbart at vi er mange
-
Er lige faldet over din tråd og HOLD NU OP en masse inspiration man lige kunne samle sig herinde. Skønne løsninger i har valgt og fantastisk sted i holder festen. Og så lyder det da som om at det var en rigtig god PA de fik holdt for dig
-
Tusind tak Malou Ja tiden kan jo hurtigt gå stærkt - men jeg er heller ikke kendt for at tage det roligt... Er netop nu i gang med at lave prototype på bryllupsinvitationerne. Selvom de reelt set nok ikke skal sendes før November! Synes tilgengæld at resultatet bliver rigtig rigtig godt - og mon ikke jeg når at finde 1000 andre småprojekter inden den store dag alligevel. Det bliver kvadratiske pocket-invitationer i en mørk rød, med en champagne-metallic farvet papir til invitationen i midten og de 3 indstik-kort med forskellig praktisk information. Skal nok lige huske at flashe et billede herinde ved lejlighed. Mangler altså virkelig at kunne uploade direkte til Bryllupsklar fra min mobil! Kom dog til at købe nogle simple kvadratiske foldekort i stedet for kvadratiske kuverter (tog de forkerte), men tænker at de så kan bruges til at lave fine indbydelser til dem vi inviterer til vielse og reception.
-
Hår-inspiration! Min svigerinde skal sætte mit hår, og jeg har en del tanker og ideer om dette. Noget med noget fransk fletning og bløde krøller/fald. Skal helt sikkert have håret væk fra ansigtet da det klæder mig bedst. Her er så de allerførste inspirationsbilleder som min svigerinde også har fået en kopi af (kan mærke bridezillaen kryber op i mig)
-
Kan godt anbefale også at kigge ind i Lilly's udsalg lige nu i de enkelte afdelinger. Jeg fandt en kjole til 1000kr i Lilly som ikke bare var en kjole - men KJOLEN (jeg havde også planer om at vente til udsalget) Og skørt og diverse tilbehør er jeg allerede ved at opstøve billigt på nettet Og vi har helt samme holdning til ringene, det er ikke der pengene er. Jeg synes det lyder ret fint med det outlet til h2b. Må hellere undersøge om vi har noget lignende heromkring Holstebro... Hvad med musik? Syntes jeg så noget med et liveband i kunne få billigt, men nu kan jeg ikke finde det igen Her bliver løsningen vist umiddelbart en playliste, selvom jeg ellers rigtig godt kunne tænke mig en dj. Men det er der bare ikke til i budgettet.
-
Fotograf Har muligvis også fundet en fotograf. Har i hvert fald fået et ret fint tilbud i dag, fra en fotograf hvis billeder jeg bare er helt vild med. Min h2b synes stadig at det er mange penge at bruge på den post, men er gået med til at få et tilbud med billeder kun fra før-under-efter vielsen samt location-billeder. Og så i stedet få en amatør vi kender gennem mine forældre til at komme og tage lidt billeder ved reception/festen. Jeg kan mærke at jeg bare føler mig helt tryg hvis vi vælger ham, så det tror jeg altså at det ender med. Jeg synes pludselig at det går hurtigt med at få styr på en masse ting, men samtidig så kan man jo lige så godt få ordnet så meget som muligt. Dog bekymrer det mig lidt at vi stadig ikke ved om vi kan ende med at skulle rykke datoen og så er det godt nok også ærgerligt at have planlagt alt for meget. Men altså, sådan må det bare være... Kan jo heller ikke gå og vente i al evighed med at starte planlægningen.
-
Velkommen til herinde. Jeg er også ny herinde i planlægningstrådene, og holder også budgetbryllup - vi er nemlig to på SU der skal have det til at løbe rundt, og min kæreste har også ventet med at fri indtil nu fordi han var alt for bange for om det blev alt for dyrt. Jeg glæder mig MEGET til at følge med i din tråd her og se hvad du får planlagt. Indtil videre synes jeg det lyder som nogle rigtigt gode ideer i har til at spare, og i er gode til at trække på venner og bekendtes ressourcer. Vi har planer om at gøre det samme så vidt det overhovedet er muligt... Jeg ville egentlig bare kort skrive hej, og få sat kryds i "følg dette emne" så jeg kan følge med i din tråd herinde
-
Velkommen til herinde... Jeg er også ny og vi holder også budgetbryllup da vi begge er på su pt. Dog har vi valgt at holde vores bryllup i Februar! Det bliver spændende at følge lidt med i hvilke tanker og ideer i har i forhold til at holde et lavbudget bryllup.
-
KJOLEN! Ja det er altså ikke fordi vi har vildt travlt, med 7 der to-go. Men var inde i Lilly for at kigge og få bestilt tid til at prøve brudekjoler sammen med de dejlige mennesker jeg havde tænkt mig jeg skulle hygge med det om. Men så havde de jo nogle vilde tilbud. Inklusiv 2 kjoler i str. 38 sat helt ned til 1000kr. Så min mor og jeg blev enige om at jeg var nødt til lige at prøve, og den første kjole jeg hoppede i VAR BARE DEN. Selvom jeg prøvede 4 andre som da også sad godt, og selvom jeg var nede og kigge i en anden brudekjolebutik - så var der intet at gøre. Jeg er solgt og måtte bare have den. At min mor fik tårer i øjnene når jeg havde den på, gjorde helt sikkert det sidste udslag. Det var bare den. Havde aldrig forestillet mig at jeg skulle have en kjole med helt bare skuldre, men jo det skal jeg altså. Så nu er den købt hjem, og så mangler jeg bare skørt, slør og sko for at være klar. Den er så enkel og fin, og langt fra det jeg havde forestillet mig, men når jeg kommer i den så føles det bare som MIG! Kan ikke forklare det, men åh altså, jeg er i hvert fald solgt! PS: Link til billede af kjolen HER sådan at min h2b ikke kan komme til at se kjolen ved et uheld når jeg åbner min planlægningstråd. Ringene fra mine forældre blev dog noget dyre at gøre i stand eller smelte om til vielsesringe så der snakker vi stadig lidt om hvad vi gør, jeg hælder til at beholde min forlovelsesring og få indgraveret dato og så bare købe en til h2b - men jeg tror nok at han syntes det skal være en ny. Har så også kigget lidt på chanti, og kunne nok godt finde på at købe en forholdsvis billig sølvring med zirkon sten til mig, og så se hen ad vejen om den bliver brugt sådan at den skal opgraderes ved lejlighed.