Jeg har prøvet at lave en kort tale da jeg ikke er så vild med at holde tale. Men synes han skal have en. Kom gerne med kommentare.
Ja nu plejer jeg jo at være den altid bare sidder og aldrig siger noget, men i dag vil jeg lige stjæle en lille times tid... eller noget i den stil! Jeg skal forsøge at fatte mig i korthed så derfor har jeg KUN 3 tætskrevne A4 sider.
Før det hele kommer til at dreje sig om ham den flotte vil jeg gerne rette en tak til arkitekterne - hans forældre og sige – det er sgu et flot stykke arbejde i har lavet der – et par enkelte steder med byggesjusk, men man kan jo nok ikke nå det hele på 2 minutter... vel Kalle!
Tak fordi i har åbnet jeres hjem og hjerter for mig
Mor: Tak fordi du har været der for mig igennem hele min barndom med støtte, masser af kærlighed og stuearrest – det har gjort mig til det menneske og ikke mindst hjemmemenneske jeg er i dag.
Far: Tak fordi du sagde ja til at følge mig op ad kirkegulvet i dag – det betyder meget for mig! Jeg var væltet hvis du ikke havde holdt fast i mig!
Og nu til dig Futte:
Jeg elsker dig selv når du slår en kæmpe prut under dynen
Jeg elsker dig også når du ringer og siger du er hjemme om 20 min., men der går en time
Jeg elsker dig især når du hver morgen kommer op til mig for at sige farvel og give mig et farvel kys
Jeg elsker dig højt når du kigger forelsket på mig og siger kys mig
Jeg elsker din charme, jeg elsker dit grin,
men allermest elsker jeg, at du vil være min!
Jeg elsker dig!
Inden jeg runder helt af vil jeg gerne læse et digt op for dig. Det er skrevet af Tove Ditlevsen og lyder sådan her.
Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt,
det røde hjerte – nu er det dit.
Det slår så roligt, det slår så dæmpet,
for det har elsket, og det har lidt,
nu er det stille – nu er det dit.
Og det kan såres og det kan segne
og det kan glemme og glemme tit,
men glemmer aldrig, at det er dit.