sle85

Medlem
  • Antal besvarelser

    977
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    1

Alle besvarelser af sle85

  1. Altså vi var kun 26, men vi havde MEGET god plads: 3 store runde borde (180Ø) med meget plads omkring + kæmpe dansegulv og god plads til DJ'en - og det var kun i den store sal. I den lille sal holdt vi reception for 30 siddende gæster, og vi havde et stort gavebord derinde + kagebord. Jeg mener, stedet er godkendt til 150, og der er vist service til 110 eller 120 personer.
  2. Og jeg skal nok prøve at få mig taget sammen med resten af beretningen - men takkekortene kommer lige i første række
  3. Gud!!! Jeg har da slet ikke fået svaret på alle jeres skønne indlæg - undskyld! Tusind tak, Marie Ja, hun var bestemt ikke populær - og er det stadig ikke men heldigvis var hun bare et bump på vejen - altså metaforisk ment (vi har ikke kørt hende ned ) Tak Malou 1000 tak, Line Nej, jeg glemte fuldstændig at få sat på mine egne sko. Tak, Rikke 1000 tak for alle de pæne ord Hehe... Du var blevet halshugget 1000 tak, Gybbel Jeg er også rigtig glad for, at vi valgte den løsning
  4. Den er meget smuk til dig
  5. Meget smuk!
  6. Vi holdt vores bryllup i Øster Sundby Selskabslokaler
  7. Vi havde runde borde og ingen favourboxes Jeg har desværre ikke nogen supergode billeder af opdækningen, da vores (skod-)fotograf glemte at tage billeder af festsalen
  8. Min datter, som blev 4 år 14 dage efter brylluppet
  9. Jeg glemte da helt at skrive: Superfin kjole!!! Der er simpelthen så mange fine kjoler derude - H&M har også rigtig mange søde, synes jeg Desværre er der bare ingen voksenstørrelser tilbage i deres udsalg, og de farver udgår af sortimentet så vidt jeg ved. Jeg har bestilt deres nye mørkelilla: http://www.lepetittom.nl/collections/pettiskirts/products/dolly-by-le-petit-tom-maleficent-pettiskirt-deep-purple til under min kjole og glæææææder mig sådan til det kommer!Jeg så godt, du havde bestilt det - fik bare ikke lige kommenteret på det Jeg har lige bestilt et lilla og et orange til min pige i julegave - endda med HC's tilladelse 2 skørter inkl. fragt til under 500 kroner var altså for godt til, at jeg kunne lade være ;)
  10. Det var så fint, og ja lidt mere legevenligt Hvor er I søde, begge 2 Jeg smider lige et billede, så alle ved, hvad I snakker om Le Petit Tom har faktisk udsalg lige nu på mange af deres strutskørter
  11. Jeg havde en buksedragt på. Jeg vil fraråde dig at tage bh på, hvis du skal have en stropløs kjole på - den kan ikke undgå at lave mærker, som kan ses længe efter.
  12. Det var mærkeligt! Jeg satte 2-3 stykker på, og det sad fast fra kl. 13 til kl. 4.30 uden problemer
  13. Jeg synes overhovedet ikke, Canon in D Major er sørgelig! Den er meget smuk, og jeg gik selv ind til den, så hvis det er den, I vil ha', skal I bare holde ved Vi gik ud til Jesu, bleibet meine freude.
  14. Puhaa... Jeg blivet helt forpustet af alle de ting, du skal nå, søde Line
  15. Jeg havde købt en kort, beige blondekjole og den kom i brug cirka 00.30, da jeg simpelthen ikke kunne holde min brudekjole ud mere (stiverne gnavede helt vildt og skørtet kradsede så meget, at det var helt uudholdeligt til sidst), så jeg var sindssygt glad for min skiftekjole.
  16. Sofies lørdag middag, del 2 De tre generationer Kl. 13.15 tog Malene, min søster, min svigerinde og min datter ind til kirken. Min bror havde fået sit tøj på, men havde opdaget, at hans ene knap i ærmet var ved at falde af, så han spurgte efter en nål og tråd. Jeg fandt begge dele, og han begyndte at tråde nålen, hvilket ikke gik supergodt. Jeg spurgte så, om jeg ikke skulle sy den i for ham. Jeg trådede nålen i første forsøg, og lidt efter var knappen syet fast igen. Han sagde stille, imens jeg syede: ”Du har godt nok en utrolig rolig hånd.” Og det er jeg faktisk meget overrasket over, for jeg er normalt en type, der stresser nemt, men bortset fra et par småudbrud i løbet af dagen, havde jeg været utrolig rolig og afslappet Min mor kom ind i stuen og sagde, at vores ene nabopar meget gerne lige ville se mig, inden nabokonen kørte på arbejde, og der fik jeg så tårer i øjnene igen, da de kommer ind i huset. Jeg kunne heller ikke undgå et se et par tårer i øjenkrogene på dem begge. De er simpelthen de bedste naboer, man kunne ønske sig, og jeg er virkelig glad for, at de nåede at se mig inden kirken. Kl. 13.45 kørte jeg sammen med min far, min bror, og min mor ind til kirken. På vejen ind hørte vi radio, og da de lige pludselig spillede ”Careless Whisper” med George Michael kom tårerne frem igen, for HC elsker George Michael, og ”Careless Whisper” er ofte blevet hørt på bilture Cirka kl. 13.55 holdt vi foran pullerterne ved kirken og ventede på, at de blev kørt ned. Jeg havde om onsdagen skrevet til den kirketjener, jeg havde været i kontakt med, om, hvordan det foregik med pullerterne, men jeg fik desværre ikke noget svar tilbage fra ham. Det ville jeg ønske, at jeg havde fået, for det gik ikke helt godt Kirketjeneren stod midt mellem pullerterne og indgangen til kirken (ca. 40 meter væk, vil jeg tro) med en fjernbetjening og vinkede os ivrigt frem. Vi kunne ikke se pullerten inde fra bilen, så min bror kører lige så stille frem (kirketjeneren er gået ind i kirken igen på dette tidspunkt), indtil et par, der står og kigger på, pludselig gør fagter til, at vi skal stoppe. Den fordømte kirketjener havde ikke gjort os opmærksom på, at vi holdt ved den forkerte pullert!!!!! Nå, vi får bakket og kan nu se, at det er den ved siden af, der er kørt ned. Da vi kommer hen foran kirken stiger vi ud og siger hej til vores fotograf, som tager lidt billeder af mig og min far. Kirketjeneren kommer ud og ser meget irriteret ud, så vi begynder at gå ind. Jeg giver mine to brudepiger et knus/kys, og jeg får givet min mor og bror et knus, hvorefter de to går ind i kirken. Jeg tager min brudebuket og stiller mig foran et stort spejl for at se, hvor jeg skal holde buketten henne. ”Ja, nu skal du komme herhen, så din kjole kan blive rettet til!”, siger kirketjeneren pludselig meget surt (jeg har nok stået der i cirka 10 sekunder). Jeg går hen og stiller mig foran døren og siger til min datter og Malene, at de skal stille sig foran mig og gå ind, når musikken starter, hvorefter min far og jeg vil blive stående, indtil de er næsten helt oppe ad gulvet. ”De skal da gå bagefter dig!”, siger kirketjeneren, hvortil jeg så må fortælle hende, at jeg altså ønsker, at de går foran mig! Nå, men min far stiller sig på plads på min højre side, og så udbryder kirketjeneren ved gud: ”Han skal da gå på din venstre side!” Der kunne jeg simpelthen ikke holde min mund mere, og siger (nok lettere skingert): ”Det skal han da i hvert fald ikke!!! Han skal gå på min højre side, hvilket præsten også har sagt til os.” ”Nå, gør som du vil!”, svarer kællingen (undskyld mit sprog, men det var hun sgu!). Jeg fik senere at vide, at hun havde travet rundt inde i kirken og sågar havde spurgt min søster 13.50, om jeg var på vej Jeg gik ind i kirken 14.06, så jeg er da vist ikke den mest forsinkede brud, der er set Jeg tog min far i hånden, for det føltes meget akavet for os begge at gå arm i arm, så vi valgte det mere afslappede med at holde i hånd, og her slutter beretningen fra mine forberedelser
  17. Sofies lørdag middag, del 1 Jeg har vist aldrig fået fortalt om tankerne om pynten til bilen, men onsdag før brylluppet snakkede jeg med min mor om det, og hun spurgte, hvad jeg havde i tankerne. Jeg sagde så, at der bare skulle tyl fra sidespejl til kølerhjelm og så op til det andet sidespejl – that’s it! Hvortil hun lidt stille spørger, om der ikke skal blomster på bilen. Nix, svarer jeg, og hun bliver meget stille. Hun får så fortalt, at hun har aftalt med min onkel (som også skulle lave min brudebuket), at de skulle lave blomster til at sætte nede foran på bilen + en blomsterranke til at lægge oppe ved vinduesviskerne, men at jeg selvfølgelig bare skal sige, hvis jeg ikke vil have det. Nå ja, det er jo også meganemt at få sagt, når nu hun samtidig fortæller, at det er hende, der har bestemt, hvordan det hele skal se ud, og at det bliver lavet efter et barndomsminde for hende Jeg beslutter mig derfor, at jeg overlader det til hende, og så må det jo pilles af, hvis det ser helt frygteligt ud. Nå, men da jeg så kommer hjem fra frisøren ser jeg vores bil med en KÆMPE bøgeranke i forruden, som faktisk er så lang, at den hænger ned af siden på bilen + den er enorm i omkredsen (cirka 20 cm – jeg havde troet, det bare ville være en helt tynd ranke med blomster). Der går jeg bridezilla! Jeg viser det dog først, da jeg har fået sagt hej til min far og søster, der i mellemtiden er kommet hjem til os. Da jeg så ser brudebuketten, begynder jeg at græde, for jeg synes simpelthen også, at den er kæmpestor Jeg går ind i soveværelset og begynder at gøre det lidt lækkert til bryllupsnatten, men jeg kan simpelthen ikke holde tårerne tilbage, for jeg vil så nødig skuffe min mor ved at sige, at jeg ikke vil have ranken på bilen. Malene kommer ind lidt efter og tager føringen: ”Så Sofie, nu piller vi den ranke af, og så må vi snakke med din onkel om brudebuketten, når han kommer tilbage!” Dejligt, at hun tog lidt over, når nu det hele åbenbart var blevet for meget for mig Da min mor kom fra frisøren, sagde jeg undskyldende til hende, at jeg simpelthen syntes, at ranken var for stor, og det gav hun mig fuldstændig ret i, så det skulle jeg ikke tænke mere over. Buketten foran fik lov at blive siddende, for den var faktisk ret fin, og brudebuketten blev heller ikke ændret. Derefter lagde jeg resten af min makeup, og så kom min far hjem med min datter, som jeg fik lagt neglelak på og bænket i sofaen til tørring. Min bror og svigerinde kom lidt efter (min bror skulle tage billeder, imens jeg fik kjolen på + være chauffør), og så kunne jeg igen ikke holde tårerne tilbage. Min bror betyder umådeligt meget for mig, selvom vi ikke er så tætte mere, som vi har været, og jeg var bare så glad for at se ham. Han gav mig et kæmpeknus og sagde, at jeg skulle tørre øjnene, så jeg ikke fik ødelagt makeuppen Min svigerinde puttede min datter i tøjet, og jeg kunne så komme i min kjole. Men først havde min bror taget nogle skønne detaljebilleder af den. Det gik ikke helt så nemt med at komme i kjolen, som jeg havde troet, det ville, for snøren er ret kort, så det var lidt svært for min søster at snøre den. Men det lykkedes til sidst, og efter at min svigerinde havde haft hænderne helt oppe under kjolen og rettet den til, sad den perfekt.
  18. Sofies lørdag morgen/formiddag Jeg vågnede kl. 04.40 og kunne på ingen måde sove mere. Og hvad giver man sig så til? Man kører da en tur ud i selskabslokalerne og får sat borde frem! Så det gjorde jeg – ca. 05.10 var jeg derude og kunne gå i gang. Det gik heldigvis smertefrit med at få dem sat op. Da jeg kom hjem igen gik jeg i bad og fik lagt streg og mascara, så det var klaret. Jeg lavede kurven med kirkehæfter, tyl og sæbebobler klar, og jeg mener faktisk også, at jeg fik givet mine fingernegle et lag lak mere. Cirka 08.15 satte jeg bollerne i ovnen og kl. 08.45 vækkede jeg Malene med gaver på sengen. Hun fik et par pink øreringe og en pink glimmer-lommelærke (som vist senere blev fyldt med granatæbleshots). Lidt i ni gik jeg ned til frisøren og fik sat den flotteste flotte frisure, jeg nogensinde har haft. Min mor skulle også have sat hår dernede, så hun kom ved halv elleve-tiden. Da jeg var færdig og skulle betale, spurgte frisøren om, hvad jeg havde aftalt mht. pris med min sædvanlige frisør (jeg plejer at bruge en anden frisør dernede), og jeg svarer 500 kroner. Det kunne hun ikke forstå, da de normalt tager 250 pr. halve time, hvilket så ville give 1.000 kroner! Jeg vil tro, det er noget, der er kommet til, efter jeg havde booket tiden - min sædvanlige frisør var alene med salonen indtil sidste sommer, og jeg bestilte tiden i maj måned sidste år. Vi bliver så enige om 750 kroner, da jeg jo også havde fået lavet en prøveopsætning. Min mor kom herefter i stolen, og da vi sammen havde fundet ud af, hvad der skulle gøres ved hendes hår, gik jeg hjem igen.
  19. Fredag aften, del 2 Klokken var nu blevet lidt i 10 om aftenen, og vi var alle godt brugte. Alt så supergodt ud, og vi var meget tilfredse. Sådan så de tre musketerer ud efter en lang dag Min søster kørte hjem til sig selv, og Malene og jeg kørte mod Gug. Da vi kom hjem, kom jeg i tanke om, at jeg fuldstændig havde glemt borde til drikkevarer i både festlokalet og receptionslokalet! Jeg blev enig med Malene om, at jeg måtte køre derud om morgenen eller få HC til at stille dem frem dagen efter, når han alligevel skulle derud og åbne for kokken. Jeg mener, at det var om aftenen, jeg gav Malene det armbånd, hun skulle have på, og den blomst, som skulle sættes fast på hendes kjole, så hun havde lidt på, der passede til min datter. Derefter gik Malene "amok" i vores slik derhjemme, imens jeg blev mere og mere stresset, for jeg skulle i bad, have lagt neglelak, sætte dej til hævning til morgenbrød, læse talen igennem endnu engang, rense drinkshakers for klisterstads fra de fordømte klistermærker, der altid skal sættes på (!) og også gerne have pakket vores datters ting til overnatningen dagen efter. Vi satte os først ud på terrassen og fik snakket det hele lidt igennem, og derefter gik Malene i gang med at lave dejen til morgenbrødet (hun valgte så bare at lade skålen stå ude på køkkenbordet i stedet for at sætte den i køleskabet, så det måtte jeg jo så lige gøre for hende ), og hun prøvede at rense drinkshakers, men først da jeg selv havde stået og forsøgt at få klisteret af. Jeg var ret træt af hende på det tidspunkt, fordi hun tydeligvis ikke forstod, at jeg var megatræt og havde en masse, jeg skulle have lavet, som jeg altså ikke lige kunne sætte hende til Men efter 15 års venskab burde jeg have lært, at hun altså bare ikke er den mest Sofie-effektive på denne jord Nå, men jeg kom i bad og fik lagt neglelak, og talen blev øvet igennem foran Malene, hvorefter jeg sagde godnat. Da var klokken cirka 00.30, og jeg faldt først i søvn ved 1-tiden, så det havde været en MEGET lang dag.
  20. Fredag aften, del 1 Hos mine svigerforældre fik jeg lov til at klippe en masse blomster fra deres have, så der kunne komme studenternelliker og bonderoser på bordene i receptionslokalet, hvorefter jeg sagde farvel til HC og vores datter, som begge skulle sove hos svigerforældrene. Da vi kom tilbage til Øster Sundby skulle vi i gang med bordopsætningen. Min søster tog et kig ud over lokalet og sagde, at vi på ingen måde ville få plads til en siddeplads til alle, hvis bordene stod ud fra væggene. Hun foreslog i stedet, at vi stillede bordene skrå, hvilket vi prøvede, og så kunne de alle være der, men det fik også mig til at gå bridezilla (var både træt og stresset på dette tidspunkt), for jeg hader skrå borde, og det var slet ikke dét, jeg havde haft i tankerne Jeg gik derfor ind i det andet lokale og strøede konfetti på bordene (som jeg havde glemt, at jeg skulle have strøet på, indtil jeg så dem i kassen med alle de andre ting), imens Malene og min søster gik videre inde i recep­tionslokalet. Da jeg gik ind til dem igen, havde de fået dækket bordene superfint, og jeg var kølet lidt ned, så alt var a-okey! Sådan så gavebordet, fingeraftryksbilledet og kagebordet ud Og sådan så festlokalet ud
  21. Fredag eftermiddag, del 2 Min søster og jeg fik først fjernet alle kunstige og lettere visne blomster og sat bordene op Hvorefter vi gik i gang med at sætte bordene op, lægge duge på og begyndte opdækningen. Vi aftalte at tage et bord først, så hun kunne dække videre, imens jeg hentede Malene ved toget + hentede HC’s morgengave, som heldigvis var kommet tilbage fra gravøren Vi skulle sidde 9 personer om to borde og 8 personer om 1 bord, hvilket der skulle være rigelig plads til, da det var 10-11 personers borde, vi havde lejet. Da vi havde sat stolene rundt om bordene kunne vi se, at det var MEGET heldigt, at vi ikke var bare én mere ved hvert bord, for stolene var åbenbart så brede, at det ikke ville kunne lade sig gøre. De hvide bomuldhandsker kom på, og vi gik i gang med dekorationer og dækketallerkener. Bomuldshandskerne egnede sig eminent til jaaaaz-fingers Da vi så fik sat dækketallerkenerne på (efter at have efterpudset alle sammen!) begyndte vi et se noget tvivlende på hinanden, for der var godt nok ikke meget plads til alt servicet Jeg havde oprindeligt bestilt 8-9 personers borde, men efter råd fra Aabybro Teltudlejning ændrede jeg det til 10-11 personers borde i stedet, da der ellers ikke ville være plads til sidetallerkener – det var der så heller ikke ved disse borde! Så det var da heldigt, at jeg havde ændret størrelsen på bordene, for ellers kunne vi da slet ikke have været der. Vi droppede til sidst sidetallerkenerne efter at have prøvet lidt forskellige opstillingsmåder, og det gjorde nu overhovedet ikke noget. Alt servicet blev stillet flot op på det første bord, og vi var derfor klar til servietterne – som åbenbart ikke var stivet!!! Så er det altså lidt svært at lave noget som helst med dem. Jeg havde heldigvis på intet tidspunkt villet have en eller anden kunstnerisk foldning, så vi blev enige om blot at folde dem til en firkant og lægge dem ovenpå mellemlægsservietten. Så var det først bord helt færdigt, og tiden var kommet til at jeg skulle ind til Aalborg og hente Malene og golfkøllen. Da vi kom tilbage havde min søster sækket de sidste to borde – hurra for en lige så perfektionistisk søster som mig! Det var simpelthen SÅ fint. Hun var i fuld gang med at folde servietterne, som bestemt ikke var nemt, da de hverken var lige store alle sammen eller helt lige i kanterne, men det gik da. På dette billede står der tallerkener ovenpå mellemlægsservietterne for at presse dem lidt - de kom selvfølgelig af senere. HC kom herefter ud til os igen med nogle madvarer og småting, og han fik hældt et par Gajol shots på Malene, hvorefter hun blev sat til at røre dip til receptionen, og HC kørte igen efter at have skåret gulerødder ud. Hvad han brugte hele eftermiddagen på er mig virkelig en gåde for bilen blev i hvert fald ikke gjort ren før om aftenen. Jeg kan ikke få et entydigt svar fra ham, men det var noget med at køre frem og tilbage med tingene og sidde i kø på motorvejen… Så kom vi til opdækningen i receptionslokalet. Malene og min søster sagde meget bestemt, at der skulle bruges 2 borde til gaver, hvilket jeg i første omgang syntes var for meget – det var det bestemt ikke! Vi satte de to borde op, og fik lagt duge på alle bordene, hvorefter vi kørte hjem til mine svigerforældre og fik aftensmad. I min naivitet havde jeg troet, at vi ville være færdige med det hele på dette tidspunkt, men det var vi jo så absolut ikke.
  22. Så er jeg endelig begyndt på min beretning!