roogka

Nå! Nu må jeg nok hellere til at komme i gang med min beretning, hvis jeg skal nå at blive færdig før Carina Det er nu 11 dage siden jeg fik titlen som frue, og synes godt nok jeg lige har sværere ved at komme tilbage til virkeligheden, end jeg lige havde regnet med Men selvom min dejlige MAND tog på øvelse mandagen efter brylluppet (og fortsat er væk de næste tre uger), så NYDER jeg at være nygift Der er bare en hel speciel, kærlig ømhed efter man har delt så meget kærlighed sammen på én gang - ikke at der ikke er ømhed og kærlighed ellers - men forstå mig ret Og når vi nu kun har vores telefonsamtaler (når signalet tillader det ) så synes jeg vi er ekstra gode til de kærlige og ømme ord Sidste weekend (altså weekenden efter brylluppet) tog jeg til jylland, så vi lige kunne snige os til lidt mere tid sammen, inden han drog ud i terrænet. Om fredagen havde vi en overnatning på Schackenborg Slotskro - og det var så romantisk og dejligt bare at være os to Vi fik super lækker mad, sød betjening, lange gåture i slotshaven og lækre laaange karbade sammen Lige et billede fra vores aftentur (beklager kvaliteten) Lørdag inden vi tog videre, tog vi ind til Tønder, hvor jeg fik lagt (min efterhånden sørgelige) brudebuket på min mormors grav. Hun har altid været mit et og alt og jeg savner hende umådeligt meget hver dag, selvom det snart er 4 år siden hun døde. Båndet der sad rundt om buketten delte jeg i to, og så fik vi en havldel hver - det er bundet om hendes yndlings frø Nå, men jeg må vidst hellere komme i gang med selve dagen

Haha tror ca. 500 billeder er meget godt ramt - ca. 1/4 (del?) af alle billeder It's my speciel gift Og hvor er du bare sød, tror heller aldrig jeg vil glemme den første person, jeg så da jeg satte mig (udover Roberto) - en hvis ung dame, der sad og stor tudede

Og her holder jeg så passende en pause, for min samvittighed fortæller mig at jeg skal læse pensum Hvor bliver "djævlen på skulderen" af, når man kal bruge ham :fløjt:

Klokkerne begyndte at ringe, og så var Robert klar over at jeg var ankommet. Han har bagefter fortalt at hans hjerte begyndte at hamre lige i det sekund Her kører vi ind i slotsgården Jeg stiger ud - det var en handling, hvor jeg havde frygtet lidt for min elegance, men det gik over al forventning Og her kan i se min fine far Chafføren var simpelthen så sød og rar. Han bar mit slæb hele vejen ind til kirken Jeg havde følge af min veninde/brudepige, som skulle hjælpe med at ordne kjolen på plads Og så lige et billede af kirken lige inden "showtime"

Mod kirken Nå, men vi kom fra at jeg fik sendt alle ud af døren, så jeg lige havde en halv time hvor jeg var mutters alene, og sad i mit store skrud og lakerede negle - min mor synes jeg var vanvittig Kl blev 1415 og min fine fader dukkede op. Han ankom i kjole og hvidt- hvilket jeg SLET ikke havde regnet med og han var så fin Det fik jeg desværre ingen billeder af, for bilen holdt allerede nede på gaden og ventede på os. Vi var i god tid, så vi kørte lidt i 8-taller, stadig var der ingen nerver på, og vi sad bare og hyggede os over alle de mennesker, hvis verden gik helt i stå fordi der kom en brud kørende Imens i kirken var Robert i gang med at byde velkommen og traske lidt rundt om sig selv Her siger han hej til min mors mand, og så kan man se hvor fin han er Synes det her billede af min morfar er så sødt, og han var så rørt hele dagen Min mand der venter ude foran kirken Og et billede af kirken indvendig, mens folk er ved at finde sig til rette

Tusind tak alle sammen Jeg skal nok fortsætte lidt nu, men er i fuld gang med eksamenslæsning - og det tager jo nu engang rigtig meget tid

Kathrine og Robert 2. Juni 2012 Frederiksberg Slotskirke kl. 14.30 Sådan mødtes vi: Jeg arbejdede på en bar hvor Robert så og sige var stamgæst Vi snakkede en del, men det blev ikke til mere end det (vi havde en politik der sagde ingen kæresteri med gæsterne). Efter et års tid sagde jeg op og så sluttede kontakten jo meget logisk. 7 måneder efter var vi tilfældigvis begge i byen - faktisk et sted ingen af os plejede at komme eller er kommet siden- og vi udveklede numre og gik igen hver til sit. 2 uger efter havde vi vores første date i Frederiksberg Slotskirke (en julekoncert sammen med hans arbejde) og så har vi været uadskillelige lige siden Og nu knap 3 år efter skal vi giftes i selv samme kirke Og frieriet Under påskud af at vi skulle til familiedag i Flensborg (H2B kommer fra sønderjylland/Tyskland) kører vi ned til en kro lige over grænsen. Da vi ankommer fortæller han mig at det bare er mig og ham der skal have en hyggelig dag/overnatning, det var første overraskelse. Det viser sig at være et spa/welness sted, så efter at have skiftet til badetøj, som H2B havde sørget for, går vi hen og får massage og bruger resten af dagen i den dejlige sol og snakker og hygger. Da vi kommer op på værelset sender han mig i boblebad og kommer ud med champagne til mig, og ihh hvor får jeg bare slappet dejligt af Efter badet kommer jeg ud og ser han har taget en af mine kjoler med hjemmefra og stilletter og alt hvad der hører til ;) Vi går så ned i restaurenten og får en lækker 5 retters gourmetmiddag. Efter en god middag og en masse hyggelig snak går vi tilbage til vores værelse. Han får arrangeret det sådan at jeg går først ind på værelset og der møder et fantastisk syn mig - 100 hvide liljer (som rigtig gættet er min yndlingsblomst ) levende lys og røde hjerter i alle størrelser klippet ud i pap I forbavselse vender jeg mig om, og der står han, på knæ og med den flotteste hvidguldsring i hånden og spørger mig om jeg vil giftes med ham - og selvfølgelig ville jeg det

Så kom der gang i min beretning

Forstår også hvor du gerne vil hen Men jeg ville absolut ikke have noget imod, at komme frem med dårlige erfaringer - for det er vel også lidt det man bruger hinanden til herinde. At få sparring på alle områder Jeg synes det er rigtig fint at Tidemann kommer med sine dårlige erfaringer! Jeg har ikke selv så meget at sige om Diskobil, da vi afbestilte dem før brylluppet, delvist pga andres dårlige erfaringer, og pga at vi fik et andet, for os, langt bedre tilbud. Men det gik da heller ikke ubemærket hen, og vi fik da også en bitter kommentar fra Diskobil herinde, i fuld offentlighed Bl.a. deraf også min opfattelse af at de, på det punkt, ikke er videre professionelle.

Bum bum, så gider jeg heller ikke mere lige nu

Ooog sidste del af kjole-påtagningen: Min søde mor Der skulle to til at knappe op Og hyggeligt var det Da jeg var kommet i kjolen, skulle jeg først til at se på smykker og ordne negle - var stadig fuldkommen cool Jeg besluttede mig lynhurtigt for at have min mormors smykker på, fik taget nogle billeder med min mor og veninde og om sider sendt dem ud af døren, mod kirken sammen med Mark. Da de var gået havde jeg lige en halv time for mig selv inden jeg blev hentet, og der satte jeg mig ned og gik i gang med at lakere negle, så de også kunne være lidt fine i dagens anledning

Shit, det kommer til at tage lang tid det her hvis jeg kun kan uploade fire billeder ad gangen! Nå! Men jeg er nået til hvor jeg kommer hjem til min mor og min veninde, der stadig render rundt i joggingtøj. Og så så vi nogenlunde sådan her ud: Men jeg skulle i kjolen, og det skulle være i en fart for min mor var ved at få fuldstændig kuller i hovedet Men selve kjole-påtagningen var heldigvis en rolig og hyggelig seance Det hele skulle foregå i en meget nøje tilrettelagt plan: Først kjolen, så skørt, så lukke skørt, så lukke elastikbånd i taljen, så hægte kjolen, så lyne og SÅ knappe - hvilket vidst ikke helt var så nemt igen Fortsættes

Ooooog så lidt flere Og sådan så mit hår ud bagfra inden sløret kom på Og efter Og helt færdig Det havde trukket lidt ud hos frisøren, så da jeg kom hjem rendte min mor og veninde stadig rundt i joggingtøj, selvom der var lige præcis tyve minutter til de skulle ud af døren, og de skulle altså nå at få både mig og dem selv i kjolerne

Lørdag morgen: Så blev det endelig lørdag! Jeg havde, efter alle ugens strabadser, fået det mest afslappede forhold til alt hvad der kunne gå galt. Tror det lød ca. sådan her: "Regner det? - nå nå", "Du kommer ikke alligevel? - Okae, nogle skal lave om i bordplanen", "Du siger den er gået i stykker? -Nå da", "Er kagen væltet? - Så fiks det", "Det mangler vi simpelthen? - jamen jeg smutter lige i Kvickly så","Er der ingen der kan få fat i den forsinkede fotograf? -Nå jaa" og sådan fortsatte det ellers i det roligste tempo Både min mor, veninde og frisør var alle ved at gå ud af deres gode skind, og der måtte alkohol til deres nerver - jeg mærkede ingenting! Hverken det ene eller andet, intet gik mig på Ved 0830-tiden smuttede min veninde og jeg over i Kvickly for at købe lommeletter (troede jo jeg ville komme til at STOR tude, fordi jeg hele det sidste år har præsteret at tude over en buket blomster! ), og morgenbrød. Da vi kom hjem spiste jeg lige hurtigt en halv bolle, inden jeg samlede mig sammen og gik ned til frisøren, hvor jeg havde en tid 1030. Vores fotograf, Mark Thyrring, skulle have været hjemme ved mig kl 1000, men ingen af os havde hørt fra ham, da jeg gik 1025. Det viste sig så at hans bil var gået i stykker og han måtte snuppe cyklen i stedet Han kom ned til mig ved 11 tiden. Min frisør gik i gang med at forvandle mig til en præsentabel brud, og Mark dokumenterede det i bedste stil Fra start til slut: Nå, slutresultatet i næste indlæg :D

Meget kort om ugen op til: Jeg havde planlagt i mit hovede, at den uge ville blive den mest afslappede nogen sinde - yah right frøken naiv! Vi havde så satans travlt og A L T hvad der kunne gå galt, gik galt. Prøv og spørg en kommende brud om hun er glad for DISTORTION er i byen ugen op til brylluppet, når der egentlig bare gerne skulle køres en masse frem og tilbage på de veje Vil slet ikke gå ind i alle de ting der gik i vejen, for så bliver jeg ALDRIG færdig, men lad os bare sige at da jeg fredag aften (kl 2200!!!) kom hjem og fik noget at spise og et bad, var jeg bare glad hvis dommedag ikke meldte sin ankomst inden lørdag Deraf fik mit bryllup i daglig tale også tilnavnet Murphy (efter Murphys lov ) Min veninde har nogle billeder fra om fredagen, men dem har jeg ikke fået fra hende endnu, så der må i vente

Haha ja det må man sige hun har fint forstand på Og skal nok komme med billeder nu Tak søde du Jaa, var lidt ærgerlig over hvordan den så ud, men blev enig med mig selv om at det var tanken bag der var vigtig Pre-honeymoon Da vi sad og spiste middag fik vi sagt så mange dejlige ting til hinanden, så vi til sidst begge sad og flæbede lidt

Så bliver der hentet billeder i dag Og manden min er på øvelse de næste tre uger, så har "fri" i weekenden til at berette (i eksamensløsningspauserne)

Neej et billede er bestemt ikke nok - i know! Men vi har set de første tyve billeder og lad mig bare sige: Get the point? :fløjt: Jeg henter de sidste på mandag og SÅ kommer der beretning! Og mon ikke jeg nok skal nå det inden Carina Den sløvpadde ( ) Og tak for komplimenterne

Tak Er bare så glad for det billede Min søde mand har også lige fået de første billeder fra vores fotograf, og dem glæææder jeg mig sådan til at se! Han er jo (desværre) tilbage i Holstebro, men jeg tager over til ham i morgen, så vi kan være så meget sammen som muligt - og han har lovet mig at vente med at kigge på billederne til vi kan se dem sammen første gang Har også rykket min veninde for billeder for fredagen og morgenen, så jeg snart kan komme i gang med at dele min dejlige dag med jer

Tusind tak for de skønne hilsner! De varmer meget Vi havde en hel fantastisk dejlig, skøn og vidunderlig dag Vi har endnu ikke fået billeder fra fotografen, så venter lidt med min beretning, til der er noget at dokumentere med Men Pumkins' søde mand har taget nogle billeder af os, så et lille sneak peak kan i da få Min dejlige MAND bærer mig over dørtærsklen

Så er det ENDELIG blevet i morgen jeg gifter mig med drømmemanden De sidste par dage har været mere travle end jeg nogensinde havde turde frygte, men det ser da ud til at vi har nået det vi ville alligevel Har ikke været den mest aktive bruger det sidste års tid, men det bliver da underligt, at det pludselig ikke kommer til, at være den der hyggelige overspringshandling og tidsrøver - både når jeg har tid og når jeg ikke har Synes det er evigheder siden han faldt på knæ, med den smukkeste ring, levende lys og 100 hvide liljer Vi snakkede også om det i morges, mens vi stadig lå i sengen og nussede, som "bare" kærester - og jeg begyndte næsten at tude Det var bare mit livs lykkeligste dag, og tanken om, at dagen i morgen kommer på højde med eller i hvert fald overgår (gør det nok) al den kærlighed og lykke var bare ikke til at bære Jeg prøvede kjolen i går, for sidste gang inden lørdag og jeg sidder stadig med den dejligste følelse omkring den! Jeg ville slet ikke have den af i går, og kan slet ikke vente med at få den på igen i morgen. Og så først tage den af som en GIFT KONE Nå, men der venter en travl dag (igen). Vi skal ind til byen og købe de sidste ting, så ud til min mor og lave kagen færdig, og så hente kjolen, op på slottet og klargøre.. Og så hjem og hygge med min mor og min veninde. Gå i et dejligt langt bad, ordne negle, se film, spise god mad og så tidligt i seng Vi ses "på den anden side"

Så rundede vi de 13 dage til vores bryllup Indtil omkring nu har jeg gået rundt i den dejligste og mageligste ro og bare brugt tiden på at glæde mig til bryllup og nusse med bordkort, menukort og flasker.. Alle andre omkring mig har styr på det hele. Robert har styr på bordplan, blomster, præst, ekstra borde - ja alle detajler, min mor har styr på kagen og min veninde har styr på min negletid og min frisør har styr på håret.. Altså jeg har styr på at uddeligere! MEN i dag da jeg sendte Robert med toget til Holstebro gik det op for mig, at det var SIDSTE gang som kærester, at jeg sendte ham af sted Når han kommer hjem på torsdag (og endda en dag tidligere for brylluppets skyld) så er det for at blive gift!!! Ja vidst- gift med mig og YAY for det - men fuck fuck fuck for alt andet!!! Synes lige pludseligt at tiden som forlovede var alt for hurtigt overstået, og hele brylluppet kom meeeeget tæt på. Ved da med sikkerhed at det ikke er kolde fødder - men er jeg virkelig blevet ramt af bryllupsnerver allerede nu (<- i mangel af bedre bryllupsnerve-smiley)

Det er nok mere hans bror der har skuffet ham gevaldigt Men selvfølgelig er det super ærgerligt, at hans venner ikke prioriterer hans (vores) bryllup højere.. Jaa, han er min lille tudeprins - både når det er sødt og sørgeligt Han siger også tit at han kommer til at stortude i kirken Tak, det er det samme der er brugt til invitationerne, og som bliver brugt til menukort også

Nu med kun 19 dage til brylluppet Det var dog med stor sorg, at jeg sendte en grædende Robert af sted til kasernen i går aftes :boohoo: Han var simpelthen så ked af det, og oven i købet var der lige to af hans venner der skrev og meldte fra til brylluppet, pga andre planer. Årh det gør så ondt at se ham sådan Ved slet ikke hvad jeg skal stille op med mig selv, for vil jo heller ikke gøre det værre, og havde sagt til mig selv, at jeg ikke ville blande mig, men Robert var så skuffet over hans venner, og T havde jo sagt at ingen af dem havde ville tage sig tid til at deltage - men der måtte jeg simpelthen stoppe og fortælle ham at det på ingen måde var hans venners skyld, da de altså først blev inviteret halvandet døgn før!! Det gjorde ham tydeligvis ked af det, fordi han fik af vide hvor lidt T havde gjort for ham, men kunne bare ikke se til at han blev mere og mere indebrændt på sine venner! Nå, men alt det har sat en dæmper på glæden ved brylluppet, ikke at vi ikke glæder os begge to, men det hele er bare lidt for tæt på endnu Stakkels mand. Han har prøvet at ringe til T, men han svarer ikke - jeg håber han skammer sig!!! Anyways! Jeg er begyndt på bordkort og menukort og synes da selv at de bliver super fine Sendte det her billede til manden, og fik svaret tilbage "Det er meget pænt, begynder næsten at tude"