Miss_menelli

Nyt medlem
  • Antal besvarelser

    4
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Alle besvarelser af Miss_menelli

  1. Jeg synes simpelthen billederne er fantastiske Personligt har jeg aldrig været til de klassiske opstillede bryllupsbilleder, og vil langt hellere have billeder af mig og manden lidt for meget i et med naturen Så det er helt sikkert at vi suger inspiration til os og finder på noget til den tid! Har alligevel ikke noget at bruge kjolen til bagefter og eeeeelsker de stemningsbilleder man kan fremtrylle når det godt må være beskidt og mærkeligt
  2. Vi er så småt i gang med de indledende bryllupsmanøvre. Men vi kan ikke komme videre før vi får styr på mine svigerforældre. De har været skilt i snart 20 år og kan stadig ikke være i samme rum. Sidst vi prøvede var til min kommende mands svendegilde, som endte i råb, skrig, hysterisk svigermor og hun brugte resten af aftenen på at søge opmærksomhed og ynk. Derudover var hende og hendes mand umulige at få til at gå og de blev som de sidste og på turen hjem prøvede hun at tvinge min kæreste til at vælge mellem hende og min svigerfar. Det er virkelig grimt mellem dem, men det er primært svigermor der er problemet. Min svigerfar og hans kone kan sagtens opføre sig pænt. Vi vil gerne have hele familien samlet til en fest, da resten af familien er fantastiske og festlige - Men hvordan kommer vi ud over svigerproblematikken? Følgende er overvejet uden at det føles helt rigtigt: - Reception for hele familien, hvorefter familien bliver sendt hjem og derefter fest for vennerne. Denne løsning er vi ikke ret glade for, da vi jo rigtig gerne vil have resten af familien med - Fest med svigerforældrene i hver sin ende af rummet og søskende til højbords Det er vi heller ikke så glade for, da vi gerne vil have mine forældre tæt på og de har jo ingen skyld i det her. - Mine forældre til højbords og svigerforældrene placeret i hver deres ende af rummet. Det synes vi så bare bliver utrolig akavet og udstiller problemet overfor resten af gæsterne Vi vil selvfølgelig tage en snak med svigermekanikken om det og prøve at få dem indforstået med at de skal opføre sig pænt på vores store dag. Men historikken siger os desværre at vi ikke kan stole på dem.... Og jeg er nervøs for at uanset hvad vi gør, så vil det at have begge parter i samme rum ødelægge stemningen og i værste fald ende som til svendegildet. Hvad tænker i om vores dilemma og hvordan dælen får vi det løst, så vi kan få den dag vi har drømt om i så mange år, men som vi konstant har udsat pga. svigerforældrene fra helvede?!
  3. Der er bestemt noget uforløst og det skal til svigermors fordel siges, at det er meget tragiske omstændigheder der har gjort hende mentalt ustabil. Hun er normalt sød og rar, men netop min svigerfar bringer nogle frygtelig grimme minder frem, selvom han på ingen måde er skyld i noget som helst. Jeg ved heller ikke hvor meget trusler hjælper... En indtrængende bøn er nok bedre, men aner simpelthen ikke mine levende råd, da hun svinger ekstremt meget. Og ja - Vores søskende vil sandsynligvis blive brudepige og forlover og så har vi nogle tætte fælles venner, som vi gerne vil være meget sammen med på aftenen. Vi har snakket om at vælge hende fra... Det virker bare ikke helt som en løsning. Uanset hvor hysterisk en heks hun kan være, så er hun stadig svigermor og vi vil jo gerne have hende med - Hun skal bare opføre sig ordentligt Men en blanding af bøn og "husker du sidst?" kan måske være med til at få hende til at bide det i sig den ene aften. Må indrømme at jeg lidt er faldet for ideen med at skifte bord gennem hele festen.... Så kommer man jo rundt til alle gæster og ingen bliver snydt. Det kunne godt være en ide der skal fremlægges for manden
  4. Synes jo desværre også voksne mennesker på vej mod de 60 år burde kunne opføre sig ordentligt. Men vi er forberedte på, at det kan de ikke. Vi har snakket med hende om det flere gange, og hele tiden så ender det med hun sviner min kærestes far til - Sjovt nok det vi prøvet at fortælle hende vi ikke vil høre på Århh jeg synes den er svær... Men hælder også lidt til at mine forældre skal til højbords - Eller at der slet ikke er et højbord og vi skifter bord under hvert måltid, til hvert hold forældre. Synes bare det er så frygtelig synd for min H2B at han ikke kan dele dagen med sine forældre som han gerne ville. Men bryllup skal der være - Nu har vi udskudt det i 2 år pga. svigerforældrene.