VORES BRYLLUPSDAG!!! :cheerleader3:
Jeg vågnede flere gange i løbet af natten, - faldt de første gange hurtigt i søvn igen, - på trods af at jeg kunne høre regnen vælte ned… Men kl. 4.30 vågnede jeg igen, blev liggende men kunne ikke falde i søvn igen… Regnen væltede stadig ned, - jeg bad til, at det bare var min mor, der var gået i bad, - det var hun også lidt over fem, men det var desværre ikke kun det, jeg kunne høre… Lidt i seks stod jeg op, - efter kun max. 3½ timers søvn, - havde hovedpine og var helt svimmel, - føltes nærmest som tømmermænd, - men en halv Ice??? Det var nok ”bare” alt for lidt søvn kombineret med en del spænding… Nævnte det enormt trælse vejr for min mor, - men hun skyndte sig at sige, - nej se nu, - der er opklaring udenfor… Og man kunne skimte en blå himmel med enkelte hvide skyer… Men få minutter efter stod det ned igen!!! For pokker da!!! Lavede kaffe og satte morgenmad på bordet, - men havde INGEN appetit… Min mor spiste okay, - og kørte til frisøren 6.30, - hun skulle være der kl. 7 og jeg en time efter… Puuha her var tomt efter at hun var kørt, - var stadig helt ved siden af mig selv, havde spist lidt, men havde mega-kvalme… Gik igen nærmest i cirkler rundt om mig selv, indtil jeg skulle afsted…Under det hele kom pludselig en indre ro, som hurtigt bredte sig som en kraftig varmefølelse ud i hele kroppen - som om jeg kunne mærke min afdøde søn, Patrick og min far helt tæt på mig, - at de forsøgte at fortælle, - vi er med jer i dag kære mor/datter, - det føltes så skønt at kunne mærke deres nærvær, - men også SÅ trist, - hold da fast, hvor jeg savner dem, - og hvor ville jeg have givet meget for, at de begge også på vores bryllupsdag stadig havde været hos os!!! Sendte dem mange, mange varme tanker igennem hele dagen! Senere fortalte min mor, inden jeg havde sagt noget, at hun også havde mærket Patricks og min fars "nærvær", - som om at de var med os på den store dag... Så mærkeligt, - og nogen vil sikkert ryste på hovedet af det... Men for os var det bare dejligt at føle deres nærvær på denne store dag!!! Fik lige taget et billede af kjolen på ginen…Og Charlotte tog senere et par stykker...
Huskede utroligt nok at få det hele med til frisøren, - slør, roser til både Michaelas og mit hår, billeder af frisurer og make-up, - samt noget forskelligt at spise, da det jo ville tage 3½-4 timer… Kørte afsted lidt sent, - havde stadig mega-kvalme… Havde drukket godt med vand hjemmefra, så jeg forhåbentligt kunne komme af med det meste, inden jeg skulle i kjolen, som ville være meget besværlig at udføre toiletbesøg i … Ankom til frisøren lidt over 8, - min mor var allerede færdig, - og var bare blevet så flot! Frisøren gik hurtigt i gang med mit hår, - og de havde ringet efter Kim, - at han skulle komme med Michaela… Frisøren var lidt i tvivl om, om hun skulle krølle mit hår med glatjern, - ligesom Michaelas eller om hun skulle bruge carmencurlers… Mit hår har altid taget rigtigt dårligt imod krøl… Hun forsøgte først glattejernet, men det krøllede ikke vildt meget, - og jeg sagde, at ved prøveopsætningen var det ude efter få timer… Efter en lille halv time skiftede hun igen taktik… Puuha jeg begyndte at blive nervøs nu… Hun glattede først mit hår, - og satte herefter carmencurlers i… Imens jeg sad under tørrehjelm, gik de i gang med Michaela, - hun har MEGET hår i forhold til hun kun er fire, - så hun fik hurtigt lokket min mor til at hjælpe… De stod i hver sin side og trak i Michaelas hår… Hun sad så fint stille i de første knap 45 minutter, - men så gad hun heller ikke mere, - hvert 2. minut sade hun, at nu gad hun altså ikke mere, - ”vi er også lige straks færdige”, fik hun så at vide ca. 50 gange… Men hun blev SÅ smuk…
Noget af håret blev løst sat op og hun fik enkelte hvide roser i… Min smukke prinsesse… Hun blev hentet igen kort tid efter… Min mor kørte også, - hun ville køre hjem og gøre lidt mad klar til os… Jeg fik taget curlerne ud… Og frisøren begyndt at sætte det efter vi havde diskuteret billederne, - vi gik helt væk fra det første forsøg, - jeg (og ikke mindst Kim!) ville have håret højere op end ved prøveopsætningen… Vi talte om de enkelte lokker undervejs, - jeg ville heller ikke havde det for stramt fortil, - det passer slet ikke til mine store kinder… ;-) Og heldigvis blev hun til sidst også enig i, at dette resultat var væsentligt bedre end ved prøveopsætningen… Det blev fuldstændig som jeg gerne vil have det bagfra og fra siden, en smule flad fortil, - især ved skilningen… Kl. var vist kvart i 12, da hun var færdig med håret, - og der skulle vi først til at i gang med make-uppen!!! Vi skulle være i kirken kl. 13.30, - jeg havde en lille halv time hjem fra frisøren, - skulle have andet undertøj og selvfølgelig kjole og sko på.. Køres i bil ud til kareten og køre i kareten over til kirken… Gisp hvor var vi sent på den… Jeg havde igen billeder med af makeuppen, - den var lidt for diskret til prøveopsæningen, - men den blev rigtig fin nu, - jeg skulle bare lige selv tage noget mere mascara på… Lidt over 12 kørte jeg fra frisøren… Havde kun godt 5 kvarter inden jeg skulle være i kirken!!! Det havde ikke regnet siden før jeg ankom til frisøren, - og det så heller ikke ud til, at der var mere regn på vej lige nu!!! Krydsede fingre igen, igen!!! Drak en juice på vej hjem, men kunne intet spise, havde stadig vildt kvalme, som bare tog til, - på et tidspunkt frygtede jeg, at jeg blev nødt til at holde ind til siden (på motorvej!) for at kaste op… Men jeg kom da hjem, - kørte vist lidt rigeligt stærkt og min mor ringede, lige da jeg var kørt fra frisøren, om jeg snart var hjemme!!! Også hun begyndt at blive stresset, - Kims søster var også ankommet for at hjæple til med kjolen m.v… Ca. 12.30 kørte jeg ind i carporten… STRESS, STRESS, STRESS!!! Min mor og Kims søster tog imod mig, - de var SÅ flotte i deres kjoler m.v… De havde smurt nogle små bidder jeg lige kunne spise, imens jeg gjorde mig færdig, - men da jeg havde spist et kvart stykke rugbrød var jeg ved at kaste op igen, - og skulle absolut ikke have mere…
Lige nogle stemningsbilleder fra forberedelserne på Skarrildhus, - farmor lavede al pynten til kirken...
Vi havde regnet ud, at vi skulle herfra ved 13-tiden, - allersenest 5-10 minutter over!! Men først omkring 5 minutter i startede vi med kjolen… Og det kunne ikke gøres på få minutter!!! Med snøre i ryggen, mange lag, sko, smykker m.v.. Kl. 13.07 spurgte Charlotte efter klokken, - vi skulle have været kørt og stod stadig i stuen og kæmpede med kjolen!!! Ca. 13.15 blev jeg nærmest mast ind i min mors ellers store bil… Kunne intet se for kjolen!!! Men skidt med det, - vi skulle afsted NU!!! Troede ,at jeg evt. kunne tjekke makeuppen, men det var jo umuligt… Men solen skinnede, - kun enkelte hvide skyer på himlen!!! Og en del vind... Imens blev de mere og mere utålmodige i kirken, - min fætter havde arrangeret en overraskelse, som krævede en del præcision tidsmæssigt, så da vi så ud til at være mindst 5 minutter forsinket, var han ved at aflyse det… Men så kunne de se kareten… ;-) Imellem 5 og 10 minutter forsinket ankom jeg til våbenhuset, - Michaela og Nicklas kom mig gående i møde, - hold da så fast hvor har jeg bare nogle fantastisk smukke unger, - og da de kom ud mod mig i deres fine tøj og tydeligt spændte og nervøse, pressede tårerne sig godt nok på… Det samme gjorde de ved Kims søster, da hun så det samme.. Jeg kom ind i våbenhuset, hvor min storebror stod klar til at føre mig op (vores far døde for mere end 18 år siden ), - han blev simpelthen så rørt, - skulle lige sunde sig lidt og så sagde han ”hold kæft hvor er du smuk søs”, imens hans stemme tydeligt knækkede… Og så pressede tårerne igen på… Hilste på præsten lige da jeg kom ind, - som sagde, - ”nå, - SÅ kunne du være her” lidt ironisk… Han havde kort inden sagt til de andre, - vi giver hende fem minutter mere, - og så lukker vi dørene… Vores lill prinsesse lå i autostolen og sov... Men hun blev snart vækket...
