Janina

Medlem
  • Content count

    711
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    4

Janina last won the day on November 14 2012

Janina had the most liked content!

Community Reputation

29 Excellent

About Janina

  • Rank
    SUPER ÆRES MEDLEM
  • Birthday

Profile Information

  • Vielses dato
    23.06.2012
  • Type vielse
    Kirke
  • Køn
    Kvinde
  • Interesse
    DIY, gode idéer, gode tilbud

Recent Profile Visitors

9,578 profile views
  1. Har forvildet mig herind igen efter 4 år!!

  2. Små træ-hjerter (til- og fra-mærker købt i Netto på udsalg lige efter jul) De har fået hvid maling og er pyntet med satinbånd og små sølvkors. Idéen med båndet er, at de bliver bundet om stilken på et vinglas, så man kan finde sit eget glas hele aftenen. Jeg har en del til overs (rå, umalede hjerter og masser af kors), og sælger gerne billigt, eller laver nogle i de farver du gerne vil have
  3. Det er nu 4 år siden jeg blev gift og jeg har endnu ikke besluttet mig - skal jeg sælge eller beholde kjolen? Den var sat til salg kortvarigt, men blev ikke solgt og imidlertid blev jeg i tvivl. Det er ikke ligefrem en kjole som kan bruges til festkjole og jeg har ikke planer om at sy den om til dåbskjole. Jeg aner ikke hvad jeg skulle bruge den til, men jeg kan heller ikke helt holde ud at skulle af med den. Hvad er jeres tanker om at sælge eller gemme jeres kjoler, når engang den store dag er ovre? (Hvis nogen skulle være interesseret, var nyprisen 7000 så vidt jeg husker og den er ca. str. 50-52, så giv et bud!)
  4. Jeg står i et rigtig dumt dilemma og har brug for juridisk hjælp. Jeg bor til leje i en lejlighed som ejes af et andelsboligselskab. Den er altså fremlejet og dermed har man maksimalt mulighed for at blive boende i 2 år. Jeg har boet her siden maj 2011 og skal nu flytte til Sverige, da min mand ikke er europæer og dermed ikke kan få lov at flytte til Danmark. Vi har fået en lejlighed i Malmø, som vi skal flytte ind i d. 1. oktober. Jeg er 110% sikker på at min lejekontrakt siger at jeg har EN måneds opsigelse. Jeg husker dette tydeligt, da det var vigtigt for os, at vi kunne komme herfra så hurtigt som muligt. Det er en meget lille lejlighed og den var i meget dårlig stand da vi overtog den. Derfor ville vi naturligvis ikke blive boende længere end højst nødvendigt. Mit største problem lige nu er at jeg ikke kan finde min kontrakt! Jeg er ellers meget omhyggelig med at holde styr på den slags papirer og har alting samlet i en arkivmappe, men af en eller anden årsag ligger kontrakten ikke der! Jeg har ledt overalt og jeg KAN ikke finde den. Jeg ringede i dag for at opsige min lejlighed, for at kunne nøjes med at betale husleje september ud. Advokaten som står for andelsboligselskabets affærer, kunne oplyse mig at hun har en kopi af kontrakten, MED min underskrift på, men hvor der står at "lejemålet er tidsbegrænset til d. 30.april 2013" og at "lejemålet er uopsigeligt" Jeg vidste godt at jeg med sikkerhed ikke kunne bo her længere end til april 2013, i og med at det er en fremlejet lejlighed, men jeg ville ALDRIG have underskrevet en kontrakt som siger at lejemålet er UOPSIGELIGT! Kan det virkelig være lovligt? Jeg oplyste ikke advokaten om at jeg ikke kunne finde min kontrakt, men sagde at jeg ikke havde den ved hånden og at jeg ville kigge nærmere på den og ringe tilbage. Hun foreslog at sende mig en kopi, hvad jeg jo nok er nød til at have, men jeg kan simpelthen ikke tro at det kan være sandt at jeg har skrevet under på dette. Jeg ville generelt aldrig underskrive noget, uden at læse det igennem først og i dette tilfælde kan jeg huske klart og tydeligt at vi aftalte en måneds opsigelse! Hvis jeg er bundet af denne lejekontrakt, hvad sker der så hvis jeg flytter ud af landet? Hvis jeg ikke kan komme ud af kontrakten, skal jeg selvfølgelig betale husleje, men kan jeg overhovedet registrere min adresse i Sverige, hvis jeg er bundet til en lejlighed i Danmark? Jeg har virkelig brug for hjælp! Jeg har ventet 5 år på at få lov at bo sammen med min mand, jeg er fuldstændig grædefærdig ved tanken om at skulle vente mere! Nu troede vi lige at alting var gået i orden, lejlighed i Malmø, forlængelse min kontrakt på arbejde og han er optaget på Lund Universitet...
  5. Der er kun ét at sige: Tag ud og prøv! Du kan have alverdens idéer om hvordan din kjole skal være, men det er helt umuligt at vide hvad der sidder godt på én, før man har prøvet. Det er ikke noget problem at prøve kjoler allerede nu, selvom du gerne vil tabe dig i løbet af det næste år. Ring til et par forretninger i nærheden af hvor du bor, aftal en tid til kjoleprøvning og husk at nævne at du er oppe i de store størrelser. Det er i øvrigt super sjovt at prøve brudekjoler. Del dagen med din mor, søster, veninde eller hvem du har lyst til at tage med. Vælg en der tør være ærlig overfor dig, så du kan være sikker på at få nogle brugbare kommentarer. God jagt!
  6. Jeg har købt mine smykker på Ebay og Etsy og har været meget tilfreds og har VIRKELIG fået noget for pengene! Jeg har også været uheldig med nogle køb (af diverse andre småting og nogle sko) hvor jeg har givet sælgerne negativ feedback. Jeg ville derfor overveje købet en ekstra gang, hvis den pågældende sælger havde fået negativ feedback fra andre. Man kan jo ikke vide om folk bare er besværlige kunder, men jeg tror faktisk de fleste er reelle omkring den feedback de giver!
  7. Vi blev målt i en smykkeforretning og bestilte derefter på nettet! Super nemt, omend en smule tarveligt!
  8. Hold da fast, vidste godt det var omfattende, men SÅ omfattende vidste jeg ikke det var.. Jeg har en gammel skole veninde som flyttede til Iran ( hvor hun kommer fra), fordi hun på et besøg ved familien havde mødt hendes drømmeprins.. De blev så gift dernede og fik deres første barn, men hendes mand mente at hun skulle tage tilbage til DK med deres datter, da hun kunne få en bedre fremtid heroppe ( min gamle skole veninde er dansk statsborger) . Han blev så dernede, og da hun kom herop til danmark havde hun jo ikke rigtig nogle penge, men hun kunne ikke gå på kontanthjælp, for så ville hun ikke kunne få hendes mand herop, så hendes familie forsørgede hende indtil hun fik et job, og så fik hun en lejlighed, og SÅ kunne hun få hendes mand herop.. Det må godt nok være hårdt ikke at kunne leve sammen med den man elsker Hvordan er lovgivningen så i Sverrige, der er der slet ikke en sådan eller hvordan? Ja undskyld jeg spørger så meget, men syntes bare det er et spændene og samtidig sørgeligt område.. Ja, det er sørgeligt at man bliver landsforvist fordi man forelsker sig i en udlænding. Jeg kan godt forstå at det ikke er ønskeligt at alle mulige kommer til Danmark og skal forsørges af staten, men min mand har en længere videregående uddannelse og er allerede ved at lave en aftale om et job her i DK! Han vil arbejde, betale skat, lære dansk (dog nok ikke på 3mdr) og er ikke kriminel eller på andre måder til gene for det danske samfund. I Sverige har han (men kun fordi han har permanent opholdstilladelse i Holland) mulighed for at studere og når vi har boet sammen i ét EU-land et stykke tid, siger EU-lovgivningen at den danske stat ikke må forhindre os i at leve sammen i Danmark. Jeg må dog indrømme at jeg er så vred over hvilken situation vi sættes i, at jeg ikke har meget lyst til at bo i DK. Jeg elsker mit land, men jeg elsker sjovt nok også min mand og jeg føler mig ikke velkommen her mere! Det gør ondt dybt ind i sjælen, at være nød til at være adskilt på grund af uintelligente menneskers ubetænksomme beslutninger!
  9. Kan i ikke få familie sammenføring? Jo, hvis vi lige får nogle flere kvadratmeter lagt til lejligheden og en lejekontrakt der gælder i mere end 2 år og tjener flere penge og holder op med at studere og skaffer 60.000kr. SÅ kan vi ansøge. Han vil skulle bestå en danskprøve i løbet af 3 mdr efter indrejse(på trods af at han taler flydende engelsk, fransk, hollandsk foruden pidgin og bakweri) og ligegyldigt hvad, gives der ikke en permanent opholdstilladelse. Man skal ansøge om ny midlertidig opholdstilladelse hvert 3. år indtil man har boet her i 9 år hvorefter man kan søge om dansk statsborgerskab, hvis man vel at mærke består statsborgerskabsprøven! Han har allerede været hele møllen igennem i Holland på nær at han ikke endnu har mulighed for at blive statsborger dér. Så vi vælger i stedet at gå udenom dansk lovgivning (wonder why!!!) og flytter til Malmø!
  10. Jeg tror slet ikke det er unormalt at have det sådan. Selv oplevede jeg det ikke så meget på den måde, men for mit vedkommende havde vi 1 måneds bryllupsdag i går og jeg har kun haft 3 dage sammen med min mand. Alle folk spørger lystigt "Nå, hvordan er det så at være gift?" ....hmmm, tjo, det er sikkert meget godt... eller noget... (skulle man undres over hvorfor vi ikke har set hinanden mere, kan jeg oplyse at min mand ikke er europæer og derfor naturligvis ikke er velkommen i Danmark!)
  11. Jeg ved faktisk ikke med nogen andre end min mor, men hun var BESTEMT ikke hvid brud. Brylluppet stod på Københavns Rådhus i 1978 (sådan ca.) og min mor var så vidt jeg ved iført følgende: hvid bluse med et mørkeblåt forklæde udover, brune jernbanefløjls-kassebukser og karrygule forformede støvler! Jojo, smækkerlækker og super moderne var hun vel nok, men jeg tror hun ærgrer sig en smule i dag, over at hun aldrig har fået lov at være hvid brud. Min moster skal giftes på lørdag og hun skal da så vidt jeg ved, være hvid brud - på trods af at det er hendes andet ægteskab og at hun er 57 Hvorfor ik? Ska'der være fest, så LA' der være fest!
  12. Vi havde først planer om et rådhusbryllup (det med kirke var lidt kompliceret) og da havde jeg ikke kunnet få mig selv til at have en hvid brudekjole på. Jeg synes dog det kan se rigtig smukt ud og det vigtigste er jo at man er godt tilpas i sin kjole og føler sig som den smukkeste kvinde i verden. Hvis det er en traditionel hvid brudekjole der skal til, for at få dig til at føle sådan, så er det da sådan én du skal have! Jeg kan godt give Maria Schmidt ret i, at det det måske passer bedre til et kirkebryllup hvis man vælger en kæmpestor fyldig prinsessekjole, men på den anden side, synes jeg man skal gøre som man vil. Man bliver jo forhåbentlig kun gift én gang!
  13. Hvorfor er det jeg sidder her, når jeg BURDE gøre rent?

    1. sommer09

      sommer09

      kender det kun alt for godt

  14. Super sød kjole, det skal helt sikkert være den! Jeg tænker også et sjal af en slags, for det ville være synd hvis man ikke kunne se den lille flæse på skulderen.
  15. Jeg håber sandelig det må være fordi du hører dårligt Jo, der er sikkert mange som bare falder om kuld af træthed, men jeg tror bestemt også der er mange som har sex på deres bryllupsnat. Vi havde i hvert fald ingen problemer med at få det passet ind, uanset hvor trætte vi var, så NU har du i hvert fald LÆST om bryllupsnatssex Ha ha.. Sådan Men må jeg så spørge hvad tid i ankom på hotellet? For det er relevant Vi var der ca. kl. 3. men jeg er ikke et sekund i tvivl om at hvis vi var ankommet kl. 6 om morgenen, havde historien været den samme. Jeg tror dog, at vi muligvis havde nøjedes med en enkelt gang i stedet for to! Dog vil jeg godt lige minde andre om, at man på trods af træthed, SKAL huske at sætte "don't disturb"-skiltet på døren, hvis man tager på hotel :fløjt: - for ellers kan man godt risikere at en stakkels hotelstuepige får set en smule mere numse, end hun har godt af! (det var heldigvis ikke MIN numse)