Maj83

Medlem
  • Content count

    421
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    1

Everything posted by Maj83

  1. Hej. Vi bliver 55 personer til vores bryllup i august og har lavet nedenstående indkøbsliste: 15 kasser øl 15 kasser sodavand 120 liter vin 6 kasser cider 2 kasser cocio ( til børnene) 2 kasser lemon til drinks 2 kasser tonic til drinks 3 liter bailey 1 liter cointreau 3 liter gin 3 liter vodka 3 liter rom Er 15 kasser sodavand nok, når der ud af det antal også skal bruges cola til drinks? Vi regner med 6 kasser cola, 3 kasser cola zero, 3 kasser appelsin og 3 kasser sprite. Jeg håber der er noget som kan hjælpe med et hurtigt svar, da vi regner med at skulle ned og handle i løbet af ugen.
  2. Vores fantastiske bryllupsdag 18.08.2012. Dagen før brylluppet kørte vi ud og hentede fadøl og kage og fik det afleveret i fælleshuset og sørget for at fadølsanlægget virkede. Vi var færdige med dagens opgaver lidt over et og kørte forbi slagteren og købte lidt håndmadder med hjem, som vi nød på terrassen. Vejret var superskønt. Eftermiddagen blev brugt til afslapning, inden vi kørte ud og afleverede vores lille hund i den pension han skulle være i indtil søndag. Så var det hjem og slappe lidt af inden vi besluttede os for at gå ned i byen og få lidt mad. Vi satte os og fik en øl og en drink og besluttede så at tage noget mad med hjem. Hvilket var meget heldigt, for da vi kom hjem var vores venner og familie i gang med at sætte æresport op. Det var utrolig hyggelig at se dem alle sammen og de var lynhurtig færdige. Så vi satte os alle sammen og snakkede på terrassen. Da de alle var taget hjem sad Jesper og jeg og snakkede og der forsvandt al nervøsitet for om lørdagen, vi glædede os bare til at feste med alle de mennesker vi holdt af. Lørdag morgen: Vi vågnede begge ved otte tiden og så var det tid at bytte morgengaver. Jeg fik en flot halskæde med et hjerte med et hjerte i hvidgulv og 4 små brillianter. Jeg gav Jesper et Tour de France ur fra 2012 kollektionen. Efter at have ligget lidt og snakket stod vi op og hoppede i et fælles karbad med en flaske mousserende rosevin på kanten. (selvsamme karbad havde Jesper friet til mig i den 20. januar) Vi nød badet og så var det tid til morgenmaden. Her lavede vi en brunch a’la Jamie Oliver og nød den i det varme solskin på terrassen. Vejret var superflot og meget varmt. Efter maden lakerede vi negle på hinanden, da Jesper synes det ville så sjovt ud med farvestrålende negle når de klippede hans sokker. Klokken 12 havde vi så begge tid hos hver sin frisør og så skiltes vi. Jeg fik lagt make-up og sat håret hos frisøren og synes det så flot ud. Efter halvanden time ringede jeg til min mor, som hentede mig og kørte os hjem til dem. Her brugte jeg så eftermiddagen med at snakke med familien. Stadig ingen nerver, men hvor jeg dog synes tiden gik langsomt. Vi skulle være i kirken klokken 16.00, så klokken 15.00 tænkte jeg at jeg hellere måtte i gang med at komme i kjolen, for det tog jo nok lidt tid, men 10 minutter efter var jeg fuldt udstyret og klar. Klokken halv fire kørte min mor, min søster og hendes kæreste ud for at hente bedsteforældrene. Så var der kun min far og jeg tilbage og min far var allerede gennemblødt af sved og virkede en smule nervøs. Min dejlige mand, som stod og tog imod ved kirken. Her er han så med sin bror, som var vores forlover. Fem minutter efter kom en af vores gode venner, som kørte brudekørsel i sin flotte volvo amazone. Fem minutter senere kørte vi så af sted og kunne godt se, da vi nærmede os kirken at vi var alt for tidligt på den, så vi måtte køre en lille ekstratur. Endelig kunne vi parkere ved kirken, hvor vores fotograf var klar til at tage billeder. I våbenhuset lå en superflot brudebuket, som min svigermor havde bundet til mig og en brystbuket til min far. Fotografen og vores gode ven blev lukket ind i kirken og så begyndte mine nerver at slå til. Hold da op, hvor jeg var nervøs. Så begyndte musikken at spille og min far og jeg skulle gå op af gulvet. (På vej derop sagde min far også til mig rolig nu, du er ikke på flugt) Heldigvis lykkedes det at få styr på nerverne og fokusere på min dejlige mand, som stod og ventede. Min ankomst til kirken. Endelig kunne man sætte sig i stolen ved alteret og ceremonien gik i gang. Mine hænder blev ved med at ryste, så jeg sad og koncentrerede mig om at holde dem i ro hele tiden under præstens tale. Jeg synes det virkede som en evighed inden han var færdig med talen, selvom det var en rigtig god tale, som tog udgangspunkts i Tv2s nærmest lykkelig. Endelig kunne vi sige ja og sætte os sammen og alle mine nerver forsvandt. Nu havde jeg omsider sagt ja til min dejlige mand og følte mig fuldstændigt opfyldt af lykke. Så kunne vi gå ud af kirken og hilse på alle i våbenhuset. Kirken ville ikke have ris ind, og vi skulle have taget nogle billeder inde i kirken. Vi fik taget en masse gode billeder i kirken, blandt andet et af vores nærmeste familie og de bedsteforældre, der var med i kirken. Så blev det tid at gå ud af kirken, hvor vi blev overdynget med ris. De var alle vegne. Efter riskastningen bad vi folk om at tage videre op i forsamlingshuset, mens vi selv fik taget en masse gode billeder udenfor kirken.
  3. Så kom der endelig flere billeder, så her kommer fortsættelsen. Fortsættelse: Det var utrolig dejlig at komme op at se at alle folk bare sad rundt omkring og snakkede og havde sørget for at forsyne sig selv. Samtidig var vores gavebord blevet fuldstændigt fyldt op og vi var helt i tvivl om hvor vi skulle starte henne. Men vi begyndte at pakke ud, mens køkkenpersonalet servede velkomstdrinks og vi nåede at komme igennem alle gaverne og at få skrevet inde i kortene, så vi kunne huske hvad vi havde fået fra hvem. Vi fik alt det vi havde på vores ønskeseddel og mere til. Så blev det tid og gå til bords og min dejlige mand holdt vores velkomsttale, hvorefter min lillesøster præsenterede sig, som vores toastmaster, hvis der var nogen, der havde indlæg. Tjenerne kom ind med forretten: Røget dyrekølle, som alle synes var rigtig lækkert og så begyndte talerne. Min far holdt en tale til os, det havde jeg aldrig i min vildeste fantasi troet. Det er den første tale han nogensinde har holdt. Min dejlige mand holdt også en sød og sjov tale. Mine to bedste veninder holdt tale og Jesper faster holdt tale. En anden af mine gode veninder havde lavet os et hjertetræ, hvor alle gæsterne skulle skrive en lille hilsen til brudeparret, som vi så fik. Det er stadigvæk rigtig rart at læse alle hilserne. Jespers kollegaer lavede en sjov lille quiz til os, hvor den tydeligvis var lavet så jeg skulle vinde. Vi fik buffet til hovedret og det af den jeg smagte var bare superlækkert og alle gæsterne roste maden i høje toner. Vi fik ikke selv smagt så meget, da vi var meget rundt og snakke med alle gæsterne. Efter buffeten trak vi alle ud i det gode vejr, mens tjenerne fik flyttet bordene rundt og musikken var i gang med at stille op. Alle tog drikkevarer med ud og sad og hyggede sig i det stadig meget varme vejr. Så var det tid og skære kagen for og give hinanden et stykke inden musikken spillede op og vi skulle danse brudevals. Vi havde øvet den så mange gange og Jesper havde aldrig trådt mig over tæerne før, men det kom han til der, men det betød absolut intet. Resten af festen gik med dans og snakke med alle gæsterne. Vi serverede natmaden klokken 1.00, men festen fortsatte ufortrøden bagefter. Musikken stoppede med at spille halv tre og klokken tre sluttede festen. Vi tog en taxa hjem og sad og delte resten af vinen fra i morges i sofaen og snakkede om at vi ikke kunne have fået en bedre fest. Alt var simpelthen så perfekt og vi ville bare ønske at det havde været en af de dage, der varede evigt.
  4. Jeg købte min hos Glamour i Odense og synes faktisk de har et flot udvalg.
  5. Jeg havde ret til en betalt fridag til brylluppet og da brylluppet faldt en lørdag holdt jeg den en fredag. Jeg er ansat i Miljøministeriet.
  6. Må erkende jeg også synes det virker som en utrolig forskel. Vores kirkebryllup kostede 50.000 og det kunne da sagtens have været både dyrere og billigere. De 10.000 kr var til tøj alene. Jeg tror prisen på et bryllup mere afhænger af hvilken fest man gerne vil have end om det er kirke eller rådhus. Et par af vores venner blev gift i foråret på rådhuset og valgte kun at tage ud at spise kun de to. De tæller jo også med i statistikken.
  7. Jeg ville helt klart vælge total løsningen og jeg er ellers typen, der elsker at planlægge og lave ting selv, men den dag skal alt bare være perfekt uden at man skal tænke på noget selv. Vi havde en løsning, hvor vi selv medbragte kage og drikkevarer og de sørgede for alt andet. Det blev fuldstændigt fantastisk og lige nøjagtigt som vi gerne ville have.
  8. Så er beretningen startet

  9. Så sluttede fotosessionen ved kirken og vi kørte mod forsamlingshuset. Jeg har endnu ikke fået billeder fra festen i forsamlingshuset, så jeg fortsætter beretningen, når de kommer. Endelig kunne vi selv køre mod forsamlingshuset og min gode veninde havde sørget for en lille flaske kold champagne vi kunne nyde i bilen på vej derop. Da vi kom derop måtte jeg have min søster til at hjælpe med at tage kjole og bh af og på igen. Så var jeg klar til festen.
  10. Lidt flere billeder inde fra kirken og udenfor. Den flotte brudebuket min svigermor har lavet.
  11. Lidt billeder af riskastningen. Den nærmeste familie i kirken.
  12. Vi købte den til 28 kr/person privat
  13. Ja, så blev det også vores tur. Min dejlige kæreste og jeg skal giftes den 18.august 2012. Lidt om os: Vi har været kæresten i 11 år og bor sammen i et hus i Svendborg som vi købte for seks år siden. Forrige år udvidede vi så vores lille familie med vores gadekryds Skipper. Jeg er født op opvokset i Svendborg og jeg mødte Jesper, men han gik i skole nede i Svendborg. Han kommer omrindelig fra Vamdrup, men havde ingen planer om at vende tilbage dertil. 2011 var noget af et år for os. I starten af året blev jeg sygemeldt med stress fra mit arbejde, men vendte dog tilbage efter 14 dage. I påsken mistede jeg så min farmor, da hun blev syg med kold lungebetændelse og døde en uge efter. Det var noget af et tab, da min farmor altid har været den mest friske at mine bedsteforældre og verdens mest positive kvinde. Senere på året skulle vi så ud og løbe Lillebælt halvmarathon, hvor jeg skulle løbe sammen med min søster og hjælpe hende igennem. Desværre havde jeg ikke rigtig fået trænet og endte da også med at gennemføre med min dårligste tid og pådrog mig samtidig en knæskade, der afholdt mig fra at løbe i 3 måneder. I løbet af 2011 blev en af mine rigtige gode veninder gift og fødte en lille pige, som jeg er fader til. I 2011 besluttede Jesper og jeg så at vi ville til USA, da det er noget vi har snakket om flere gange. Vi lavede en plan for hvad vi gerne ville se og lagde et budget for turen på 10.000 kr for selve rejsen. Vi kontaktede så forskellige rejseburauer med vores ønsker og valgte det tilbud som passede bedst med det vi gerne ville se om var tættest på budgettet. Det bliver så vores brylluprejse, som vi tager afsted på den 17. maj. Vi skal starte med 5 dage i Orlando, så tager vi 4 dage i Fort Lauderdale og så slutter vi af med 3 dage på Key West. Frieriet: Jeg var begyndt så småt at kigge lidt rundt på nettet for at se hvad det ville koste at holde et bryllup, sådan mest af nysgerrighed og så havde jeg da også tænkt på at det nok skulle til at være, hvis jeg ville have mine bedsteforældre med. Men jeg må alligevel indrømme at jeg blev meget overrasket, da vi skulle lave noget wellnes hjemme i badekaret og jeg sad i karet og Jesper sagde at han lige skulle hente nogle wellnessting. I næste øjeblik lå han på knæ med en rose i hånden og friede til mig og efter jeg havde sagt ja, åbnede han en flaske rosechampagne, som vi delte i badekarret. Jeg var simpelthen rørt til tårer. Så måtte vi jo igang med planlægningen. Vi har inviteret 63 gæster og af dem er der 4 der ikke kommer og mine bedsteforældre kommer kun med i kirken. Vi har et enkelt par som endnu ikke har svaret, da hun er sat til at føde 2 dage efter brylluppet. Vi regner med et budget på 50000-60000 og har fået et tilskud fra mine svigerforældre på 10.000. Resten betaler vi selv. Vi satser på at farverne for brylluppet skal være rød, blå og hvid, som man kan se af kagen. Kæresten har også købt et flot rødt slips og jeg har købt et par røde sko, men jeg er i tvivl om det bliver de endelige sko. Jeg skal lige se om jeg kan gå i dem. Forlover og Toastmaster: Forloven bliver min kærestes bror, som vi synes var det helt oplagte valg. Min lillesøster har vi så bedt om at være toastmaster, så på den måde har begge vores søskende en opgave. Invitationen: Vi tog den nemme løsning og valgte at købe færdige invitationer hos boghandleren og så selv lime vores egen tekst ind i dem. Feststedet: Vi undersøgte forskellige steder, man fandt lynhurtigt ud af at festen skulle holdes i Tved Forsamlinghus, da de sørger for oppyntning og blomster samt rengøring og rengøring er en af de ting vi ikke ønsker at bruge tid på efter festen. Samtidig er der tilknyttet en kok og serveringspersonale og ifølge kokken kan vi det nøjagtig som vi vil, lige noget man som brud gerne vil høre og så kan vi selv have drikkevarer og bryllupskage med. Kirken: Vi bor meget tæt på en lille hyggelig kirke som ligger ned til vandet og det er også den vi har valgt at blive gift i, hvilket jeg dog er noget spændt på, da det også var her min farmors begravelse blev holdt, men jeg tænker at jeg på den måde alligevel kan have hende med til brylluppet. Brudebilen: Min gode veninde, som blev gift sidste års mand interesser sig rigtig meget for veteranbiler og ejer en volvo amazone, som skal være brudebil og som han har lovet at køre for os med og det skal vi ikke give noget for, så det er bare superdejligt.[ Ringene: Vi fandt lynhurtigt ud af hvilke ringe vi gerne vil have på nettet, men det var hos en Guldsmed i Farsø og der er alligevel et stykke fra Svendborg. Så vi tog en tur rundt til alle Svendborgs guldsmede, men kunne ikke finde et eneste par vi var enige om.Heldigvis var der så bryllupsmesse i Århus, hvor guldsmeden også kom og så kunne vi samtidig samle en masse inspiration. Vi endte så også med at købe vores ringe på messen, men dog ikke lige nøjagtig dem vi havde kigget på. 8 dage efter messen modtog vi så ringene og de var superfine, men min var lavet 2 størrelser for lille:-( Den blev så sendt retur og 14 dage efter kom så den ring, der passer:-) Bryllupskage: Min kæreste ville gerne have en bryllupskage, men jeg vil simpelthen ikke give 65 kroner pr/kuvert for sådan en hos en bager, så jeg undersøgte en masse alternative muligheder og endte med at finde en kagebager inde på min-mave.dk, som kunne lave en kage til os til 28 kr/person. Vi bestilte en prøvekage hos hende og var rigtigt imponeret og vi få lov at låne hendes stativ til at have kagen på. Kagen er med hvide bunde, jordbærmousse og limemousse, vi har dog besluttet at det skal være chokoladebunde i stedet for de hvide til selve dagen. Kjolen: Jeg endte med at prøve 19 kjoler inden jeg fandt den rigtige. Jeg havde sat mig for at jeg max ville bruge 5000 kroner på en kjole, men endte dog med at finde en til 5250 kr, men så er prisen også inklusiv tilretning. Her er billeder fra kjoleprøvedag nummer 2: http://www.bryllupsk...eproevning.html Musikken: Vi blev enige om at vi gerne ville have musik man kunne danse til, så vi har booket en trio til at spille efter middagen som spiller en masse klassikere. Vi surfede nettet rundt og tog kontakt til en masse forskellige bands og endte med 4 muligheder, men efter at have hørt hvert af deres musik var vi ikke i tvivl om hvem det skulle være. Fotograf: Vi har en del gode fotografer i familien, så det bliver Jespers farbror John, som skal tage billederne. Menuen: Vi har aftalt et møde med forsamlingshusets kok den 4. juni, hvor vi skal sammensætte menuen og forhåbentlig få styr på alle de praktiske ting. De eneste vi i øjeblikket er sikker på er forretten, som skal tallerkenanrettes og være røget dyrekølle. Hovedretten bliver noget buffet. Til desserten tager vi bryllupskagen. Drikkevarer regner vi med at hente i Tyskland.
  14. Tusind tak allesammen. Vi havde en ubeskrivelig fantastisk dag og jeg satser på snart at kunne lave en beretning, men indtil da er her et enkelt billede.
  15. I går fik jeg min polterabend. Pigerne hentede mig på mit arbejde og så sad vi og spiste sandwich ude på græsset i solen og jeg tænkte at det tegnede jo meget godt. Bagefter kørte vi så ind til en kosmetologskole og jeg tænkte at vi skulle have ansigstbehandlinger, men vi skulle have lagt make-up. Vi brugte det meste af tiden på at vente på at eleverne kunne gå igang med os og da jeg endelig kom til kunne eleven ikke finde ud af og arbejde uden at bruge sort og jeg synes sort er alt for voldsomt til mig, da jeg er meget lys. Bagefter kørte vi så hjem til min veninde, hvor der kom en og vidste os hvordan vi skulke dekorere cupcakes. Det skulle vi så gøre i to timer og det synes jeg var enormt kedeligt. Jeg er slet ikke typen, der finder sådan noget interressant og på ingen måde kagefan. Endelig var vi færdige med cupcakes og så havde mine veninder lavet nogle tegninger, hvor jeg så skulle gætte en historie de havde oplevet sammen med mig ud fra. Efter det var det så meningen at vi skulle ud og spise og de havde bedt min kæreste om at pakke noget sexet tøj til mig.Den kommunikation var så gået helt galt, så han havde pakket noget afslappende tøj. Heldigvis bruger min ene veninde og jeg samme størrelse i tøj og hun havde tre sæt med og to sæt sko. Så jeg fik det ene af hendes sæt på og så tog vi ud og spise. Her kom så dagens højdepunkt for mig, for de havde valgt et bøfhus, som vi skulle spise på. Herefter sluttede dagen i Odense og vi kørte til Svendborg og mødtes med drengene. Her bagefter sidder jeg tilbage både ked af det og skuffet, da jeg virkelig troede at mine veninder, som har kendt mig siden jeg var seks år kendte mig bedre. Jeg synes det vsr utrolig kedelig og det er jo rigtig synd fordi de jo hat forsøgt at lave noget for mig. Hvordan de så har kunne tro at jeg ville synes det var sjovt undrer mig. Jeg er hverdag en meget aktiv pige og elsker sport og konkurrencer. Så nu sidder jeg ret så skuffet og fortryder at de har brugt energi på at planlægge noget for mig, som slet ikke er mig og samtidig er jeg skuffet over at de ikke kender mig bedre. Er der andre, der har haft det sådan efter jeres polterabends?
  16. Vi har møde med præsten på onsdag, hvor vi skal aftale salmer. Jeg har kun en jeg gerne vil have med. Men hvilke bruges normalt til bryllup?
  17. I går fik jeg min polterabend. Pigerne hentede mig på mit arbejde og så sad vi og spiste sandwich ude på græsset i solen og jeg tænkte at det tegnede jo meget godt. Bagefter kørte vi så ind til en kosmetologskole og jeg tænkte at vi skulle have ansigstbehandlinger, men vi skulle have lagt make-up. Vi brugte det meste af tiden på at vente på at eleverne kunne gå igang med os og da jeg endelig kom til kunne eleven ikke finde ud af og arbejde uden at bruge sort og jeg synes sort er alt for voldsomt til mig, da jeg er meget lys. Bagefter kørte vi så hjem til min veninde, hvor der kom en og vidste os hvordan vi skulke dekorere cupcakes. Det skulle vi så gøre i to timer og det synes jeg var enormt kedeligt. Jeg er slet ikke typen, der finder sådan noget interressant og på ingen måde kagefan. Endelig var vi færdige med cupcakes og så havde mine veninder lavet nogle tegninger, hvor jeg så skulle gætte en historie de havde oplevet sammen med mig ud fra. Efter det var det så meningen at vi skulle ud og spise og de havde bedt min kæreste om at pakke noget sexet tøj til mig.Den kommunikation var så gået helt galt, så han havde pakket noget afslappende tøj. Heldigvis bruger min ene veninde og jeg samme størrelse i tøj og hun havde tre sæt med og to sæt sko. Så jeg fik det ene af hendes sæt på og så tog vi ud og spise. Her kom så dagens højdepunkt for mig, for de havde valgt et bøfhus, som vi skulle spise på. Herefter sluttede dagen i Odense og vi kørte til Svendborg og mødtes med drengene. Her bagefter sidder jeg tilbage både ked af det og skuffet, da jeg virkelig troede at mine veninder, som har kendt mig siden jeg var seks år kendte mig bedre. Jeg synes det vsr utrolig kedelig og det er jo rigtig synd fordi de jo hat forsøgt at lave noget for mig. Hvordan de så har kunne tro at jeg ville synes det var sjovt undrer mig. Jeg er hverdag en meget aktiv pige og elsker sport og konkurrencer. Så nu sidder jeg ret så skuffet og fortryder at de har brugt energi på at planlægge noget for mig, som slet ikke er mig og samtidig er jeg skuffet over at de ikke kender mig bedre. Er der andre, der har haft det sådan efter jeres polterabends?
  18. Vi har så lige valgt at tage et par dage i Lalandia, der kan vi have vores lille hund med og vi har været på vore bryllupsrejse til USA tidligere på året.
  19. Jeg har også en veninde, som skal med til vores bryllup, hvor vi ikke rigtig kender hendes kæreste, men han er inviteret med, for vi vil helle ikke skille par ad.
  20. Vi har også valgt løsningen med en hobbybager og vi giver 28 kr/person og så låner hendes stativ mod et depositum på 250 kr.
  21. Ja, så er vi nået 4 dage før Brylluppet og jeg glæder mig supermeget til på lørdag. Det tyder jo på at vi får helt fantastisk sommervejr. I morgen onsdag holder jeg fri og skal ind og hente min kjole og til middag kommer kæresten så hjem og vi skal op i forsamlingshuset med drikkevarer, bordkort og chokolade. Torsdag er almindelig arbejdsdag og om aftenen skal vi op og spise hos mine forældre i anledning af deres bryllupsdag, som er i dag tirsdag. Fredag går det så løs med de sidste forberedelser. Vi skal til Kolding og hente fadøl og så forbi Agedrup og hente kage, inden vi skal op i forsamlingshuset og sætte bordkort på og til sidst til Hundstrup og aflevere Skipper i hundepension. Så der er stadig en del ting at se til.
  22. Jeg står i den situation at jeg skal giftes om 11 dage og lige nu går jeg rundt og er ked af det hele tiden og har store problemer med at sove om natten. Mens vi planlagde brylluppet, meddelte min mormor og morfar først at du kun var i stand til at deltage i brylluppet i kirken. Min mormor kan ikke gå ret meget rundt, da hun venter på at få et nyt knæ, men først skal et sår på hendes ben hele og det har sygeplejersker forsøgt at få det til siden oktober måned uden succes. En dag, da hun kommer hjem fra sygehuset falder hun så ned af trappen og får trykket et par ribben og skadet sin hånd. Så nu tør hun slet ikke gå ned af trappen. Samtidig med at dette sker er min morfar så begyndt at blive ret dement og min bedstefar ringer så oveni og siger at han er nødt til at melde fra til brylluppet, da han ikke har det rigtig godt og egentlig ikke gider livet mere. Så jeg er nu i den situation at alle mine bedsteforældre mere eller mindre har mistet lysten til livet. Jeg mistede min farmor sidste år i påsken og hun var den eneste af mine bedste forældre, der aldrig beklagede sig over at hun havde smerter eller livet ikke var sjovt at leve, når man har ondt. Oveni det hele kommer så min polterabend, som slet ikke var i min stil og den var arrangeret at de to mennesker jeg troede kendte mig bedst i hele verden, endda bedre end den mand jeg nu skal giftes med. Jeg har efterfølgende snakket med dem, der arrangerede det og spurgt hvorfor de valgte det de havde valgt. Mine veninders svar var så at de ikke ville udsætte mig for noget jeg ikke ville bryde mig om. Det kan jeg så ikke se hvordan de skulle, da jeg mente de kender mig ud og ind, men de har så åbenbart taget det at jeg har gået og været bekymret som om det var polterabenden jeg var bekymret for. Hvilket bare gør mig endnu mere ked af, for hvis de kunne se, at jeg var bekymret for noget var det så ikke bedre at spørge mig hvad i stedet for bare, at gå ud fra at det var en polterabend. Så jeg vågner hver nat og er ked af at mine to bedste veninder overhovedet ikke kender mig så godt som jeg troede. Det er 2 piger jeg har været venner med siden første dag i folkeskolen og vi har været der for hinanden gennem alt. De har altid været den familie jeg har kunne regne med. Oveni det hele er jeg ked af at min mor tilsyneladende ikke interesser sig for at hendes datter skal giftes. Da jeg skulle ud og prøve kjole kunne det først blive om eftermiddag for hun kunne da virkelig ikke holde fri en enkelt gang fra hendes frivillige job som hundetræner. Vi fandt så kjolen den dag hun var med og jeg skulle jo så til første tilretning, som jeg bestilte tid til. Da hun så hørte hvad tid jeg havde bestilt sagde hun at det var hun ked af at høre for den dag kunne hun ikke holde fri, men hun havde fri dagen før. Jeg tilbyder så at lave tiden om, så hun kan komme med, men nej, min søster kom jo hjem, så hun ville hellere til Ristinge med hende. Jeg har overvejet at snakke med min mor om det, men jeg ved at hun har rigeligt at se til med min mormor og morfar og vil ikke stresse hende mere end hun er i forvejen. Så nu er jeg i den situation, at jeg ikke aner hvordan jeg bliver glad igen og gerne ville nå at blive det inden brylluppet, så jeg håber virkelig I har nogle gode råd?
  23. Jeg stemmer også på nummer 1. Jeg synes den er superflot på dig.
  24. Jeg kan kun følge dig. Den sidste måneds tid har jeg heller ikke fået en hel nats søvn, simpelthen fordi jeg vågner og spekulerer og samtidig er ting der normalt ikke ville berører mig gjort at jeg begynder at græde. Jeg skal giftes på lørdag og nu glæder jeg mig faktisk rigtig meget til dagen. For selv om der skulle gå noget galt, så betyder det ingenting for det er den dag man fejrer sin kærlighed sammen med den man elsker og de mennesker man holder af.
  25. Bryllup på lørdag og det tyder på en rigtig sommerdag:-)

    1. joysen

      joysen

      ja det er nice...de lover så godt vejr i København...vi skal nemlig være i haven :)