BirgitA
Medlem-
Antal besvarelser
287 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
-
Days Won
1
Alle besvarelser af BirgitA
-
Min datter kom med en sang. Den skjuler lignede faktisk lidt en kage, og sangene lå inden i den. Det var en hvid, rund, høj æske med papirspynt på. man kunne nemt lave marcipan/flødeskumspynt på låget og siderne og få en hjerteformet æske til at ligne en kage. Jeg så en gang nogle kager lavet i billedkunst på seminariet. der var brugt skumgummi, gips, PU-skum (sådan noget man sprøjter ud fra en dåse langs vinduer og døre) og derefter malet med akryl maling.
-
... man kunne også finde et passende motiv på nettet, og tilpasse det invitationens papir, printe ud, og... ja, lidt nemmere end at tegne det selv
-
Meget smukt - og god ide at bruge musselmalet mega!!
-
Det er både meningsløst og uforståeligt og meget, meget tragisk. Mine tanker går til familien med de 3 små piger. Jeg har selv en pige på alder med den mellemste søster. Og bare tanken, at hun ikke skulle være der... jeg græder bare ved det.
-
Altså.... til vores bryllup spurgte min mor og far også mig om det samme. Men min reaktion var: jamen, far skal jo kun matche mig i 2 minutter og mor resten af aftenen Men han valgte med respekt for min kjole og i samme stil som min mand. Altså klassisk sort smoking. det matcher enhver lang kjole! Min mand, hans far, hans ven og endnu en nær ven kom i smoking (af forskellig udseende, så det var både afstemt og ikke for ens). Vi gav knaphulsblomster til toastmaster, forlovere, brudens far og selvfølgelig brudgom. Nålestribet kan være ret flot, og for få år tilbage var det meget moderne til brudgommen og var da på podiet i vinters til brudemessen i esbjerg... såeh På dagen var det faktisk ikke ret vigtigt. Gå turen op ad kirkegulvet var SÅ kort, og det helt store fokus var på min kjole og mit ansigt, og et splitsekund på faderens stolte ansigt, så med mindre man virkeligt får taget 30 billeder af en fotograf på de 10 sekunder der og synes det er det allervigtigste øjeblik at alt skal matche så kan jeg ikke se noget problem i at tage den del af det lidt afslappet, men det er min personlige holdning nu efter også at hyave bekymret mig om det inden brylluppet!!! Men jeg synes nu stadig man godt må gradbøje lidt. Hvis din far vil have lilla, grøn eller dueblå habit på for at matche din mor, synes jeg det er meget på sin plads at efterspørge en klassisk grå eller sort i stedet for
-
Det kan jeg godt forstå! Det gjorde det også i mine fingre... vores bryllupsforberedelsestid var aaalt for kort med kun 4½ måned. Omvendt ville antiklimakset søndag eftermiddag måske være endnu større. Vi er begge enige om næsten at give hvad som helst for at opleve det hele én gang til ... altså lige bortset fra rent faktisk at banke sådan en fest op igen, hi hi Held og lykke med det, det skal nok blive rigtigt smukt, især hvis lokalerne lægger op til dit farvevalg
-
Hej! Du kan sagtens bruge sort, hvidt og sølv. Er det sådan med lidt antik stil eller helt minimalistisk nyt? Mit tema var sort, hvidt, perler, sølv og sart ferskenfarvet og det spillede meget flot sammen. Vi havde antikke sølv lysestager og sølv tallerkener under de tallerkener vi spiste af, og bordpynten var sort/hvid/fersken med perledetaljer. Min buket havde sort silkebånd og perler med hvide og ferskenfarvede blomster - igen blot en lille detalje der fulgte tråden igennem dagen. Min tanke er, at et bryllup er sådan en fest, hvor man bliver glad, og næsten bruser lidt af lykke, selv som gæst. Derfor ville en enkelt farve sammen med dit valg matche stemningen flot.... men det er blot et forslag
-
Kære medsøstre på bryllupsklar Nu har vi haft vores store dag. Den 16.juni blev vi viet i Tim Kirke, og festen blev holdt på Nørre Vosborg. En smuk herregård med stoltetraditioner i det vestjyske. Men min beretning begynder naturligvis langt før. Den vil imidlertid tage mig flere timer at skrive, så jeg starter med at lægge en række billeder ud til de nysgerrige Først brud og brudepige Så et billede af os der skærer kagen ud Og et til Min datter på 9 har skrevet en sang Og et superfint snapshot af vores fotovæg
-
Hej Piger! Saa kom billederne, blot 3 timer foer afgang til Kreta (bryllupsrejse). Saa billederne og beretningen maa vente til jeg er hjemme igen den 9. juli. God sommer til jer alle, og stort tillykke til alle 30. juni brude og 7. juli brude.
-
Hej! Altså... hvis man ikke har pengene må man jo nøjes eller vente. det er det faktum der ligger i et budget og en økonomi. Men, hvis det var mig ville jeg spare på kjolen og udstyret - køb det da brugt fx - og spare på dyre DIY projekter. jeg brugte 4000 kr bare på fotovæg, favouræsker, bordhæfter, invitationer og pynt i øvrigt. Dét kan gøres langt billigere og stadig være smukt. Vi sparede en del på ringene ved at få dem lavet hos egeart.dk. De blev flottere end gågadens ringe og under halv pris. Vi holdt et brag af en fest - slotsbryllup deluxe til punkt og prikke. Men ønsket og pengene var der (godt hjulpet af mine forældre). Hvis ikke vi fik et ekstra beløb at holde fest for forærende i lige den uge hvor vi var rundt og udvælge feststeder, ville vi ikke have holdt så fin en fest, simpelthen fordi vi ville have valgt nye døre og vinduer, osv. til vores hus og have sparet på brylluppet. Men i dag er vi lykkelige for det. Forbavsende mange gæster kom og sagde det ikke bare havde været et bryllup men en helst speciel oplevelse de ville huske i mange år, netop fordi der var så meget ekstra (både smukke omgivelser, gourmet mad osv). Så selv om økonomien er det bærende, det vigtigste, så er der også en reel mental værdi i at holde drømmebrylluppet en gang for alle. Så du må jo følge dit hjerte og jeres fælles plan Men du kan jo også undersøge om et overskredet budget på fx 8.000 kr vil have alvorlige konsekvenser, eller om det bare vil kunne klares nemt i forhold til banken. for så er bekymringen måske reelt ikke af så alvorlig karakter men mere en principsag.
-
Velkomstdrinks med maner Vi sablede champagne foran porten til festsalen om aftenen. Meget sjovt, og det gik ganske godt. Først min flotte mand... og så var det min tur... meget beslutsom så jeg vist ud
-
Receptionen Efter ankomst til Nørre Vosborg, hvor alle bilerne blev kørt helt op over voldgraven og ind i borggården, fik vi et fælles billede der i gården med springvandet bagved og bilerne i siden. Fotografen tog et billede oppe fra riddersalen, men det har vi ikke set endnu. Fotografen skal lige have et par dage til at få det hele på plads. Vi skar kagen for i riddersalen, smagte på den - og nøøøøj, hvor var den himmelsk! Det var en odense-marcipan kreation model Josefine, men med flamberede marcipan-blomster på. Fyldet er chokolademousse, skovbærcreme og mørke chokoladebunde. Meget smagsintens, men virkelig god, smuk og anderledes. Her skærer vi for Fotografen stod på spring, og vi er ret spændte på resultatet. der blev taget billeder hvor vi spejler os i store smukke spejle, billeder rundt på lokaliteten. Nørre Vosborg er virkeligt utrolig smuk.... men de billeder får I at se senere. Vi var utroligt heldige med vejret. Solskin, lette briser og lunt og mildt. Virkeligt fantastisk! Her er et par billeder af herregården
-
Meget smukt! Tag da og behold den kjole! Den skriger bestemt ikke konfirmation, hvis du spørger mig.
-
Jeg kan ikke se billederne??
-
Sikke en omgang! Ehm, altså... man skal vist se kjolen for at hjælpe dig med den problematik. Men umiddelbart ville jeg være ligeglad. Et eller andet sted - du skriver at I skal holde et rigtigt bryllup senere - og at du blot skal have kjolen på i 6 timer og det hele skal være nede på jorden. Og at du netop var så glad for den til du fandt ud af det på nettet. Hvorfor ikke bare bruge den som den er og følge din intention om at holde det nede på jorden? Jeg er ikke meget for at fise mange penge af på en brudekjole - jeg havde en smuk kjole på der klædte mig og så var den i øvrigt ret uinteressant, fordi der skete så meget så eventyrligt og fantastisk, at det er helt ubeskriveligt.
-
Hej! Først vil jeg sige, din kjole er meget smuk som den er. Umiddelbart synes jeg mere det "stive" ligner at kjolen er for lang på billedet - og måske ikke har skørt indenunder, så den får de lidt løjerlige folder og klapper sammen?? Er billedet ikke taget hvor du ikke har sko på? Ideen med en kile i silke kan jeg godt se for mig. men jeg har mere set det som en kile hvor noget af kjolen indenunder bliver synlig, og det vil jo ikke blive den effekt du får ud af det, men bare en flad bane silke op ad benet, som jeg forstod det? Eller skal kilen være foldet og bukket indenom - det vil jo nok kunne ses under den transparente tyl... Det kan måske komme til at virke meget flot, men umiddelbart vil du jo også ødelægge den meget fine blondekant forneden ved det og effekten af det florlette nede om dine sko. Når du vil fjerne tyllet i det inderste lag på kjolen vil kjolen hænge mere tungt = den bliver længere og blonden hænger længere nede. Vil kjolen blive for lang lige pludselig så? Jeg tror det bedste vil være en skrædders bud på din idé Uanset hvad så er det en meget fin kjole og det vl den selvfølgelig være med dine justeringer Held og lykke med det
-
Vielsen Vi blev allekørt til kirken i meget specielle biler. brudebilen var en Rolls Royce fra 1934, meget smuk og elegant og fint pyntet. Min mand kørte i en mercedes 280 SL fra 1967. Det er svigerfars egen bil. De to fulgtes ad, og fik vist en hyggelig tur ud af det. Min mor og min svigermor blev kørt i en rolls royce fra 1975. Forloveren fik en speciel oplevelse med en køretur i en rød ferrari 348 TB årgang 1989 som tak for hjælpen, den moralske støtte, polterabend osv. Toastmasteren fik samme tur til feststedet efter vielsen ligeledes som tak for hjælpen. Det var et hit hos begge - og det hele kom sig af at en af vores gæster (svigerfars gode ven) alligevel ville komme kørende i den, og han stod for rolls royce kørsel sammen med endnu en af svigerfars gode venner, der ejer den anden rolls royce. Det var noget svigerfar stod for at arrangere som en vennetjeneste. Men det er vi meget glade for. Det var helt vildt flot på dagen og efter hvad vi har hørt fra gæsterne blev det godt modtaget, selv om vi nu godt ved det ville være lige i overkanten hvis vi havde betalt os fra alt det. Her er lige et par bilbilleder Inde i kirken stod vi kort tid, og jeg lod mærke til at min far rystede - men det gjorde jeg nu også selv. Storsmilede, rystede og kunne ikke rigtigt samle tankerne. Vi kom ind, og pludselig pressede tårerne sig på. Jeg trak en dyyyb indånding, gjorde en kraftanstrengelse, fik helt hold på tårerne og så min mand stå deroppe ved alteret. Han var virkeligt flot i sin uniform, sådan med guldstriberne og kasketten og det hele. Meget stilfuld. men det var nu ikke det jeg lod mærke til, da vi gik op mod ham. Jeg fangede hans blik, og holdt det hele vejen op, og smilede til ham, og granskede hans blik for at se om han syntes om kjolen og mit hår osv. Det var for stort et øjeblik til at jeg ville kunne komme mig over det igen og følge med i vielsen - jeg ville ikke have kunnet stoppe med at græde af glæde, og mascaraen var ikke vandfast. Men jeg svævede på en sky af lykke, nyd hvert øjeblik, tog det ind med smil, men overstrømmelsen af varme følelser måtte jeg lukke ned for og gemme til senere. Præsten holdt en meget smuk tale, en hvor vi begge fik os nogle gode grin, og tog ordene til os. Efter vielsen stod mine arbejdskollegaer i espalier med 1 meter linealer fra skolen. Meget smukt og rørende.
-
Morgen i brudesuiten Jeg vågnede klokken halv seks, og vækkeuret var sat til klokken 7. Jeg lå vågen mindst 10 minutter før min mand rørte på sig, og spurgte forsigtigt om jeg sov. Vi havde begget ligget vågen og meeeget stille for ikke at vække den anden!! Det gik hurtigt afsted ud af døren og mod Struer til frisøren. Mor, min datter og jeg spiste rundstykker og hyggesnakkede om den forestående dag. En meget behagelig måde at starte dagen på. Min make-up blev lagt i Struer, og så gik det direkte tilbage til suiten, i kjolen og ud af døren. Fra kjolen kom på, til langt ud på eftermiddagen gik jeg nærmest med tunnelsyn, og oplevede dagen på sådan en mærkelig, eventyrlig, uvirkelig måde. Jeg ville virkeligt ønske jeg var vågnet op lidt før og havde fået mere af dagen med - og på den anden side - jeg kan huske det hele og nød hvert sekund.
-
Dagen før... Vi havde længe før brylluppet aftalt at tage forskud på "bryllupsnatten" ved at booke brudesuiten et ekstra døgn dagen før. Det viste sig at være en rigtig god plan, for der var da godt nok lige nogle timers arbejde før vi blev klar Hjemme tog det mindst 3 timer at pakke alt sammen. Vores fest bleve holdt 1½ times kørsel fra vores hjem, så alt skulle med i første forsøg. (= dobbelttjekning af A L L E huskelister!!) Hunden kom i kennel, katten på weekendophold med ta selv buffet i laden, fotovæggen på trailer og så var det ellers afsted med os. Vi var spændte, og forventningsfulde. Tankerne havde kørt i dagevis og timevis. Men vi var på ingen måder metalt klar til vielsen og til festen. Sengetid havde for vores begges vedkommende i mere end 14 dage været efter midnat, så dagene op til var hektiske og fortravlede. I salen... Nørre Vosborg er en særdeles smuk herregård beliggende tæt ved Vemb (Ringkøbing/Holstebro). Det unikke ved Vosborg er det meget omfattende restaureringsprojekt der blev foretaget for få år siden - med respekt for gammelt håndværk og med det sigte at dels bevare mest muligt og gøre det tilgængeligt for alle. I dag fremstår bygningerne derfor i den originale stil med originale tapeter, møbler osv. Møblerne må man sidde i, og man må røre de gamle bøger i reolen i stuerne. Da vi ankom til festsalen, hvor middagen skulle holdes, stod mine forældre, Nielses forældre, min morbror og tante og min faster og lavede æresporten. Den blev meget smuk med hvidt tyl om et træskelet og hvad der lignede mere end 100 små buketter med friske egeblade og en hvid rose i hver. Foroven et stort rødt hjerte med vores navne og dato osv. Meget, meget smukt. Men det måtte vi jo slet ikke have set, så de var lidt klemte ved det. Det var der bare ikke noget at gøre ved. Vi skulle jo også sætte vores fotovæg op og pynte med bordhæfter og favouræsker. Det hele blev så fint så fint. Virkeligt smukt og elegant med de sorte æsker med små ferskenfarvede sløjfer stående oppe på vinglassene. Der er højt til loftet i salen, så at æskerne stod der klædte de 3 armede, høje sølvlysestager på bordet meget pænt. Blomsterdekorationen stod på en lille fod, og satte også sit præg på det hele. (billede af sal før fest) Aftenens menu blev burgere og pommesfrites, og vi nåede lige at se en smule af landskampen og hygge os i suiten før sengetid. Suiten i sig selv er en oplevelse. Der var designermøbler og meget hyggeligt og smukt, og god plads at være på. jeg nød den lækre morgenkåbe til mit aftenbad - frisøren hvade jo frabedt sig nyvasket hår...
-
Stort tillykke med dagen Meget smukt... Vi havde fint vejr hos os heldigvis. Vestjylland var smuk den 16.juni
-
Zilla eller ej... Vi blev gift i går. jeg svæver stadig på en sky af lykke. Men jeg tror ikke jeg som sådan har været en kontrolfreak eller zilla undervejs. Ikke i et omfang hvor jeg har overfuset nogen håber jeg. Jeg har måske været stædigt vedholdende over for min mand på et par områder, men ikke sådan så hans holdning var mindre gyldig eller jeg "vil have". På dagen var der ikke et eneste øjeblik hvor jeg var kontrolfreak trods perfektionistiske tendenser. Vi gjorde op med os selv tidligt i forløbet, at vi ville nyde dagen, og det var det værd at ofre ekstra på at have folk til at sørge for det praktiske, så vi netop var trygge og ikke behøvede have styr på noget som helst. Det var det hele værd. Alt gik ikke helt perfekt, men vi tog det i stiv arm og vi havde det så sjovt, nød kikserne og grinede af dem, blandt andet vores egne fejl, så som at glemme hvornår vi skulle stå op og sidde ned i kirken osv, og jeg kom for sent til kirken - ikke kun min skyld, men min stakkels mor med paniske, febrilske fingre skulle da ikke have en fuser for at bruge 35 minutter på at binde kjolen, når jeg kun havde sat 20-25 minutter af til det. Ikke en eneste bekymring eller ophidset stund hvor man kom til at knurre af nogen. Vi fik den fest vi drømte om, og meget mere til, og jeg tror vi fik det, fordi vi levede i øjeblikket og ikke bekymrede os, og ikke sad og tænkte at nu skulle vi hygge os og få det bedste ud af det. Det var helt imponerende så meget vores familie og venner havde gjort ud af sange, indslag osv. Stemningen var fantastisk - men vi havde også lagt op til det ved at kredse om vores gæster og sørge for små, uformelle, underholdende input (sjove bryllupsregler, gaveæsker med humoristiske børnecitater, fotovæg). Midt i det formelle var der nemlig en dejlig spontan og afslappet stemning - blandt andet fordi jeg havde meldt ud at man gerne måtte bære sort kjole - alt sådan noget som tilsammen dannede rammerne om en fest hvor der var plads til alle præcist som de er. Så zilla gik der ikke i den... vi havde tunnelsyn et langt stykke af dagen og nåede først ret sent at vågne op og være bevidste om alt det der skete.
-
Hjertelig tillykke med brylluppet ... navnesøster. Jeg blev nemlig også en Fru Johansen 16. juni 2012 Jeres billede er virkeligt smukt.
-
Tak! Jeg fortsætter lige i morgen - nu skal hunden nemlig på gåtur, og så kalder dynen. Vi sov kun 3 timer i nat...
-
Fandt et riskorn i øret i dag :-) Og mange tak for komplimenten!
-
Velkommen til alle på sitet! Jeg vil også forsøge mig med en lille planlægningstråd til vores bryllup. Det skal nok mest bruges som en metode til at huske egne ideer og inspiration, men I er meget velkomne og I må låne og stjæle ideerne lige så tosset I vil :-) En kort præsentation af min H2B og jeg Min mand er jordens dejligste kæreste. Han støvsuger og rydder op og den slags mens jeg er på arbejde, og står glad og forventningsfuldt og venter på at jeg bliver glad når jeg opdager det. Og det gør jeg, for hvor er det dejligt. Han tænker mere på om jeg har det godt end jeg selv gør. Han giver gaver når jeg ikke forventer det, og han får mig til at føle mig smuk. Jeg snupper ham endda i at lave elevatorblikket på mig hist og her, så han er også en rigtig mand, måske det er på sin plads at tilføje sømand. Hans humor er bare god, jeg kan grine så meget af det han finder på, og vi smådriller hinanden på en rigtig skæg måde. Så i sådan en drømmetilværelse med daglig forkælelse på husarbejdet, hyppige gaver, masser af søde og frække sms'er, de skønneste lange breve når han er væk, komplimenter og små klap bagi svæver jeg rundt på en lyserød sky af lykke Budget eller luksus? Vi holder festen i de smukkeste omgivelser. Et vaskeægte herregårdsbryllup blev det på mirakuløs vis til. Jeg ved ikke rigtigt, må have sendt nogle tilpas våde hundeøjne over bordet for jeg har ikke nævnt det med ét ord at det var det jeg ønskede. Med få penge på min konto var det ligesom ikke et issue uanset, og at afpresse min kommende mand et dyrt bryllup syntes som en dårlig start. min kæreste gik pludselig fra spejderhytte/havebryllup på lavt budget "og vi skal jo også have nye vinduer" til det helt store drømmebryllup som ved et trylleslag. Og det bedste ved det er, at han bare skulle have lidt tid at tænke sig om, så fandt han nemlig selv ud af hvad hans ønskebryllup er. Og han render ovenikøbet rundt og siger, at han bare gerne vil gøre mig glad og lykkelig (jeg siger kun det her én gang; at opfylde et par sexfantasier er åbenbart godt givet ud ) Tak gode fe... jeg ville blive rigeligt lykkelig i spejderhytten og vi ville have vores livs dag, men nu får jeg også lov til at få drømmebrylluppet (jeg kan overhovedet ikke tåle at blive forkælet på den måde vil jeg så lige forsigtigt tilføje ) En mandag aften i januar Starter min brudeplanlægning - i et excel ark efter en lille tilfældig samtale, og en udfordring. Lav et budget og lad os se på det. Det var sådan set frieriet. Og nu er jeg nok lidt grov, for vi blev forlovet i påskeferien 2011, men ikke sådan med frieri og ned på knæ og vil du giftes Der er til gengæld masser af kærlighedserklæriinger i ham i det daglige Onsdag i uge 7 Kjolen er købt! Hurraaa! :cheerleader3: Og den er bare så smuk. Men sikke en oplevelse. Og ups, jeg kom vist til at skuffe h2b lidt. Et tip! Der er faktisk en praktisk grund til hvorfor du ikke skal lade ham se kjolen, også selvom det ikke er på dig han ser den... Lad i hvert fald være med at gøre som jeg og lad ham se alle billeder af samtlige 37 kjoler du har prøvet, for huha! hHn kom til at sige noget grimt om M I N kjole!!! (kunne have hamret stilethælen i gulvet i tøset fornærmelse, men måtte bide det i mig og være sød, jeg havde jo selv sagt han måtte se billedserien og han gjorde det jo af interesse for sagen uden at vide hvilken kjole jeg har købt). Og hvis det så bare var det, men så sidder man jo der bagefter og tænker: hvad nu hvis jeg ikke indfrier hans forventninger når jeg går op ad kirkegulvet? Bare rolig - den er clearet helt af, og han taler selv om den der wauv effekt og at han slet ikke vil kunne lade være, og det ved jeg jo godt... Nå, men her er kjolen, og jeg glæder mig helt vildt til at bære den, for jeg føler mig bare... smuk og yndefuld i den. Du kan se et par billeder af mig i den i dette link http://www.bryllupsk...st__p__1212818k Lørdag i uge 7 Feststedet er valgt - og nøøøj hvor er det lækkert Vi har været mange steder. Både på Esbjerg egnen og vores gamle hjemegn ved Lemvig/Ringkjøbing. I esbjerg så vi på Hjerting badehotel, som jeg kan anbefale. Der var smukke lokaler og hyggelig stemning, og maden er pragtfuld. Vi så også på Gammelhavn Restaurant, men der manglede overnatningsmuligheder, og hvor fedt er det lige at se ud på den havn, når nu man ved ens kæreste rejser afsted med sådan et kæmpeskib igen engang? altså det var jo næsten som hvis Niels skulle være på arbejde på bryllupsdagen. Ej vel?! Så vi endte med at vælge smukke, gamle, romantiske Nørre Vosborg. Langt fra os, men tæt på venner og familie. Vi skal holde receptionen i riddersalen og vi må sidde i de gamle smukke møbler i stuerne og få kaffe og spise kagen. Hvor fedt er det lige!!! Menuen Mums, mine tænder løber i vand Forretten er røget, lokalt krondyrvildt i sådan en cannelloni Hovedretten noget oksekød fra kødkvæg der har gået på engene omkring herregården og en hel masse andet lækkert jeg har glemt Desserten er 4 små overraskelser med friske jordbær, chokolade, marcipan, is osv. Velkomstdrinken er SÅ fed! Vi skal åbne champagner med sabel - det har jeg aldrig prøvet før sådan rigtigt, men jeg synes det er totalt fedt til en fest som denne her, og det er en lidt speciel oplevelse til en speciel dag Resten har vi ikke helt på plads, men en bailey og en kop kaffe med en lille kvalitetschokolade til bliver der - og noget natmad. Torsdag i uge 7 Svigerfar er overgearet Og aftaler med 5 venner at de skal komme med hver deres Rolls Royce til brylluppet til at køre os og mange af gæsterne. Sikke en sød tanke og meget fornemt. Og tænk sig at alle de mennesker gider køre så langt i så benzindrikkende en gammel bil for vores skyld. Men vi er jo ikke royale, vel!! Fik ham overtalt til at koge ideen ned til 2 stk. (en til os og en til vores forældre) og en klassisk åben mercedes sportsvogn til min mand at ankomme i, som alligevel er svigerfars egen bil. Fredag i uge 11 Invitationerne er færdige Og hvor er jeg stolt. Jeg har selv lavet dem og selv fundet på udseendet. det tog så sådan cirka 14 dage at lave de f... små kort med bundne sløjfer, monogram, sølvstempler, udskåret karton og pyntepapir og hvad har vi ellers. Her er en hurtig lille prototype. Forestil dig at der er limet et transparent ark papir ind med teksten på, og på den ene klap sidder en informationsblanket og på den anden monogrammet. Accessories Og alt det der fascinerer mig hvorfor kan man dog ikke bare bære det hele på en gang?!?! Brudesko Frisurer Tasker Brudebuketter Lækre kager Farvetema Favoræsker Ideer til en dansekjole Mine accesories