Lidt om os:
Heidi: 31 år på bagen og føler mig stadig som en på 20
Jeg har lige afsluttet et praktikforløb i en børnehaven og var superglad for at være der og nyde dagene med de små krudtugler.
Er begyndt at studerer på learnmark i Horsens til uddannelsen kontor m. speciale indenfor revision og økonomi, som jeg jo nyder at arbejde med.
Kenny: 27 år og han føler sig også stadig som en "teenager" en gang imellem
Kenny er udlært Tømrer og snedker, arbejder til daglig for hans mester, hvor han nyder at have det lidt frit.
Hans store drøm er at starte selvstændigt op, og det kapitel når vi nok inden længe.
Til sammen har vi tre dejlige unger, den mindste på snart 4 som er fælles og de to store på 7 og 10 år der er fra min side. Så har vi jo også hunden Dolly og kattene Ulde, Pjuske og Sort Per, som lever fuldt ud til deres navn. Vi er en meget dyrevenlig familie og jeg sætter pris på de har det lige så godt som os andre til en hvis grænse selvfølgelig.
Vi elsker og nyder at stå og rode i gamle biler, eller det er vist kun mig efterhånden :fløjt:
Vi er begge håndværker, hvor Kenny elsker sit snedkerfag og nusse om det. Jeg derimod nyder at male større tidskrævende opgaver i frihånd. Problemet sætter jo bare ind når mit håndled og skulder ikke magter ret lang tid af gangen
Vi elsker at drille hinanden og folk syntes vi er noget hårde i kæften overfor hinanden, men sådan kører vi løbet.
Vi mødtes første gang for 12 år siden igennem min gammel kammerat og halvbror til Kenny. Den gang var Kenny jo kun en bette knægt på 16 og mig selv 19, så han var på ingen måder i mit synsfelt som en man skulle have noget sammen med. Men som årene gik, forhold og børn imellem os. Slog det en dag klik og følserne begyndte at spille ind.
Vi begyndte at se lidt mere til hinanden end bare i byen og fester og her er vi tilbage til sommeren 2005. Vi havde aftalt at mødes nede til Vorbassemarked hvor Kenny lå på pladsen med klikken. Jeg havde børnene og skulle have dem passet næste formiddag og tage busen med min lillebror derned, men Kenny var ikke til at træffe på mobilen hele dagen. Så jeg sad og overvejede kraftig om jeg egentlig gad tage derned. Men brormand og jeg tog den timelange bus alligevel og en guttermand sad foran os og langede øl om til os i det skjulte
Men vi ankom til Vorbasse og min mobil begyndte så at bimle med beskeder. Det var fra Kenny´s mobil, men hans fætter der skrev at han ikke kunne tage mobilen fordi han havde brækket foden Men kenny skrev selv inden længe, at han var ked af det for han havde været sammen med en anden dagen før.... .... Vi havde jo ikke noget fast forhold, så jeg kunne virkelig ikke se problemet, men vi skrev lidt frem og tibage og endte med at vi gik ned i teltet til ham og drak og snakkede frem og tilbage.
Men det var blevet så sent efterhånden og den sidste bus mod Vejle ankom snart, så det var jeg ganske træt af, men jeg fik jo børnene hjem fra mutter om formiddagen, så jeg kunne ikke blive. Allerede 2 min efter bromand og jeg gik mod bussen skrev Kenny at han savnede mig og jeg gik så rundt med et kæmpe smil på læben
Næste dag kom han direkte fra Vorbasse og her var vi ganske enige om at fortsætte med et fast forhold
Foden var ganske rigtig brækket og det hele resulterede i at for netop denne brækkede fod fandt vi ud af at det skulle være os. Så den snakker vi meget om
Igennem de sidste 7 år har vores forhold da ikke været perfekt og har også haft en pause på et par år fra hinanden pga. uovensstemmelser fra begge parter, men der er vi nået langt siden og vi kan slet ikke undvære hinanden. Knold og Tot som vi siger
Jeg vil nu ikke direkte sige at der har været noget frieri, men Kenny har flere gange friet, hvor mit svar var "Spørg mig igen når du bliver ædru!!!"
