Tomamo234

Medlem
  • Content count

    22
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    1

Tomamo234 last won the day on October 26 2014

Tomamo234 had the most liked content!

Community Reputation

1 Neutral

About Tomamo234

  • Rank
    Ny bruger
  • Birthday

Profile Information

  • Vielses dato
    11.08.2012
  • Type vielse
    Kirkelig velsignelse
  • Køn
    Kvinde
  • Lokation
    Torup Kirke
  1. Ha ha - skægt, at du starter alle afsnit med "Nå, men..." Nå, men...(!) når det så er sagt, så er jeg dybt dybt fascineret af din fortælling. Det er faktisk skægt, for min mand og jeg, som jo allerede har nået to bryllupper på 2 år, går og snakker om at tage et tredie bryllup - et rigtigt, ærkeamerikansk kitchbryllup - måske endda i ægte Elvis stil. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse videre.
  2. Vi havde "Den mørke nat forgangen er" "Vi beder, Herre, for de to" (melodi: Min Jesus, lad mit hjerte få). "Du, som gir os liv og gør os glade" "Det er så øndigt.." Jeg er kirkesanger, så jeg valgte med hård hånd :-)
  3. Vi holdt et "lavbudget"-bryllup hjemme hos os selv. Det har jeg bestemt ikke fortrudt, men der var dog ting, som jeg gerne ville have gjort lidt anderledes... Ikke noget særligt, men alligevel. Vi skulle i kirke kl. 12.00 (kirkelig velsignelse). Vi havde valgt tidspunktet dels fordi det "bare" var en kirkelig velsignelse (og ikke 1. gang for nogen af os), dels fordi de fleste af vore gæster kommer langvejs fra, og så ville de ikke skulle køre hjem særlig sent. At de sidste så først forlod os omkring kl. 2300 var så bare skønt :-) Kort før jeg skulle i kjolen besluttede mine to døtre pludselig, at de da skulle skrive sang ud. Og computer og printer befinder sig i samme lokale som jeg skulle hældes i stadsen. Det var ikke lige hvad jeg havde planlagt, må jeg sige. Men for ikke at være en totalt hysterisk bridezilla-mor, valgte jeg at bide tænderne sammen og bare hvæse inde i mig selv "det-kunne-I-sgu-godt-ha-tænkt-på-noget-før-unger!!!!" og være helt jomfru Maria-agtigt engleblid uden på. Vi havde valgt IKKE at have en bordplan, fordi alle jo kender hinanden - og dog. Resultatet blev, at svigerfamilien satte sig sammen, og min mor røg helt ud på et sidespor ved bordet. Lidt træls, men da vi havde bestilt buffet (kan altid anbefales!!!!), skiftede gæsterne plads mere eller mindre automatisk. Min mands ene søn valgte den dag til at være totalt rasmus-modsat - vi har 97 billeder fra dagen, og han smiler ikke på ét eneste af dem. Han er nu også lidt speciel, så vi trækker bare på skuldrene af ham. Min mand holdt ingen tale - det valgte jeg så også fra, selv om jeg havde skrevet én. Vi fik ingen æresport - men hvem skulle også ha' lavet den, når nu alle kom 200 km fra... Min mor var småsur meget af dagen og kunne ikke finde ud af at hjælpe mig med at sætte mit hår bagpå To af gæsterne (vores naboer) kom slet ikke, - senere fandt vi ud af, at de havde sendt os en sms (kl. 11.55!!!) - konen var blevet indlagt på sygehus pga nyresten... så fair nok. Heldigvis kom hun hjem dagen efter, og de kom over og fik bryllupskage og kolde sodavander. I kirken havde de glemt at lægge salmebøger til os på stolene - så vi måtte hviske-tiske os til at låne af de nærmest siddende. Jeg havde ikke lige tænkt på at prøve at sætte mig ned i min kjole efter "tilsnøringen" - med det resultat, at jeg havde en fornemmelse af at være smølfeblå i hovedet af iltmangel - og det kneb med at få luft nok til at synge salmerne. Hr.mand valgte ikke at sige "ja" - men i stedet "ja, da!!!" (til stor irritation for min mor, som snerpede munden sammen som en hønserøv....) - men både præst og gæster fniste ad ham. Til "straf" valgte jeg at holde en pænt lang pause inden jeg selv - meget tydeligt - sagde "Ja". Småting som ikke ødelagde noget for mig eller min skønne mand. Vi gjorde gerne det hele om.
  4. Vores præst ville have 4 salmer :-)
  5. Til inspiration... Det sidste billede er taget et par dage efter brylluppet (man kan oven i købet se kirken bagved - vi bor lige overfor). De to andre er som det fremgår fra DAGEN! Buketten er fra "Vasen" i Karup, bundet af Janni Svarre.-
  6. Min buket var lidt utraditionel efter standarden, så jeg valgte at holde min sådan her, da jeg gik op (jeg gik alene, så jeg skulle "beskæftige" begge hænder). Jeg havde valgt en buket, hvor stilkene er synlige - min blomsterpusher Janni, er hamrende dygtig, og hun ramte helt plet. Og ... jeg kunne ikke DRØMME om at kaste med den!!! Den skulle stå og pynte i min stue indtil den ikke kunne mere.... Men jeg har en masse flotte billeder af min fantastisk smukke og farverige buket <3
  7. London.... åhhhh! Jeg gik selv med tanker om at smutte en tur der over for at kigge kjoler. Jeg skulle ikke have nogen "flødeskumskage-kjole", og havde faktisk kig på én fra Monsoon. Den kunne så ikke fås her i DK, og så tænkte jeg at jeg ville tage en tur til UK og hente den selv. De er nemlig ikke så dyre, men ser rigtig flotte ud. Dog er det ikke alle Monsoon butikker i London, der har brudekjoler, men det kan du se på Monsoon's website. God jagt! Annette (ikke spor misundelig.....- skal dog der over på forsinket bryllupsrejse+Nazareth-koncert til marts)
  8. Tak for alle jeres søde ønsker! Ja, vi agter skam at få den dejligste dag - helt nede på jorden-agtigt, totalt afslappet. Med god tid til at snakke med alle! Vi bliver ikke så mange - omkring 20. En lille update på min dagen-før-beretning: Jeg fik slået en klo i kirketjeneren, som skal stå for arrangementet i morgen. Han gav mig nøglen til kirken, så jeg kan komme over og pynte lidt op. Jeg havde glemt, hvor fuldstændig UMULIG den kirke er - rent farvemæssigt. Der er vist alle farver repræsenteret: (skrig)grønne kirkebænke, (pædagog-)lilla "hegn" foran alteret, og loftet er gudhjælpemig hvidt og grækerblåt! . Midt i gavlvæggen ved alteret er der et virkelig flot glasmosaikvindue, - og selvfølgelig passer farverne overhovedet ikke med resten af kirken (hvad tænkte de på dengang de valgte farver..... sådan: "Karl Ejnar har vist en bette rest lilla ude i skuret, og Gerda Gyllespreder fik en spand grønt i overskud - det nupper vi da bare!") Nå pyt - vi har selv et ret "frit" farvetema, som hedder : Alle skønne farver der passer bare lidt sammen. Så nu vil jeg gå ud og lave små dekorationer til kirkebænkene i salig forvisning om, at de kommer til at passe fint til resten af kirken. Og så vil jeg lave en flot buket til alteret, som står bare lidt til mosaikvinduet. Det kan da ikke gå helt galt så. Jeg elsker simpelt hen denne dag! Life's beautiful - og om lidt kommer min skønne, dejlige, helt fantastisk vidunderlige mand hjem. Jeg får stadig kriller i maven, når jeg ser ham - hver dag! Det er sgu da dejligt, selv om vi ikke er helt unge mere (48 og 51 - han er yngst hehe, totalt cougarbride hér .... wrauuuuwwww ).
  9. Klokken er 7 her fredag morgen. Jeg sidder (som sædvanlig på BK) og nyder morgenen, inden det store rengøringsjob starter. Lige over for vores lille hus ligger kirken, som vi skal velsignes i i morgen. Klokken ringer som altid, men jeg synes der er en særlig klang i den i dag - eller også er det bare mig, der sidder her og er i det lyserøde, plyssehyggelige, romantiske hjørne. Tænk - i morgen klokken 12 er det OS, den ringer for. Jeg er overhovedet ikke nervøs. Nærmere spændt, sådan "kan-det-nu-ikke-snart-blive-lørdag"-agtigt. Hr. mand er taget på job. Hundene og katten snorker i sofaen, og jeg slapper lidt af. Dagens program er, at jeg lige skal have vasket vores vinduer. Man høster som sindssyge rundt om os, og det støver så vinduerne er helt matte. Klokken 10 skal jeg til ansigtsbehandling, og så hjem, hvor borde og stole forhåbentlig er ankommet. Teltet i haven er rejst, og manden skaffede det fineste gulv, så stiletterne ikke synker i plænen. Min skønne kollega har lige sendt mig et billede af den kage, hun har lavet - og den er fiiiiin! Jeg skal for resten lige tilføje, at det faktisk er den første kage, hun har lavet, siden hun gennemgik kurset sidste sommer! Jeg er MEGET imponeret. Den er vistnok med jordbærmousse og hvid nougat.. eller noget. Jeg gav hende totalt frie hænder med den kage. Det eneste jeg hader, er torskerogn, og det lovede hun at undgå Hov - var det lige en sommerfugl, jeg mærkede i maven............. hmmm............ Hav nu en god dag, alle I andre BK brude i morgen, men selvfølgelig også alle I, der følger med.
  10. Og hvad fandt du så ud af?.... sorry, er bare frygtelig nysgerrig :-)
  11. Vi har de fineste sølvringe. Min med en enkelt cirkonia i, og min mands er helt glat. Han arbejder meget med værktøj og den slags, og derfor skal hans ring være kraftig og rund i kanterne, så han ikke mister en finger. Jeg elsker vores ringe! Kunne iøvrigt aldrig drømme om at købe ringe til mange tusind kroner. Hele vores bryllupsbudget kommer max op på 20.000 kr., og vi mangler intet.
  12. Jeg har hyret en fantastisk sopran - Julie Kold Vilstrup - til at synge i kirken. Jeg ved ikke, om hun også spiller et instrument - men prøv da at hør hende ad. Hun er utrolig sød. Hun kan findes på juliekoldvilstrup.dk
  13. Jeg har selv været ude i overvejelser omkring boudoir billeder - men så igen: Vi er begge ikke helt unge (48 og 51), og en dag er vi døde og borte - og så skal vores unger skisme ikke falde over billeder af mor/onde-stedmor i kompromitterende, omend pikante stillinger, så den idé er kasseret. I stedet har vi nu "givet hinanden" en tur til London i marts 2013, hvor vi skal til koncert med ét af vores yndlingsbands, Nazareth! Min H2B har fødselsdag på vores bryllupsdag, så han slipper nok ikke helt for en fødselsdagsgave med morgengave-karakter - ved ikke endnu hvad det bliver (shit - det er jo på lørdag!!!), men tror det bliver en lækker letvægtsfiskestang.
  14. Jeg købte selv (2) kjoler på en kinaside og er 100% tilfreds! Det var ikke den billigste af dem, men jeg kom af med omkring 400 dollars for de to kjoler - tolden tog 246,50 Dkr, og det var dét. Det var ikke kopikjoler, jeg fik, men de blev syet ud fra nogle billeder jeg sendte til dem. Du kan jo sende mig en PM med din mailadresse - så skal jeg gi' dig linket. Op med humøret - du har masser af tid! Jeg har arrangeret vores kirkelige velsignelse på under 3 mdr., altså inklusiv skræddersyet kjole.
  15. Jeg ville prøve at kontakte Animationsskolen i Viborg. Et af optagelseskriterierne på skolen er netop, at de skal kunne tegne anatomisk korrekt - og de er sørme dygtige, kan jeg oplyse. Det var da ikke umuligt, at en af eleverne kunne tænke sig at tjene en bette skilling ;-)' God jagt!