-
Content count
8 -
Joined
-
Last visited
Community Reputation
0 NeutralAbout AnnKatinka
-
Rank
Ny bruger
- Birthday
Profile Information
-
Vielses dato
06.12.2014
-
Den er godt nok flot! Er vild med den sarte rosa farve.
-
Hejsa Jeg tænkte på om der mon er andre herinde der har erfaringer med at gå alene op ad kirkegulvet eller som er blevet fulgt op af andre end deres far? Jeg skal nok for god ordens skyld understrege at min far skam stadig lever, men grundet alt for mange ting jeg ikke kan overskue at komme ind på, har jeg ikke kontakt til mine forældre. Vil meget gerne høre andres erfaringer.
-
Jeg tror du er nødt til at prøve at skille tingene lidt ad. Jeg har bestemt også haft mine problemer med min familie og især min mor. Jeg ved hvor frustrerende det kan være, men jeg er blevet mere opmærksom på ikke på forhånd, ubevidst, at være imod alt hun siger. Man kan godt være lidt "farvet" af alle de tidligere problemer. Hvis det da giver mening? Jeg kan ikke helt "lure" hvorfor din mor først er negativ omkring kirken, og så tilbyder at hjælpe. Det lyder lidt som om der er en masse uforløste ting jer to imellem. Måske skal du holde fast i at du kun involverer mennesker i hele denne proces, som du er sikker på du ikke skal have diskussioner med. F.eks. som du gør med hensyn til brudekjole prøvningen. Så planlægningsprocessen bliver så god og gnidningsfri som muligt og så måske trække vejret en ekstra gang når du taler med min mor. Det er bestemt ikke for at virke bedrevidende, for det har også taget tid at lære for mig i forhold til min egen mor. Det kan være hun forsøger at række en hånd ud og gerne vil være en del af sin datters bryllup, og det er jo svært for alle de andre stridigheder er jo ikke glemt. Men ellers overvej, såfremt du har lyst, om der er noget hun kan være en del af som "ikke kan gå galt" mht planlægningen. Det er møg ærgeligt at sådanne ting skal være en del af planlægningen af noget så skønt som et bryllup, men sådan er det jo med familie. Alle oplever vel problemer engang imellem med sin familie.
-
Jeg synes altså ikke det handler om at være for bridezilla agtig. Synes det ord bliver brugt meget herinde. Ja bevares nogle gange stiger alt det der bryllup noget en til hovedet, men med hensyn til kuverterne synes jeg altså godt man kan forlange besked. Jeg kan godt forstå det gør dig ked af det, frustreret osv. at hun lovede ting hun ikke kan holde. Men det er du nok nødt til at se bort fra. Det er en stor omvæltning at blive mor (jeg har ikke selv børn men kan se det i min vennekreds), og det fornemmer jeg også at du har forståelse for. Men jeg kan godt forstå at det går dig på. Jeg vil mene at du godt kan forvente et mere klart svar mht de to kuverter, for ligesom du jo, på trods af din skuffelse som jeg godt kan følge, også har forståelse for hende, ja så tænker jeg at de fleste folk vil have forståelse for at det er rart at vide om folk kommer til middagen eller ej. Jeg kender hende jo ikke, men jeg tror ikke hun gør det fordi hun er ligeglad. Jeg tror simpelthen at hun måske har regnet med at have et større overskud. Og det er jo fair nok, for tit ved man jo ikke hvordan man vil reagere i en given situation før man står i den. Jeg går normalt meget op i at folk holder aftaler, men lige her tror jeg du er nødt til at se lidt igennem de løfter hun gav dig. Babyer ændrer bare meget. Med hensyn til at hjælpe dig i kjolen ville jeg nok sørge for en "back-up". Hvis hun nu kunne blive nødt til at melde fra, såfremt I/du vælger at holde fast i dén del af aftalen. Det kan jo være at hun må melde fra, sådan er det at være mor. Jeg kan godt forstå du er frustreret, jeg tror ikke hun mener det i nogen ond mening, tingene er bare ude af hendes kontrol. Men et svar omkring middagen og kuverterne synes jeg nu godt du kan bede om.
-
Jeg kan faktisk godt forstå dig og jeg synes bestemt ikke det er at være bridezilla agtig. For som du selv skriver så er det jo ikke just os alle sammen der er jomfruelige og de fleste bliver jo stadig gift i hvidt. Og selvom mange kvinder jo ejer en LBD (Little black dress/den lille sorte) til byture og andre festlige lejligheder, ja så ville jeg godt nok også reagere som du gør, hvis en tog en sort kjole på til mit bryllup. Jeg ville kunne se bort fra det hvis det var en af gæsterne, men hvis det var min mor, ja så ville jeg blive ked af det. Det synes jeg slet ikke er at være bridezilla agtig, men blot at give udtryk for sin mening. Alle har jo ret til hver deres mening, og min mening er så at jeg intet bridezilla agtigt ser ved din situation. Og hvis det gør dig tosset, ja så er vi to i tosseklubben nu