brosid

Medlem
  • Content count

    103
  • Joined

  • Last visited

Everything posted by brosid

  1. Hejsa Der er noget jeg er kommet meget i tvivl omkring, det er når mig og min forlovede snakker økonomi efter vi bliver gift. Der er nemlig sådan at vi først flytter sammen når vi bliver gift. Han arbejder, mens jeg foreløbigt kun har en su. Nu er det at han siger at normalt når folk bliver gift, så betaler den med lønnen de faste udgifter (såsom, husleje, telefon, el, varme og lys og sådan noget), mens den på su betaler maden. Og resten af pengene ejer man så selv. Nu er det at jeg undrer mig lidt, fordi så vidt jeg ved har mine forældre altid haft fællesøkonomi, dvs. at hvad der var min fars var også min mors og omvendt. Og det giver jo god mening, da man jo er gift og er ét faktisk, ikk? Hvis mig og min forlovede skal til at dele det op på den måde, så vil det, i mine øjne, blive et uligevægtigt forhold, fordi han vil have mere tilbage end jeg har hver måned. Jeg ved godt at han tjener mest, men derfor burde jeg -idet vi er gift- have lige god ret til "hans" penge som han har. Eller hvad? Ellers kan man jo ligeså godt bare være roommates med evt. fælles børn. Jeg ved at dette er overforenklet, men det vil jo faktisk sige at jeg kan risikere at stå i den situation at han kan sige "nå, du har ikke råd til en is, det var søreme ærgeligt, men nu køber jeg en til mig selv". Kan I godt forstå hvad jeg mener med at det er et ulige forhold, hvor den ene i ægteskabet er rigere end den anden? Hvordan ordner I de økonomiske pargraffer i ægteskabet? Håber I har nogle idéer og forslag, der kan hjælpe os videre i vores "pre-ægteskabelige" snakke. brosid ps. det skal lige siges at det ikke er fordi at det er mig der er på su og ikke ham, at jeg synes det er unfair, det ville jeg synes under alle omstændigheder, men nu er det sådan at det er mig der har den laveste indtægt.
  2. ved ikke om det er noget... men musix spiller godt, og koster ikke så meget igen ... i al fald taget i betragtning at de er seks mand høj. De har vistnok også samarbejde med en pianist http://www.musix.dk/
  3. Min far døde også nogle år inden vi blev gift. Jeg havde min storebror til at følge mig op, men havde han ikke kunnet, ville jeg helt klart været gået alene.. det overvejede jeg også at gøre, idet jeg synes det er en smuk gestus til min far, at der altså ikke er nogen på hans plads, hvis du forstår. Jeg valgte også at tænde et lys for min far inden selve vielsen, mens forsamlingen sang en salme. Vi havde skrevet i vores kirkeprogram, at jeg tændte et lys til minde om min far, så folk også kunne forstå hvad der skete.. og har hørt fra mange af dem, der var til vielse og fest, at de havde syntes at det var rigtig smukt, og at det virkelig havde rørt dem. Da jeg ikke havde mulighed for at lægge min buket på min fars grav, som er i udlandet, havde jeg fået min blomsterbinder til at lave én blomst løs, så jeg hurtigt kunne tage den ud af buketten og sætte den i en lille vase på bordet, hvor jeg tændte lyset... Det betød meget for mig, at min far blev "involveret" eller mindet på den måde på min store dag Det var bare sådan jeg havde valgt at gøre det.. Men ellers når I er gift i forvejen, kan I sagtens følges op ad kirkegulvet; du skal jo ikke "gives bort" til din mand Forloveren i det tilfælde evt. stå og vente ved alteret (medmindre folk så tror at det er ham, du skal giftes med hehe). Men husk, at det er jeres dag, og at I skal gøre det, som I føler passer bedst til jer. Bare I husker at nyde dagen, den går hurtigt nok i forvejen
  4. Hejsa piger.. Jeg har undersøgt markedet for videografer, og har fundet et par stykker, der er ledige .. Hvilket jeg personligt blev enormt glad for. Men nu har jeg lige snakket med min forlovede om det.. og han synes det er dyrt. Han er ikke afvisende omkring at få en video af det.. men som han siger.. han ønsker det ikke XXXX kr. meget ? Og jeg kan godt se hans synspunkt - især efter at vi kommer til at bruge et MEGET højt beløb på fotograf (fordi vi elsker begge still-billeder). Men samtidig.. talerne og underholdningen .. den mister man jo efter den dag.. og især talerne er da noget, som jeg tror at jeg ville være ked af ikke at kunne høre igen. Nå men, til mit spørgsmål: Til jer, der har fået taget video af jeres bryllup ... er det det værd? Kigge rman nogensinde på det igen? Eller er det lige så godt bare at stille et kamera på et stativ i et hjørne, så man på den måde får talerne og underholdningen med uden det store tingeltangel... ? :butterfly: Brosid
  5. Hejsa Louise ... Tak for et rigtig godt svar - som jeg lige har læst op for min forlovede, før han gik hjem i seng. Han siger at han er ikke afvisende, men vil lige kigge på økonomien i det før vi beslutter noget som helst. Du ramte noget inde i mig med din beskrivelse af dine følelser omkring dine forældres bryllupsvideoer og det at kunne vise brylluppet for jeres kommende børn. For det er jo lige præcis det. Det er jo ikke alene et kræt minde for brudeparret, men også en sjov ting at kunne dele med sine efterkommere. Derudover har man (om mange år) et rigtig godt minde om afdøde slægtninge, der var med - og kan vise sine børn et mere levende billede af deres bedsteforældre, end man kan på et billede. Jeg håber på at få KJ overtalt - men vil ikke presse på, idet han nok har mest styr på værdien af penge (jeg har aldrig fået det lært, fordi jeg altid har fået alt, hvad jeg har peget på ;)) :butterfly: Brosid
  6. Hej piger Så tror jeg endelig at det er blevet min tur til at give mit besyv med her blandt alle jeres fantastisk inspirerende bryllupsplanlægninger. Det har været lidt så som så for os at få sat en dato. Jeg ville gerne giftes d. 20. maj '06, men fandt senere ud af at det nok ville blive for hårdt midt i eksamen.. Hvorefter vi bestemte os for at 5. august ville være en godt tidspunkt, men men men da var vores kirke optaget til en anden vielse... Nu har vi så besluttet at gifte os d. 12. august istedet, og har reserveret kirke, samt feststed. Det var en lettelse at høre at begge steder var ledige til den dag hehe :yay: Nu glæder jeg mig til at dele min planlægning med jer, og måske også få noget feedback om de forskellige ting. Brosid Indholdsfortegnelse: Feststedet Invitationer Musik Inspiration til bordopdækning Brudekjole - billede fra internettet Inspiration til frisure Sko Min helt egen smykkeserie Prøve-bordopdækning Kjoleprøvning .. med masser af nåle Mandens tøj - modelbillede Hurra for pap-svigermødre Hjemmelavede lys Fotograf Præsten og ritualet Gommens tøj - første og sidste gang jeg ser det inden brylluppet Ringe - Utrolig symbolske Ringpose Ønskeliste Festmenu Tandstikæsker Enjoy :butterfly: Brosid
  7. Hejsa Camilla Tak for de rosende ord; dem vil jeg lade gå videre til svigermor, så bliver hun så glad Mon ikke der er mulighed for det? ;) Jeg kan få KJ til at spørge sin mor omkring det.. hvor hun har købt det eller hvor hun har det fra.. eller om at skanne det ind.. Men jeg skal nok lige vende tilbage omkring det Ja, du har i hvert fald god tid endnu.. men jeg siger dig, det går pludselig meget hurtigt. Det er helt vildt hehe :butterfly: Brosid
  8. Hej KP1203 Selvfølgelig må man det Vi har lige været nede og købe dem idag... så får vi dem nok i næste uge, eller næste uge igen. De koster normalt 9.900 kr. ... ... men idet de kører et tilbud lige nu, så fik vi dem for 7.920 kr. (incl. gratis ingravering i både vielsesringene og forlovelsesringene, som vi ikke har fået gravetet i endnu) :butterfly: Brosid, der nyder vandmelon efter en dejlig snakthansaften
  9. Hvordan kan jeg først have opdaget denne tråd nu??? JEG VIL OGSÅ VÆRE MED, skal jo også giftes 12. august Hmm, har ikke helt styr på hvor meget vi mangler eller har nået, men har meget stærkt på fornemmelsen at jeg IKKE kommer til at nå det hele ... ... eller jeg håber at vi når det. Jeg må lave en "har nået / mangler"-liste snartest :butterfly: Brosid
  10. Tændstikæsker = Tandstikæsker Vi var til fødselsdag ved noget af min pap-svigerfars familie. Min svigermor havde så taget nogle søde små tændstikæsker med, som hun havde lavet. Dem synes jeg da lige at jeg ville vise jer, for jeg synes simpelthen at de er så søde Idet vi henviser rygerne til at gå udenfor og nyde en cigaret, så foreslog hun at vi kunne bruge tændstikæskerne til pastiller. Jeg legede lidt videre med tanken, og blev enig med mig selv om at de nok ville være mere anvendelige som tandstikæsker... fordi de er jo gode at have når man skal have køb og sådan noget. :butterfly: Brosid
  11. Kender godt problematikken, vi mangler heller ikke noget, men folk blev ved med at rykke efter en ønskeseddel. Og det er da endt med at blive til et par ønsker alligevel .. Vi gjorde det at vi tog rum for rum, hvad vi kunne tænkes at mangle. Men det der hjalp allermest var en tur i bahne og inspiration.. hvor vi kiggede rundt, og fik skrevet nogle ting ned.. vores ønskeseddel ligger i min planlægningstråd, hvis du har lyst til at se den .. evt. for inspiration :butterfly: Brosid
  12. Festmenu Vi har valgt at få maden leveret af en rigtig, rigtig god slagter, som bl.a. min søster og svoger har rigtig gode erfaringer med. Dette er menu'en som vi sammen med slagteren har sammensat .. det bliver rigtig lækkert, synes vi selv Forret (Fade som bliver sat på bordet. 1 fad pr. 6 personer) Cabaretfad: røget laks, gravad laks, røget oksefilet, røget svinemørbrad, rejer og paté. Dertil flutes og diverse tilbehør. Idéen er at forretten skal vare i ca. 1 time, hvor man får skudt de fleste taler og sange af - mens gæsterne alligevel sidder stille ved bordene ;) Buffet Kalvefilet m/ stegte rodfrugter Sprængt fyldt svinefilet m/ stegte urter Marineret kyllingebryst m/ stegt frugt Dertil salat, pastasalat, diverse kartofler, brød og sauce Alt dette til en pris på 175 kr. /kuverten (Incl. to damer til at sætte buffetten op, skære kødet ud for folk og til at pakke det hele sammen igen) Som slagteren sagde, man kom ikke til en slagter for at bestille dessert, så det syntes han at vi selv skulle stå for (selv om han godt kunne komme med noget is). Og det synes vi at han har ret i ... men vi har endnu ikke fundet ud af hvad desserten skal være. :butterfly: Brosid
  13. Ønskeliste Puha, hvor har jeg haft det svært med det her med ønskeliste. Fordi jeg har det sådan lidt.. det er ikke for gaverne at vi har inviteret folk til vores bryllup - så jeg ville jo helst hvis folk ikke fik nogen ønskeseddel, og så evt. selv fandt på hvad de gav os. Men samtidig vil jeg også selv helst have en liste, når jeg skal til fest, for så har man noget at gå efter, selvom man måske ikke køber lige det der står derpå. Men anyway, jeg lod mig overtale til at vi langt om længe skriver en ønskeliste - på betingelse af at det kun er dem, der spørger efter den, der får den. Jeg har ved hæftet listen, så I kan se den, hvis I har lyst. :butterfly: Brosid
  14. Ringpose Jeg fik et Pilgrim smykke i julegave af min svigermor og hendes mand. De har jo de fedeste indpakninger dernede, som bla. også indbefatter små stofposer. Ved julegaven var den en bordeaux-agtig farve (se nedenstående billede). Og vi har overvejet at bruge stofposen istedet for en ringpude. Man vil igennem stofposen kunne se guldet glimte Evt. vil jeg nok udskifte silkebåndet med et hvor der ikke står Pilgrim på :butterfly: Brosid Ps. det er mine forældres ringe, jeg har lånt for at se hvordan det ser ud med guldringe i posen
  15. Vielsesringe Idag fandt vi de mest symbolske vielsesringe, som jeg nogensinde har set. Og dem har vi stortset besluttet at vi vil have. Da vi så billedet i guldsmedens brochure tabte vi begge kæben - så det bliver nok dem ;) Symbolikken: Den ene er ikke hel uden den anden ... er det ikke bare perfekt? Vi har været rundt til forskellige guldsmede idag for at kigge priser og muligheder i ringe a'la dem IrishBride har fået lavet (Fordi de er bare smukke!!). Men der har ikke rigtig været noget, som vi rigtig faldt for. Ved den sidste guldsmed kiggede vi bare i vinduet ved, og havde aldrig overvejet at gå derind. Men, men KJ så en ring som han liiige ville spørge om pris på .. ... det ene førte til det andet og tyve minutter efter lukketid (!!!!!) viste guldsmeden os en brochure hvor nedenstående ringe var på forsiden. Da han så vores reaktion fandt han dem frem .. og neeejj hvor er der bare flotte. Det vi blev enige med guldsmeden om var at vi skulle have blanke ringe, og så på herreringen ville hjertet være udfyldt med det der hamrede noget (eller hvad det kaldes). Vi regner med at tage derned i næste uge og bestille ringene - det må da være i god nok tid ... eftersom alle guldsmedene siger 10-14 dage før hehe :butterfly: Brosid
  16. Det var da en hyggelig tradition - jeg elsker traditioner, så var jeg sønderjyde ville jeg helt klart have gjort det ... men det er jeg ikke æv æv hehe Men vi inviterer folk - der bor tæt på, eller som overnatter i de gæsteværelser vi har stillet til rådighed - til morgenmad/frokost næste dag. Slagteren har lovet at skære pålæg ud af resterne af de 3 slags kød, som vi serverer til festen. Vi overnatter selvfølgelig på hotel, så de bliver min mor og svigermor, der arrangerer frokosten .. men vi regner med at komme forbi om formiddagen på et overraskelsesvisit(jeg skal da vise mit "andendags-tøj" frem ;)). Så kan vi også få sagt rigtig tak til folk for opmærksomheden. Vi regner dog ikke med at sætte begrænsninger på hvem der må kommer (altså hvor meget de har givet for og sådan noget), alle der har lyst er mere end velkomne... jeg regner i hvert fald med at vi har mere end nok af kager til næste dag ;) Men jeg synes at det er en god måde at få spist rester af kød og kager, og at få hilst på folk igen - OG at få udstillet gaverne, så folk stille og roligt kan se dem og læse kortene. :butterfly: Brosid
  17. Gommens tøj Wilvorst kunne det ikke blive .. ikke i den farve, som han egentlig havde besluttet sig for ... Det kunne simpelthen ikke skaffes i hans størrelse (Og ekvipiristen - eller hvad sådan en herretøjshandler kaldes ringede endda til fabrikken ). Så han prøvede et andet sæt som havde lidt ud i den samme farve, bare uden wilvorst striberne. Og med stribet vest og plastron. Rigtig rigtig stilet. Vi tror endda at det bliver bedre end det andet, idet han jo så bedre kan bruge det igen .. det kan man ikke på samme måde med det stribede. Nåmen et billede skal I ikke snydes for... Men bær over med at vesten er et nummer for lille .. den rigtige størrelse kommer om en uges tid. Hmm, det er taget med telefonen, så det er ikke sikkert at billedkvaliteten er super .. eller at farverne heeelt passer. Men ellers kan sættet ses i Hannesbo i Bruuns Galleri (hihi håber det er ok med anbefalinger; Vi har bare altid fået den bedste service - men KJ er der selvfølgelig også tit). Hvad synes I om plastron og vest.. og jakkesættet til min kjole? Jeg håber at det bliver godt Vi har aftalt at nu ser jeg ikke jakkesættet mere før på dagen .. jeg skal jo også have noget at glæde mig til, ikk? :butterfly: Brosid
  18. Præsten Så har vi haft præsten til morgenkaffe ovre ved KJ, det var rigtig, rigtig hyggeligt. Vi importerer ham fra Færøerne. Og han var i DK alligevel i denne weekend, så det var oplagt at invitere ham over Det var rigtig dejligt at få stillet alle de dumme spørgsmål ;) Ritualet Det ritual som præsten bruger er ikke det almindelige kirkeritual, men et der ligner det engelske meget. Han sendte mig en mail med det, så jeg kunne oversætte det til dansk... og hvor var det bare fedt at se. Det bliver sådan at vi siger ja to gange, og derefter gentager vi efter præsten og til sidst udveksler vi ringe mens vi selv siger et løfte, der følger med ringen (om troskab og kærlighed og sådan noget). For mig virker dette ritual bare så dybt. Så jeg er bare rigtig glad Men jeg vil måske lægge ritualet ind her når jeg har oversat det til dansk. :butterfly: Brosid
  19. Selvfølgelig er det jeres dag, og jer der bestemmer og sådan noget. Men et eller andet sted tænker jeg: "Helt ærligt, det er din søster", og så ville jeg nok gøre den undtagelse - især når I allerede har overvejet det. Selvom det er éns dag og éns fest, så behøver man ikke være smålig Undskyld Men det er bare min mening. På den anden side kunne din søster måske også godt deltage i en fest uden den nyeste fangst.. men ja. Jeg ville nok gøre meget for at få min nærmeste familie med mig på den dag (som man kan se i min signatur har vi allerede sagt ja til flere ekstra gæster .. men det kommer nok til at gå lige op med de forskellige afbud der jo også kommer) :butterfly: Brosid
  20. Velkommen til Jeg glæder mig til at følge din planlægning, og til at se masser af billeder Du er bestemt ikke for tidlig ude (heller ikke for sent). Et godt råd fra mig er at I bør bestille feststed, musiker, fotograf og lignende allerede nu. Så kan I nærmest vælge og vrage ... En anden ting, som jeg har gjort, er at købe ting hen ad vejen .. f.eks. servietter og stearinlys .. det lyder ikke af meget, men alt hjælper på budgettet i sidste ende ... det føles i hvertfald ikke så dyrt når man har købt meget henad vejen. :butterfly: Brosid
  21. Tak Jeg er også HELT vildt stolt af dem - jeg har jo aldrig lavet lys før... men det ville min pap-svigermor heldigvis lave om på :butterfly: Brosid
  22. Fotograf Jeg har helt glemt at fortælle jer hvem vores fotograf er :bask: Billeder betyder rigtig meget for os - vi er begge lige interesserede i at fotografere og se billeder, så dét var en ting vi ikke ville spare på. Vi har derfor valgt fotografen over alle fotografer (eller det synes jeg jo hehe): Michael Grøn - Billedmageren. Hans hjemmeside kan ses her Han kommer med en ekstra fotograf, så både brud og gom bliver fulgt i forberedelserne. Det er nyt for ham at gøre det på den måde, så det bliver spændende at være lidt prøveklud-agtige ;) Han laver en indbundet bog til os med billeder stillet op på den mest fantastiske måde. Derudover laver han mindre indbundne bøger til vores forældre, så det bliver en PERFEKT forældre-gave Selvfølgelig er dette ikke billigt. Men som sagt; billederne er ikke noget vi vil spare på. Da det er det eneste vi egentlig har fra dagen - også om 10, 20, 30 år :butterfly: Brosid
  23. ... og så lysene til buffet'en (eller receptionen, det er ikke helt besluttet endnu), som jo kan flyde og derfor ligge i en skål med vand og blomster - hvor romantisk Jeg er bare super-super stolt af mine lys .. og glad for at have en kreativ pap-svigermor :butterfly: Brosid
  24. Hjemmelavede lys Først et billede af bloklysene, som jeg vil have stående i reolen i min stue Jeg synes de er fine ... selvfølgelig kan man godt se at det er første gang jeg har valgt farver og sådan noget til et hjemmelavet stearinlys, men derfor må jeg da gerne være lidt stolt, ikk? Hmm, gad vide om man kunne lave sine egne bloklys til bordene ... altså til brodpynten .. det må man kunne, istedet for at gå ud og købe hvide runde bloklys i bilka.. så bare lave disse firkantede selv .. hmmm, det må jeg lige overveje (mangler en 'tænke tænke'-smiley)
  25. Hurra for pap-svigermødre Til fars dag kørte vi op til KJ's far. KJ havde en gave at aflevere og ville jo også overraske sin far med et besøg. Og så var vi jo nysgerrige efter at se den bil han har lovet os i bryllupsgave Og faren blev overrasket og glad ... og vi fik en prøvetur hihi Nåmen, det jeg egentlig bare ville sige er at vi havde den mest hyggelige tur deroppe, og endte med at blive flere timer mere end planlagt. KJ var ude at skrue i biler med sin far, og jeg var inde sammen med min pap-svigermor (som jeg kun har mødt 3 gange før).. og véd I hvad? Hende vil jeg bruge så meget mere som svigermor end min svigermor .. hun er bare fantastisk. Nem at snakke med, ligetil at være på besøg hos .. og SUPER kreativ hehe Hun laver en masse stearinlys selv. Og det fik jeg også lov til at prøve.. hvor var det sjovt og hyggeligt (det kan man godt få mange timer til at gå med, skal jeg hilse og sige). Hun fortalte mig at hun havde lavet nogle prøver efter de havde fået vores invitation. Og hendes egentlige tanke var at hun ville sige til mig at jeg skulle lave plads på buffetbordet til at hun kom med en skål med noget i (flydelys og blomster). Men da vi så kom til fars dag, havde hun tænkt at det ville være sjovere hvis jeg selv havde været med til at lave dem .. og det fik vi gjort.. det var bare hyggeligt. Jeg fik 11 lys med hjem til at pynte med .. og to bloklys (som jeg vil have stående derhjemme) .. og så aftalte vi at vi snart skulle komme igen, så vi kunne lave nogle flere.. så kunne kj jo hjælpe svigerfar med at lægge nogle fliser (det synes jeg da er en god arbejdsfordeling hehe) Men I skal da lige se nogle billeder, ikke? De kommer om to sekunder i næste besked .. (skal lige have dem taget først hihi) :butterfly: Brosid, der havde en SUPER god fars dag hehe