Legard

Medlem
  • Content count

    12
  • Joined

  • Last visited

Community Reputation

0 Neutral

About Legard

  • Rank
    Ny bruger
  • Birthday 07/11/1984

Profile Information

  • Vielses dato
    07.09.2013
  • Køn
    Kvinde
  • Lokation
    Bornholm
  1. hej jeg har bestilt et wallsticker verdenskort i sory hjem. planen er at sætte det op på en hvid plade og derefter markerer fe steder vi har rejst eller steder som har særlig betydning. derudover har jeg fået taget en seroe boudoirfotos.
  2. dejligt med gode ideer. vi er nemlig også ideforladte
  3. Hej alle Tak for info og inspiration. Jeg kan desværre ikke passe BH'erne med tape, men da jeg var i Lilly for at kigge på sko, faldt jeg over en "Low back Bustier" til kun 250 kr. Så det er klaret nu. Dejligt!
  4. Stedet Festen skal holdes i officersmessen på Almegårds Kaserne i Rønne på Bornholm. Vi har tidligere holdt Johans 30-års fødselsdag i samme lokaler og det er nogle fine store lokaler. Indgang og park De første billeder er af indgangen til lokalet. Her forestiller vi os, at gæsterne bliver mødt af en rød løber samt en form for dekoration, så det ikke kun er vores gamle konge, som byder velkommen :-) Herefter går gæsterne ind i en form for hall. Temaet i dette lokale er rød, her vil der blive lavet et bord med velkomstdrink, så alle selv kan tage et glas, når de kommer. Dette skulle gerne frigøre nogle hænder til serveringen. Hvis vejret er godt, håber vi at kunne tage velkomstdrink på terassen og i den smukke "park" som omgiver messen. Her ved trappen op til terassen bliver der lagt rød løber ud, samt sat "lyskæder" på gelænderet. I træet der ligesom hænger ind foran forestiller vi os, at der skal hænge gamle glas med stearinlys i. Vi har ikke velkomstdrink på plads endnu, men hvis nogen har en spændende (gerne) alkoholfri drink, gerne enten i grønne (lime/æble) farver, modtages forslag gerne. Middags- og festlokale Lokalet hvor middagen og senere dansen skal foregå: Planen med dette hjørne er at smide en hvid dug hen over "barstykket" og fylde den med masser af bloklys, som man kan se på dette billede. Derudover skal der i alle hjørner sættes træstube med gamle syltetøjsglas med fyrfadslys i hvert hjørne. Derudover vil vi dække opslagstavlen med billeder af vores liv sammen, så der bliver lavet en fed collage. Bordopstilling Vi vil sætte borde op med plads til 8 personer ved hvert bord. Vi regner med at blive mellem 85 og 90, hvilket betyder vi skal bruge 11 borde. Vi har en ide om, at vi vil have et hovedbord, hvor vi placerer folk på ægte Emma Gadsk, altså os, vores forældre, og så skal vi finde ud af om det bliver vores søskende med deres respektiver kærester eller det bliver vores søskende, samt forlover og en af mine veninde. Gode råd modtages gerne! Hovedbordet starter mellem to af de andre borde i den ene ende af lokalet og hver 90. minut, vil vi så rykke op til to nye borde. På den måde opnår vi at vise alle gæster opmærksomhed, samtidig med vi formår at holde traditionen noglelunde i hævd. Kaffestue og bar Når middagen og brudevalsen er færdig, vil vi rykke ind i de tilstødende lokaler, som ser således ud: Kaffestuen er nydelig i sig selv. Pt. overvejer vi om vi skal have duge på herinde. Min mor mener, at kafekopper på et bord uden dug fra 90 mennesker vil lave en frygtelig larm. Er der nogen der har erfaringer med dette? Desuden findes der en bar i lokalet ved siden af, hvor der vil blive mulighed for at mixe drinks og spille billiard. Herfører dobbeltdøre ud til adressen og parken, hvor der er mulighed for at trække frisk luft. Det var vist det der er at sige om stedet. Når vi har pyntet op, er jeg sikker på, at det bliver et sted der er fyldt af stemning og hygge.
  5. Kjolen Min jagt på kjole har, hvis jeg skal være ærlig, været i gang med længe. For et lille år siden præsenterede min dejlige veninde mig for det fantastiske "Pinterest", og her har jeg længe ladet mig inspirere og pinnet billeder af de kjoler, jeg fandt smukke, interessante osv. Mit budget ligger på max 10000 kr. med det hele, altså incl. tilretninger, ekstra og slør. Men jeg håbede at finde det billigere. Johan er utrolig kræsen, men har heldigvis god smag efter min mening. Jeg er som person meget klassisk og og går ofte enkelt klædt og heldigvis, har jeg som fortalt tidligere efterhånden været til et par baler, hvor prinsessedrømmen er udlevet. Derfor har jeg ikke behovet for den store balkjole med bling og sløjfer. Så det jeg er gået efter er det helt stilrene og enkle. Jeg har været i tvivl om, kjolen skulle have tynde stropper eller være stropløs, men har hele tiden haft en ønske om at vise lidt ryg og have slæb. Jeg tog min mor, mine kusiner og min farmor med til Fuhrmanns i Køge. Hanne var smaddersød og det var en god oplevelse og jeg kan klart anbefale at besøge hende. Her er lidt billeder af, hvad jeg prøvede: Jeg elskede denne første kjole jeg prøvede. Den sad fantastisk, gav mig den talje, som man drømmer om, var behagelig og smuk. Men... der var ikke nok brudekjole over den. Den var med til at fortælle mig, at jeg gerne ville have lidt mere fylde og et slæb. Denne kjole elskede jeg bagfra. Knapperne gav den en elegance, som jeg synes rigtig godt om, men brød mig ikke om fronten på kjolen. Kjolen har var smuk, men alt for stor til mig. Den var tung og jeg følte jeg blev væk i den. Men sikke et slæb... Herefter tog jeg til Nicolai i København, hvor der var udsalg. Jeg fik hjælp af Marianne, som fantastisk sød og kompotent og lynhurtigt fandt frem til min stil og smag, men der var for lidt palds i prøverummet og min mor, måtte hele tiden finde en ny plads at sidde på, fordi prøverummet var placeret mellem alle kjolerne og, og der kiggede andre kunder jo på kjoler. For mig var det simpelthen for svært at slappe af i. Det var dog her jeg prøvede den kjole, som gav mig inspirationen til mit endelig valg. Jeg måtte desværre ikke tage billeder derinde, så det kan jeg ikke vise noget af. Efter Nicolai besluttede jeg mig for at kontakte en af jeg skønne tidligere brude, som havde en brugt Maggie sottero-kjole til salg. Den var så smuk og fin, som jeg havde forestillet mig. Elskede kjolen, men havde en anden ide, som jeg var nødt til at forsøge mig med før jeg besluttede mig. Jeg havde nemlig set på, hvad det ville koste at få syet en kjole af en skrædder, så jeg besluttede mig til at tage til en uforpligtende samtale med kjoleskrædder Anne Palland. Det gjorde hele forskellen. Min mor og jeg tog ud til hende og viste hende et par inspirationsbilleder: Stoffet og slæb som på den sidste af de tre, og gerne med parraleller syninger foran. Dyb ryg som på billede nummer to og fylde som på nummer tre. Anne formåede i løbet af halv time at gøre mig så sikker på, hvad jeg ville og så tryg ved situationen, at jeg bad hende lave et tilbud. Hele vejen hjem plabrede jeg løs om, hvor smuk kjolen kunne blive, hvis hun syede den. Uden at tegne andet et par streger og vise mig en stofprøve, skabte hun billeder inde i mit hoved af min far og jeg gående ned ad kirkegulvet. Jeg håbede virkelig, at hendes tilbud lå inden for mit budget. En halv time senere lå der et tilbud på 6800 kr. incl. slør og alle tilretninger, syet i ivory duchesse. Jeg var ikke i tvivl længere og bad hende straks starte. Nu måtte jeg ringe til min dejlig veninder og sige, at vi ikke længere skulle ud at kigge på kjoler, men at de kunne tage med til Anne og den første fitting. Så alle tre tøser kom hele vejen fra Jylland og var med til at lave en hyggedag, slevom jeg ikke skulle prøve en million kjoler, men egentlig havde besluttet mig. første fitting var den 10. maj og det er billeder herfra: Dene endelige kjole får mere fylde, da der kommer et skørt under. Slæbet bliver en halv meter længere og der kommer knapper i ryggen, som stopper lige under numsen. Sløret bliver halvlangt og med en kant af samme stof som kjolen. Det er en vild proces for jeg har stadig ikke set kjolen, men er ikke i tvivl om, at jeg har gjort det rigtige og er i rigtig dygtige hænder.
  6. Dagene op til Da jeg arbejder på Sjælland, men bor på Bornholm, er jeg helt sikkert nød til at bede om nogle fridage i forbindelse med brylluppet. Vi skal stå for meget af planlægningen selv og har derfor brug for god tid i dagene op til. Jeg får fri onsdag, torsdag, fredag og selvfølgelig mandagen efter. Mine forældre kommer til øen onsdag og skal hjælpe med oppyntning etc. Vi regner med at få lokalerne torsdag, så vi kan pynte op og gøre klar.
  7. Vielsen Vielsen kommer til at foregå på i Ruts Kirke, og vi er så heldige, at Johans feltpræst fra Afghanistan er indvilget i at komme fra Jylland til Bornholm for at forestå vielsen. Det er vi meget glade for, da vi på den måde giver vores vielse et personligt præg. Johans arbejde har stor indflydelse på vores hverdag (Det er bl.a. grunden til, at vi bor på Bornholm) og muligheden for at få en præst der kender Johan og det liv der følger, når man lever med forsvaret som en stor del af hverdagen. Tidspunktet for vielsen bliver klokken 11 og efterfølgende skal der drikkes Asti, som vi gjorde det den dag, vi mødte hinanden.
  8. Datoen Som skrevet i indlægget om frieriet, var datoen for brylluppet ikke til forhandling: Altså er datoen 7.9.13 Den er selvfølgelig valgt ud fra ideen om held, men også et håb om, at Johan rent faktisk vil være i stand til at huske vores bryllupsdag (Det siger han hvert i fald selv) og ud fra, at vi ønsker os et bryllup på Bornholm, hvor vi kan få taget billeder i den smukke bornholmske natur. Herovre er sensommeren som regel bedre end højsommeren, og derfor krydser vi fingrene og håber, at vejrguderne er med os på denne dag...
  9. Tid til planlægning Dato Dagene op til Vielse Stedet Kjolen Skoene Håret Accessories Fotograf Reception Tidspunkt Stedet Kagen Blomster Festen Stedet Oppyntning Menuen Musik Natmad Hotel Dagen derpå Morgenbuffet Gaver Afsked med gæster
  10. Hej alle Her brug for lidt rådgivning. Jeg får syet min kjole hos Anne Palland, og jeg er stadig igang med nogle af beslutningerne omkring design. Jeg vil gerne have en dyb udskæring i ryggen, men min barm er for tung til ikke at brug BH. Er der nogen der har erfaring med, hvor jeg kan købe en BH, som giver støtte, men stadig er så dyb som muligt i ryggen? Håber I kan hjælpe Mange hilsner Mette
  11. Efter 7 år skete miraklet den 3.marts. Manden i mit liv faldt på knæ med en ring og et spørgsmål, jeg havde ventet på længe. Og her næsten 5 uger senere er vi i gang med planlægningen af vores bryllup. Et eventyr Går man syv år tilbage i tiden, starter et eventyr på den helt rigtige prinsessefacon. En pige med et knust hjerte sidder med den dejlig veninde, som er sikker på, at den bedste medicin er mødet med en (eller flere) nye mænd. Så i løbet af en rødvinsaften opretter hun en datingprofil til pigen med det knuste hjerte og satte hende igang med at kigge på, hvad nettet kunne tilbyde. Se pigen med det knuste hjerte var ikke klar til at komme videre. Hun havde været sammen med sin ekskæreste, siden hun var ganske ung og kunne ikke se sig selv kalde en anden for sin kæreste. Dog var der en fyr, der alligevel tiltrak sig en del opmærksomhed både på grund af billeder og ikke mindst den meget lange profiltekst han havde skrevet. Opmærksomheden var gensidig og en dag mødtes de på nettet til en kort chat, som gjorde den gensidige interesse lidt større. En kold morgen i marts måned fik pigen med det knuste hjerte en besked på chatten. "Er du spontan???" Det var pigen ikke rigtig, så hun spurgte med en vis tøven: "Det kommer an på, hvad du mener med spontan?" Hvortil han svarede: "Lad mig spørge på en anden måde. Har du en balkjole?" Det havde pigen, men hun var stadig skeptisk, så hun undskyldte sig med sygdom. Hun skulle alligevel ikke have en kæreste. Men han fortalte videre. "Jeg er under uddannelse som officer på Hærens officerskole, som ligger på Frederiksberg slot og i aften er der bal. Min veninde er blevet syg, og jeg havde tænkt at invitere dig på en kop kaffe alligevel." Så var pigen med det knuste hjerte alligevel ikke så syg, og kort efter løb hun ned i sin kælder, hvor guldkjolen fra gymnasiets gallefest 3 år tidligere lå. Det var med en vis nervøsitet, at hun tog fat om lynlåsen for at lyne den, men de tre år havde ikke ændret hende meget, og kjolen sad stadig som den skulle. Lynhurtigt kørte hun til frisøren, fik lagt make-up, og da hun var klar en time før officeren havde meldt sin ankomst, fik hun den frygtelige tanke, at han måske var en dum fyr, der bare lavede sjov med hende. Nu stod hun her i guldkjole, høje hæle og med alle sine talenter, hvad skulle hun gøre, hvis han ikke dukkede op. Heldigvis blev hendes tanker afbrudt af ringeklokken, og da hun åbnede døren, stod hun ansigt til ansigt med det der syv år senere var blevet manden i hendes liv. Officeren var i selskabsuniform og stod med roser og en flakse moscato d'asti og tabte kæben, da han så pigen... Resten af aftenen var en lang opvisning af gentlemanmanere, som begyndte da pigen skulle have sin frakke på. Det fik hun selvfølgelig hjælp til, dørene blev åbnet og hun blev placeret i taxa'en, som kørte dem mod Frederiksberg slot. Da de nåede frem var slotsgården oplyst og den røde løber var lagt ud. Officeren steg ud af taxa'en for at hjælpe pigen ud på den røde løber, og hun lod slæbet på guldkjolen brede sig ud på vejen op ad trappen med armen under hans. 12 timer senere, klokken halvsyv om morgenen, sendte officeren pigen hjem i taxa fra Frederiksberg slotsgård. Han kyssede hende længe, mens solen stod op, betalte taxachaufføren og sagde, at han glædede sig til at se hende igen. Pigen som startede med at have et knust hjerte kørte nu hjemad med sommerfugle i hele maven og en tanke om, at det knuste hjerte nok skulle blive helt igen... måske tidligere end forventet. Og nu syv år, en flytning til Bornholm, adskillelige baller, en udsendelse til Afghanistan og en hund senere, står vi her og skal starte et nyt eventyr. Billede taget på Frederiksberg slot 1½ time efter vi havde mødt hinanden første gang. Frieri - endelig... Jeg har nok igennem de sidste 3 år (Siden Johan kom hjem fra Afghanistan), prikket en del til min kæreste. Som I kan læse I eventyret ovenfor, er han den gammeldags type, og derfor kommer bryllup også før børn og det er mandens initiativ der gælder i forhold til bryllup. Derfor har jeg prikket lidt til ham, og det resulterede i, at han lovede mig, at når den tid kom ville jeg minimum have 6 måneder til at arrangere bryllup. Vi ville gerne holde bryllup i sensommeren og derfor, begyndte jeg at tvivle på, at der ville ske noget i år, da vi nærmede os marts måned. Og så en dag som alle andre, hvor vi gik og arbejdede på tilbygningen til vores hus, kom foråret endelig til øen. Derfor blev vi enige om at gå en tur. En tur der skulle gå hen over golfbanerne i Rø og ned langs det gamle jernbanespor i Rutsker højlyng. Et fantastisk smukt sted, som har en sti der leder op til en høj, der har udsigt over Spællinge mose og desuden har udsigt til vores hus. Vi var i vandretøj og havde hunden med og på vej ud af døren, skal Johan lige ud i "laden" for at hente en hue. Jeg synes det var lidt mærkeligt, da foråret jo var kommet og det virkede varmt, men tænkte ikke mere over det. Da han kom tilbage, havde han ikke en hue med, og da jeg spurgte sagde han, at han ikke kunne finde en. De af jer, som er sammen med en soldat ved nok, at de aldrig går ned på udstyr, så jeg var lidt undrende overfor situationen. Nå men vi begyndte gåturen og diskuterede både lockout (jeg er lærer) og alle mulige andre ting. Der var på ingen måde lagt op til noget, der mindede om romantik. Da vi kom op til udsigtshøjen, blev det rigtig mærkeligt igen. Normalt er Johan ikke typen, der holder pause, når vi går tur. Han har syvmilestøvlerne på og elsker at bevæge sig rundt i naturen. Men denne dag valgte han at sætte sig ned på en sten på højen. Det blev jeg ret overrasket over, især fordi der samtidig sad et ældre ægtepar deroppe. Til sidst rejste ægteparret sig og vi stod og nød udsigten over mosen og huset. Lige der fik jeg en indskydelse. Noget i hans øjne sagde mig, at det var nu det skulle ske og et sekund efter lå han på knæ foran mig med en æske og et spørgsmål, som jeg havde ventet på længe. I mit hoved skete der tusind ting. Som jeg huskede det, sagde jeg til ham "Det her gør du ikke for sjov". Det er åbenbart noget der kun skete i mit hoved, for Johan har senere fortalt mig, at det sagde jeg ikke. Tårerne begyndte bare at rende ned ad kinderne og jeg sagde "Ja". Han spurgte, om jeg kunne lide ringen, for han havde selv tegnet den og fået lavet hos en guldsmed, som er ven af familien. For i al den tid, hvor jeg har været usikker på, om manden nogensinde ville blive klar, har han haft ringen liggende. Han havde nemlig stenen med hjem fra Afghanistan og fik ringen lavede, i løbet af det år, hvor han gik på officerskole i København for at blive kaptajn... Så hvad kan man lære af det? Alt godt kommer til den der venter Vores bryllupsplanlægning